Mødedato: 13.06.2006, kl. 15:15

Kommunalreformens økonomiske konsekvenser - del 2

Se alle bilag

Kommunalreformens økonomiske konsekvenser - del 2

Økonomiudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde tirsdag den 13. juni 2006

 

 

 

J.nr.             ØU 226/2006

 

 

3.                   Kommunalreformens økonomiske konsekvenser - del 2

 

 

INDSTILLING

Økonomiforvaltningen indstiller,

at Økonomiudvalget tiltræder de tekniske ændringsforslag til IC2007, jf. indstillingens tabel 1.

at Økonomiudvalget tiltræder de politiske ændringsforslag til IC2007, som foreslået af Økonomiforvaltningen, jf. indstillingens tabel 2.

at Økonomiudvalget tiltræder at Sundheds- og Omsorgsudvalgets budgetramme reduceres med 297,6 mill. kr., Økonomiudvalgets budgetramme forhøjes med 3,2 mill. kr. og Børne- og Ungdomsudvalgets budgetramme forhøjes med 6,3 mill. kr. med henblik på at korrigere for aktivitetsudviklingen i perioden 2003-2006 i forhold til de opgaver, der forlader Københavns Kommune, jf. indstillingens afsnit 1.3.

at Økonomiudvalget tiltræder, at der oprettes en pulje på 52,8 mill. kr. (2005-pl) under Økonomiudvalget med henblik på at imødekomme den usikkerhed, der vedrører størrelsen af den nye kommunale medfinansiering til sundhedsområdet.

at Økonomiudvalget tiltræder, at der reserveres 124,7 mill. kr. (2005-pl) af råderummet til budgetforhandlingerne med henblik på en politisk prioritering af kollektiv trafik, pas/kørekort, VISO, alkoholområdet, Miljøkontrollen og ambulant genoptræning.

 

RESUME

Denne indstilling følger op på den indstilling om kommunalreformens konsekvenser for Københavns Kommune og udvalgenes budgetter, som Økonomiudvalget behandlede d. 4. april 2006.

Der lægges op til, at Økonomiudvalget tiltræder en række tekniske omplaceringer mellem udvalgene. Omplaceringerne skyldes, at en række korrektioner som følge af kommunalreformen ikke var placeret på de korrekte udvalg i IC2007 (Indkaldelses cirkulæret vedr. budget 2007).

Endvidere foreslår Økonomiforvaltningen en række korrektioner af udvalgenes budgetter i forhold til en række opgaver, hvor udvalgene ikke mener, at kommunen er blevet kompenseret i tilstrækkelig grad i udgiftsopgørelserne fra staten. Samlet set foreslås det, at udvalgenes budgetter løftes med 111,6 mill. kr.

Med henblik på at korrigere for aktivitetsudviklingen i perioden 2003-2006 i forhold til de opgaver, der forlader Københavns Kommune, og som i IC2007 er opgjort i 2003-aktivitetsniveau, foreslår Økonomiforvaltningen at Sundheds- og Omsorgsudvalgets, Økonomiudvalgets og Børne- og Ungdomsudvalgets budgetrammer korrigeres med samlet 288 mill. kr.

Økonomiforvaltningen foreslår endvidere, at der etableres en pulje på 52,8 mill. kr. til imødekommelse af den usikkerhed, der knytter sig til størrelsen af den nye kommunale medfinansiering til sundhedsområdet.

Dertil kommer, at der reserveres 124,7 mill. kr. af råderummet til budgetforhandlingerne med henblik på en politisk prioritering af kollektiv trafik, pas/kørekort, VISO, alkoholområdet, Miljøkontrollen og ambulant genoptræning.

Hvis Økonomiudvalget tiltræder de af Økonomiforvaltningen anbefalede korrektioner, vil det økonomiske råderum blive reduceret med 18,8 mill. kr. Indarbejdelsen af kommunalreformen reducerer dermed muligheden for at finansiere nye initiativer på andre områder. 

 

SAGSBESKRIVELSE

Økonomiudvalget behandlede den 4. april 2006 en indstilling samt redegørelse fra Økonomiforvaltningen vedr. de økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune af kommunalreformen (ØU 112/06).

Indstillingen redegjorde dels for en række tekniske ændringsforslag til udvalgenes budgetrammer i IC2007 og dels for en række politiske budgetønsker fra udvalgene som supplement til budgetrammerne i IC2007.

De tekniske ændringsforslag var begrundet i, at Økonomiforvaltningen i drøftelser med fagforvaltningerne var blevet opmærksom på, at en række af budgetkorrektionerne i IC2007 var placeret på forkerte udvalg.

De politiske budgetønsker var begrundet i, at en række udvalg mente, at de ikke var blevet fuldt kompenseret som følge kommunalreformen, hvis opgavevaretagelsen skulle ske på det samme serviceniveau som tidligere.

Økonomiudvalget traf den 4. april beslutning om, at Økonomiforvaltningen i samarbejde med de øvrige forvaltninger skulle arbejde videre med at kvalificere de økonomiske konsekvenser af kommunalreformen. Den videre kvalificering af de økonomiske konsekvenser af kommunalreformen skulle bl.a. tage udgangspunkt i en drøftelse mellem Økonomiforvaltningen og de relevante forvaltninger af en række områder, hvor det ikke umiddelbart var muligt præcist at opgøre kommunens udgifter fra 2007 og frem inden den 4. april.

