Best Practice eksempler på lokal koordinering af kriminalpræventivt arbejde

Økonomiforvaltningen har i samarbejde med forvaltningerne og SSP indhentet oplysning om og kvalificeret Best Practice eksempler på lokal koordinering af kriminalpræventivt arbejde. Eksemplerne forelægges ØU til orientering og drøftelse med henblik på stillingtagen, kommunikation og bredere implementering.

Økonomiforvaltningen indstiller over for Økonomiudvalget,

1. at vedlagte katalog over Best Practice eksempler på lokal koordinering af kriminalpræventivt arbejde i Københavns Kommune drøftes og tages til efterretning, og at Best Practice eksemplerne indgår som baggrundsmateriale i forbindelse med forhandlingerne af Budget 2012,
2. at det anbefales, at Best Practice eksemplerne tjener til inspiration ved udmøntning og koordinering af kriminalitetsforebyggende aktiviteter, ikke mindst i forhold til arbejdet i de udsatte byområder, samt
3. at plan for kommunikation og formidling af Best Practice kataloget til Kommunens ansatte og andre praktikere indenfor det kriminalitetsforebyggende arbejde godkendes.

I forbindelse med ansøgningen om andel i statens satspuljemidler til helhedsorienteret gadeplansindsats konstaterede forvaltningerne, at mange forskellige aktører deltager i det lokalt forankrede kriminalitetsforebyggende arbejde, hvilket satte øget fokus på behovet for at kvalitetsudvikle og ikke mindst styrke koordinationen af aktiviteterne. På den baggrund besluttede Økonomiudvalget, med indstillingen den 15. juni 2010 om Sikker By Prioritering: 

Formålet med Best Practice kortlægningen og udbredelse af ”gode eksempler” er bl.a. at synliggøre de mange gode erfaringer, skabe inspiration til udvikling og nytænkning på tværs af bydele samt at sikre, at de gode erfaringer udbredes til netop inspiration og udvikling.

I forlængelse af Økonomiudvalgets beslutning i sommeren 2010 har også forarbejdet med Initiativaftalerne, der skal halvere antallet af særligt udsatte boligområder frem mod 2020, vist, at der er et potentiale for bedre koordinering og mere fokus på at lokale projektaktiviteter skal understøtte og samarbejde med de lokale og bydækkende driftsaktiviteter.

Økonomiforvaltningen har i samarbejde med fagforvaltningerne og SSP udarbejdet vedlagte Best Practice katalog (bilag 1), der indeholder en beskrivelse af en række aktiviteter, der alle har haft positive erfaringer med den tværfaglige koordinering i det lokale kriminalpræventive arbejde. Aktiviteterne er tematiseret under overskrifterne: Styring og netværk på tværs, Inddragelse af civilsamfundet, Samarbejde med de unge i centrum og Et aktivt fritidsliv som nøglen til et godt ungdomsliv.

Kortlægningsmetode

Samtlige forvaltninger og SSP udvalgte 3-5 eksempler på samarbejdsprojekter, som de vurderede kvalificerede sig som en Best Practice case. Der indkom i alt 31 forslag, hvoraf 28 er blevet nærmere undersøgt og beskrevet. Nøglemedarbejdere i kommunen med kendskab til de 28 aktiviteter er blevet interviewet ud fra en standardiseret interviewguide, med henblik på at afdække egenskaber, der er kendetegnende for ”det gode samarbejde”, ligesom nøglemedarbejderne opsummerede de vigtigste anbefalinger og erfaringer fra arbejdet.

Aktiviteterne er herefter samlet i et katalog, som indeholder 18 forskellige aktiviteter, der beskriver ikke-bydækkende aktiviteter med eksempler på lokal koordinering.  Samtidigt er der lagt vægt på, at de eksempler på Best Practice, som kataloget indeholder, både har potentiale til udbredelse i flere bydele og i videst mulig omfang kan implementeres i normaldriften - under hensyntagen til lokale forhold.

Til sidst i kataloget nævnes eksempler på aktiviteter, der både er tværfaglige og velfungerende. Mange af disse er bydækkende og allerede implementeret i normaldriften og opfylder således ikke kriterierne om lokal koordinering egnet til udbredelse. Da aktiviteterne rummer viden og erfaringer om koordinering af kriminalpræventivt arbejde, som der vil kunne trækkes på i andre aktiviteter, er eksemplerne i kort form medtaget til sidst i hovedkataloget.

Fællestræk for det gode lokale samarbejde

Hovedanbefalingerne til Best Practice for lokalt kriminalpræventivt samarbejde er:

-        at uddannelse, beskæftigelse og et rigt fritidsliv er nøglen til et godt ungdomsliv,

-        at man arbejder i gennemsigtige netværk, baseret på klare samarbejdsaftaler og med udgangspunkt i en fast mødestruktur.

-        at opbygge aktiviteterne så de supplerer normaldriften og tager udgangspunkt i eksisterende samarbejdsstrukturer som fx SSP organisationen,

-        at inddrage alle lokale kræfter i det kriminalpræventive arbejde.

