Indsatsområder og delmål i Klimastrategi 2035
Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget skal godkende, hvilke indsatsområder og delmål Klimastrategi 2035 skal indeholde. Afklaring af indsatsområder og tilhørende delmål er et led i udarbejdelsen af en samlet Klimastrategi 2035. Sagen udspringer af det ambitionsniveau, som udvalgene fastlagde i december 2023 på baggrund af BR-beslutningen fra september 2021 om pejlemærkerne for en kommende klimaplan, som bliver til Klimastrategi 2035. Indsatsområder er områder med de største udledninger, mens delmålene anviser de ændringer eller skridt, der forventeligt kræves, hvis København frem mod 2035 skal lykkes med en omstilling, der både nedbringer det geografiske og de forbrugsbaserede klimaaftryk. Der er betydelig usikkerhed knyttet til vurderingen af reduktionspotentialet pga. usikkert datagrundlag, eksterne afhængigheder mv., hvorfor delmål og reduktionspotentialer løbende revurderes i strategiperioden.
Tidligere beslutninger
Teknik og Miljøudvalget godkendte,
- at Klimastrategi 2035 indeholder indsatsområderne: ”Energisystem”, ”Energiforbrug”, ”Mobilitet”, ”Byggeri og anlæg”, ”Fødevarer”, ”Rejser og oplevelser”, ”Forbrugsprodukter” og ”Håndaftryk”,
- at Klimastrategi 2035 inden for indsatsområderne ”Mobilitet”, ”Byggeri og anlæg”, ”Fødevarer”, ”Rejser og oplevelser” og ”Forbrugsprodukter” indeholder delmål 8-17 jf. tabel 1.
Indstilling
Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget godkender,
3. at Klimastrategi 2035 indeholder en 2030-målsætning om reduktion af CO2-udledningen fra kommunens indkøb med 25 % samt fastholdelse af 2035-målsætningen på 50 % ift. reference-år 2019, delmål 18-19, jf. tabel 2,
4. at Klimastrategi 2035 inden for indsatsområde ”Håndaftryk” indeholder løftestængerne 21-22, jf. tabel 3.
Teknik- og Miljøforvaltningen og Økonomiforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget godkender,
5. at Klimastrategi 2035 inden for indsatsområderne ”Energisystem” og ”Energiforbrug” indeholder delmål 1-7, jf. tabel 1,
6. at Klimastrategi 2035 inden for indsatsområde ”Håndaftryk” indeholder delmål 20, jf. tabel 3.
Teknik- og Miljøudvalget godkendte indstillingens 5. og 6. at-punkt i sit møde den 4. november 2024, jf. oversigt over politisk behandling.
Problemstilling
Det skal besluttes, inden for hvilke indsatsområder Klimastrategi 2035 skal have initiativer, samt hvilke delmål, der skal tilknyttes indsatsområderne.
Indsatsområder er områder, hvorfra de største geografiske og forbrugsbaserede udledninger stammer, og hvor kommunen samtidig har et handlerum for at reducere udledningerne. I forlængelse heraf sætter delmål retningen for, hvordan klimastrategiens overordnede målsætninger indfries, dvs. hvordan kommunen inden for indsatsområderne og i samarbejde med københavnerne, erhvervslivet, civilsamfund og andre relevante aktører realiserer målsætningerne om klimapositivitet og en halvering af de forbrugsbaserede udledninger i 2035 samt halverer udledningerne fra kommunens eget indkøb. Delmålene angiver en retning for, hvordan de nødvendige reduktioner kan realiseres og vil fungere som et styringsredskab, der kan vise, om udviklingen i løbet af strategiperioden går i den rigtige retning.
Løsning
Afklaring af indsatsområder og tilhørende delmål er et led i udarbejdelsen af en samlet Klimastrategi 2035, og udspringer af det ambitionsniveau som udvalgene fastlagde i december 2023. Indsatsområderne er: ”Energisystem”, ”Energiforbrug”, ”Mobilitet”, ”Byggeri og anlæg”, ”Fødevarer”, ”Rejser og oplevelser” og ”Forbrugsprodukter”.