Denne indstilling fremlægger resultatet af Økonomiforvaltningens drøftelser med de relevante forvaltninger og opdaterer de tabeller, som var indeholdt i indstillingen den 4. april på baggrund af ny viden samt beskriver den fremadrettede økonomistyring på sundhedsområdet på baggrund af drøftelser mellem Økonomiforvaltningen og Socialforvaltningen og Sundhedsforvaltningen.

Fagforvaltningerne har udover møderne med Økonomiforvaltningen også bidraget til denne indstilling med vedlagte bilagsnotater. På enkelte områder har det ikke været muligt, at blive enige om hvordan udvalgenes mindreudgifter som følge af kommunalreformen skal beregnes. Forvaltningernes holdning og tilgang til disse beregninger samt Økonomiforvaltningens vurdering vil kort blive refereret i bilag 1og ellers fremgå i deres helhed i de øvrige bilagsnotater.

Det skal bemærkes, at alle beløb er opgjort i 2005 p/l, idet det følger Finansieringsudvalgets opgørelser samt indstillingen den 4. april. Når tallene indarbejdes i budgetforslaget for 2007 vil der ske en teknisk opregning til 2007 p/l-niveau.

 

1. Overordnede korrektioner til udvalgenes budgetrammer

Det overordnede princip i indarbejdelsen af kommunalreformen i Københavns Kommunes budget har været at udvalgenes budgetrammer skulle korrigeres i overensstemmelse med de af staten udmeldte beløb, således at kommunalreformen i udgangspunktet er udgiftsneutral for kommunen. Statens korrektioner blev således viderefordelt krone-til-krone til udvalgene i IC2007.

Efterfølgende har det dog været påkrævet at kvalitetssikre kommunalreformens budgetkorre ktioner. Dette er for det første sket for at sikre, at korrektionerne er blevet placeret på de rigtige udvalg (tekniske korrektioner).

For det andet besluttede Økonomiudvalget ved behandlingen af IC2007, at udvalgene skulle aflevere en redegørelse over kommunalreformens konsekvenser for serviceniveauet på de enkelte udvalgsområder med henblik på evt. at kunne foretage en politisk prioritering af serviceniveauerne, hvis udvalgene var blevet ramt uforholdsmæssigt hårdt af kommunalreformen (politiske korrektioner).

I det følgende vil der derfor blive sondret mellem tekniske korrektioner og politiske korrektioner til IC2007.

 

1.1. Tekniske korrektioner

I drøftelserne med forvaltningerne frem mod indstillingen den 4. april blev Økonomiforvaltningen opmærksom på en række områder, hvor kommunalreformens budgetkorrektioner ikke var placeret korrekt. Indstillingen opsummerede i en tabel disse tekniske korrektioner, der ikke rykkede på kommunens overordnede budgetramme. Tabel 1 er identisk med tabel 1 fra indstillingen den 4. april.

 

 

Tabel 1. Anbefalede tekniske korrektioner

Mill. kr., 2005-pl

IC2007

Tekniske korrektioner

Samlede korrektioner

Økonomiudvalget

27,0

-21,8

5,2

Kultur- og Fritidsudvalget

-4,4

0,0

-4,4

Børne- og Ungeudvalget

-578,2

-0,1

-578,3

Socialudvalget

-128,7

132,6

3,9

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget

-46,4

14,5

-31,9

Sundheds- og Omsorgsudvalget

-5.379,5

-143,5

-5.523,0

Teknik- og Miljøudvalget

-36,4

-0,2

-36,6

Kommunalreformspulje

101,2

18,6

119,8

I alt

-6.045,4

0,0

-6.045,4

 

De tekniske korrektioner vedrørte væsentligst:

-         en overførsel på 103,8 mill. kr. vedr. det aktivitetsbestemte sundhedsbidrag til psykiatriske patienter fra Sundheds- og Omsorgsudvalget til Socialudvalget

-         en overførsel på 18,3 mill. kr. vedr. alkoholområdet fra Sundheds- og Omsorgsudvalget til Socialudvalget

-         en overførsel på 14,5 mill. kr. vedr. erhvervsområdet fra Beskæftigelses- og Integrationsudvalget til Økonomiudvalget

-         en ændring i den tildelte realvækst til Sundheds- og Omsorgsudvalget på -18,6 mill. kr.

 

For at sikre forvaltningerne den fornødne tid til at udarbejde et korrekt budget for 2007 anbefales det, at Økonomiudvalget beslutter at indarbejde de tekniske korrektioner i budgetforslaget for 2007.

 

1.2. Politiske korrektioner

Frem mod indstillingen den 4. april fremsendte udvalgene redegørelser med ønsker til budgetforhøjelser på områder, hvor udvalgene ikke mente, at kommunen var blevet kompenseret i tilstrækkelig grad i udgiftsopgørelserne fra staten.

På Økonomiudvalgets møde blev det besluttet, at på de områder, hvor det endnu ikke var muligt at vurdere de økonomiske konsekvenser, skulle Økonomiforvaltningen og den relevante forvaltning komme med en mere præcis vurdering af størrelsen af de budgetmæssige korrektioner. Det drejede sig om følgende områder:

-         VISO

-         Aktivitetsbestemt sundhedsbidrag - sygehuse

-         Aktivitetsbestemt sundhedsbidrag - stationær genoptræning

-         Aktivitetsbestemt sundhedsbidrag - færdigbehandlede patienter

-         Aktivitetsbestemt sundhedsbidrag - sygesikring

-         Statsrefusion på det sociale område

-         Alkohol under Socialudvalget

-         Udgiftsændringer i Miljøkontrollen

 

Endvidere er der siden Økonomiudvalgets møde d. 4. april kommet nye oplysninger om kollektiv trafik, erhvervsfremme og pas/kørekort, hvorfor disse områder også adresseres i denne indstilling.

