Ændring af gældende trafikstøjretningslinier og administrationspraksis (Økonomiudvalget, Bygge- og Teknikudvalget, Miljø- og Forsyningsudvalget og Sundheds- og Omsorgsudvalget)

Se alle bilag

Ændring af gældende trafikstøjretningslinier og administrationspraksis (Økonomiudvalget, Bygge- og Teknikudvalget, Miljø- og Forsyningsudvalget og Sundheds- og Omsorgsudvalget)

Økonomiudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde tirsdag den 22. november 2005

J.nr. ØU 491/2005

10. Ændring af gældende trafikstøjretningslinier og administrationspraksis (Økonomiudvalget, Bygge- og Teknikudvalget, Miljø- og Forsyningsudvalget og Sundheds- og Omsorgsudvalget)

INDSTILLING

Bygge- og Teknikforvaltningen, Miljø- og Forsyningsforvaltningen og Sundhedsforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget, Miljø- og Forsyningsudvalget og Sundheds- og Omsorgsudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler, og

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget overfor Borgerrepræsentationen anbefaler:

at de i indstillingen beskrevne supplerende trafikstøjretningslinier for etablering af nye boliger, daginstitutioner, skoler og hospitaler vedtages og indarbejdes i Kommuneplan 2005

at administrationspraksis for trafikstøjretningslinier for byomdannelses- og byudviklingsområder ændres som beskrevet i indstillingen

at ændringen i administrationspraksis indarbejdes i redegørelsen til støjretningslinier i Kommuneplan 2005 og senest træder i kraft for byomdannelses- og byudviklingsområder omfattet af anden halvdel af planperioden i Kommuneplan 2005.

Miljø- og Forsyningsudvalgets beslutning i mødet den 7. november 2005

Tiltrådt.

Rikke Fog-Møller (Ø) havde følgende protokolbemærkning:

Enhedslisten er bekymret over de mange vage formuleringer om i hvilket omfang der opnås forbedringer med de foreslåede grænser. Enhedslisten finder at kommunens målsætninger på trafikområdet skal strammes, så det bliver muligt at overholde støjkravene. Enhedslisten støtter ikke at der bygges daginstitutioner i stærkt belastede støjområder.

Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 9. november 2005

Anbefalet, idet der gøres opmærksom på, at en gennemførelse af indstillingen vil forudsætte et budgetløft til vejvedligeholdelse.

Mikkel Warming (Ø) afgav følgende bemærkning: "Enhedslisten ønsker, at der arbejdes videre med at sikre at støjgrænserne overholdes, herunder at nye byområder udvikles bilfrit, lave hastighedsgrænser mm."

Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning i mødet den 10. november 2005

Indstillingen blev godkendt.

RESUME

I forbindelse med udarbejdelse af Forslag til Kommuneplan 2005 fremkom Miljø- og Forsyningsforvaltningen i efteråret 2004 med forslag om at skærpe en række af de gældende retningslinier i Kommuneplan 2001 for trafikstøj, samt at skærpe administrationspraksis for støjretningslinierne for byomdannelses- og byudviklingsområder. På anbefaling fra Økonomiforvaltningen besluttede Økonomiudvalget, at konsekvenserne af disse forslag skulle belyses nærmere både hvad angår konsekvenserne for miljø- og sundhed og konsekvenserne for byudviklingspotentialer, økonomi, mulighederne for at bygge nye boliger, byens funktionalitet og trafik samt kvaliteten af bylivet.

Konsekvenserne er belyst i rapporten "Vurdering af støjretningslinier i Københavns Kommune" udarbejdet af TetraPlan A/S og Dybbro & Haastrup ApS. I rapporten foretages konsekvensvurderingen med udgangspunkt i tre eksempelområder - Sluseholmen, F.L. Smidth-grunden og Ørestad Syd - der repræsenterer store byomdannelses- og byudviklingsmuligheder i Københavns Kommune.

For hvert eksempelområde er det beskrevet, hvilke byplanmæssige, trafikale og i et vist omfang økonomiske konsekvenser det vil få, hvis de foreslåede retningslinier skal opfyldes. En forudsætning har været, at bebyggelsesprocenten fra Forslag til Kommuneplan 2005 ikke ændres uanset skærpede støjretningslinier. Dette skyldes bl.a. kommunens mål om at omdanne og udvikle København som en tæt og funktionsblandet by. Det betyder endvidere, at de økonomiske forhold omkring byudvikling ikke ændres væsentligt.