Herudover er der to indsatsområder for kommunens indkøb: ”byggeri og ejendomme” og ”øvrige indkøb”. Udledningerne forbundet med kommunens indkøb udgør en delmængde af de samlede forbrugsbaserede udledninger som en del af det offentlige forbrug. Endelig indgår indsatsområdet ”Håndaftryk”, der omfatter kommunens indsatser med en klimaeffekt, der falder uden for de geografiske og forbrugsbaserede udledninger. I indsatsområdet er afspejlet, at Københavns Kommunes klimaindsats også rækker udover kommunens eget klimaaftryk.
Delmålene i tabel 1 og 2 angiver retning for, hvordan kommunen i samarbejde med københavnerne og relevante aktører kan omstille energisektoren, sikre klimapositivitet og halvere de forbrugsbaserede udledninger. Delmålene er gældende i hele perioden, men opgøres som reduktion af den årlige udledning i 2035 i forhold til 2019. Delmålene er udarbejdet, med fokus på også at kunne bidrage til andre positive sideeffekter til fordel for københavnerne (jf. bilag 2 og bilag 3).
Ambitionsniveauet i Klimastrategien 2035 er højt, og København er blandt de første byer i verden til at arbejde bredt med de forbrugsbaserede udledninger, hvorfor der allerede nu er stor international interesse for Københavns arbejde med den kommende klimastrategi. Klimastrategi 2035 dækker en tiårig periode, hvor datagrundlag udvikles og forbedres løbende, og hvor den generelle udvikling i Danmark og resten af verden vil have stor indflydelse på indfrielsen af ambitionsniveauet. Klimastrategi 2035 forventes derfor at indeholde tre på hinanden følgende handleplaner med konkrete initiativer. Ved vedtagelse af hver ny handleplan vil indsatsområdernes reduktionspotentiale blive revurderet på baggrund af ny viden og data, den grønne omstilling i resten af verden, den teknologiske udvikling mv. og det vurderes, hvorvidt det bør lede til justeringer i delmålene. Revurderingen vil være udgangspunktet for udarbejdelsen af de næste handleplaner, som vil indeholde nye eller reviderede initiativer. Med vedtagelse af Klimastrategi 2035, vedtages også første 3-årige handleplan.
Indsatsområderne og delmålene relaterer sig på forskellig vis til de overordnede målsætninger om klimapositivitet og en halvering af de forbrugsbaserede udledninger, herunder også en halvering af de forbrugsbaserede udledninger fra kommunens eget indkøb.
1)
Klimapositivitet – reduktion af udledninger inden for kommunens geografi
Indsatsområderne: ”Energisystem”, ”Energiforbrug”’ og ”Mobilitet”, er afgørende
for realiseringen af målet om klimapositivitet, da de omfatter de geografiske
udledninger. (jf. bilag 2 og jf. bilag 3). Indsatsområderne indgår i kommende
Energistrategi for København, som er godkendt i Teknik- og Miljøudvalget den
30. september og behandles af Økonomiudvalget den 29. oktober 2024.
Energistrategien er udviklet sammen med energi- og forsyningsaktørerne i
København, som i Energistrategisk Forum vil sikre koordination af udviklingen
på energiområdet. Det er en ny måde at arbejde på, som nødvendiggøres af
fremtidens langt mere komplekse energisektor, og hvor Københavns Kommune får en
central rolle som facilitator.
Delmålene for ”Energisystem” og ”Energiforbrug” understøtter og fremmer en omstilling af energisystemet og afspejler, at energisystemet står over for store teknologiske forandringer og øget elektrificering. Omstillingen skal sikre bæredygtighed både økonomisk og klimamæssigt og samtidig opretholde høj forsyningssikkerhed, som beskrevet i Energistrategien. Realisering af delmålene kræver store investeringer, og mange investeringer skal foretages samtidig – flere af samme aktører og mange med gensidige afhængigheder og risici. Det kan give øget porteføljerisiko og risiko for garantistilleren. Delmålene, der knytter sig til de geografiske udledninger (jf. tabel 1), behandler samtidig muligheden for at reducere brugen af biomasse i energisystemet. Delmålet for ”Mobilitet” om, at vejtrafikken i Københavns Kommune er fossilfri (delmål 10) baserer sig på beslutningen i Borgerrepræsentationen den 4. maj 2023 om at Københavns Kommune skal arbejde for, at der kan implementeres et forbud mod fossil vejtrafik i 2030, samt på Teknik- og Miljøudvalgets beslutning den 26. august 2024, hvor det, på baggrund af en analyse af mulighederne for fossilfri vejtrafik i 2030 blev vedtaget, at Københavns Kommune går i dialog med Frederiksberg Kommune mhp. at arbejde for, at der kan implementeres et forbud mod fossil vejtrafik i 2030. Det kan bemærkes, at analysen viste, at der er betydelige juridiske barrierer for at gøre vejtrafikken fossilfri i 2030.