I nedenstående tabel 2 er vist de områder hvor der er forskel mellem de udgiftsændringer som staten har opgjort og udvalgenes budgetønsker. Endvidere er vist Økonomiforvaltningens forslag til budgetkorrektion som opgjort i indstillingen som Økonomiudvalget fik forelagt den 4. april samt Økonomiforvaltningens vurdering på baggrund af de seneste drøftelser med forvaltningerne.


Tabel 2. Udvalgenes budgetmæssige ønsker

mill.kr.

 2005 p/l

Kompensation givet af

staten

Udvalgenes vurdering af yderligere kompensationsbehov

ØKF's vurdering 4. april

ØKF's vurdering 13. juni

Økonomiudvalget

5,2

 

 

 

 

Kollektiv trafik (L83)

202,3

95,0

0

0

 

Administration

-7,3

2,4

0

0

 

Erhvervsfremme (L47)

-14,5

14,5

10,3-14,5

14,5

 

Pas og kørekort (L29)

3,7

1,5

-

0

 

HUR opgaver (L93)

0,2

1,7

0

0

 

Øvrige

-179,2

< p class=MsoNormal align=right style='margin-bottom:0cm;margin-bottom:.0001pt; text-align:right;line-height:normal'> 

 

 

Kultur- og Fritidsudvalget

-4,4

 

 

 

 

Lokaler vedr. Folkeoplysning

0

1,3

0

0

 

DUT-regulering sfa. p/l

0,3

0,2

0,2

0,2

 

Øvrige

-4,7

 

 

 

Børne- og Ungeudvalget

-578,3

 

 

 

 

Ungdoms- og voksenuddannelserne (L106)

-535

37,4

37,4

37,4

 

Musikalsk grundkursus (L51)

-3,9

2,0

2,0

2,0

 

VISO (L38)

-0,7

0,7

Proces

0

 

Center for undervisningsmidler (L107)

-11,4

0,1

0

0

 

Ordblindeundervisning (L108)

-12,5

-0,1

0

0

 

Administration

-11,7

3,4

0

0

 

Øvrige

-3,1

 

 

 

Socialudvalget

3,9

 

 

 

 

Aktivitetsbestemt bidrag - færdigbehandlede psykiatriske patienter (L74)

9,7

34,9

Proces

20,2*

 

Genoptræning af handicappede (L74)

0

15,7

0

0

 

VISO (L38)

-22,8

12,2

Proces

0

 

Alkoholområdet (L74)

19,4

3,9

0

0

 

Christiania

0

2,4

0

0

 

Administration

-3,7

1,4

0

0

 

Statsrefusion på socialområdet (L38)

-106,2

0

Proces

0

 

Øvrige

107,5

 

 

 

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget

-31,9

 

 

 

 

Ingen ønsker

0

0

0

0

 

Øvrige

-31,9

 

 

 

Sundheds- og Omsorgsudvalget

-5.523,0

 

 

 

 

Grundbidrag til regionerne (L74)

533,5

4,8

0

0

 

Aktivitetsbestemt bidrag - sygehuse (L74)

616,7

3,6

Proces

-16,2*

 

Aktivitetsbestemt bidrag - sygesikring (L74)

135,7

0,1

Proces

-5,2*

 

Aktivitetsbestemt bidrag - stationær genoptræning (L74)

32,4

9,5

Proces

9,5*

 

Aktivitetsbestemt bidrag - færdigbehandlede somatiske patienter (L74)

0

44,0

Proces

37,6*

 

Ambulant genoptræning

49,1

0

0

0

 

Anlæg (L74)

1,5

7,7

0

0

 

Statsrefusion på socialområdet (L38)

-25,1

25,1

Proces

0

 

Administration

-27,2

26,1

11,6

11,6

 

Øvrige

-6.839,6

 

 

 

Teknik- og Miljøudvalget

-36,6

 

 

 

 

Administration

-7,1

2,1

0

0

 

Øvrige

-29,5

 

 

 

I alt

-6.165,1

353,6

61,5-65,7

111,6

NOTE: De tildelte beløb fra staten er siden indstillingen til ØU d. 4. april opjusteret med den tildelte realvækst. Det aktivitetsbestemte bidrag til de somatiske sygehuse endvidere med gråzoneafregning.

* Økonomiforvaltningen foreslår, at der afsættes en pulje til at imødegå den budgetmæssige usikkerhed til medfinansieringen på sundhedsområdet.

 

På baggrund af de seneste drøftelser mellem Økonomiforvaltningen og de relevante forvaltninger anbefaler Økonomforvaltningen, at udvalgenes budgetrammer tilsammen opskrives med 111,6 mill. kr.

 

Pulje til imødekommelse af usikkerhed på sundhedsområdet

Som det fremgik af tabel 2, anbefaler Økonomiforvaltningen, at en række af de af staten tildelte udgifter til den kommunale medfinansiering på sundhedsområdet opskrives. Økonomiforvaltningens beregninger bygger blandt andet på de seneste oplysninger om behandlingsaktiviteten i sundhedsvæsenet.