Rapporten viser, at de foreslåede ændringer af retningslinierne om den maksimale trafikstøj ved boliger, daginstitutioner, grundskoler og hospitaler med mindre modifikationer formodentligt vil kunne gennemføres uden væsentlige problemer. I praksis vurderes de maksimale støjgrænser således i de fleste tilfælde at kunne overholdes med mindre indgribende virkemidler som f.eks. konsekvent anvendelse af støjdæmpende asfalt og hastighedsbegrænsninger.

Rapportens konklusioner er baggrunden for, at forvaltningerne foreslår, at der sker en skærpelse af visse af støjretningslinierne sådan, at der som hovedregel ikke må bygges nye boliger og daginstitutioner i eksisterende byområder, hvis trafikstøjen overstiger 65 dB(A), at der ved huludfyldninger og omdannelse af erhvervsbygninger kan tillades boliger og daginstitutioner ved veje med op til 70 dB(A), samt at grænseværdien for vejstøj ved facader med undervisningsrum og bibliotek i nye grundskoler og ved sengestuer i nye hospitaler bliver 55 dB(A).

Herudover foreslås det, at der tilføjes en retningslinie, der sikrer boliger og daginstitutioner mindst én facade, hvor trafikstøjbelastningen er under 55 dB(A). Dette er først og fremmest begrundet i, at opholds- og soverum skal kunne fungere rimeligt i de perioder, hvor der er behov for at have åbne vinduer. Retningslinien er faktisk allerede gældende for boliger med Borgerrepræsentationens beslutning af 9. juni 2004 om, at det (i særlige situationer) som minimum skal sikres, at trafikstøjniveauet på mindst en af boligens facader i nybyggeri ikke overstiger 55 dB(A). For børneinstitutioner har det længe været administrationspraksis.

Miljø- og Forsyningsforvaltningens forslag til en ændret administrationspraksis, hvor det tilstræbes at overholde 55 dB(A) for vejstøj ved boliger og lignende i nye byområder, vil derimod stille krav om væsentlige ændringer i udformningen af gaderum, bebyggelsesplaner og facader for at kunne overholdes.

Konsulentrapporten viser, at selv i helt nye byområder som Ørestad Syd vil det – med den fastlagte bebyggelsestæthed - ikke være muligt at overholde 55 dB(A) på de fleste interne veje i området – medmindre der anvendes meget drastiske midler som større tilbagerykninger af bebyggelsen og/eller påsætning af ekstra glasfacade. Dette til trods for, at området ikke er belastet af trafik fra eksisterende byområder, og til trods for at der i planlægningen er arbejdet meget bevidst med at tage højde for trafikstøjproblematikken ved f.eks. at lægge erhvervsbyggerierne i randen mod Ørestads Boulevard og ved, at parkeringsdækningen i de blandede bolig- og erhvervsområder i Ørestad kun er halv t så stor som normalt (1 parkeringsplads pr. 200 m² etageareal).

Forvaltningerne er på baggrund af konsulentrapporten nået til den erkendelse, at 55 dB(A) ikke vil kunne overholdes i de fleste gader i byomdannelses- og byudviklingsområderne uden brug af drastiske virkemidler, som tilbagerykning af bebyggelsen og/eller opsætning af ekstra glasfacade og støjskærme. Derimod vil man med god planlægning, omtanke og mere realistiske virkemidler kunne nedbringe støjbelastningen i områderne. Det foreslås derfor, at administrationspraksis fremover skal være, at planmyndigheden tidligt i planprocessen skal arbejde med, hvordan trafikstøjen med realistiske virkemidler kan minimeres. En beskrivelse af muligheder og tiltag skal indgå i indstillingen - startredegørelsen - om rammerne for det kommende planarbejde.

Det vurderes, at en vedtagelse af indstillingen vil betyde, at der fremover vil være større fokus på støjproblematikken ved nybyggeri, og det må formodes, at der på sigt, vil blive opført færre støjbelastede boliger i København.

Støj påvirker Københavnernes sundhed. Set i et sundhedsperspektiv har støj særlig betydning for sårbare grupper, eksempelvis børn, ældre mennesker og personer med dårlig hørelse. Udover at støj opleves som generende i det daglige liv, peger internationale undersøgelser på, at personer, som over længere tid udsættes for et højt støjniveau, har en øget risiko for hjertesygdomme. Sammenhængen er dog svag og i forhold til livsstilsbetingede faktorer, har støjen som risikofaktor en mindre betydning.

Indstillingen vurderes ikke i sig selv at have umiddelbare kommunaløkonomiske konsekvenser. På sigt vil ændrede støjretningslinier kunne betyde forøgede udgifter til støjdæmpende asfalt, da denne er dyrere i både anlæg og drift end almindelig asfalt. For etablering af kommunale institutioner vurderes de ændrede retningslinier ikke at få væsentlige økonomiske konsekvenser, da de støjbegrænsende foranstaltninger oftest iagttages allerede i dag. Derudover er de økonomiske konsekvenser vanskelige at opgøre, da en ændret bebyggelsesplan eller ændrede facadekonstruktioner ikke nødvendigvis vil fordyre byggeriet.

SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

I forbindelse med udarbejdelse af Forslag til Kommuneplan 2005 fremkom Miljø- og Forsyningsforvaltningen med forslag om at skærpe de gældende retningslinier i Kommuneplan 2001 for trafikstøj samt at skærpe administrationspraksis for støjretningslinierne for byomdannelses- og byudviklingsområder. Forslaget blev stillet med det formål at sikre acceptable støjforhold i det fremtidige boligbyggeri. For at leve op til kommunens egne målsætninger vurderede Miljø- og Forsyningsforvaltningen, at det var nødvendigt med en skærpelse af støjretningslinierne.

På anbefaling fra Økonomiforvaltningen besluttede Økonomiudvalget, at konsekvenserne af disse forslag skulle belyses nærmere både hvad angår konsekvenserne for miljø- og sundhed, og konsekvenserne for byudviklingspotentialer, økonomi, mulighederne for at bygge nye boliger, byens funktionalitet og trafik samt kvaliteten af bylivet.

Økonomiforvaltningen, Miljø- og Forsyningsforvaltningen og Bygge- og Teknikforvaltningen har finansieret en konsulentundersøgelse af konsekvenserne af Miljø- og Forsyningsforvaltningens forslag. TetraPlan A/S og Dybbro & Haastrup ApS har udarbejdet konsekvensvurderingen med støtte fra en kommunal arbejdsgruppe under ledelse af Økonomiforvaltningen med medarbejdere fra Miljøkontrollen, Plan & Arkitektur, Vej & Park, Sundhedsforvaltningen og Embedslægeinstitutionen for Københavns og Frederiksberg kommuner.

Arbejdet er resulteret i rapporten "Vurdering af støjretningslinier i Københavns Kommune" udarbejdet af TetraPlan A/S og Dybbro & Haastrup ApS (Bilag A). I rapporten foretages konsekvensvurderingen med udgangspunkt i tre eksempelområder - Sluseholmen, F.L. Smidth-grunden og Ørestad Syd - der repræsenterer store byomdannelses- og byudviklingsmuligheder i Københavns Kommune.

For hvert eksempelområde er det beskrevet hvilke byplanmæssige, trafikale og i et vist omfang økonomiske konsekvenser det vil få, hvis de foreslåede retningslinier skal opfyldes. En forudsætning har været, at bebyggelsesprocenten fra Forslag til Kommuneplan 2005 ikke ændres, uanset skærpede støjretningslinier. Dette skyldes bl.a. kommunens mål om at omdanne og udvikle København som en tæt og funktionsblandet by. Det betyder endvidere, at de økonomiske forhold omkring byudvikling ikke ændres væsentligt.

Rapporten indeholder endvidere et katalog over virkemidler til nedbringelse af støjbelastningen. Virkemidlerne belyses i eksempelområderne.

Konsekvenser af at gennemføre Miljø- og Forsyningsforvaltningens oprindelige forslag fra efteråret 2004

Miljø- og Forsyningsforvaltningens forslag til nye retningslinier går i korte træk ud på:

- at der ikke længere vil kunne bygges nye boliger og institutioner, hvor støjniveauet overstiger 65 dB(A). Den gældende grænseværdi er 70 dB(A).

- ved huludfyldning kan en grænseværdi på 70 dB(A) fortsat accepteres

- alle nye boliger og institutioner skal dog have en facade, hvor trafikstøjbelastningen er under 55 dB(A)

- der må ikke etableres nye uddannelsesinstitutioner, skoler og hospitaler hvor støjniveauet overstiger 55 dB(A)

Derudover foreslår Miljø- og Forsyningsforvaltningen en ændret administrationspraksis af de gældende retningslinier for byomdannelse og nybyggeri:

- ved byomdannelse og inddragelse af nye områder til bymæssig bebyggelse skal der arbejdes på at overholde støjgrænsen på 55 dB(A) på alle fire facader. Det betyder, at der tidligt i planprocessen skal foretages en vurdering af muligheden for og konsekvenser af at overholde 55 dB(A) grænsen.

- der findes ingen definition af "nye områder til bymæssig bebyggelse". Miljø- og Forsyningsforvaltningen har foreslået, at definitionen gælder ved inddragelse af nye større ubebyggede arealer, hvor de rumlige hovedtræk endnu ikke er fastlagt. Miljø- og Forsyningsforvaltningen har endvidere foreslået, at administrationspraksis skal ændres for byomdannelsesområder, der ligger i anden halvdel af planperioden (2012-2017).