2)
Halvering af københavnernes forbrugsbaserede udledninger
Reduktion i de
forbrugsbaserede udledninger er i høj grad afhængig af udviklingen i resten af
verden, da de fleste varer og tjenester produceres uden for København. Det
forventes, at de forbrugsbaserede udledninger frem mod 2035 vil blive reduceret
som følge af grøn omstilling i resten af verden - dog ikke tilstrækkeligt til
en halvering. Udledningerne inden for indsatsområderne ”Energiforbrug”,
”Mobilitet”, ”Byggeri og anlæg”, ”Fødevarer”, ”Rejser og oplevelser” og
”Forbrugsprodukter” dækker de fleste forbrugsbaserede udledninger (jf. bilag
3). Det vurderes nødvendigt at udarbejde initiativer inden for alle
indsatsområderne for at halvere københavnernes forbrugsbaserede udledninger.
For hvert indsatsområde er der lavet et fagligt skøn for CO2-reduktionspotentialet,
der indikerer, hvad der forventeligt skal reduceres for at sandsynliggøre, at
det overordnede ambitionsniveau kan indfries. Reduktionspotentialerne er udtryk
for et skøn, da det tilgængelige datagrundlag ikke muliggør mere faktiske
beregninger af områdernes reduktionspotentialer.
Delmålene for de forbrugsbaserede udledninger danner en styringsmæssig ramme for den løbende monitorering af, om udviklingen går i retningen af at indfri det brede overordnede mål om halveringen af udledningerne fra københavnernes forbrug. Delmålene giver samtidig mulighed for, at lokale aktører, herunder erhvervsliv og civilsamfund kan se, hvordan de kan engagere sig i klimaindsatsen. Inden for hvert indsatsområde er det afgørende med en fælles indsats, der skubber på og accelererer allerede igangværende udviklinger for at realisere en tilstrækkelig klimaeffekt, samtidig med at mulige positive sideeffekter som fx øget sundhed blandt københavnerne kan indfries.
Tabel 1: Oversigt over delmål for klimastrategiens indsatsområder for de geografiske og forbrugsbaserede udledninger.
|
Indsatsområde |
Delmål |
Skønnet reduktionspotentiale for hvert indsatsområde (reduktion i 2035) |
|
Energisystem* |
1. Københavns Kommune bidrager til en reduktion af 1/3 af biomasseforbruget i Hovedstadsområdet i 2035 og op imod halvdelen i 2050 ved at etablere decentral, elbaseret varmeproduktion i form af 300MW varmepumper og 550 MW elkedler i København inden 2035.
2. Udledninger fra spidslast i fjernvarmenettet er fossilfri gennem arbejde med fleksibilitet i fjernvarmeforbrug, varmelagring og fossilfri kilder til spids- og reservelast.
3. Der er udrullet lavtemperatur-fjernvarme i København.
4. Der indfanges CO2 fra mindst ét storskala CO2-fangstanlæg i København.
5. Elnettet er udbygget og forstærket, så det kan imødekomme udsving og en forventet fordobling af elbehovet. |
Indfrielse af klimapositivitet og reduktion af biomasse |
|
Energiforbrug* (forbrug - 9 %) |
6. Alle københavnske bygninger kan opvarmes tilstrækkeligt og samtidig effektivt integrere lavtemperaturfjernvarme som følge af driftsoptimering og renovering af bygningerne.
7. Energiforbruget for hhv. el og varme pr. m2 i bygninger i København er reduceret med 20%. |
65 % |
|
Mobilitet |
8. Andelen af københavnernes ture på cykel, til fods og med kollektiv transport stiger.
9. Københavnerne benytter i stigende grad delebiler frem for at eje biler.
10. Vejtrafikken i København er fossilfri. |
75 – 85 % |
|
Byggeri og anlæg |
11. En større andel af behovet for nye kvadratmeter tilvejebringes ved levetidsforlængelse, fleksibel anvendelse og transformation af eksisterende bygninger, samtetablering af fælles arealer og faciliteter.
