Godkendelse af fornyelse af Københavns Kommunes Mad- og Måltidsstrategi
Mad- og Måltidsstrategien har de seneste fem år understøttet den tværgående strategiske indsats på mad- og måltidsområdet i Københavns Kommune. Flere af strategiens delmål udløber i 2025, og det foreslås, at Økonomiforvaltningen, i samarbejde med relevante forvaltninger, udarbejder et forslag til en fornyet strategi. En fornyelse skal sikre en fortsat relevant strategisk ramme for arbejdet med sunde, velsmagende og bæredygtige offentlige måltider samt indsatser rettet mod byens borgere og madaktører, og herigennem fremme kommunens rolle som en internationalt anerkendt by på mad og bæredygtighedsområdet. En fornyet strategi vil blive forelagt Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen til godkendelse i første del af 2026.
Indstilling
Økonomiforvaltningen indstiller over for Økonomiudvalget,
- at Økonomiforvaltningen, i samarbejde med relevante forvaltninger, udarbejder et forslag til en fornyet Mad- og Måltidsstrategi.
Problemstilling
Mad- og Måltidsstrategien blev vedtaget af Borgerrepræsentationen (BR) i 2019 og er kommunens første tværgående strategi på området. Strategien har sat fokus på kommunens mad og måltider under 5 hovedtematikker: ernæring og sundhed, madkvalitet og velsmag, klima og bæredygtighed, madfællesskaber samt København som grøn madby. Under udvalgte tematikker blev følgende politiske delmål vedtaget:
- Kommunen skal opnå 25% reduktion af CO2-udledninger fra fødevareindkøbet inden 2025 (baseline 2018)
- Kommunens fødevareindkøb skal være 90% økologisk, og alle institutioner som har mulighed, skal være registreret med spisemærke i guld inden 2025
- Kommunen skal reducere madspild fra offentlige måltider med 15% inden 2025 og 50% i 2030 (baseline 2021)
Der henvises til bilag 1 for den samlede Mad- og Måltidsstrategi.
Implementering af strategien er blevet finansieret med Madkvalitetsmidlerne: ca. 10,5 mio. kr. (pl/2020) årligt i varig bevilling samt 17,2 mio. kr. i Budget20 (ØK61).
Status
Den grønne omstilling af Københavns Kommunes offentlige køkkener har været et bærende fokusområde for strategiarbejdet, og resultaterne viser, at denne omstilling i høj grad er lykkedes. Københavns Kommune har bl.a. opnået delmålsætningen om 25% reduktion af CO2-udledning fra fødevareindkøbet allerede i 2023, og kommunen lå i 2024 på næsten 88% økologi på tværs af kommunens enheder.
Arbejdet med mad og måltider er dynamisk og i konstant udvikling, og der opstår løbende nye udfordringer, som der skal tages højde for, og det er ikke i alle tilfælde at kommunen er lykkedes med at forløse strategiens ambitioner. En erfaringsopsamling fra implementeringsperioden peger på, at det er relevant at videreføre og fastholde en stor del af strategiens nuværende tematikker, samt styrke fokus og forny initiativer på udvalgte områder.
Se Bilag 2 for en erfaringsopsamling på implementering af Mad- og Måltidsstrategien 2020-2024.
Løsning
For at fastholde de resultater, som er opnået i indeværende strategiperiode, samt fortsat understøtte og udvikle mad- og måltidsområdet i København, vurderer Økonomiforvaltningen (ØKF) med opbakning fra Børne- og Ungdomsforvaltningen (BUF), Sundheds- og Omsorgsforvaltningen (SUF), Socialforvaltningen (SOF), Kultur- og Fritidsforvaltningen (KFF) og Teknik- og Miljøforvaltningen (TMF) at der er behov for at forny Mad- og Måltidsstrategien.
En fornyet Mad- og Måltidsstrategi vil sikre en fortsat stærk og aktuel tværgående indsats på madområdet i de offentlige køkkener og i København samt sikre en relevant strategisk ramme for udmøntningen af kommunens varige madkvalitetsmidler, herunder den rådgivningsaftale, der er indgået pr. 1/1 2025.