Den udarbejdede konsulentrapport viser, at de foreslåede ændringer af retningslinierne om den maksimale trafikstøj ved boliger, daginstitutioner, grundskoler og hospitaler med mindre modifikationer formodentligt vil kunne gennemføres uden væsentlige problemer. I praksis vurderes støjgrænserne således at kunne overholdes med mindre indgribende virkemidler fx ved konsekvent anvendelse af støjdæmpende asfalt og hastighedsbegrænsninger.

Økonomisk vil det betyde meromkostninger, da støjdæmpende asfalt er dyrere i både anlæg og vedligeholdelse end almindelig asfalt. Den årlige merudgift til anlæg af to-lags drænsasfalt (reducerer støjen med 2-4 dB(A)) i forhold til almindelig asfalt er 165.000-265.000 kr. pr. km. afhængig af vejtypen. De øgede vedligeholdelses udgifter er ikke opgjort. Som noget nyt er der kommet tyndlagsbelægninger, som reducerer støjen med op til 2 dB(A). Her er merudgiften til anlæg vurderet til 5.200-17.500 kr. pr. km.

Miljø- og Forsyningsforvaltningens forslag til en ændret administrationspraksis, hvor det tilstræbes at overholde 55 dB(A) for vejstøj ved boliger m.v. i nye byområder, vil derimod stille krav om væsentlige ændringer i udformningen af gaderum, bebyggelsesplaner og facader for at kunne overholdes.

Konsulentrapporten viser, at selv i helt nye byområder som Ørestad Syd vil det – med den fastlagte bebyggelsestæthed - ikke være muligt at overholde 55 dB(A) på langt de fleste interne veje i området – medmindre der anvendes meget drastiske midler som tilbagerykning og/eller påsætning af ekstra glasfacade. Dette til trods for, at området ikke er belastet af trafik fra eksisterende byområder, og til trods for at der i planlægningen er arbejdet meget bevidst med at tage højde for trafikstøjproblematikken ved f.eks. at lægge erhvervsbyggerierne i randen mod Ørestads Boulevard og ved at parkeringsdækningen i de blandede bolig- og erhvervsområder i Ørestad kun er halvt så stor som normalt (1 parkeringsplads pr. 200 m² etageareal).

Sydhavnseksemplet viser, at det vil være nødvendigt at rykke karreerne tilbage fra adgangsvejen i området for at overholde de 55 dB(A), hvor ved der opstår et gaderum, der er næsten 60 m bredt. Til sammenligning er Frederiksberg Allé og Sønder Boulevard 35-40 m brede. Det brede gaderum vil ikke kunne anvendes til meget andet end parkering og til støjbelastede friarealer. Samtidigt reduceres de støjbeskyttede friarealer inde i karreen, der endvidere bliver dårligere solbelyst, da arealerne ikke alene bliver mindre, men bygningerne bliver også højere for at opretholde bebyggelsesprocenten i området.

Opsætning af støjskærme mellem bebyggelsen og en trafikeret vej vil kunne dæmpe støjen op til 5-6 dB(A) ved de to nederste etager og på opholdsarealer. Støjbelastningen af de øverste etager i bygningen vil kunne reduceres ved at opsætte en ekstra glasfacade uden på bebyggelsen. Disse virkemidler vil have konsekvenser for gaderummenes funktionalitet – skærme kan virke som barrierer – og for det æstetiske udtryk.

Vurderinger af virkemidler

Forvaltningerne vurderer, at virkemidler som støjdæmpende asfalt, hastighedsbegrænsninger, evt. omfordeling af trafikken i et område og forbud mod gennemkørende lastbiltrafik i mange situationer vil være realistiske og anvendelige.

Montering af en ekstra glasfacade vurderes at kunne være et anvendeligt virkemiddel i visse situationer f.eks. ved en huludfylding, hvis det er arkitektonisk acceptabelt. Derimod vurderes det ikke at være rimeligt at anvende ekstra glasfacader som generel løsning i byudviklingsområder, da de har store æstetiske konsekvenser og ofte kan medføre et kedeligt lidt tillukket udtryk.

I de seneste år er det såkaldte "tredje generationsvindue" blevet introduceret på markedet. Vinduet tilgodeser støjisolation samtidigt med, at det giver en god ventilation. Det vurderes, at denne type vindue med fordel vil kunne anvendes i f.eks. kollegieboliger, hvor det ikke er muligt at placere opholds- og soverum mod en stille facade.

Forvaltningerne finder ikke, at tilbagerykning af bebyggelsen fra gaden er et realistisk virkemiddel. En konsekvens af tilbagerykning er meget brede gaderum, hvor der på begge sider af vejen vil kunne etableres parkering og støjbelastede friarealer, hvorimod de støjbeskyttede friarealer inde i gårdene bliver mindre og også dårligere belyst, da det vil være nødvendigt at forøge bebyggelsens højde for at opretholde bebyggelsesprocenten.