12. Nybyggeri i København følger i gennemsnit klimakrav i lavemissionsklassen.
13. Brugen af klimatunge materialer i anlæg reduceres markant. |
65 – 75 % |
|
Fødevarer |
14. Madspild fra husholdninger, institutioner og erhverv reduceres markant.
15. Forbrug af kød og mejeriprodukter er i overensstemmelse med de officielle kostråd. |
30 – 45 % |
|
Rejser og oplevelser |
16. Muligheden for at rejse på ferie med tog, bus eller el-bil forbedres markant. |
20 – 30 % |
|
Forbrugsprodukter (forbrug - 8 %) |
17. Tøj, elektronik og møbler genbruges, deles og repareres i markant større omfang frem for at der købes nyt. |
30 – 40 % |
*’Energisystem’ og ’Energiforbrug’ er en del af Energistrategien.
CO2-potentialet er et fagligt skøn baseret på, hvad der på nuværende tidspunkt vurderes at være tilstrækkelige reduktioner fra de største udledningskilder inden for hvert indsatsområde for at sandsynliggøre den overordnede målsætning. Reduktionspotentialer revurderes og kvalificeres yderligere i løbet af strategiperioden i takt med, at datagrundlaget tillader det. Det faglige skøn er angivet med et spænd og baseret på kommunens nuværende viden og det tilgængelige mest opdaterede datagrundlag, men data er i de fleste tilfælde begrænset. Potentialet er behæftet med betydelig usikkerhed, der blandt andet dækker over usikkerhed i datagrundlag, usikkerheder i forhold til udviklingen i resten af verden og potentielle rebound-effekter (jf. bilag 3).
Halvering
af de forbrugsbaserede udledninger fra kommunens indkøb
Den ambitiøse delmålsætning
om 50 % reduktion af CO2-udledninger pr. københavner forbundet med
Københavns Kommunes indkøb i 2035 ift. reference-år 2019 fastholdes, og
2030-målsætningen for nedbringelse af CO2-udledningen fra kommunens
indkøb i 2030 fastsættes til 25 % ift. reference-år 2019. Dette svarer til en
lineær udvikling frem mod 2035.
Fremskrivning af Københavns Kommunes CO2-udledninger fra indkøb i 2035 samt potentialeberegninger af kendte tiltag (bilag 4) viser, at der på nuværende tidspunkt ikke kan sandsynliggøres en fuld reduktionssti, der sikrer en halvering i 2035. Usikkerhederne om mulighederne for at realisere målet om halvering i 2035 skyldes bl.a. eksterne afhængigheder, samt at det fulde handlerum for mulige og omkostningseffektive omstillingsgreb endnu er ukendt. Samtidigt vil markedsudviklingen herunder teknologispring både nationalt og globalt, alt andet lige have stor betydning for, om Københavns Kommune kan indfri målet. Den udestående reduktionsmanko skal håndteres løbende i strategiperioden bl.a. ifm. udarbejdelse af handleplaner. Kommunen har dog større mulighed for styring ift. reduktioner forbundet med kommunens eget indkøb, end det er tilfældet for reduktioner af københavnernes samlede forbrugsbaserede udledninger, der er afhængige af andre aktørers handlinger og graden af adfærdsændringer.
Klimastrategien vil indeholde følgende to indsatsområder for kommunens indkøb: 1) byggeri og ejendomme, 2) øvrigt indkøb, som er udvalgt med udgangspunkt i udledningerne fra kommunens indkøb i 2019 (stabel 2). Sammensætningen samt niveauet for CO2-udledningerne fra Københavns Kommunes indkøb er justeret siden den politiske behandling af ambitionsniveau for Klimastrategi 2035, da emissionsgrundlaget er blevet omlagt. Det nye datagrundlag er mere retvisende og opdateret (bilag 4).
