Grønne investeringer i Københavns Kommunes investeringsforening

Indstilling

Økonomiforvaltningen indstiller overfor Økonomiudvalget,

1. at Økonomiudvalget vælger en af følgende tre modeller for grønne investeringer, der alle indebærer, at grønne investeringer udgør 30 % af værdien i kommunens investeringsforening i 2025,
   1. Model 1. 15 % i 2022. 30 % i 2025 både for aktier og obligationer
   2. Model 2. 15 % i 2022. 30 % i 2025, hvor 50 % af aktierne er grønne
   3. Model 3. 15 % i 2023. 30 % i 2025, hvor 50 % af aktierne er grønne                                         
2. at det godkendes, at Økonomiforvaltningen i forbindelse med ”Københavns Kommunes finansielle risikopolitik”, der fremlægges en gang årligt for Økonomiudvalget, giver en status på grønne investeringer, og næste gang, maj-juni 2022, fremlægger modeller for at definere og afgrænse grønne aktier, samt fremlægge måling af klimaaftrykket i kommunens investeringsforening,
3. at det godkendes, at Økonomiforvaltningen forud for næste tilbudsindhentning vedr. kommunens investeringsforening fremlægger krav og udvælgelseskriterier, herunder vedrørende grønne investeringer, ved valg af forvaltere,
4. at det godkendes, at medlemsforslaget stillet af Socialistisk Folkeparti på Borgerrepræsentationens møde den 24. juni 2021, dagsordenspunkt 38, jf. bilag 1, hermed er håndteret.

Problemstilling

Grønne investeringer blev behandlet på Økonomiudvalgets møde den 26. oktober 2021, dagsordenspunkt 4, hvor udvalget bad om yderligere sagsoplysninger.

Der blev på mødet bedt om, at der skitseres modeller for, hvordan der på sigt kan nås en målsætning om, at 30 % af investeringerne er grønne; at der inddrages både aktier og obligationer; samt hvordan handelsomkostningerne kan minimeres.

Desuden blev der på mødet bedt om en beskrivelse af, hvordan de største pensionskasser arbejder med grønne investeringer, og om nogle af deres investeringsstrategier kan anvendes af Københavns Kommune. Pensionskassernes grønne investeringsstrategier fremgår af bilag 2, hvor der også er en vurdering af, hvorvidt Københavns Kommune kan foretage nogle af de samme investeringer som pensionskasserne.

På mødet var der også spørgsmål til kommunens muligheder for at investere generelt. Der blev bl.a. spurgt til om, det vil være muligt at afsætte et nærmere afgrænset beløb, som kan investeres i andet end børsnoterede aktier og obligationer fx startup-virksomheder. Svar på disse spørgsmål fremgår af bilag 3, Investeringer. Svar på spørgsmål.

Desuden beskriver bilag 4 mere specifikt, hvad kommunens investeringsforening må investere i.

På Økonomiudvalgets møde den 26. oktober blev der endvidere bedt om, at der i forbindelse med den fremadrettede årlige afrapportering på grønne investeringer, i forbindelse med risikopolitikken, også gives en status på, om der er sket nyt på området. I denne indstillings 3. at-punkt foreslås det at give en sådan status, næste gang forventet maj-juni 2022.

Nedenfor gives en kort beskrivelse af klassificering af grønne investeringer, og af pensionskassernes strategier for grønne investeringer. Begge dele uddybes nærmere i hhv. bilag 5 og bilag 2.

Klassificering af grønne investeringer

En ”grøn” obligation er på nuværende tidspunkt rimelig veldefineret og følger bredt anerkendte standarder. Det er derfor muligt at definere entydige kriterier for investeringer i grønne obligationer i kommunens investeringsforening.

For aktier er der dog på nuværende tidspunkt udfordringer med klart at definere og måle om, aktien er ”grøn” og i givet fald hvor ”grøn”, den er.

I praksis vil en professionel investor, f.eks. en pensionskasse eller kapitalforvalter, ofte bruge data fra leverandører af finansielle analyser og information som f.eks. MSCI eller Bloomberg til at vurdere, hvor ”grøn” en aktie er. Denne metode anvendes bl.a. af AkademikerPension.

Datakvaliteten kan dog på nuværende tidspunkt være varierende og i et vist omfang mangelfuld. Kvaliteten og dækningen forventes dog at blive bedre i de kommende år i takt med, at de underliggende data forbedres bl.a. i kraft af implementering af EU's taksonomi for grønne investeringer og bedre måling af klimaaftryk.

I bilag 5, Hvad er en grøn investering, er der en nærmere gennemgang af muligheder for at definere og måle, om en investering er grøn eller bæredygtig.