Et metode til vurdering af, om lydforholdene ved og i boliger er acceptable, kan være at anvende en såkaldt lydkvalitetsscore efter svensk forbillede. Lydkvalitetsscore er tænkt som et planlægningsredskab, der kan benyttes tidligt i planlægningsprocessen til at vurdere om boliger er placeret og udformet således, at disse har et acceptabelt støjniveau. Metoden tager højde for en række faktorer, der påvirker, hvor generende støjen opleves: Støjen på for- og bagside af boligen, støjen indendørs, støjniveauet i&nbs p;det omkringliggende kvarter, på udearealer og altaner, samt især hvor mange af boligens opholdsrum, der har adgang til en stille facade. Metoden giver et mere nuanceret billede af støjforholdene i og omkring boligen og kan samtidig åbne op for, at der kan accepteres højere støjniveauer på dele af facaderne, hvis boligen kompenseres på en række andre forhold.

Forvaltningerne vil undersøge mulighederne for, at der igangsættes et projekt, hvor den svenske model søges konverteret til københavnske forhold.

Forvaltningernes fælles forslag til supplerende støjretningslinier

På baggrund af rapportens konklusioner foreslår forvaltningerne nedenstående ændrede støjretningslinier:

"Nye boliger eller daginstitutioner må som hovedregel ikke etableres i eksisterende byområder, hvis trafikstøjen overstiger 65 dB(A) på facaden".

Retningslinien har hidtil været, at trafikstøjen ikke måtte overstige 70 dB(A). Forvaltningerne anbefaler, at denne grænse som udgangspunkt skærpes til 65 dB(A), hvilket vil være i overensstemmelse med Miljøstyrelsen vejledning.

Retningslinien er tænkt at skulle gælde i de tilfælde af nybyggeri i den eksisterende by, hvor der reelt er mulighed for, at man kan planlægge sig ud af støjproblemet – ellers vil der være tale om huludfyldning.

Overordnet er det kommunens målsætning at styrke "København som en by med livskvalitet og et sundt bymiljø". Et af de væsentligste miljøproblemer i København er at 40-50.000 boliger er stærkt støjbelastede med niveauer over 65 dB(A). Dette tal er steget med 10 % inden for de sidste 10 år. Det er kommunens målsætning at halvere antallet af stærkt støjbelastede boliger inden 2010, jf. Forslag til Kommuneplan 2005 og Københavns Agenda 21. Kommunen yder en indsat for at nedbringe støjen ved de stærkt støjbelastede boliger, hvorfor det forekommer ulogisk "med den anden hånd" at bygge nye stærkt støjbelastede boliger i andre områder af byen. Samtidigt viser geneundersøgelser, at der en klar sammenhæng mellem, hvor meget trafikstøj der er, og hvor meget folk føler sig generet af støj. Derudover konkluderede WHO på baggrund af internationale undersøgelser, at der er en sammenhæng mellem langvarig udsættelse for vejtrafikstøj i niveauet 65-70 dB(A) og en større hyppighed af hjertesygdomme, men at sammenhængen er svag.

Konsulentrapporten viser, at der findes realistiske trafikale og vejtekniske midler til nedbringelse af støjen. Ved at anvende støjreducerende asfalt og hastighedsnedsættelse kan støjen reduceres med op til 5 dB(A). Det er dog ikke altid muligt at udlægge den såkaldte to-lags drænasfalt eller sænke hastigheden. I disse tilfælde kan de såkaldte tyndlagsbelægninger mindske støjen med ca. 1,5 dB(A).

Det kan derfor ikke garanteres, at en grænseværdi på 65 dB(A) kan overholdes ved facaden i alle tilfælde, hvilket f.eks. kan nødvendiggøre, at byggeriet må forsynes med en ekstra glasfacade mod vejen eller rykkes tilbage fra vejen, hvis det er foreneligt med forholdene på stedet, herunder de arkitektoniske udtryk og gaderummets udformning.

" Ved huludfyldning eller omdannelse af erhvervsbebyggelse langs eksisterende veje kan der etableres boliger og daginstitutioner hvor trafikstøjen er op til 70 dB(A). Institutioner skal etableres med de sekundære rum mod den trafikbelastede vej, og facaden mod denne skal udformes således, at der sikres et indendørs støjniveau på 30 dB(A). Institutionernes primære udendørs opholdsarealer (legearealer) må ikke belastes med støj på mere end 55 dB(A) fra vejtrafik".