Tabel 2: Oversigt over delmålsætninger for Københavns Kommunes indkøb
|
Delmålsætning for KK indkøb (Måltype - andel af KK’s udledninger i 2019) |
Delmålsætninger: |
Sandsynliggjort CO2-potentiale
|
Manko (%-point) |
|
KK indkøb (forbrug (KK indkøb) - 100 %) |
18. 25 % reduktion i 2030 19. 50 % reduktion i 2035 |
15 % |
35 % |
|
Indsatsområder |
Hovedindsatser |
||
|
Byggeri og ejendomme (forbrug (KK indkøb) - 33 %) |
Klimavenligt nybyg, optimering af kvm, renovering og vedligehold og energi (forbrug i bygninger) |
11 % |
|
|
Øvrige indkøb (forbrug (KK indkøb) - 67 %) |
Tværgående initiativer og initiativer inden for store udledningsområder med reduktionspotentialer (fødevarer, mobilitet, tele- og IT-systemer og facilitets services) |
4 % |
* Kendte omstillingsgreb, som det har været muligt at beregne CO2-potentialer for.
Der vil løbende i strategiperioden være behov for at udvikle reduktionstiltag for at indfri reduktionsmankoen. Et centralt tiltag vil være en styringsmodel med CO2 som styringsdimension, der giver både tværgående og forvaltningsspecifikke incitamenter til at finde omkostningseffektive reduktioner i kommunens indkøb. Udviklingen af en sådan styringsmodel er finansieret i budget 2025 og forventes implementeret som pilotprojekt primo 2026.
3)
Reduktioner uden for afgrænsning – Københavns Kommunens ’håndaftryk’
Udover de nævnte
indsatsområder foreslås også indsatsområdet ’håndaftryk’, der omfatter
initiativer i klimastrategien, som ikke bidrager direkte til de overordnede
målsætninger, men medvirker til at reducere klimaaftrykket uden for
afgrænsningen af Klimastrategi 2035 (jf. bilag 5 og tabel nedenfor).
Tabel 3: Håndaftryk
|
Håndaftryk |
Delmål/løftestænger |
Bidrag til kommunens håndaftryk |
|
Vedvarende energiproduktion*
Investering
Naturbaseret CO2-optag
|
20. Der produceres vedvarende energi fra sol på land og vind i 2050 svarende til Københavns samlede elforbrug. Der sigtes mod at nå halvdelen i 2035. Placeringer nær Københavns prioriteres.
21. Arbejde for at øge andelen af grønne / bæredygtige investeringer yderligere.
22. Arbejde for at øge CO2-optag gennem naturbaserede virkemidler. |
Bidrag til anden klimaeffekt, som fossilfri strøm i elnettet, øget andel af grønne og bæredygtige investeringer og øget naturbaseret CO2-optag |
*Vedvarende energiproduktion er en del af Energistrategien
Politisk
handlerum
Det er muligt at ændre eller
fjerne nogle af delmålene, hvilket dog forventeligt vil kræve en justering af
eksisterende eller tilføjelse af nye delmål, som kan træde i stedet for, for at
fastholde at delmålene kan vise vejen til indfrielse af det overordnede
klimamål om opnåelse af klimapositivitet og halvering af de forbrugsbaserede
udledninger, inklusiv fra Københavns Kommunes indkøb.
Økonomi
Denne indstilling har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune. Dog vil der skulle tages stilling til finansieringen af de konkrete initiativer som vil fremgå af handleplanerne til Klimastrategi 2035 ved de ordinære årlige budgetforhandlinger.
Videre proces
Delmål og indsatsområder indarbejdes i Klimastrategi 2035, og der udarbejdes en handleplan for de første tre år af strategiperioden med initiativer, der bidrager til at realisere delmål indenfor indsatsområderne.
Udkast til Klimastrategi 2035 vil udover indsatsområderne i denne sag, indeholde tværgående omstillingsgreb, fx fysisk planlægning, erhvervsudvikling, grønne kompetencer og uddannelse og oplysning, der kan understøtte en hurtigere omstilling. Som en del af den samlede klimastrategi vil positive og negative konsekvenser, inklusive økonomi og reduktionspotentialer, af de respektive delmål og konkrete indsatser blive belyst. Heri indgår også, så vidt muligt, skøn over de økonomiske konsekvenser af klimastrategien.
Klimastrategi 2035 forventes forelagt for Teknik- og Miljøudvalget i december 2024 og for Økonomiudvalget og BR i starten af 2025 forud for en offentlig høring i foråret 2025 og endelig vedtagelse i medio 2025.
