Håndtering af medlemsforslag om Øresund som biosfæreområde

Indstilling

Økonomiforvaltningen indstiller over for Økonomiudvalget,

1. at beskrivelsen under afsnittet "Løsning" tages til efterretning, 
2. at der hermed er gjort op med medlemsforslaget stillet af Enhedslisten på Borgerrepræsentationens møde den 3. juni 2021, jf. bilag 1.

Problemstilling

Enhedslisten stillede på Borgerrepræsentationens møde den 3. juni 2021 et medlemsforslag med følgende ordlyd:

1. at Borgerrepræsentationen pålægger Økonomiforvaltningen i samarbejde med øvrige relevante forvaltninger at udarbejde en sag til politisk behandling, der undersøger mulighederne for at gøre Øresund til et biosfæreområde,
2. at Borgerrepræsentationen pålægger Økonomiforvaltningen i samarbejde med øvrige relevante forvaltninger at udarbejde en sag til politisk behandling, der undersøger mulighederne for at skabe flere naturreservater i Øresund,
3. at Borgerrepræsentationen pålægger Økonomiforvaltningen i samarbejde med øvrige relevante forvaltninger at udarbejde en sag til politisk behandling, der undersøger mulighederne for at København tager initiativ til at samle alle kystkommunerne (ikke kun medlemmerne af Øresundsvandsamarbejdet) på den danske side af Øresund i bestræbelser på at skabe naturreservater og gøre Øresund til biosfæreområde,
4. at Borgerrepræsentationen pålægger Økonomiforvaltningen i samarbejde med øvrige relevante forvaltninger at udarbejde en sag til politisk behandling, der undersøger mulighederne for at føje planer for beskyttelse af havet - og dermed også verdensmiljømål 14 - ind i Greater Copenhagens miljøcharter.

Borgerrepræsentationen henviste medlemsforslaget til behandling i Økonomiudvalget uden afstemning. Økonomiforvaltningen har foretaget en vurdering af, om en gennemførelse af medlemsforslaget falder indenfor Københavns Kommunes myndighedskompetence og kommunale interesser. Dette vurderes ikke at være tilfældet for punkterne 1-3. For så vidt angår punkt 4 vurderes dette ikke at være aktuelt på nuværende tidspunkt.

Økonomiforvaltningens indstilling er derfor, at der ikke udarbejdes sager til politisk behandling på baggrund af medlemsforslaget.

Løsning

Regulering og beskyttelse af søterritoriet er i Danmark ikke en kommunal, men en statslig kompetence. Den er konkret fordelt på flere ministerier og en række styrelser, der har hver deres særlige ressort. Dertil kommer international regulering af såvel benyttelsen som beskyttelsen af havet. Kommunerne har i Danmark ikke kompetence til at foretage udpegninger og lignende på havet. Københavns Kommunes deltager i det såkaldte Øresundsvandsamarbejde, men dette hviler på kommunens opgave som ansvarlig for spildevand inden for rammerne af den statslige planlægning for vandkvaliteten.

Det følger som udgangspunkt af opgavefordelingsprincippet, at en kommune kun kan påtage sig en opgave, der efter lovgivningen er henlagt til en anden myndighed (f.eks. statslig), hvis den konkrete lovgivning giver hjemmel hertil. Lovgivningens fordeling af opgaver mellem stat, regioner og kommuner er udtryk for en afvejning af, hvilke niveauer der er bedst egnede til at løse opgaverne, og kan ikke tilsidesættes ved aftaler mellem offentlige myndigheder. Der gælder tillige et lokalitetsprincip, da de opgaver, som en kommune kan påtage sig inden for kommunalfuldmagtens rammer, som udgangspunkt skal være geografisk afgrænset til den pågældende kommunes område og tjene dennes egne borgere. Forvaltningen af Øresund som helhed vurderes ikke at opfylde dette princip.

I forhold til at anvende kommunale ressourcer på forslaget bemærkes det dels, at kommunal (med-)finansiering af statsopgaver vil stride mod hensynet til, at de reelle udgifter til statens opgaver skal fremgå af bevillingslovene, dels, at kommunal ressourceanvendelse til en statslig opgave indebærer, at kommunens borgere ville komme til at betale for denne over både kommuneskatten og statsskatten.