Grænseværdien på 70 dB(A) fra Kommuneplan 2001 fastholdes for boliger og daginstitutioner i de situationer, hvor det ikke er muligt at ændre på bebyggelsens placering på grunden, uden at det får uacceptable konsekvenser for byrummet.

Forvaltningerne har drøftet, at der af hensyn til støjs negative indvirkning på bl.a. børns sprogudvikling, motivation og koncentrationsevne ikke bør etableres børneinstitutioner, hvor der er op til 70 dB(A) på facaden.

Af hensyn til den fortsatte udbygning af dagsinstitutioner ønsker Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen dog, at det fortsat skal være muligt at etablere daginstitutioner, hvor trafikstøjen overstiger 65 dB(A) på facaden. Det anbefales, at dette normalt kan ske, hvis institutionen indrettes med ankomstarealer og/eller sekundære rum mod den trafikbelastede vej, og med en facadeudformning mod vejen, der sikrer det indendørs støjniveau fra trafikken på 30 dB(A). Endvidere må institutionens primære udendørs opholdsarealer (legearealer) ikke belastes med et trafikstøjniveau på mere end 55 dB(A). Dette svarer til administrationspraksis i dag.

"Boliger og daginstitutioner m.v. skal have mindst én facade, hvor trafikstøjbelastningen er under 55 dB(A)".

At sikre boliger og institutioner mindst én facade, hvor trafikstøjbelastningen er under 55 dB(A), er først og fremmest begrundet i, at opholds- og soverum skal kunne fungere rimeligt i de perioder, hvor der er behov for at have åbne vinduer.

Retningslinien er faktisk allerede gældende for boliger med Borgerrepræsentationens beslutning af 9. juni 2004 om, at det (i særlige situationer) som minimum skal sikres, at trafikstøjniveauet på mindst en af boligens facader i nybyggeri ikke overstiger 55 dB(A). For børneinstitutioner har det længe været administrationspraksis.

I helt særlige situationer kan det være hensigtsmæssigt at fravige kravet. Det må i givet fald sikres, at boligen kan udluftes uden at støjgenerne bliver uacceptable f.eks. ved glasinddækninger og/eller særlige vinduesudformninger (3. generations vinduet)

"Der må ikke etableres nye grundskoler (folkeskoler og privatskoler) eller hospitaler, der er belastet med mere end 55 dB(A) fra vejtrafik. Grænsen gælder ved facader med undervisningsrum, bibliotek, sengestuer m.m. På de udendørsarealer gælder 55 dB(A) grænsen for skolegård, legeområder m.v. På boldbaner kan højere støjniveauer accepteres".

Undersøgelser viser, at børn er en særlig sårbar gruppe i forhold til støj, og at hvis børn bliver udsat for høje støjniveauer i længere tid ad gangen, kan det påvirke deres sprogudvikling og læseindlæring, ligesom det kan have en negativ virkning på deres motivation og koncentration og lede til forringet hukommelse. Arbejdsgruppen finder det derfor vigtigt, at skoler i fremtiden placeres og udformes, så børn i en indlæringssituation ikke påvirkes af et højt trafikstøjniveau.

Konsulentrapporten viser, at der findes midler til at nedbringe støjniveauet, så f.eks. en ny skole i Sydhavnen vil kunne placeres ved Støberigade, hvor støjniveauet er op til 65 dB(A). For at efterleve den nye retningslinie vil det være nødvendigt med en hastighedsreduktion, udlægning af støjreducerende asfalt samt at bebyggelsen placeres, så den udgør en støjskærm for de bagvedliggende friarealer. Undervisningslokalerne skal endvidere placeres ud mod den stille facade. Derimod kan der for kantine, gymnastiksale og kontorer med administrativt personale m.m. accepteres et højere støjniveau.

Forvaltningernes fælles forslag til ændret administrationspraksis:

Nedenstående retningslinier fra Kommuneplan 2001 vedrørende byomdannelse og inddragelse af nye arealer til bymæssig bebyggelse foreslås bibeholdt:

"Ved byomdannelse og inddragelse af nye arealer til bymæssig bebyggelse må der som udgangspunkt ikke fastlægges støjfølsom anvendelse (boliger, rekreative formål m.v.) i områder der er – eller forventes at blive belastet med et støjniveau på mere end 55 dB(A) fra vejtrafik. For offentlig og privat administration, liberale erhverv mv. er grænseværdien 60 dB(A)".

"I områder med nybyggeri, hvor den udendørs støjbelastning vil overstige de nævnte grænseværdier, skal det ved placering af byggeriet på grunden samt ved støjisolering, lejlighedsindretning mv. sikres, at det indendørs støjniveau ikke overstiger 30 dB(A) i boligernes opholds- og soverum. Det tilsvarende krav for det indendørs støjniveau for kontor- og hotelbyggeri er 35 dB(A)".