Søren Hartmann Hede Søren Wille
Oversigt over politisk behandling
Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik og Miljøudvalget godkender,
- at Klimastrategi 2035 indeholder indsatsområderne: ”Energisystem”, ”Energiforbrug”, ”Mobilitet”, ”Byggeri og anlæg”, ”Fødevarer”, ”Rejser og oplevelser”, ”Forbrugsprodukter” og ”Håndaftryk”.
- at Klimastrategi 2035 inden for indsatsområderne ”Mobilitet”, ”Byggeri og anlæg”, ”Fødevarer”, ”Rejser og oplevelser” og ”Forbrugsprodukter” indeholder delmål 8-17 jf. tabel 1.
Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget godkender,
- at Klimastrategi 2035 indeholder en 2030-målsætning om reduktion af CO2-udledningen fra kommunens indkøb med 25 % samt fastholdelse af 2035-målsætningen på 50 % ift. reference-år 2019, delmål 18-19, jf. tabel 2.
- at Klimastrategi 2035 inden for indsatsområde ”Håndaftryk” indeholder løftestængerne 21-22, jf. tabel 3.
Teknik- og Miljøforvaltningen og Økonomiforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget godkender,
- at Klimastrategi 2035 inden for indsatsområderne ”Energisystem” og ”Energiforbrug” indeholder delmål 1-7, jf. tabel 1.
- at Klimastrategi 2035 inden for indsatsområde ”Håndaftryk” indeholder delmål 20, jf. tabel 3.
Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 4. november 2024
Der var delt afstemning om indsatsområder:
Indstillingens 1. at-punkt om indsatsområderne ’Energisystem’, ’Energiforbrug’, ’Byggeri og anlæg’ og ’Håndaftryk’ blev vedtaget af et enigt udvalg.
For stemte: A, B, C, F, V, Ø og Å
Indstillingens 1. at-punkt om indsatsområde ’Mobilitet’ blev vedtaget med 9 stemmer mod 2. Ingen undlod at stemme.
For stemte: A, B, F, V, Ø og Å
Imod stemte: C
Indstillingens 1. at-punkt om indsatsområderne ’Fødevarer’ og ’Rejser og oplevelser’ blev vedtaget med 8 stemmer mod 3. Ingen undlod at stemme.
For stemte: A, B, F, Ø og Å
Imod stemte: C og V
Indstillingens 1. at-punkt om indsatsområde om indsatsområde ’Forbrugsprodukter’ blev vedtaget med 10 stemmer mod 1. Ingen undlod at stemme.
For stemte: A, B, C, F, Ø og Å
Undlod at stemme: V
Samtlige indsatsmåder i Klimastrategi 2035 blev således vedtaget, jf. ovenstående afstemning.
Der var delt afstemning om indsatsområdernes delmål:
Indstillingens 2. at-punkt om delmål 8 blev vedtaget med 9 stemmer mod 0. 2 undlod at stemme.
For stemte: A, B, F, V, Ø og Å
Undlod at stemme: C
Indstillingens 2. at-punkt om delmål 9 blev vedtaget med 8 stemmer mod 2. 1 undlod at stemme.
For stemte: A, B, F, Ø og Å
Imod stemte: C
Undlod at stemme: V
Indstillingens 2. at-punkt om delmål 10 blev vedtaget med 9 stemmer mod 2. Ingen undlod at stemme.
For stemte: A, B, F, V, Ø og Å
Imod stemte: C
Indstillingens 2. at-punkt om delmål 11-13 blev vedtaget af et enigt udvalg.
For stemte: A, B, C, F, V, Ø og Å
Indstillingens 2. at-punkt om delmål 14-16 blev vedtaget med 8 stemmer mod 3. Ingen undlod at stemme.
For stemte: A, B, F, Ø og Å
Imod stemte: C og V
Indstillingens 2. at-punkt om delmål 17 blev vedtaget med 10 stemmer mod 0. 1 undlod at stemme.
For stemte: A, B, C, F, Ø og Å
Undlod at stemme: V
Alternativet stillede følgende ændringsforslag som tilføjelse til 5. at-punkt:
”dog således, at formuleringen af delmål 1 ændres til ” “København kommune bidrager til en reduktion af mindst 1/3 af biomasseforbruget i Hovedstadsområdet i 2035 og en reduktion af mindst 50% i 2050 ved bl.a. at etablere decentrale, elbaseret varmeproduktion i form af mindst 300 MW varmepumper og 550 MW elkedler i København inden 2035.” ”
Ændringsforslaget blev forkastet med 1 stemme mod 10. Ingen undlod at stemme.