Økonomiforvaltningen anbefaler endvidere, at der afsættes en pulje på 52,8 mill. kr. i 2007 til at imødegå den usikkerhed, der knytter sig til budgetteringen af den kommunale medfinansiering af sundhedsopgaver (jf. stjernemarkeringen i tabel 2). 

Der er tale om områder som den nye region har opgaveansvaret og hvor Københavns Kommune bidrager til finansieringen. De faktiske udgifter kendes først senere, hvilket er baggrunden for, at der foreslås afsat en pulje, som senere kan indarbejdes i hhv. Sundheds- og Omsorgsudvalgets og Socialudvalgets budgetter for 2007.

De 52,8 mill. kr. fremkommer som forskellen mellem Økonomiforvaltningens og fagforvaltningernes beregninger og berører følgende opgaver:

 

Somatiske sygehusbehandlinger. Økonomiforvaltningen anbefaler, at Sundheds- og Omsorgsudvalgets budget på 617 mill. kr. (585 mill. kr. samt 32 mill. kr. til gråzoneafregning) til den kommunale medfinansiering af de somatiske sygehusbehandlinger reduceres til 601 mill. kr. Sundhedsforvaltningen har beregnet behovet til 620 mill. kr.

Psykiatriske sygehuse. Socialudvalget har fået tildelt 107 mill. kr. til at varetage den kommunale medfinansiering af de psykiatriske sygehusbehandlinger. Hvis det antages, at de psykiatriske sygehusbehandlinger vil ligge procentvis ligeså meget over det af staten tildelte beløb, som ved de somatiske sygehusbehandlinger, vil medfinansiering udgøre 114 mill. kr.

Sygesikring. Økonomiforvaltningen anbefaler, at Sundheds- og Omsorgsudvalgets budget til den kommunale medfinansiering af sygesikringsydelser reduceres fra 136 mill. kr. til 131 mill. kr. Sundhedsforvaltningen har beregnet behovet til 136 mill. kr.

Stationær genoptræning. Økonomiforvaltningen anbefaler, at Sundheds- og Omsorgsudvalgets budget løftes fra 32 mill. kr. til 42 mill. kr. til den kommunale medfinansiering af stationær genoptræning. Sundhedsforvaltningen har ligeledes beregnet behovet til 42 mill. kr.

 

Færdigbehandlede, somatiske patienter. Kommunerne skal fremad betale en takst for ophold på sygehus for færdigbehandlede patienter. Staten har ikke tildelt midler til opgaven. Økonomiforvaltningen anbefaler, at Sundheds- og Omsorgsudvalgets budget tilføres 38 mill. kr. hertil. Sundhedsforvaltningen har beregnet behovet til 44 mill. kr.

Færdigbehandlede, psykiatriske patienter. Kommunerne skal fremad betale en takst for ophold på sygehus for færdigbehandlede patienter. Staten har tildelt Københavns Kommune 10 mill. kr. til opgaven. Økonomiforvaltningen anbefaler imidlertid, at Socialudvalgets budget løftes til 30 mill. kr. Socialforvaltningen har opgjort behovet til 45 mill. kr.

Usikkerheden vedr. de nye sundhedsopgaver udspringer som følge af, at der er tale om nye og meget udgiftstunge opgaver, hvor selv små ændringer i forbruget kan have stor effekt på udgifterne på grund af udgifternes størrelse.

Dertil kommer, at da regionerne fremadrettet får dækket en væsentlig del af regionens udgifter af den kommune medfinansiering, vil regionerne have en klar tilskyndelse til systematisk at registrere alle forløb, der udløser kommunal medfinansiering. Den forventede opstramning af registreringerne kan muligvis betyde, at der kan ske ændringer i forhold til det datamateriale fra 2004 og 2005, som er blevet anvendt til vurdere de fremtidige udgifter.

Desuden kan den fremtidige finansieringsstruktur på sundhedsområdet medføre, at de faktiske sundhedsudgifter overstiger de af staten forudsatte. Dette skyldes, at regionen har en økonomisk interesse i at flytte aktiviteterne hen, hvor den kommunale medfinansiering er størst.

Såfremt der ikke viser sig behov for at udmønte puljen fuldt ud, kan midlerne disponeres til andre formål.

 

Reservering af andel af råderummet til budgetforhandlingerne

Økonomiforvaltningen foreslår endvidere, at der reserveres 124,7 mill. kr. af råderummet med henblik på at følgende emner indgår i f orhandlingerne om budget 2007:

Kollektiv trafik . Københavns Kommune har modtaget 202 mill. kr. fra staten til varetagelsen af den kollektive trafikopgave. I forbindelse med etableringen af Trafikselskabet for Sjælland tyder foreløbige beregninger på, at Københavns Kommunes andel af trafikselskabets udgifter vil udgøre 297 mill. kr. Der udestår derfor et muligt finansieringsbehov på 95 mill. kr.

Pas/kørekort. Københavns Kommune har modtaget 3,7 mill. kr., svarende til 10 årsværk, fra staten til at varetage opgaven med at udstede pas og kørekort. Borgerservice vurderer, at der er behov for yderligere 4 årsvæk, svarende til 1,5 mill. kr., for at kunne løse opgaven.