Retningslinierne har hidtil været administreret således, at 55 dB(A) grænsen ikke har været anvendt. Når støjniveauet overstiger 65 dB(A) stilles der krav i byggetilladelsen om, at sove- og opholdsrum skal isoleres, så det indendørs støjniveau ikke overstiger 30 dB(A). Samtidigt er det praksis at sikre, at de boliger, der bygges langs kommunens overordnede veje, har mindst én facade med et støjniveau på 55 dB(A) eller derunder.

Forvaltningerne foreslår, at administrationspraksis ændres til:

"Planmyndigheden skal tidligt i planprocessen arbejde med, hvordan trafikstøjen med realistiske virkemidler kan minimeres. En beskrivelse af muligheder og tiltag skal indgå i indstillingen – startredegørelsen – om rammerne for det kommende planarbejde".

Forvaltningerne er på baggrund af konsulentrapporten nået til den erkendelse, at 55 dB(A) ikke vil kunne overholdes i langt de fleste gader i byudviklingsområderne uden brug af drastiske virkemidler. Derimod vil man med god planlægning, omtanke og mere realistiske virkemidler kunne nedbringe støjbelastningen i områderne. Denne administrationspraksis foreslås at træde i kraft for byomdannelses- og byudviklingsomområder, der indgår i anden halvdel af planperioden i Kommuneplan 2005.

Konsekvenser for Kommuneplan 2005

Økonomiforvaltningen vurderer, at de foreslåede ændrede trafikstøjretningslinier er af mindre væsentlig betydning og vil kunne indarbejdes i Kommuneplan 2005, uden supplerende offentlig høring.

ØKONOMI

De ændrede støjretningslinjer vil medføre forøgede udgifter til støjdæmpende asfalt (to-lags drænasfalt), da denne er dyrere i både anlæg og drift end almindelig asfalt. Det vurderes, at de forøgede anlægsudgifter vil være på 70 kr. pr. m² vej. Dette svarer til en merpris på ca. 5-10 % i forhold til en traditionel asfaltbelægning. Hertil kommer øgede drifts- og vedligeholdelsesudgifter, idet drænasfalt skal renses flere gange årligt, for at bevare den støjdæmpende effekt. Endvidere er det nødvendigt at udskifte slidlaget væsentligt hurtigere end ved traditionelle belægninger. Dette medfører stærkt forøgede driftsomkostninger på ca. 23 kr. pr. m² vej årligt, hvor vedligeholdelsesudgiften for traditionel asfaltbelægning er på ca. 3 kr. pr. m². I forhold til traditionel asfalt er vedligeholdelsesudgifterne altså 7 gange større for støjdæmpende asfalt.

To lags drænasfalt må forventes i fremtiden overvejende at skulle anvendes på det overordnede vejnet, hvor trafikstøjniveauet overstiger 65 dB(A). Hvis støjdæmpende asfalt skulle bruges som virkemiddel i Ørestad Syd, ville der være ca. 1.500 m vej, hvor dette ville være relevant. Det vil samlet fordyre anlægsudgifter med ca. 700.000 kr. I nye byudviklingsområder vil det dog typisk være udviklingsselskabet og/eller bygherren, der anlægger vejene, og den forøgede anlægsomkostning vil derfor kun undtagelsesvis belaste den kommunale økonomi.

Efter de overordnede veje i byudviklingsområderne er anlagt, vil de i nogle situationer blive overtaget som offentlige veje, hvilket medfører, at kommunen bliver ansvarlig for vedligeholdelsen. I eksemplet med 1.500 m vej i Ørestad Syd, vil udlægning af drænasfalt medføre, at vedligeholdelsesudgifterne med mere end 200.000 kr. årligt.

Det overordnede vejnet i Ørestad Syd betjener et område, hvor der i alt kan etableres 1,2 mio. etagem². Hvis disse tal overføres til alle de større byudviklingsområder, der med Forslag til Kommuneplan 2005 planlægges i planperioden 2006-17, betyder det, at udlægning af to-lags drænasfalt i disse områder vil koste ca. 2-3 mio. kr. mere i anlægsudgifter end ved udlægning af traditionel asfalt, og 1-2 mio. kr. årligt ekstra i drift og vedligeholdelse.

For etablering af kommunale institutioner vurderes de ændrede retningslinier ikke at få væsentlige økonomiske konsekvenser, da de støjbegrænsende foranstaltninger oftest udføres allerede i dag.

Derudover er de økonomiske konsekvenser vanskelige at opgøre, da en ændret bebyggelsesplan eller ændrede facadekonstruktioner ikke nødvendigvis vil fordyre byggeriet. Ved opførelse af boliger langs støjbelastede veje anvendes allerede i dag lydisolerende facader og vinduer.