For stemte: Å
Imod stemte: A, B, C, F, V og Ø
Indstillingens 5. at-punkt om delmål 1-7 blev vedtaget af et enigt udvalg.
For stemte: A, B, C, F, V, Ø og Å
Indstillingens 6. at-punkt om delmål 20 blev vedtaget af et enigt udvalg.
For stemte: A, B, C, F, V, Ø og Å
Samtlige delmål i indsatsmåder i Klimastrategi 2035 blev således vedtaget, jf. ovenstående afstemning.
Det Konservative Folkeparti afgav følgende protokolbemærkning:
”Det Konservative Folkeparti støtter en ambitiøs klimastrategi; men da vi netop ønsker en ambitiøs klimastrategi, som andre byer og lande ønsker at kopiere og lade sig inspirere af, er det af absolut højeste vigtighed, at der er tale om en klimaplan, som borgerne kan se sig selv i, og som ikke støder borgere eller befolkningsgrupper fra sig. Der er behov for en klimaplan, der ikke udskammer, men understøtter; en klimaplan, der ikke skaber frygt for den enkelte borgers økonomiske fremtid; en klimplan, der skaber muligheder og ikke begrænsninger. Kort sagt en visionær klimaplan og ikke en klimaplan, der blot bygger på forbud, begrænsninger og udskamning.
Vi er meget opmærksomme på, at klimastrategi af så ambitiøs karakter, som vi ønsker det, alt andet lige vil kræve en længere indfasnings- og indkøringsperiode, men hvis vi derigennem skaber en klimastrategi, som inspirerer og kopieres af andre, vil effekten og rækkevidden af strategien blive meget, meget større end på en strategi, der baserer sig på forbud, begrænsninger og udskamning.”
Det Konservative Folkeparti afgav følgende protokolbemærkning:
”I forhold til de konkrete initiativer støtter Det Konservative Folkeparti alle de mulige tiltag i forhold til forbedringer omkring energi, vi støtter naturligvis også, at der skabes muligheder i forhold til genanvendelse og alternative rejseformer, såvel som arbejde med nye byggematerialer og genanvendelse af byggematerialer. Men vi støtter også københavnernes frie valg af transportmiddel, såvel som københavnernes ret til selv at vælge, hvad de spiser, og om de køber nyt eller brugt. I forhold til udvikling af vores by, mener vi, at der skal bygges og udvikles i forhold til de konkrete behov, der opstår for såvel boliger, erhverv og infrastruktur, og der skal ikke arbejdes med en ”der må ikke, eller kun i stærkt begrænset omfang, bygges nyt”. Her er det i forhold til klimastrategien også ekstremt vigtigt, at dels skal de nye metoder og materiale jo udvikles, og dels skal der være et marked for disse. Her mener vi også, at København skal vise en vej, som andre ønsker at følge, og det gør vi ikke ved at stoppe og begrænse byens udvikling.”
Alternativet afgav følgende protokolbemærkning:
“Der er stigende pres på den Europæiske Kommission for at ændre dens definitionsramme for CO2-neutralt brændstof for at undgå ubæredygtig brug af skovarealer til energi, og derfor er der en høj sandsynlighed for, at træbasseret biomasse ikke anses som et CO2 neutralt energikilde I 2035. Alternativet mener derfor, at København burde være klar til at lægge kurs mod nul træbasseret biomasse I dette tilfælde. Derfor burde der også udvikles en plan til et scenario, hvor forbrug af træbasseret biomasse elimineres helt i 2035. Sådan en plan ville svare på, hvor store de konkrete udfordringer ville være, og hvad skulle der til både økonomisk og juridisk for at overkomme dem.”
Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, afgav følgende protokolbemærkning:
”Med Klimastrategi 2035 sætter vi i Københavns Borgerrepræsentation et meget højt ambitionsniveau for kommunens klimaindsats. Partierne mener, at investeringer i strukturelle og påviseligt virkefulde klimatiltag som CO2-fangst og vedvarende energikilder er afgørende for, at Københavns Kommune når målet om klimapositivitet i 2035. I Københavns Kommune skal vi gå forrest ved at reducere vores egen udledning fra indkøb og byggeri samt skabe bedre rammer for, at grønne og klimavenlige valg bliver det nemme og attraktive valg for københavnerne i hverdagen. Imidlertid er det begrænset, hvad kommunen kan diktere, når det kommer til at styre københavnernes adfærd og forbrugsmønstre.