VISO. Københavns Kommune har ifølge staten mindreudgifter på 23,5 mill. kr. som følge af etableringen af VISO. Heraf vedrører 22,8 mill. kr. mindreudgifter i Socialudvalget og 0,7 mill. kr. mindreudgifter i Børne- og Ungeudvalget. Socialforvaltningen mener kun, at Socialudvalget kan realisere en mindreudgift på 10,6 mill. kr., mens Børne- og Ungeforvaltningen ikke mener, at Børne- og Ungeudvalget kan realisere mindreudgiften på 0,7 mill. kr.  

Alkohol. Københavns Kommune er blevet tildelt 19,4 mill. kr. til varetagelsen af alkoholområdet. Socialforvaltningen mener, at Socialudvalget vil have udgifter, som er 3,9 mill. kr. højere end de 19,4 mill. kr., bl.a. som følge af overtagelsen af 2 alkoholambulatorier og indgåelsen af en aftale om at videreføre alkoholenheden på Hvidovre Hospital.

Miljøkontrollen. Københavns Kommune har ifølge staten mindreudgifter til administration på 159 mill. kr. som følge af at en række opgaver forsvinder fra kommunen. Miljøkontrollens andel heraf er beregnet til 7,1 mill. kr. Teknik- og Miljøforvaltningen mener, at miljøområdet vil mangle 2,1 mill. kr., hvis hele mindreudgiften skal udmøntes.

Ambulant genoptræning. Københavns Kommune er blevet tildelt 47 mill. kr. fra staten til varetagelsen af den ambulante genoptræningsopgave. Der hersker stor usikkerhed om, hvorvidt finansiering står mål med opgaven, bl.a. fordi der mangler oplysninger om det aktuelle aktivitetsniveau og den fremtidige takststruktur. Endvidere vil regionerne fremadrettet have en tilskyndelse til at registrere mest mulig genoptræning som ambulant, idet den kommunale medfinansiering her er højere end ved stationær genoptræning. Økonomiforvaltningen vurderer, at finansieringsbehovet kan ligge i omegnen af 10 mill. kr.

I det omfang, der udmøntes færre midler end reserveret, vil det give mulighed for at prioritere andre politiske ønsker, mens det omvendte tilsvarende vil gøre sig gældende, såfremt der udmøntes flere midler til de ovenstående opgaver end reserveret.

Det bemærkes, at ud over finansielle begrænsninger vil realvækstloftet, som fastlægges i sommerens kommuneaftaler, også lægge en fast ramme for mulighederne for nye initiativer. I det omfang Københavns Kommune udmønter flere midler end tildelt af staten i forhold til kommunalreformen, vil det i udgangspunktet tælle med i opgørelsen af realvæksten fra 2006-07.

 

1.3. Realvækst fra 2003-2006 på opgaver, der afleveres

Staten har i udgangspunktet opgjort kommunalreformens opgaveflytninger i forhold til de udgifter, som blev brugt af stat, amter og kommuner i 2003.

Med indarbejdelsen af kommunalreformens konsekvenser i IC2007, afleverede Sundheds- og Omsorgsudvalget de amtslige sundhedsopgaver, som opgjort af staten, hvilket altså hviler på 2003-opgaveniveauet. Siden 2003 er der dog sket en aktivitetsvækst på sundhedsområdet. Målt i faste priser, er Københavns Kommunes sundhedsudgifter således væsentligt højere i 2006 end i 2003.

I forhold til de opgaver, der forlader Københavns Kommune som følge af kommunalreformen, skal korrektionen af udvalgenes budgetter være de beløb, der indgår i vedtaget budget 2006.

Derfor blev Sundheds- og Omsorgsudvalgets budget i indstillingen d. 4.april korrigeret for den realvækst, der har været i perioden 2003-2006. Denne realvækst blev på daværende tidspunkt opgjort til 306,7 mill. kr.

Økonomiforvaltningen har i samarbejde med Sundhedsforvaltningen nu opgjort realvæksten til 297,6 mill. kr. På den baggrund anbefaler Økonomiforvaltningen, at Sundheds- og Omsorgsudvalget tildeles en korrektion på -297,6 mill. kr.

I den forbindelse er det opgjort, at Økonomiudvalget skal korrigeres som følge af, at pensionsudbetalingerne vedr. sundhedsområdet er 3,2 mill. kr. lavere end de var opgjort til i IC2007.

 

Tabel 3. Udviklingen i udgifter til sundhedsområdet 2003-2006 (faste priser)

1.000 kr. og 2005-pl

R2003

B2006

Forskel

Realvækst HKT 4

7.151.234

7.445.672

294.438

Heraf tjenestemandspensioner (ØU)

221.951

218.791

-3.160

Heraf rest HKT 4 (SOU)

6.929.283

7.226.881

297.598

 

I forhold til realvæksten på ungdoms- og voksenuddannelser, er der ikke ændringer i forhold til indstillingen den 4. april. I IC2007 er Børne- og Ungeudvalget blevet korrigeret med -535,0 mill. kr. som følge af, at Københavns Kommune ikke længere skal varetage ungdoms- og voksenuddannelser (gymnasier, HF mv.). Børne- og Ungeudvalget har i udvalgets redegørelse til indstillingen den 4. april opgjort, at der på ungdoms- og voksenuddannelserne har været en realvækst på -6,3 mill. kr. På den baggrund anbefales det, at den endelige korrektion af Børne- og Ungdomsudvalgets budgetramme på området i 2007 bliver (-535,0 mill. kr. + 6,3 mill. kr.) -528,7 mill. kr.

