Krimsvej - forslag til lokalplan med kommuneplantillæg (Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget)
Krimsvej - forslag til lokalplan med kommuneplantillæg (Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget)
Økonomiudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde tirsdag den 20. maj 2008
J.nr. ØU 232/2008
7. Krimsvej - forslag til lokalplan med kommuneplantillæg (Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget)
Der skal godkendes forslag
til lokalplan "Krimsvej" inklusive kommuneplantillæg for et tidligere
industriområde mellem Krimsvej og Amager Strandvej, der udvikles til et attraktivt
blandet byområde ved Øresundsvej Station.
Teknik- og
Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalget
og Borgerrepræsentationen anbefaler, 1.
at forslag til
lokalplan "Krimsvej" vedtages med henblik på fælles offentliggørelse, 2.
at der inden
lokalplanens endelige vedtagelse i Borgerrepræsentationen foreligger en
endelig vedtægt for én grundejerforening for lokalplanområdet. Økonomiforvaltningen
indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler, 3.
at forslag til
tillæg til Kommuneplan 2005 "Krimsvej" vedtages med henblik på fælles
offentliggørelse. Teknik- og
Miljøforvaltningen og Økonomiforvaltningen indstiller over for Teknik- og
Miljøudvalget og Økonomiudvalget, 4.
at
planforslagene offentliggøres i 2 måneder, hvori juli ikke medregnes, 5.
at
offentliggørelsesforløbet gennemføres sammen med Lokaludvalget Amager Øst og
lokale beboergrupper, samt at der på forvaltningens hjemmeside åbnes for
debat mellem borgerne, 6.
at borgermødet
om lokalplanforslaget og det tilhørende forslag til kommuneplantillæg
afholdes som et debatmøde. |
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den
20. maj 2008 Indstillingen blev anbefalet. Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Socialistisk Folkeparti tog forbehold. < o:p> Mogens Lønborg (C) afgav følgende protokolbemærkning: "Det konservative Folkeparti tager forbehold for lokalplanen, da den indeholder byggeri af højhuse, som møder stor modstand blandt lokalbefolkningen. Da det ikke, af hensyn til helheden i København - er nødvendigt at bygge højhuse i det område, må hensynet til den lokale befolkning være afgørende. Særligt er vi bekymrede for de store skyggeproblemer, højhusbyggeriet vil medføre, og som vil være til stor skade for Amager Strandpark. Derudover er vi modstandere af den fortætningsstrategi, der ligger bag højhusstrategien. Københavnerne har brug for mere lys, luft og grønt - og ikke mindre. Der er ikke brug for flere boliger i det område." |
Problemstilling
Teknik- og Miljøudvalget og
Økonomiudvalget godkendte henholdsvis den 10. oktober 2007 og den 30. oktober
2007 startredegørelsen for "Krimsvej" om fortsat ændring af det tidligere
industriområde til et bæredygtigt byomdannelsesområde for boliger og serviceerhverv
med en meget varieret bebyggelse og arkitektur, herunder 9 høje huse, rækkehuse,
karreer og stokbebyggelse.
Løsning
Lokalplanen skal danne grundlag
for omdannelse af et delvist nedslidt industriområde til et attraktivt,
moderne, tæt og integreret byomdannelsesområde. Det kommer til at indeholde
boliger, serviceerhverv og offentlige formål. Derudover kan de eksisterende
kreative erhverv i området fastholdes. Området skal omdannes med høj
arkitektonisk kvalitet i nybyggeri og ved optimal udnyttelse af beliggenheden
ved Amager Strandpark og stationsnærheden i forhold til Øresund Station.
Derfor er følgende
overordnede principper foreslået tilgodeset:
- Det skal være et alsidigt byområde. Derfor skal
området anlægges med en blanding af boliger, erhverv, institutioner og
publikumsorienterede serviceerhverv. Boligerne skal fortrinsvis være store
familieegnede boliger.
- Øresundsvej skal styrkes som en levende og aktiv
forbindelse mellem Amager Strandvej og Amagerbrogade. Derfor skal butikker
og publikumsorienterede serviceerhverv placeres i Øresundsvejs stueetager.
- Lokalplanområdet skal have diversitet. Derfor
opdeles området i mindre "kvarterer", der afgrænses af øst-vestgående
tværveje. Tværvejene skal fungere som hovedfærdselsårer inden for
lokalplanområdet, og underopdeles så biltrafik kun må ske på de fastlagte
forbindelser. De øvrige tværgående passager bliver alene til brug for
bløde trafikanter. Desuden søges biltrafikkens krydsning af stisystemet
begrænset.
- Kravet om diversitet i lokalplanområdet betyder
også, at hvert kvarter skal have deres eget særpræg. Det betyder blandt
andet bevaring af eksisterende bygninger. Det betyder også, at hvert
kvarter har et til to højhuse, der relaterer sig til et torv eller en
plads. Højhusets udseende og højde skal variere fra de andre. Den meget
blandede bebyggelsesform giver en mere åben bebyggelsesstruktur end de
sædvanlige karré-strukturer i op til 6 etager. Karrébebyggelse i 6 etager
vil i givet fald medføre større "barrierevirkning".
· Områdets byliv skal styrkes. Derfor muliggøres, at cafeer, restauranter og kreative erhverv placeres omkring torve og pladser.
- Formålet med lokalplanen er også at sikre et
varieret by- og uderum i området. Der skal være gode opholdsarealer,
tilgængelighed og miljørigtig bæredygtighed i såvel byggeri som by- og
opholdsrum.
· Der stilles krav til bebyggelsens ydre fremtræden for at sikre, at nybyggeri udformes ud fra overordnede arkitektoniske ideer og bliver af nutidig, høj arkitektonisk kvalitet.