I lyset af denne kompetencefordeling har Økonomiforvaltningen vurderet medlemsforslagets fire forslag til pålæg af udarbejdelse af sager til politisk behandling i Borgerrepræsentationen.

Der vurderes på grund af fraværet af kommunal kompetence på søterritoriet ikke at være grundlag for, at Økonomiforvaltningen samt andre forvaltninger kan bedømme mulighederne for eller konsekvenserne af en statslig udpegning af Øresund som biosfæreområde eller af udpegningen af særlige beskyttede områder (i forslaget benævnt naturreservater) jf. forslagets punkt 1 og 2. Det skønnes ikke muligt at fremlægge en sag for Borgerrepræsentationen, så længe de kompetente statslige myndigheder ikke undersøger dette spørgsmål. Der ses heller ikke at foreligge en kommunal interesse, der kan begrunde Borgerrepræsentationens behandling af en sådan sag.

Økonomiforvaltningen har forespurgt hos Miljøstyrelsen, om der foregår statslige undersøgelser eller lignende vedrørende udpegning af et biosfæreområde eller tilsvarende beskyttelsesforanstaltninger for Øresund. Det er ikke tilfældet. Det indgår heller ikke i den igangværende statslige havplanlægning. En eventuel beskyttelse af hele Øresund vil skulle ske i enighed mellem de statslige myndigheder i Danmark og Sverige. Der foreligger kun få erfaringer med udpegning af tværnationale beskyttelsesområder på søterritoriet. Det svenske miljøministerium har bedt Länsstyrelsen Skåne om at udarbejde et baggrundsmateriale for at vurdere, om den svenske del af Øresund helt eller delvis skal søges udpeget som beskyttet havområde. Dette arbejde er ikke afsluttet, men der er fremlagt et forslag, der blandt andet indebærer en anbefaling af at udpege den svenske del af Øresund som et såkaldt Helcom Marine Protected Area i regi af Helsinkikommissionen. Miljøministeriet har været repræsenteret i det svenske arbejde, men har oplyst, at der ikke forligger planer om at føje yderligere beskyttelse til de allerede gældende udpegninger på dansk side. Disse omfatter et mangeårigt tværnationalt forbud imod trawlfiskeri af hensyn til sejladsen, et forbud imod sand- og stenindvinding i den nordlige del af Øresund og flere udpegede naturbeskyttelsesområder (Natura 2000).

Der ses ikke at foreligge et grundlag for, at Københavns Kommune over for andre parter som de danske kystkommunerne jf. medlemsforslagets punkt 3 kan fremlægge en kommunal argumentation for et ønske om en statslig udpegning af biosfæreområde og naturreservater, herunder en belysning af de potentielle konsekvenser f.eks. for vindenergi på havet.

Om punkt 4 vedrørende Greater Copenhagens charter om klima og miljø skal det bemærkes, at organisationens danske medlemmer (lokale og regionale myndigheder) ikke har kompetence på søterritoriet. Der kan være enkelte forhold med virkning for havmiljø i Øresund (f.eks. spildevandsrensning), der ligger indenfor nogle medlemskommuners kompetence. Charteret har som primært formål at ”bidrage lokalt til den grønne omstilling og udnytte de kommende års grønne milliardinvesteringer til at øge vækst og jobskabelse.” Naturbeskyttelse på søterritoriet vurderes ikke at falde inden for charterets formål. Det vurderes heller ikke aktuelt muligt at foreslå at ændre charteret, da det er resultatet af en omfattende og nyligt afsluttet proces i regi af Greater Copenhagens organisation, og det ikke ventes revideret foreløbig.

Det bemærkes, at kommunen vil være høringspart for relevante statslige planer for søterritoriet. Teknik- og Miljøforvaltningen har afgivet administrative bemærkninger til den landsdækkende statslige havplan. Kommunen vil også kunne afgive bemærkninger til kommende planer, der kan berøre kommunale interesser, bl.a. de statslige vandområdeplaner, planer for konkrete anlæg i Øresund mv.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Ingen. Kommunen vil være høringspart i forhold til den statslige vandområdeplanlægning og andre planer for søterritoriet af relevans for kommunen.

Søren Hartmann Hede /Søren Tegen Pedersen