 

1.4. Råderum som følge af kommunalreform

Kommunalreformen har en række modsatrettede effekter i forhold til det samlede råderum som vil danne udgangspunkt for budgetforhandlingerne efter sommerferien. Tabel 4 opsummerer disse effekter.

Tabel 4. Råderumseffekter

Mill. kr.

Økonomi ifm. med kommunalreformen

Kommunalreformspulje

119,8

Realvækst - SOU

294,4

Realvækst - ØU (pensioner)

-3,2

Realvækst - BUU

-6,3

Korrektioner sfa. udvalgenes budgetønsker

-111,6

Usikkerhedspulje

-52,8

Reserveret til budgetforhandlinger

-124,7

Bloktilskudsreduktion sfa. refusionsordning på det sociale område

-134,4

Indgår i råderum til budgetforhandlinger

-18,8

 

Hvis Økonomiudvalget tiltræder de af Økonomiforvaltningen anbefalede korrektioner, og såfremt hele den afsatte pulje på 124,7 mill. kr. vedrørende udvalgenes budgetønsker udmøntes i budgetforhandlingerne, vil det økonomiske råderum blive reduceret med 18,8 mill. kr.

 

2. Bevillingsmæssige principper på sundhedsområdet

Økonomiforvaltningen har i samarbejde med Socialforvaltningen og Sundheds- og Omsorgsforvaltningen drøftet den fremtidige organisering af sundhedsområdet, herunder budgettering og sikring af sammenhæng i behandling, træning, forebyggelse og pleje.

Budgetansvaret skal generelt placeres hos det fagudvalg og den organisatoriske enhed, som har opgaveansvaret. Da det psykiatriske område sammen med stofmisbrugs- og alkoholområdet hører under Socialudvalget, bør sundhedsopgaverne tilknyttet disse områder forankres i dette fagudvalg.

Det betyder, at også den aktivitetsbestemte kommunale medfinansiering af psykiatriområdet bør placeres under Socialudvalget. Det forudsætter en ændring af styrelsesvedtægten. Økonomiforvaltningen vil på den baggrund anbefale den fornødne ændring af styrelsesvedtægten inden 1. januar 2007.

Sundheds- og Omsorgsudvalget har ansvar for forebyggelse og sundhedsfremme, genoptræning, tandpleje for særlige grupper samt den aktivitetsbestemte kommunale medfinansiering af den somatiske sygehusbehandling og sygesikringsområdet.

 

Grundbidraget

Kommunerne skal på sundhedsområdet betale et grundbidrag til regionen på 1.000 kr. pr. indbygger (03-pl). Grundbidraget er fastlåst i 2007. Regionen kan ikke gennemføre forhøjelser af grundbidraget ud over pl-regulering, hvis 2/3 af kommunerne modsætter sig en sådan forhøjelse, og grundbidraget kan ikke ændres i løbet af budgetåret.

Budgetmæssigt placeres udgiften til grundbidraget under Sundheds- og Omsorgsudvalgets finansposter. En mer- eller mindreudgift vil derfor ikke berøre de andre områder i SUF.

 

Aktivitetsbestemt kommunal medfinansiering

Den aktivitetsbestemte kommunale medfinansiering af de regionale sundhedsydelser omfatter somatiske og psykiatriske sygehusydelser, sygesikringsydelser samt genoptræning under indlæggelse. Kommunen har umiddelbart begrænsede muligheder for at påvirke forbruget af regionale sundhedsydelser, da dette afhænger af borgernes henvendelser og den dertil knyttede lægefaglige visitation. Den aktivitetsbestemte kommunale medfinansiering betragtes derfor styringsmæssigt som efterspørgselsstyrede overførsler, og placeres som selvstændige bevillinger under henholdsvis Socialudvalget og Sundheds- og Omsorgsudvalget i forhold til deres respektive opgavefordeling.

Økonomiforvaltningen vil i samarbejde med Socialforvaltningen frem mod budget 2008 foretage en analyse af den aktivitetsbestemte kommunale medfinansiering på det psykiatriske område med henblik på at vurdere om området styringsmæssigt mere hensigtsmæssigt bør placeres på det rammebelagte område. Grundlaget skal i givet fald være, at kommunen har mulighed for at påvirke forbruget af regionale psykiatriske sundhedsydelser, fx reducere antallet af kortvarige psykiatriske indlæggelser ved at sikre, at der er tilstrækkelige og velegnede kommunale tilbud som alternativ til indlæggelse.

Økonomiforvaltningen vil endvidere på baggrund af erfaringerne med den aktivitetsbestemte kommunale medfinansiering frem mod budget 2008 i samarbejde med Socialforvaltningen og Sundheds- og Omsorgsforvaltningen foretage en analyse af mulighederne for at etablere en incitamentsmodel, som for nærmere definerede patientgrupper kan give forvaltningerne tilskyndelse til at gøre en særlig indsats med henblik på at reducere den aktivitetsbestemte kommunale medfinansiering.

 

Færdigbehandlede patienter

Udgiften til færdigbehandlede patienter vil overvejende være afhængig af, om patienten kan udskrives til et egnet opfølgende tilbud, f.eks. botilbud, hvorfor udgiften styringsmæssigt betragtes som rammestyret område.