Pensionskassernes strategier for grønne investeringer

Pensionskasserne har i 2019 sat nogle fælles langsigtede mål om yderligere 350 mia. kr. i grønne investeringer frem til 2030. Det ventes til den tid at svare til ca. 10 % af pensionskassernes samlede investeringer. De enkelte pensionskasser kan have forskellige mål f.eks. udtrykt i %, absolutte tal eller i klimaaftryk. Flere pensionskasser har indenfor det seneste år øget deres oprindelige mål vedr. grønne investeringer.

I bilag 2 er der en gennemgang af pensionskassernes mål, og hvordan de investerer grønt, samt en vurdering af, hvorvidt Københavns Kommune kan foretage nogle af de samme investeringer som pensionskasserne. Der gives også eksempler i form af ATP, der er Danmarks største investor, og af AkademikerPension, der har fokus på arbejdet med grønne investeringer.

Løsning

Den aktuelle fordeling af aktier og obligationer i Københavns Kommunes investeringsforening fremgår af tabel 1.

Tabel 1. Københavns Kommunes investeringsforening.

Aktier udgør 12 % i investeringsforeningen. Obligationer udgør 88 %. Heraf står erhvervsobligationer for de ca. 10 %. Resten, ca. 78 %, udgøres overvejende af realkreditobligationer.

Obligationer

Hvis der skal nås et mål på 30 % grønne investeringer er det nødvendigt at grønne obligationer, herunder især realkreditobligationer udgør en væsentlig andel. P.t. udgør grønne obligationer ca. 400 mio. kr., hvilket svarer til ca. 2,5 % af investeringsforeningens samlede værdi.

Markedet for grønne erhvervsobligationer er modent, og der er stor vækst i udstedelser. P.t. udgør grønne realkreditobligationer kun ca. 1 % af det samlede danske realkreditmarked. Der er en forventning om, at der vil være vækst i de grønne realkredit-udstedelser, men omfang og tempo er forbundet med usikkerhed.

Handelsomkostninger forbundet med realkreditobligationer er lave, mens erhvervsobligationer er relativt dyre at handle sammenlignet med realkreditobligationer. En typisk professionel investor vil ofte købe en erhvervsobligation ved udstedelsen, og beholde den frem til og med udløb 5-10 år senere. Erhvervsobligationer handles, sammenlignet med realkreditobligationer, ikke særligt meget. Handelsomkostningerne for erhvervsobligationer kan variere en del, men de anslås typisk at være på ca. 0,2 % ved køb, og tilsvarende ca. 0,2 % ved salg.

Aktier

I forhold til krav om grønne aktier er det mere udfordrende end for obligationer at fastsætte kriterier, hvorfor modellerne nedenfor først fra 2023 indeholder krav om investeringer i grønne aktier. Økonomiforvaltningen vil frem mod maj-juni 2022, hvor Økonomiudvalget næste gang forelægges ”Københavns Kommunes finansielle risikopolitik”, udarbejde forslag til krav og udvælgelseskriterier for grønne aktier, som efterfølgende kan indgå i næste tilbudsindhentning, som igangsættes ultimo 2022.

Økonomiforvaltningen ser på nuværende tidspunkt følgende muligheder herfor, ud fra to EU-initiativer vedr. bæredygtige investeringer i bred forstand, hvor ikke kun klima og CO2-reduktion indgår, men også f.eks. rent vand og biodiversitet:

• Disclosure-forordningen / SFDR (Sustainable Finance Disclosure Regulation), hvor finansielle virksomheder skal klassificere deres produkter, herunder investeringsforeninger, ud fra bæredygtighed. Et fuldt bæredygtigt produkt (”mørkegrøn”) klassificeres som artikel 9. Et delvist bæredygtigt produkt (”lysegrøn”) klassificeres som artikel 8. Disclosure forordningen er trådt i kraft og der er allerede eksempler på investeringsforeninger, der nu bliver markedsført som f.eks. artikel 8 eller 9 iht. forordningen. Det antages, at alle, eller de fleste finansielle produkter, indenfor det kommende års tid vil blive klassificeret iht. forordningen.
• EU's taksonomi, som er et klassificeringssystem for hvilke økonomiske aktiviteter, der kvalificerer sig som klima- og miljømæssigt bæredygtige. EU's taksonomi er temmelig omfattende og der vil antageligt gå et par år, før den er endeligt implementeret.

Herudover kan det være en mulighed at definere aktier som grønne, såfremt disse er ”Paris-aligned” eller lignende, dvs. virksomheder, der har forpligtet sig til at nedbringe deres klimaudledninger i overensstemmelse med Paris Aftalen.

Modeller for implementering af målsætningen om grønne investeringer.

Nedenfor i tabel 2 er der opstillet tre modeller for at nå et mål om 30 % grønne investeringer i 2025, og med delmål om 15 % grønne investeringen tidligere i forløbet.