· Der stilles krav til byrum af forskellig størrelse, beliggenhed og udformning for at sikre, at beboere og brugere tilbydes attraktive muligheder for mødesteder, ophold og aktiviteter.
- Hele lokalplanområdet skal anlægges med hensyn
til bæredygtighed og miljø. Derfor fastlægges bestemmelser om at integrere
disse principper i arkitekturen såvel som i byrummene/udearealerne.
Området tilstræbes opbygget efter miljørigtige principper, hvor der lægges
vægt på bæredygtige løsninger og et byøkologisk perspektiv; herunder
bevaring af eksisterende bygninger og anvendelse af naturlige og
genanvendelige materialer. Nybyggeri skal være lavenergi. Økologiske
løsninger skal fremstå i en integreret arkitektonisk sammenhæng, som peger
mod bæredygtig by. Bæredygtigheden består også i at udnytte områdets
nærhed til Øresund Station, herunder hensyntagen til cyklister og fodgængere.
Der skal også etableres miljømæssige servicefunktioner. Bæredygtigheden
giver sig også udtryk i krav til træbeplantning og bevaring af
eksisterende bevaringsværdige træer.
·
Samtidig med
lokalplanforslaget er der udarbejdet et forslag til tillæg til Kommuneplan
2005, jf. bilag 1. Tillægget ændrer rammerne for Krimsvejsområdet, således at det
bliver et byomdannelsesområde med en bebyggelsesprocent på 130, mulighed for 9
højhuse samt at offentligt tilgængelige friarealer kan indgå i
friarealberegningen. Desuden er der sket en mindre regulering af rammeområdets
afgrænsning.
I overensstemmelse med
startredegørelsen er der som indledende dialogstrategi den 19. november 2007
gennemført en byvandring (se bilag 3); bl.a. som indledning til en forudgående
offentlig høring i henhold til planlovens § 23 om forudgående offentlig høring
om kommuneplantillægget. På baggrund af de 53 henvendelser, der er modtaget i
den forbindelse, er der udarbejdet vedlagte hvidbog, bilag 2 og 3. Det er især
henvendelser imod opførelse af de høje huse i området samt om trafik.
På baggrund af de modtagne
henvendelser og forhandlinger med grundejere i området er der justeret på
bebyggelsesplanen således, at der er en mere tilpasset overgang til bebyggelsen
i villaområdet ved Italiensvej. Derudover er der en ændring af bebyggelsesplanen
ved den fredede bebyggelse Amager Strandvej 110, nabobebyggelsen på nr.108 og
de bevaringsværdige bygninger Krimsvej 15 og 17.
Endvidere er der ændret ved
bebyggelsesplanen på ejendommene ved Øresundsvej, så man har bygninger med
varieret højde. Vedrørende planforslagene henvises til bilag 1, Redegørelse.
I forbindelse med
myndighedshøring ville Kulturarvsstyrelsen nedlægge veto mod "Twisterbygningen"
op af det fredede Krudthus, Amager Strandvej 110. Twisterbygningen er derfor
efter aftale med Kulturarvsstyrelsen nu placeret i passende afstand fra
Krudthuset efter, at der er indgået en aftale om magelæg mellem grundejerne af
henholdsvis Amager Strandvej 108 og 110. Denne ordning og løsningen er optaget
i lokalplanforslaget.
Den private skoleinstitution
"Filipskolen" ønsker fortsat en udbygning i området. Med lokalplanforslaget
muliggøres placering af institutioner i området.
Økonomi
To vejarealer er ejet af
Københavns Kommune - en parcel af Amager Strandvej/Øresundsvej og den
bagvedliggende matr. nr. 1a Sundbyøster, København. Vejarealerne muliggøres
nedlagt som vejarealer, og tilbudt afhændet til naboejendommene i
overensstemmelse med bestemmelserne i vejlovgivningen. Dette, for at fremme
intentionerne i helhedsplanen for lokalplanområdet. Ved frasalg af kommunalt
grundareal til bygherre vil prisen blive beregnet ud fra gældende
ejendomspriser i området. Der foreligger pt. ingen aftaler. Men muligheden
foreligger i plangrundlaget.
Videre proces
Når Teknik- og Miljøudvalget
og Økonomiudvalget har truffet beslutning, skal sagen forelægges Borgerrepræsentationen.
Når Borgerrepræsentationen
har vedtaget sagen, offentliggør forvaltningerne planforslagene i henhold til
reglerne i planloven. Offentlighedsforløbet gennemføres i samarbejde med
Lokaludvalget Amager Øst og lokale beboergrupper over 2 måneder, hvori juli
ikke medgår.
Efter denne periode
fremlægger forvaltningerne indstilling om endelig vedtagelse af planforslagene
for Teknik- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.
Bilag
- Oversigt over politisk behandling
1.
Redegørelse om
forslag til lokalplan og forslag til tillæg til Kommuneplan 2005
2.
Oversigt over
henvendelser og ideer, kommentarer mv. til forudgående offentlighed for
kommuneplantillæg om Krimsvej
3.
Hvidbog om forudgående høring om byudvikling
af et område mellem Krimsvej og Amager Strandvej
4. &nb
sp;
Resumé af
byvandring
5.
Tilgængelighedsvurdering
6.
Miljøvurdering og
miljørapport m. bilag
BILAG LAGT TIL GENNEMSYN PÅ RÅDHUSETS 1. SAL, VÆRELSE
36
Et sæt kopier af
henvendelserne om forudgående høring efter planlovens § 23, herunder pjecen
Et sæt høringssvar om
planforslagene, herunder høringsbrevet
Et sæt høringssvar om
miljøvurdering, herunder høringsbrevet
Claus Juhl Hjalte Aaberg