Udgiften til psykiatriske færdigbehandlede patienter placeres under Socialudvalget, mens Sundheds- og Omsorgsudvalget har ansvaret for de somatiske.

Der tildeles samtidigt et budget, så opgaven ikke fødes med et mer- eller mindreforbrug i 2007. Fra 2008 er det udvalgenes ansvar, at varetage opgaven inden for udvalgets ramme.

 

Ambulant genoptræning

På genoptræningsområdet har kommunen det fulde økonomiske ansvar for den ambulante genoptræning. Det gælder både den specialiserede ambulante genoptræning, hvor regionen har opgaveansvaret, og den almindelige ambulante genoptræning, hvor kommunen kan vælge enten at købe genoptræningsydelser hos offentlige eller private leverandører eller selv tilvejebringe disse.

Da det er kommunen, som kan fastlægge det nærmere indhold af genoptræningsydelserne og dermed serviceniveauet, betragtes udgifterne til den ambulante genoptræning styringsmæssigt som rammestyret område, hvorfor Sundheds- og Omsorgsudvalget er ansvarlig for evt. budgetafvigelser.

Der er fortsat en række uklarheder i forhold til tilrettelæggelse af den ambulante genoptræning, herunder afdækning af det eksisterende serviceniveau, spørgsmål om visitation samt samspillet med den genoptræning, der ydes efter Serviceloven.

Det er i forbindelse med fastlæggelse af serviceniveauet vigtigt, at der tilvejebringes fyldestgørende dokumentation for aktivitetsniveauet på genoptræningsområdet i udgangssituationen, dvs. før kommunernes overtagelse af genoptræningsopgaven. Dette skyldes, at der ved overdragelsen af den ambulante genoptræning fra amterne alene overføres et beløb til videreførelse af det nuværende serviceniveau.

 

Øvrige opgaver på sundhedsområdet

De øvrige opgaver på sundhedsområdet omfatter stofmisbrugs- og alkoholområdet, forebyggelse og sundhedsfremme, tandpleje for særlige grupper samt indgåelse af sundhedsaftaler. Der er i vid udstrækning tale om videreførelse af opgaver, som kommunen hidtil har varetaget som amtskommune.

Udgifterne til de øvrige opgaver inden for sundhedsområdet betragtes styringsmæssigt som rammestyrede områder og placeres under henholdsvis Socialudvalget og Sundheds- og Omsorgsudvalget i forhold til den respektive opgavefordeling.

Dette svarer til den gældende budgetmæssige styring med undtagelse af sundhedsaftalerne, der er en ny opgave. Sundhedsaftalerne indgås mellem regionen og den enkelte kommune. Da arbejdet med disse forankres i de respektive fagforvaltninger, afholdes evt. afledte udgifter af fagudvalget, så der sikres sammenhæng mellem fagligt og økonomisk ansvar.

Den fremadrettede budgetmæssige styring af sundhedsområdet er opsummeret i nedenstående tabel 5.

 

Tabel 5. Bevillingsmæssig placering af de nye sundhedsydelser

Område

Ansvar

Budgettering

Grundbidrag

ØKF

(placering under SUF)

Finansposter

Aktivitetsbestemt medfinansiering samt stationær genoptræning

SUF
(somatik, sygesikring)

Efterspørgselsstyrede overførsler,

(Rammestyring for det psykiatriske område overvejes)

(Incitamentsmodel overvejes)

SOF
(psykiatri)

Færdigbehandlede patienter

SUF

Rammebelagt

SOF (psykiatri)

Ambulant genoptræning

SUF

Rammebelagt

Stofmisbrugs- og alkoholområdet

SOF

Rammebelagt

Forebyggelse og sundhedsfremme

SUF

Rammebelagt

Tandpleje for særlige grupper

SUF

Rammebelagt

Sundhedsaftaler

SUF

Rammebelagt

SOF

 

Frem mod budget 2008 vil Økonomiforvaltningen og Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i fællesskab undersøge den fremtidige placering af de nye sundhedsydelser, herunder om områderne skal flyttes fra rammebelagt til efterspørgselsstyret service. For nuværende er grundlaget ikke til stede, idet der udestår beregninger af enhedspriser mv.

3. Den centrale refusionsordning på socialområdet

Kommunalreformen indebærer, at der oprettes en statslig refusionsordning på det sociale område, som skal sikre kommunerne mod store udgifter i de dyreste enkeltsager. Ordningen omfatter alle tilbud på socialområdet - fra ikke-specialiseret til de mest specialiserede tilbud. I sager, der består af flere eller sammensatte tilbud i forhold til en enkelt person, gælder refusionsordningen den samlede sociale udgift i den konkrete sag.

Konkret betyder refusionsordningen følgende:

·        I sager, hvor en persons behov for hjælp og støtte samlet udgør en årlig udgift på 800.000 kr. eller mere, refunderer staten 25 pct. af kommunens udgifter over dette beløb.

·        For den del af udgiften, der overstiger 1,5 mill. kr. årligt, refunderer staten 50 pct. af udgifterne.

 

Refusionsordningen indføres gradvist, således at:

·        I 2007 refunderer staten 25 pct. af udgiften over 400.000 kr., og 50 pct. af udgiften over 800.000. kr.