I forhold til afkast forventes det, at grønne obligationer vil have et afkast, der er 0,02 %-point p.a. lavere end sammenlignelige ikke-grønne obligationer. Det forventes dog, at forskellen indsnævres / elimineres over tid. Det er ikke muligt at foretage en kvalificeret vurdering af forventet afkast på grønne aktier.

Der er forskel på omkostningerne afhængigt af, om der vælges en hurtig eller langsommere indfasning. Ved en hurtig indfasning skal den eksisterende beholdning af ikke-grønne erhvervsobligationer inden for kort tid sælges, og der skal købes en større andel grønne erhvervsobligationer.

Ved en langsommere indfasning kan der forventeligt spares omkostninger ved salg, da den eksisterende beholdning af erhvervsobligationer af sig selv gradvist udløber år for år, ligesom der kan spares omkostninger ved køb, da der er bedre mulighed for at time købene. Endelig, og ikke mindst, vil en udvikling i markedet for grønne realkreditobligationer over tid, give bedre mulighed for at investere i disse. Realkreditobligationer er betydeligt billigere at handle. Det er dog usikkert, hvor hurtigt og i hvilket omfang markedet for grønne realkreditobligationer vil udvikle sig.

Tabel 2. Tre modeller. Grønne investeringer år 2022-2025 med forskel i andelen af grønne investeringer i obligationer og aktier, og på indfasnings-tempo.

Model 1. Hurtig indfasning. 15 % i 2022. 30 % i 2025 både for aktier og obligationer

I model 1 nås et mål på 15 % grønne investeringer hurtigt, allerede i 2022. Det sker ved, at 17 % af obligationerne, som jf. tabel 1 udgør 88 % af kommunens investeringer, er grønne. Fra og med 2023 indgår der aktier, idet det ved tilbudsindhentning vedrørende investeringsforeningen, forventet medio 2023, vil være muligt at opstille krav og kriterier vedr. grønne aktier. Denne mulighed gælder også for de to andre modeller. Frem mod 2025 investeres der yderligere i grønne aktier og obligationer, hvor andelen af grønne investeringer for begge typer værdipapirer i 2025 er ligeligt fordelt på 30 %.

Anslåede éngangs-omkostninger er 5-8 mio. kr., hvilket primært kan henføres til en hurtig indfasning, hvor der skal sælges ikke-grønne erhvervsobligationer og tilsvarende købes grønne obligationer, der overvejende forventes at være erhvervsobligationer. Anslået lavere afkast i 2022 er på 0,5 mio. kr. (grønne obligationer).

Model 2. Hurtig indfasning. 15 % i 2022. 30 % i 2025, hvor 50 % af aktierne er grønne

I model 2 nås der, ligesom i model 1, et mål på 15 % grønne investeringer hurtigt ved køb af grønne obligationer, allerede i 2022. Frem mod 2025 investeres der i grønne aktier og obligationer, men hvor andelen af grønne aktier er på 50 % af alle aktier fra og med 2023. Dermed er der en højere andel end i model 1. Andelen af grønne obligationer er i 2025 på 27 % af alle obligationer.

Anslåede éngangs-omkostninger er, ligesom for model 1, på 5-8 mio. kr.

Anslået lavere afkast i 2022 er ligeledes på 0,5 mio. kr. (grønne obligationer).

Model 3. Langsommere indfasning. 15 % i 2023. 30 % i 2025, hvor 50 % af aktierne er grønne

Model 3 svarer til model 2, men har en langsommere indfasning, hvilket medfører lavere forventede handelsomkostninger. Andelen af grønne obligationer øges ikke lige så hurtigt som i de to andre modeller, men begynder med 7 % i 2022 og slutter med 27 % i 2025.

Den samlede andel på 15 % grønne investeringer i alt nås i 2023 – i de to andre modeller sker det i 2022.

Anslåede éngangs-omkostninger er på 1-3 mio. kr. Det er lavere end de to andre modeller, hvilket kan henføres til den langsommere indfasning.

Forventet afkast på grønne obligationer vil også samlet have mindre negativ effekt, da andelen er lavere til at begynde med. Anslået lavere afkast er på 0,2 mio. kr. (grønne obligationer i 2022).

Økonomi

Omkostninger og påvirkning på afkast vil ikke påvirke kommunen direkte, idet det holdes indenfor kommunens investeringsforening, men det vil dog påvirke det samlede afkast for investeringsforeningen.

For model 1 og 2 er de skønnede éngangs-omkostninger 5-8 mio. kr. Lavere afkast er på skønnet 0,5 mio. kr. For model 3 er de skønnede éngangs-omkostninger 1-3 mio. kr. Lavere afkast er på skønnet 0,2 mio. kr.

Videre proces

Når Økonomiudvalget har godkendt indstillingen og valg af model vil Økonomiforvaltningen implementere dette, ligesom den vil implementere indstillingens punkter vedr. kommunens finansielle risikopolitik og næste tilbudsindhentning.