I en fornyelse af Mad- og Måltidsstrategien forslås det at blandt andet at lægge vægt på nedenstående områder:
- Det er fortsat nødvendigt at styrke kompetencer i kommunens offentlige køkkener for at sikre en sund, klimavenlig, økologisk og velsmagende kost, tilpasset forskellige målgruppers behov, samt at følge op på bl.a. madens ernæringsmæssige kvalitet
- Der er behov for at bedre forankre mad- og måltidsindsatsen i enhederne, herunder styrke arbejdet med måltidet som en del af kerneopgaven, bl.a. ved at omfavne måltidets sociale, trivsels-, sundheds- og uddannelsesmæssige funktion
- Der er behov for at sikre at arbejdet med mad og måltider tager højde for de enkelte enheders ressourcer og at understøtte en velfungerende drift
- Det er behov at styrke fokus på arbejdet med madspild i enhederne, bl.a. ved at udvikle ensrettede målemetoder
- Det er behov for at øge fokus på kommunens øvrige måltider, herunder medarbejderkantiner og foodservice, ved løbende at sikre, at krav og ambitioner efterleves
- Der er behov for at styrke fokus på forsyningssikkerhed af sunde og bæredygtige fødevarer til kommunens køkkener og herigennem understøtte et resilient fødevaresystem samt at øge fokus på bl.a. dyrevelfærd
- Med en stadigt stigende social ulighed i sundheden er der behov for at undersøge, hvordan mad- og måltidsindsatsen kan bidrage til at styrke alle københavneres generelle sundhed og trivsel
- Det er fortsat behov for at understøtte udviklingen af København som sund, grøn og vital madby, herunder de bortforpagtede køkkener, men der skal identificeres nye tilgange og indsatser med eksterne aktører for at sikre konkret effekt. Her kan kommunen med fordel bruge erfaringer fra omlægningsarbejdet i de offentlige køkkener i samarbejdet med eksterne aktører.
Der henvises til bilag 2 for en uddybende beskrivelse af udfordringsbillederne.
I arbejdet med at forny Mad- og Måltidsstrategien skal kommunens øvrige strategier og indsatser indtænkes for at opnå de optimale, tværgående synergier; herunder Klimastrategi 2035, Indkøbspolitikken og Sundhedspolitikken.
Proces
Økonomiforvaltningen foreslår følgende proces delt op i tre faser:
Fase 1 Q2 – Q3 2025 |
ØKF og tværgående arbejdsgruppe fra forvaltningerne udvikler oplæg til tematikker og fokusområder med inddragelse af relevante interne og eksterne aktører og interessenter. Arbejdet præsenterestilmidtvejsdrøftelse i ØU. |
Fase 2 Q4 2025 |
Med afsæt i tematikker og midtvejsdrøftelse i ØU, skriver ØKF strategiudkast med inddragelse af forvaltninger. |
Fase 3 Q1 - Q2 2026 |
Strategi i høring og politisk behandling i ØU og BR |
ØU=Økonomiudvalget
Organisering
Den nuværende Mad- og Måltidsstrategi er forankret i Økonomiforvaltningen. Det foreslås, at arbejdet med strategien forankres i den eksisterende arbejdsgruppe samt styregruppe for Mad- og Måltidsstrategien med deltagelse af ØKF, BUF, SOF, SUF, KFF og TMF.
Inddragelse
Det foreslås at inddrage både interne og eksterne aktørgrupper, herunder borgere, i processen samt at etablere en faglig følgegruppe. Inddragelsesform og aktører vil blive afklaret i samarbejde med relevante forvaltninger. Strategien vil sendes i intern og ekstern høring forud for godkendelse.
Økonomi
Omkostningerne til fornyelse af Mad- og Måltidsstrategien dækkes inden for rammerne af madkvalitetsmidlerne. Det forventes ligeledes, at nye indsatser på mad- og måltidsområdet fremadrettet bl.a. kan finansieres med de varige madkvalitetsmidler. Disse midler er på ca. 12. mio. kr. årligt (pl/ 2024), hvoraf en stor del er bundet til en rådgivningskontrakt til de offentlige køkkener i perioden 2025-2028.
I en fornyelse af strategien vil der tages stilling til, hvordan de øvrige ressourcer fordeles på tværs af temaer og indsatser.
Videre proces
Såfremt ØU godkender sagen, vil ØKF indlede arbejdet med en fornyelse af strategien i samarbejde med relevante forvaltninger.
ØU inddrages til en midtvejsdrøftelse i efteråret 2025, før den endelige sag forelægges i første del af 2026.
Søren Hartmann Hede /Nicolai Kragh Petersen
Beslutning
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 18. marts 2025
Indstillingen blev godkendt uden afstemning.
Et samlet Økonomiudvalg afgav følgende protokolbemærkning:
”Økonomiudvalget ønsker at en kommende revideret mad- og måltidsstrategi i videst muligt omfang anerkender den faglighed og erfaring som er til stede lokalt i det enkelte køkken. ”
Socialdemokratiet, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre, SF og Venstre afgav følgende protokolbemærkning:
”Partierne ønsker, at Økonomiforvaltningen vender tilbage med en indstilling om hvordan en politisk følgegruppe til en ny Mad og Måltidsstrategi skal sammensættes.”
Det Konservative Folkeparti, Venstre og Liberal Alliance afgav følgende protokolbemærkning:
”Partierne ønsker, at der i en kommende revideret mad- og måltidsstrateg skal tages hensyn til at det også skal være økonomisk rentabelt at byde på eksempelvis cafe-drift på lokationer med et mindre indtjeningsmæssigt grundlag.”