·        I 2008 refunderer staten 25 pct. af udgiften over 500.000 kr., og 50 pct. af udgiften over 1 mio. kr.

·        I 2009 refunderer staten 25 pct. af udgiften over 600.000 kr., og 50 pct. af udgiften over 1,2 mio. kr.

 

I 2010 gælder den endelige refusionsordning fuldt ud. Som følge af indfasningen vil de udbetalte refusioner falde fra 2007 til 2010. Således forudsætter staten, at der udbetales refusioner for samlet 1,4 mia. kr. i 2007, mens beløbet vil være reduceret til 200 mill. kr. i 2010.

Ordningen finansieres solidarisk af kommunerne ved løbende reguleringer af bloktilskuddet. Det betyder, at Københavns Kommune bidrager til refusionsordningen i overensstemmelse med kommunens andel af bloktilskudsreduktionen. Således skal Københavns Kommune bidrage med 134 mill. kr. i 2007 faldende til 22 mill. kr. i 2010.

Københavns Kommunes betaling til refusionsordningen er fordelt på de tre udvalg, der må påregnes at kunne hjemtage refusion, nemlig Sundhedsudvalget, Socialudvalget og Børne- og Ungdomsudvalget. Fordelingen på de tre udvalg er sket ud fra deres andel af de amtskommunale socialudgifter, som opgjort i DUT-sagen. Det giver følgende korrektioner, som er indarbejdet i IC2007:

 

1.000 kr.

2007

2008

2009

2010

Sundheds- og Omsorgsudvalget

-25.127

-15.662

-9.788

-4.112

Børne- og Ungdomsudvalget

-3.110

-1.939

-1.212

-509

Socialudvalget

-106.186

-66.188

-41.362

-17.379

I alt

-134.423

-83.789

-52.361

-22.000

                                                                                                

 

4.1. Anbefaling til håndtering fremover

Forvaltningerne har udtrykt bekymring for, om rammekorrektionerne vil matche refusionsindtægterne, jf. ØU 112/2006.

Økonomiforvaltningen har forståelse for forvaltningernes bekymring, ikke mindst set i lyset af refusionsordningens størrelse samt fordelingen af den samlede korrektion på udvalg ud fra andelen af amtslige socialudgifter.

Økonomiforvaltningen foreslår derfor, at udvalgenes korrektioner sfa. refusionsordningen efterreguleres i perioden 2007-2010 i forhold til de faktiske refusionsindtægter, som opgjort i regnskaberne for de pågældende år. Det fastlægges i Indkaldelsescirkulæret for 2011, om der skal efterreguleres efter 2010.

2007 er det første budgetår, hvor refusionsordningen er i kraft. På baggrund af erfaringerne fra første halvdel af 2007 og med henblik på at sikre et præcist budgetteringsgrundlag anbefales det, at der i 2007 foretages en vurdering af, om den samlede rammekorrektion, der kan henføres til refusionsordningen i 2008 (dvs. 83,8 mill. kr., 05-pl), skal omfordeles mellem de tre udvalg. Dette vil i givet fald i ske i oktober 2007 med vedtagelsen af de tekniske ændringsforslag til budget 2008. Økonomiforvaltningen vurderer med inddragelse af Sundhedsforvaltningen, Socialforvaltningen og Børne- og Ungdomsforvaltningen om, den beskrevne omfordeling skal finde sted.

Med henblik på at sikre at udvalgene har et incitament til at hjemtage al berettiget refusion, anbefales det, at hvert enkelt udvalg fra 2008 kan beholde 10% af de refusionsindtægter, der måtte overstige de forudsatte refusionsindtægter.

Det bemærkes, at med ovenstående metode vil det være kommunens samlede økonomi, der bærer de usikkerheder, som refusionsordningen medfører. Således kompenseres udvalgene, såfremt indtægterne fra refusionsordningen skulle blive enten lavere eller højere end forudsat. Det vil ligeledes være råderummet /kassen, der bærer de årlige efterreguleringer af ordningen over bloktilskuddet, som skal sikre, at staten nøjagtigt får dækket de udbetalte refusioner.

 

ØKONOMI

- Hvis Økonomiudvalget tiltræder de af Økonomiforvaltningen anbefalede korrektioner, vil det økonomiske råderum blive reduceret med 18,8 mill. kr.

 

ANDRE KONSEKVENSER

- Ingen

 

HØRING

- Ingen

 

 

BILAG

- Bilag 1:     Notat fra Økonomiforvaltningen vedr. forvaltningernes samt Økonomiforvaltningens bemærkninger til de enkelte opgaveområder

- Bilag 2a:    Notat fra Økonomiforvaltningen vedr. kollektiv trafik

- Bilag 2b:   Notat fra Økonomiforvaltningen vedr. Pas/kørekort

- Bilag 3:     Notat fra Børne- og Ungdomsforvaltningen vedr. VISO

- Bilag 4a:    Notat fra Socialforvaltningen vedr. færdigbehandlede patienter

- Bilag 4b:   Notat fra Socialforvaltningen vedr. VISO

- Bilag 4c:    Notat fra Socialforvaltningen vedr. alkoholområdet

- Bilag 5:     Notat fra Sundhedsforvaltningen vedr. sundhedsområdet

- Bilag 6:     Notat fra Teknik- og Miljøforvaltningen vedr. Miljøkontrol len

 

 

 

Claus Juhl       

/                     Bjarne Winge

 

Til top