Styring og netværk på tværs

Fire aktiviteter har med udgangspunkt i SSP strukturen inviteret til et udvidet og formelt samarbejde imellem såvel alle relevante lokale parter som forvaltningerne. Det drejer sig om Områdefornyelse i Haraldsgadekvarteret, Ungeseminar på Amager, Tingbjerg Partnerskab og Ungebydelsplanen på Bispebjerg.
I såvel Tingbjerg Partnerskab som Ungebydelsplanen på Bispebjerg tager arbejdet udgangspunkt i en kortlægning af udfordringer og eksisterende aktiviteter, som også kan danne baggrund øvrige indsatser i området fx helhedsplan og satspuljeansøgninger. Samarbejdsstrukturen giver mulighed for at arbejde tværfagligt med de unge og deres familier. Det er i disse aktiviteter koblingen af den lokale viden og en centraliseret specialviden, der skaber enighed om metoder og sikrer synergier. Relevante aktører i netværket mødes såvel løbende som i faste mødestrukturer. Unikt for København er ungeseminaret på Amager, hvor alle aktører i ungenetværket også mødes engang årligt på det såkaldte ungeseminar.

Samarbejde med de unge i centrum

I seks af Best Practise aktiviteterne samarbejder man om at sikre vidensudveksling og skabe koordinerede handleplaner, hvor de unge er i centrum. Fritidsjobformidlingen brugte i arbejdet for at sikre de unge fritidsjob andre medier end de gængse fx Facebook, annoncer på metrostandere og online pædagogisk værktøjer.  Trianglen/17+ sikrer at udsatte unge støttes ind i voksensystemet og således at de unge ikke tabes i processen. SSP+ bygger videre på erfaringerne fra Trianglen/17+ og sikrer, at unge der er havnet i kriminalitet får koordineret hjælp til at komme i gang med uddannelse og job. Gadeplansarbejdet i Sundholmskvarteret tager udgangspunkt i SSP-samarbejdet som metode til at opkvalificere gadeplansindsatsen og aktiviteten bidrager til at fastholde udsatte drenge i skole/uddannelse og fritidsaktiviteter herunder idræt og fritidsjobs. De to tværfaglige gadeteam på Indre og ydre Nørrebro samarbejder i tæt dialog med SSP Lokaludvalget og Ledergruppen om udsatte og uroskabende unge ved hjælp af vidensoverdragelse i logbog og ved månedlige møder. Endelig er Ny Start Tingbjerg - Interventionsteamet et eksempel på en proces, hvor der ydes en meget helhedsorienteret indsats for udsatte familier, der ønsker at flytte frivilligt.

Et aktivt fritidsliv som nøglen til et godt ungdomsliv

For tre af Best Practise aktiviteterne gælder det, at idræt ses som nøglen til et godt fritidsliv: Settlementet driver idræts- og klubaktiviteter sammen, og brobygger de unge til det almindeligt tilgængelige fritidsliv. Udvidede åbningstider i Nørrebrohallen og Sundby Idrætspark, sikrer at idrætstilbud er tilgængelige for lokale unge uden for normal åbningstid og trækker derved de unge væk fra gaden til gavn både for de unge og for nærmiljøet omkring idrætsanlæggene, hvor trygheden øges. Buret i Holmbladsgade anvender idræt på tværs af alder, køn og kultur som metode til at lære børnene og de unge værdier såsom mellemmenneskelig respekt, tolerance, ansvarlighed, fairplay og give børn og unge oplevelsen af at idræt er sjovt. Fælles for disse aktiviteter er, at der samarbejdes både med SSP, gadeteams, lokale klubber og boligsociale medarbejdere i helhedsplanerne.

Områdefornyelsen Husum/Voldparken Skole er et offentlig/privat finansieret samarbejde - med en stor inddragelse af civilsamfundet, hvor der er lagt vægt på at skabe synlighed og fysisk fremdrift fra dag 1. Samarbejde imellem offentlige og private parter er også et tema i Områdeløft i Sundholmskvarteret med midlertidig belysningsprojekt. Aktivitetens mål er gennem et midlertidigt og kunstnerisk greb at skabe dialog om og med kvarteret. Samtidig skabes tryghed ved hjælp af belysning og kunst. Med Etablering af Vægterne Sundholmskvarteret, er udgangspunktet en gruppe frivillige borgere, som ved hjælp af uddannelse bl.a. med inddragelse af Voksenpædagogisk Center, har fået mulighed for at løfte opgaven med at øge trygheden i lokalområdet. Ghetto Gourmet, der ligeledes har base i Sundholmskvarteret, er et pilotprojekt, som er under forankring som socialøkonomisk virksomhed og som virker ved empowerment af de unge gennem anerkendelse, inddragelse og udvikling/læring. Værestedet Joker arbejder med unge i og omkring Urbanplanen. Her inddrages alle lokale kræfter i arbejdet med meget udsatte unge, hvor der er fokus på at der skal være plads til de unge. Det nødvendige personlige relationsarbejde sikres fx ved at skabe plads i personalenormeringen.

Kommunikation og formidling

Det er hensigten at praktikere og kommunale medarbejdere i alle bydele på baggrund af Best Practice kataloget kan hente inspiration til nye samarbejdsmetoder, praksisændringer og kvalitetsløft indenfor egne aktiviteter – samtidig med at hensynet til de helt lokale forskelle og forhold bevares. Det foreslås at kataloget formidles ad følgende kanaler:

Sikker By hjemmesiden

-        Som debatindlæg på medarbejderkonferencen den 20. juni 2011

-        SSP Lokaludvalg og ledergrupper sikrer formidling til relevante medarbejdere

-        Fagforvaltningerne

Indstillingen indeholder ikke i sig selv nogen påvirkning af kommunens økonomi.

Det foreslås, at det foreliggende Best Practice katalog indgår som baggrundsmateriale til brug i forbindelse med budgetforhandlingerne for budget 2012. Videre vil Center for Sikker By formidle Best Practice kataloget til praktikere, som foreslået under afsnittet ”Kommunikation og formidling”.

1. at-punkt blev drøftet og derefter taget til efterretning.

2. – 3. at-punkt blev godkendt.