Redegørelse for udviklingen i antallet af hjemløse og en status for indsatsen (Socialudvalget)
Redegørelse for udviklingen i antallet af hjemløse og en status for indsatsen (Socialudvalget)
Økonomiudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde tirsdag den 20. juni 2006
J.nr. ØU 241/2006
24. Redegørelse for udviklingen i antallet af hjemløse og en status for indsatsen (Socialudvalget)
INDSTILLING
Socialforvaltningen indstiller, at Socialudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,
at redegørelse om den aktuelle udvikling på
hjemløseområdet samt status for indsatsen på området tages til efterretning,
jf. bilag 1.
Socialudvalgets beslutning i mødet den 31. maj 2006
Kontorchef Birgitte Nystrup Lundgren deltog under punktets behandling.
Indstillingen blev tiltrådt af et enigt udvalg
Økonomiforvaltningen
indstiller,
at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:
"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til indstillingen."
RESUME
Borgerrepræsentationen
besluttede i forbindelse med vedtagelse af budget for 2003 at afsætte 10,0
mill. kr. som kompensation for, at et ekstraordinært statstilskud til Københavns
Kommunes indsats på hjemløseområdet bortfaldt. Dette er baggrunden for, at der
årligt udarbejdes redegørelser til Socialudvalget og Borgerrepræsentationen
vedrørende den aktuelle udvikling på hjemløseområdet, herunder antallet af
hjemløse samt indsatsen for denne gruppe (jvf. H34).
Der er forskellige typer af
botilbud til hjemløse i Københavns Kommune. I vedlagte redegørelse gives en
status for de forskellige slags botilbud, opdelt på de midlertidige herberger
og kvindekrisecentre etableret efter §§ 94 og 93a i lov om social service og de
mere specialiserede botilbud etableret efter § 91 i lov om social service.
I 2005 rådede Københavns
kommune over 314 herbergspladser (§ 94), 234 kvindekrisecentrepladser (§§ 94 og
93a) og 301 pladser (§ 91) på de specialiserede botilbud. Den gennemsnitlige
belægningsprocent på herbergerne var 94 procent, mens den var 96 procent på
kvindekrisecentrene.
Det vurderes, at kapaciteten
af pladser til hjemløse og kriseramte kvinder i dag er fornuftig, hvilket også
afspejles i den relativt høje belægningsprocent.
Der har det seneste år været
følgende tendenser:
Nedgang i antallet af indskrevne på herberger og
kvindekrisecentre
Der var et lille fald i
antallet af indskrevne på herberger og kvindekrisecentre i forhold til 2004.
Antallet af brugere vurderes dog fortsat at være stabilt og giver dermed ikke
anledning til at overveje kapacitetstilpasninger.
De unges andel af de indskrevne er uændret
Andelen af indskrevne unge på
herberger og kvindekrisecentre i aldersgruppen 18-24 år ligger fortsat stabilt.
Fald i antallet af brugere med dansk statsborgerskab
mens antallet af brugere med anden etnisk baggrund er uændret
Der var et fald i antallet af
herbergsbrugere med dansk, nordisk og vestligt statsborgerskab i forhold til
2004. Antallet af indskrevne på herberger eller kvindekrisecentre med andet
statsborgerskab end dansk, nordisk eller vestligt ligger fortsat stabilt.
Stigning i antallet af indskrevne kvinder
Antallet af indskrevne
personer på kvindekrisecentrene fortsatte med at stige i 2005. Dette skyldes,
at antallet af indskrevne på Egmontgården nærmere sig sit tidligere niveau før
ombygningen af Egmontgården fra 2001-2003.
Fokusområder i 2006
Københavns Kommune har udover
ovenstående opbygget en omfattende opsøgende gadeplansindsats overfor hjemløse,
der bor og opholder sig på gaden rundt omkring i byen. De opsøgende gadeplansmedarbejdere
har jævnligt kontakt med ca. 600 personer. I 2006 sættes der fokus på at
udvikle og implementere et dokumentations og vidensopsamlingssytem. Dette skal
fungere som styrings-, arbejds- og koordineringsredskab for gadeplansindsatsen.
Indsatsen på hjemløseområdet
vil i 2006 - foruden videreførsel af den eksisterende indsats - især dreje sig
om forelæggelse af Socialudvalgets Boligplan 2006-2008 for hhv. Socialudvalget,
Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen. Boligplanen opgør det behov for
udbygning af boliger på socialforvaltningens område, herunder særboliger og
skæve boliger til hjemløse.
Derudover vil der blive
udarbejdet mål for den fremtidige indsats på hjemløseområdet til politisk beslutning
i Socialudvalget.
SAGSBESKRIVELSE
Sagstypen er ikke omfattet af
Socialforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.
Nærværende redegørelse har
ingen økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune.
Ingen
HØRING
Ingen
BILAG
Redegørelse om hjemløshed
2005