Samtidig er der store usikkerheder forbundet med at opgøre og måle den reelle CO2-effekt af indirekte og understøttende initiativer af faciliterende og ”nudgende” karakter. Det gør det svært at forholde sig til de konkrete delmål og indsatsområder, endsige erklære sig uenig, uden at kende til de bagvedliggende handleplaners konkrete tiltag og initiativer, herunder deres økonomi og forventede CO2-effekt. Derfor stemmer partierne for denne sag med det klare forbehold, at endelig stillingtagen til indsatsområder og delmål kræver en konkretisering og uddybning af de bærende elementer i Klimastrategien.”
Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten afgav følgende protokolbemærkning:
"Partierne ønsker så vidt muligt at arbejde henimod en fuld udfasning af træbaseret biomasse og fossilbrændsel. Udfasningen skal imidlertid ske under hensyntagen til forsyningssikkerhed og økonomiske konsekvenser for de københavnske fjernvarmekunder."
Enhedslisten afgav følgende protokolbemærkning:
"I Københavns Kommune skal vi gå forrest ved at reducere vores egen udledning fra indkøb og byggeri samt skabe bedre rammer for, at grønne og klimavenlige valg bliver det nemme og attraktive valg for københavnerne i hverdagen. Det er begrænset, hvad kommunen kan diktere, når det kommer til at styre københavnernes adfærd og forbrugsmønstre. Og der er på nuværende tidspunkt store usikkerheder forbundet med at opgøre og måle den reelle CO2-effekt af indirekte og understøttende initiativer af faciliterende og ”nudgende” karakter, herunder partnerskaber i fx byggebranchen, fødevarebranchen mv. Derfor har vi behov for at få fastlagt konkrete tiltag og initiativer i handleplaner og se deres økonomi og forventede CO2-effekt, før vi endeligt kan lægge os fast på indsatsområder og delmål."
Venstre afgav følgende protokolbemærkning:
“Venstre bakker op om ambitiøse mål for Københavns klimastrategi. Vi er dog skeptiske overfor de tiltag, kommunen har meget svært ved at påvirke, særligt dem der vedrører Fødevarer, Rejser og oplevelser samt Forbrugsprodukter. Når vi senere skal vedtage den 3-årige handleplan med konkrete initiativer, vil Venstre derfor have fokus på at prioritere de initiativer, kommunen rent faktisk kan påvirke, samt hvor vi får mest klimareduktion for pengene."
Venstre afgav følgende protokolbemærkning:
"Venstre er imod, at der i planen indregnes en forventning om, at Københavns Kommune forbyder benzin- og dieselbiler i 2030, da intet tyder på, at det bliver muligt. Venstre bakker op om, at planen indeholder en ambition om, at der i 2035 kun kører fossilfrie biler i København".
Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet afgav følgende protokolbemærkning:
”Med udviklingen af vedvarende energikilder forventer Københavns Kommune at nå FN-målet om højst 1 ton CO2 udledning pr. borger i 2035. Og såfremt vi lykkes med CO2 fangst vil København kunne fange mere CO2 end der geografisk udledes i København, fordi vi ikke har landbrug og næsten ingen produktion indenfor kommunegrænsen. Men ser man i stedet på det forbrug vi har som københavnere, hvor udledningen sker udenfor kommunegrænsen, så udleder hver københavner omkring 10 ton CO2 årligt. Derfor er det et stort skridt for at tage ansvar for Københavns aftryk på verden, at vi med Klimastrategi 2035 sætter et mål om at halvere den udledning.”
Beslutning
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 19. november 2024
Et samlet Økonomiudvalg besluttede at sende indstillingens 3.-6. at-punkt tilbage til Økonomiforvaltningen.
Et samlet Økonomiudvalg afgav følgende protokolbemærkning:
”Økonomiudvalget ønsker at den samlede klimastrategi og handleplan sendes i intern høring i alle fagudvalg og at Økonomiforvaltningen herefter vender tilbage med en sag.”