MILJØVURDERING

Indstillingen er miljøvurderet, da sagstypen er omfattet af Miljø- og Forsyningsforvaltningens, Bygge- og Teknikforvaltningens og Økonomiforvaltningens positivliste.

Til sagtypen er knyttet følgende miljømål:

Kommunens overordnede målsætning om at styrke "København som en by med livskvalitet og et sundt bymiljø" (Forslag til Kommuneplan 2005).

"Inden 2010 er antallet af boliger belastet med trafikstøj over 65 dB halveret i forhold til 1995" (Kommuneplan 2001).

"Det langsigtede mål er, at støjniveauet i områder til boliger, institutioner mv. samt rekreative områder ikke må overstige 55 dB" (Kommuneplan 2001).

Gener fra støj kan påvirke menneskers sundhed, funktionsduelighed og velbefindende i form af stress, hovedpine, forhøjet blodtryk med deraf følgende risiko for gener og hjertekarsygdomme. Et godt og sundt bymiljø forudsætter at generende trafikstøj så vidt muligt ikke forekommer ved støjfølsomme funktioner som boliger mv.

Et godt og sundt bymiljø forudsætter bl.a. at generende trafikstøj så vidt muligt ikke forekommer ved støjfølsomme funktioner som boliger mv. Et af de væsentligste miljøproblemer i København er at 40-50.000 boliger er stærkt støjbelastede med niveauer over 65 dB(A). Dette tal er steget med 10 % inden for de sidste 10 år.

Med denne indstilling til ændring af kommunens retningslinier for forebyggelse af støj ved nybyggeri og til ændring af administrationspraksis, vil der fremover være større fokus på støjproblematikken ved nybyggeri. På den baggrund må det forventes, at støjhensynet ved nybyggeri mv. skaber flere boliger med tilfredsstillende støjforhold, ligesom det må forventes, at der på sigt, og i forhold til i dag, vil blive opført færre stærkt støjbelastede boliger i København. De ændrede retningslinier omhandler kun nye boliger, og har kun marginal indflydelse på målsætningen om at halvere antallet af stærkt støjbelastede boliger.

Støjhensynet skal afvejes mod en række andre hensyn, der i en bred forstand også er miljømæssige aspekter. Det er f.eks. ønsket om at udvikle København som en international storby med en god kollektiv trafikbetjening. Omdannelse af eksisterende byområder skal ske med respekt for identitet og særpræg, og såvel her som i nye byområder skal nybyggeri medvirke til at skabe byrum af høj kvalitet.

ANDRE KONSEKVENSER

HØRING

Forslagene til ændrede støjretningslinier har været forelagt Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen, Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Kultur- og Fritidsforvaltninge.

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen bemærker, at det ikke på nuværende tidspunkt er muligt at give et fyldestgørende svar på om nye krav til støjdæmpning vil have en økonomisk konsekvens for den fremtidige udbygning af skoler og institutioner. Det afhænger i høj grad af det enkelte projekts løsning. Forvaltningen vil dog i forbindelse med afholdelse af kommende arkitektkonkurrencer, i første omgang Ørestad og Sydhavnen, i videst muligt omfang indarbejde disse nye krav i forhold til løsning af opgaven. Det vil dog først være muligt at kende evt. økonomiske konsekvenser på støjbelastede facader og/eller dårligere udnyttelsesgrad af etageplaner/friarealer som følge af begrænsninger i placering af funktioner ud mod støjbelastede områder, når der foreligger et konkret projekt.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen meddeler, at forslag om ændrede støjretningslinier i kommuneplanen vil kunne accepteres. Af hensyn til den fortsatte daginstitutionsudbygning forudsættes det dog, at det fortsat vil være muligt at etablere daginstitutioner, hvor trafikstøjen overstiger 65 dB(A) på facaden, hvis institutionen enten placeres med alene ankomstarealer mod den pågældende vej, kombineret dels med en udformning af facaden mod vej, der sikrer det indendørs maximale støjniveau, dels med en placering af sekundære rum i institutionen mod vej, eller at det ved støjafskærmning mod vej kan sikres, at legearealer mod vej ikke belastes med mere end 55 dB(A).

Kultur- og Fritidsforvaltningen har ikke bemærkninger, da de ændrede støjretningslinier efter det oplyste ikke vil give anledning til forandrede muligheder for anlæg af idrætsfaciliteter.

BILAG

A: Støjrapport

B: Oversigt over samlede støjretningslinier.

Bjarne Winge Mette Lis Andersen

Peter Elsman Ib Haurum

Bilag

Bilag A

Bilag B

Til top