Årsrapport 2012 om sygefravær og måltal 2013-15

Årsrapporten viser, hvordan sygefraværet udviklede sig i 2012 – herunder om forvaltningerne nåede deres måltal. Udviklingen de seneste fem år trækkes op. Rapporten har også et fremadrettet perspektiv, idet den udpeger områder med forventet potentiale for yderligere nedbringelse. Desuden fastlægges måltallene for 2013-15.

Økonomiudvalget besluttede den 11. december 2012 reduktionsmål for, hvor meget de enkelte forvaltninger og kommunen som helhed skulle nedbringe sygefraværet med de næste 3 år. De konkrete måltal fastlægges med nærværende indstilling på baggrund af det nu kendte 2012 niveau.

Økonomiforvaltningen indstiller over for Økonomiudvalget,

1. at tage Årsrapport 2012 om sygefravær til efterretning.

Fortsat faldende sygefravær i alle forvaltninger – nu 500 årsværk mere i arbejde hver dag
Sygefraværet faldt i alle forvaltninger i 2012. På kommuneniveau var faldet i alt 1,0 fraværsdagsværk, og kommunen har nu et sygefravær på 12,6 dagsværk i gns. pr. fuldtidsansat (årsværk). Sygefraværet har således været støt faldende siden 2007, der var det første år med måltal.

Sygefraværets udvikling 2007-2012 i dagsværk og %


I perioden fra 2007-2012 er sygefraværet faldet med i alt 4 dagsværk, svarende til 24 %.

Det nuværende niveau for sygefravær svarer til, at ca. 500 fuldtidsansatte mere er i arbejde hver dag ift. 2007 – eller at kommunen får arbejdskraft for den lønsum på i alt ca. 208 mio kr. årligt, der før gik til sygdom. 

De fire mindste forvaltninger har nedbragt sygefraværet mest de seneste fem år, selvom disse i forvejen kom fra et relativt lavt niveau. TMF, BIF, ØKF og KFF har nedbragt sygefraværet mellem 4,2 og 5,6 dag, svarende til 33-38 % siden 2007. SOF, SUF og BUF har nedbragt det med 3,6 dag siden 2007, svarende til 20-22 %.

Pr. 1. januar gik kommunen over til at opgøre statistikker og måltal om sygefravær i dagsværk pr. fuldtidsansat (årsværk), hvilket herefter blot benævnes dage. Enkelte opgørelser i rapporten er i kalenderdage, hvilket der bliver gjort opmærksom på.

Kommunen nåede sine måltal for 2012
Kommunen nåede sine måltal for 2010-2012. TMF, SOF og SUF nåede sine måltal i overbevisende grad. De tre mindste forvaltninger nåede ikke deres måltal, men har nedbragt det markant de seneste år, og har det laveste fravær i kommunen. BUF nåede heller ikke sit måltal på trods af et højt udgangsniveau i 2009.

Store fald i store forvaltninger som SOF og SUF de seneste tre år
Udvikling i 2012 samt seneste tre år (2009-2012)


Selvom sygefraværet nu har været støt faldende i hele fem år i en stor organisation som Københavns Kommune, er graden af faldet i sygefraværet ikke mindsket. Tværtimod er faldene de seneste to år på hhv. 1,2 dag i 2011 og 1,0 dag i 2012 de højeste niveauer siden 2007. Disse store fald kan bl.a. tilskrives store fald i SOF og SUF, der har nedbragt sygefraværet med hhv. 3,7 dag og 3,2 dag de seneste tre år. BUF, der er den tredje store forvaltning med højt sygefravær, har haft det relativt mindste fald de seneste tre år, idet forvaltningens sygefravær er nedbragt med 1,8 dag.

Enkelte faggrupper med meget højt sygefravær
Tre store faggrupper springer i øjnene, dels fordi de har det højeste sygefravær, og dels fordi de har nedbragt det mindst de seneste fem år. Pædagogmedhjælperne har med 16,7 dag kommunens højeste sygefravær, og de har ”kun” nedbragt det med 18 % siden 2007. Pædagogernes sygefravær ligger på 14,9 dag, og de har ”kun” nedbragt det med 16 % siden 2007. Hele det pædagogiske området i KK ligger ca. 3 dage højere end gennemsnittet for de øvrige 6-by kommuner. 

Tilsvarende gør sig gældende for SOSU-personalet, men her er sygefraværet dog nedbragt lidt mere de seneste fem år, nemlig med 21 %, og det ligger nu på 16,2 dag, hvilket er det 2. højeste sygefravær i kommunen. SOSU’erne i KK har kun lidt højere sygefravær end øvrige 6-by’er.

Langt færre lange fraværsperioder – en del af fastholdelsesindsatsen
Kommunen har de seneste fem år nedbragt både det korte og det lange sygefravær, men mest markant det lange sygefravær, der er nedbragt med 2,3 dag, svarende til 29 %. Dette er særdeles positivt, da det er vurderingen, at det skyldes strategien om en tidligere indsats overfor sygefravær, så det ikke udvikler sig til langtidssygefravær med risiko for udstødelse af arbejdsmarkedet. Desuden bruges Nedsat tjeneste mere i dag, hvor en delvis syg i en kortere, aftalt periode arbejder på nedsat tid m.h.p. hurtigere tilbagevenden til arbejdet igen.

