Samarbejde mellem forskningsinstitutioner og Københavns Kommune
Indstilling og beslutning
- at Økonomiforvaltningens undersøgelse af mulige samarbejdsformer mellem Københavns Kommune og forskningsinstitutioner, jf. bilag, tages til efterretning,
- at Økonomiforvaltningen udpeger 2-3 større analyseprojekter, som skal gennemføres med udgangspunkt i et samarbejde mellem Økonomiforvaltningen og en række forskningsinstitutioner i Hovedstadsregionen, samt
- at Københavns Kommune fremover indfører en praksis, hvor det i forbindelse med større analyseopgaver, vurderes om opgaven med fordel kan udbydes til forskningsinstitutioner i stedet for private konsulentfirmaer.
Problemstilling
"...at undersøge og fremlægge forslag til, hvordan et tættere samarbejde kan skabes mellem uafhængige forskningsinstitutioner og Københavns Kommune i forbindelse med udviklings- og evalueringsarbejde i kommunen, samt redegørelse for finansiering af forslaget, senest i juni 2011."
Undersøgelsen skal definere økonomiske forhold, ansvarsfordeling, samarbejdsforhold, kvalitetsniveau og tidsperspektiv.
Løsning
Københavns Kommune har i dag ikke benyttet sig i større grad af eksterne forskningsinstitutioner, herunder universiteter i Hovedstadsregionen, i forbindelse med bl.a. løsningen af kommunens større analyseopgaver. Økonomiforvaltningen har tidligere samarbejdet med forskningsinstitutter som AKF (Anvendt Kommunal Forskning) og SFI (det nationale forskningscenter for velfærd) om konkrete analyser.
3 mulige modeller for det fremtidige samarbejde
Økonomiforvaltningen har sammen KU og DTU drøftet mulige samarbejdsformer mellem Københavns Kommune og forskningsinstitutioner. Der kan, som udgangspunkt opstilles 3 principielle modeller.
1. Samarbejde med udvalgte universiteter i Hovedstadsregionen om praktikophold samt konkrete konsulentopgaver og rådgivning
2. Samarbejde med øvrige forskningsinstitutioner, tænketanke mv.
3. Etablering af en erhvervsPhD
For alle 3 samarbejdsformer er der fordele og ulemper. De beskrives nærmere i bilag 1.
Samarbejde med udvalgte universiteter i Hovedstadsregionen om praktikophold samt konkrete konsulentopgaver og rådgivning
Et mere udvidet samarbejde med universiteterne kan, jf. Økonomiforvaltningens dialog med bl.a. Institut for Geografi på Københavns Universitet og DTU, tage udgangspunkt i fem forskellige modeller for at udnytte universiteternes kompetencer i Københavns Kommune:
1. Samarbejde om praktik for studerende
2. Samarbejde med projekter om studerende
3. Samarbejde om rådgivning på konkrete projekter med forskere
4. Samarbejde om PhD-projekter med forskere
5. Studenterkonkurrence
For 1,2 og 3 kan samarbejdet håndteres ved at Økonomiforvaltningen udbyder opgaver på universiteternes portaler. For 4 og 5 kræver det, at Økonomiforvaltningen henvender sig direkte til det pågældende institut på universitetet for at lave en aftale. Den personlige kontakt er meget vigtig for at få adgang ind til de enkelte instituttter og for at få etableret et samarbejde. Fremgangsmåden kan være at tage direkte kontakt til den enkelte institutleder.
Generelt er det Økonomiforvaltningens vurdering, at et universitetssamarbejde om en konkret defineret opgave vil, alt andet lige, være billigere end, hvis opgaven var blevet løst af et privat konsulentfirma. Dertil skal siges, at det vurderes, at rådgivning fra universiteterne er på et højt fagligt niveau. Ulemperne ved et sådan samarbejde er, at der på årsbasis skal afsættes en del mandetimer for at etablere og vedligeholde samarbejdet med universiteterne. Der medgår dog også et internt tidsforbrug ved køb af private konsulentydelser. Dertil skal siges, at flere tilfælde har vist, at forskere har krævet længere leverancetid til udførelse af opgaver.
I de tilfælde, hvor er tale om en anlyseopgave over en vis størrelse skal den i udbud, hvilket indebærer, at Københavns Kommune, alt andet lige, skal vælge leverandør udfra objektive kriterier.
Samarbejde med forskningsinstitutioner, tænketanke mv.
Økonomiforvaltningen har tidligere samarbejdet med forskningsinstitutter som AKF (Anvendt Kommunal Forskning) og SFI (det nationale forskningscenter for velfærd) om konkrete analyser. Forskningsinstitutionerne optræder på samme vilkår som private konsulentfirmaer og der er derfor ingen væsentlige økonomiske besparelser ved denne model. Fordelen ved et sådant samarbejde kan være et højere fagligt niveau.
Etablering af en Erhvervs PhD
Økonomiforvaltningen vurderer, at etablering af en Erhvervs PhD vil medføre udgifter for kommunen på i alt ca. 0,5 mio. kr. årligt over en treårig periode, men at ordningen kan være udbytterig i det omfang der søges om en tilbundsgående analyse af et kompleks emne, som kan kobles op på kommunens langsigtede udviklingsstrategier.
Økonomiforvaltningens anbefalinger
Økonomiforvaltningen vurderer, at der er fordele og ulemper ved at etablere et samabejde mellem Københavns Kommune og forskningsinstitutioner. Selvom det pt. ikke er muligt at afdække præcist de ressourcemæssige konsekvenser og kvalitetsfremmende aspekter af et sådan arbejde, vurderer Økonomiforvaltningen, at et meningsfuldt og udbytterigt samarbejde med forskningsinstitutioner er et tidskrævende projekt. Derfor anbefaler Økonomiforvaltningen, at der til at starte med udpeges 2-3 anlyseprojekter som f.eks.:
- Nordhavn energipartnerskab
- Barrierer for at frigøre tid hos de ansatte til at løse borgernære opgaver
- Digitalisering af udbudsprocesser
Analyseprojekterne kan danne udgangspunkt for samarbejdet mellem Økonomiforvaltningen og en række udvalgte forskningsinstitutioner i hovedstadsregionen.
Økonomi
Videre proces
Beslutning
1. at-punkt blev taget til efterretning.
2. – 3. at-punkt blev godkendt.