Mødedato: 21.03.2006, kl. 15:15

Udmøntning af anlægsbevilling til facaderenovering på Thorvaldsens Museum (Kultur- og Fritidsudvalget)

Se alle bilag

Udmøntning af anlægsbevilling til facaderenovering på Thorvaldsens Museum (Kultur- og Fritidsudvalget)

Økonomiudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde tirsdag den 21. marts 2006

 

 

 

J.nr.             ØU 87/2006

 

 

12.                Udmøntning af anlægsbevilling til facaderenovering på Thorvaldsens Museum (Kultur- og Fritidsudvalget)

 

 

INDSTILLING

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget anbefaler Økonomiudvalget,

at Borgerrepræsentationen giver en anlægsbevilling på 1,3 mio. kr. til Københavns Ejendomme, konto 3.60.3 Museer, til facaderenovering af Thorvaldsens Museum

at Borgerrepræsentationen giver en rådighedsbevilling på 1,3 mio. kr. til Københavns Ejendomme, konto 3.60.3 Museer

at der anvises dækning for beløbet på Kultur og Fritids konto 3.60.3 Museer (Thorvaldsens Museum).

 

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 2. marts 2006

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Økonomiforvaltningen indstiller:

 

at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

 

"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form."

 

RESUME

Borgerrepræsentationen har med vedtagelsen af budget 2006 afsat 1,3 mio. kr. til facaderenovering på Thorvaldsens Museum.

I 2001 gjorde en ekstra bevilling fra Borgerrepræsentationen på 0,9 mio. kr. det muligt at afrense museets østfacade.

Den næste facade, der ønskes afrenset er portfacaden mod vest. Budgettet er fastlagt på baggrund af erfaringerne fra renoveringen af museets østfacade.

Hvis renoveringsarbejdet i løbet af processen skønnes at komme til at overstige det samlede budget, vil omfanget af renoveringsarbejdet blive tilpasset, således at budgettet vil blive overholdt.

 

SAGSBESKRIVELSE

Borgerrepræsentationen har med vedtagelsen af budget 2006 afsat 1,3 mio. kr. til facaderenovering på Thorvaldsens Museum.

Thorvaldsens Museum har siden grundlæggelsen haft til opgave bl.a. at vedligeholde den fredede bygning, der i sig selv er et kulturhistorisk monument.

I 2001 gjorde en ekstra bevilling på 0,9 mio. kr. det muligt at afrense museets østfacade. Rensningen af facaden blev iværksat samme år, og siden december 2001har borgere og turister kunne glæde sig over det smukke resultat.

Den næste facade, der ønskes afrenset, er portfacaden mod vest.

Arbejdet vil bestå i en nænsom rengøring af facader og porte. Portene vil blive genmalet i den oprindelige farve. Facadens oprindelige malingslag ønskes fastlagt ved en forundersøgelse i løbet af marts måned. Herefter planlægges det, at selve konserveringsarbejdet går i gang i starten af maj måned og afsluttes inden 1. juli. 2006 af hensyn til turistsæsonen.

For at sikre en tilstrækkelig arkitektonisk og teknisk kvalitet vil Københavns Ejendomme udpege en restaureringsarkitekt som rådgiver på arbejdet. Desuden er det hensigten at knytte et konservator-firma til opgaven, som har stor erfaring med tilsvarende opgaver. Dermed sikres, at renoveringsarbejdet kan ske miljømæssigt mest hensigtsmæssigt, selvom der vil blive anvendt materialer, der ikke falder inden for dagens miljømæssige standarder. 

Budgettet for projektet, som er udarbejdet af Københavns Ejendomme sammen med et arkitektfirma, er fastlagt på baggrund af erfaringerne fra renoveringen af museets østfacade.

Vestfacaden omfatter imidlertid museets flotte række af facadeporte, hvilket kan forårsage en merpris på renoveringsarbejdet i forhold til erfaringsbaggrunden fra østfacaden.

Hvis renoveringsarbejdet i løbet af processen skønnes at komme til at overstige det samlede budget, vil omfanget af renoveringsarbejdet blive tilpasset, således at budgettet vil blive overholdt. Manglende renovering af facaden vil herefter først blive genoptaget, når der er fundet midler til at renovere de resterende facader. Det er dog hensigten, at renoveringen vil ske i trin, således at en eventuel manglende del-renovering ikke vil skæmme bygningen.

Miljøvurdering

Indstillingen er miljøvurderet, da sagstypen er omfattet af Kultur- og Fritidsforvalt­ningens positivliste. Til sagstypen er knyttet følgende miljømål:

 

Byggeri: Anlæg og drift:

Miljøvurderingen forholder sig til målsætningerne i Københavns Kommunes miljømæssige retningslinjer for bygge- og anlægsarbejder. Målsætningerne er beskrevet i pjecen Miljøorienteret byfornyelse og nybyggeri. Heri beskrives en række minimumskrav, anbefalinger og visioner.

 

Miljøorienteret byfornyelse og nybyggeri

Der er målsætninger inden for 7 områder i pjecen. I denne sag er 3 af målsætningerne relevante, nemlig: Miljørigtig projektering, affald og materialer.

 

Miljøorienteret projektering:

Minimumskravene er opfyldt.

Ingen anbefalinger eller visioner for området er medtaget.

 

Affald

Minimumskravene vil blive opfyldt.

Ingen anbefalinger eller visioner for området er medtaget.

 

Materialer

Minimumskravene vil blive opfyldt.

Ingen anbefalinger eller visioner for området er medtaget.

 

Samlet set vurderes sagen at have en neutral indvirkning på de miljømålsætninger, der er nævnt i Kultur- og Fritidsforvaltningens positivliste.

 

Ved afrensning og delvis renovering af vestfacaden på Thorvaldsens Museum vil miljøpåvirkningen bero på afrensede delvist miljøskadelige partikler fra de oprindelige materialer og på anvendelse af oprindelige bygningsmaterialer til renoveringsarbejder på facade, vinduer og facadeporte.

I den udstrækning projektet vil komme til at håndtere materialer, hvis komponenter kan findes i Miljøstyrelsens lister over farlige og uønskede stoffer og materialer, vil der blive anvendt erfaringer fra tilsvarende projekter, som henholdsvis Miljøstyrelsen og Kultur­arvstyrelsen har været involveret i.

Der vil desuden blive anvendt miljørigtig projektering med dialog mellem bygherre og rådgiver om de væsentligste miljø- og bygnings­bevaringsforhold.

 

Økonomi

I budget 2006 er der afsat 1,3 mio. kr. til facaderenovering på Thorvaldsens Museum.

Der anvises dækning for beløbet på 1,3 mio. kr. på Kultur og Fritid 3.60.3 Museer (Thorvaldsens Museum).

Høring

Sagen har været sendt i høring hos Københavns Ejendomme (bilag1).

 

Københavns Ejendomme finder, at projektets indhold, budget og tidsplan forekommer realistisk under forudsætning af, at forund ersøgelserne af facader og porte kan starte allerede i marts 2006, og under forudsætning af, at der gives anlægsbevilling i slutningen af april 2006. 

 

Bilag

1.       Høringssvar, Københavns Ejendomme

 

 

 

Carsten Haurum

/ Merete Evers

 

Bilag

Til top