Antallet af fraværsperioder på såvel over 30 dage som over 8 uger har været markant faldende siden 2007, og der er i dag ca. 36 % færre af både de mellemlange og de helt lange fraværsforløb. I 2012 var der i alt 1.513 fraværsperioder over 8 uger, hvilket er 860 færre end i 2007, der således ikke blev til opfølgningssager i hjemkommunernes jobcentre. 61 % af de ansatte i KK er også borgere i kommunen.  

Alderens betydning for sygefraværet
De yngste medarbejdere har markant højere sygefravær end øvrige aldersgrupper. Dette skyldes især et markant højt korttidssygefravær blandt de yngste pædagogmedhjælpere, SOSU-personale og eleverne. Korttidsfraværet falder med alderen.

Langtidsfraværet stiger med alderen. Især pædagogerne og pædagogmedhjælperne, der udgør 25 % af de ansatte i kommunen, har markant stigende og højt langtidssygefravær. Især de 45-54 årige har højt langtidsfravær. Deres samlede sygefravær fortsætter med at stige til og med 59 år.

Nye måltal
På baggrund af benchmark mellem de største faggruppers sygefravær i Københavns Kommune med tilsvarende faggrupper i øvrige 6-by kommuner, besluttede Økonomiudvalget den 11. december 2012 reduktionsmål pr. forvaltning. Med nærværende årsrapport fastfryses sygefraværstallene for 2012, der danner udgangspunkt for måltallene, der således fremgår af nedenstående oversigt:


Overvågning, tidlig indsats og opfølgning på sygefravær
Den positive udvikling de seneste år tyder på, at den intensiverede indsats, der blev sat i gang for ca. fem år siden på tværs i kommunen og i hver forvaltning, fortsat bærer frugt. Det kan bl.a. skyldes, at nye tværgående tiltag som Tidlig Indsat, der blev sat i gang med Budget 2010 (og styrket med Budget 2013) har en effekt. Tidlig Indsats har netop til formål sammen med lederen at sætte tidligt ind, så sygefraværet ikke udvikler sig. Desuden er vurderingen, at der er ledelsesmæssigt fokus på sygefraværsindsatsen i alle forvaltninger, og at indsatsen fortsat udvikles.

Vigtigheden af overvågning af sygefraværet på alle niveauer i organisationen og en dialog om indsats med de enheder, der har problematisk sygefravær, skal fortsat understreges. Alle forvaltninger har ressourcer og kompetencer til denne overvågning samt til at rådgive lederne om tidlig indsats og opfølgning.

Task Force - hjælp til nedbringelse af meget højt sygefravær
I 2013 og 2014 stiller Tidlig Indsats i Arbejdsmiljø København en særlig task force enhed til rådighed, som arbejdspladser med meget højt sygefravær kan få hjælp af til at tilrettelægge og gennemføre en målrettet indsats til nedbringelse af sygefraværet. Task forcen rekvireres via forvaltningernes centrale HR-afdeling.

Brug Tidlig Indsats - gratis rådgivning, sparring og behandling
Der formodes fortsat at ligge et stort potentiale i at nedbringe det lange sygefravær, selvom graden af nedbringelsen er taget af de seneste år. Lederne i kommunens opfordres således til i videst muligt omfang at overveje om Tidlig Indsats skal inddrages ved problematisk sygefravær m.h.p. sparring, støtte og evt. konkret indsats og behandling.

Ny kortlægningsrapport til lederne og HR-afdelingerne - på Min Lederside
I løbet af foråret kan lederne og HR-afdelingerne benytte en ny rapport på Min Lederside, kaldet "kortlægningsrapporten" i Rubin. Kortlægningsrapporten giver en karakteristik af arbejdspladsens sygefravær, og lederen kan nemt og hurtigt aflæse arbejdspladsens fraværsmønster, og hvor der er problematisk fravær. 

Rapporten oplister samtlige ansattes fravær fordelt på fraværsperioder og årsag. Det er nemt og hurtigt at se, hvem der har et højt fravær, så man kan forholde sig til, om der allerede er taget hånd om problematisk fravær eller, om der er brug for en opfølgning og indsats.

Trivselsundersøgelsen 2013 koblet til sygefravær
Med den igangværende trivselsundersøgelse kobles respondenternes sygefravær med deres oplevelse af trivslen. Formålet er at udpege, hvilke drivers i arbejdsmiljøet og arbejdets organisering, der giver hhv. en generel høj trivsel, og hvilke forhold, der giver lavt eller højt sygefravær. Målet er at udpege indsatsområder på baggrund af analyserne, og hvis der er robuste fællestræk i analysen, vil disse blive forelagt Økonomiudvalget.

 

 

 

Claus Juhl                /Bjarne Winge

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 19. marts 2013

Indstillingen blev taget til efterretning.