Evaluering af udlicitering i Københavns Kommune 1.1.2007 - 31.12.2011

Økonomiforvaltningen indstiller over for Økonomiudvalget,

1.      at rapporten om "Evaluering af udlicitering i Københavns Kommune" tages til efterretning,

2.      at medlemsforslaget (31. maj 2012/eDoc 2012-75459) stillet af Socialistisk Folkeparti og Socialdemokraterne om en undersøgelse af effekten af Københavns Kommunes udbud hermed er behandlet,

3.      at der fremover sker en øget opfølgning på de udliciterede opgaver.

En del af Københavns Kommunes opgaver er udliciteret til private aktører. Først og fremmest til private virksomheder, men også til selvejende institutioner. Socialdemokraterne og SF har på den baggrund ønsket at få mere viden om, hvilke positive og negative effekter det har, når kommunen udliciterer opgaver. Udlicitering af opgaver kan påvirke både omkostninger, kvalitet, arbejdsforhold og tilrettelæggelsen af driftsorganiseringen, og selvom der findes mange enkeltstående både gode og dårlige eksempler, har der manglet systematisk viden på området.

Undersøgelsen skal omfatte:

• effekten på kommunens omkostninger, herunder så vidt muligt en vurdering af både driftsomkostninger i forhold til opgaveløsningen og transaktionsomkostninger i forbindelse med udbuddet.
• effekten på kvaliteten i opgaveløsningen, fx målt ved brugertilfredshed, antallet af klagesager e.lign.
• effekten på arbejdsforhold for de omfattede medarbejdere, fx målt ved lønniveau, sygefravær, trivselsundersøgelser e.lign.
• effekten på kommunes muligheder for tilrettelæggelse af hensigtsmæssig driftsorganisering på områder med delvis konkurrenceudsættelse og godkendelselsesmodeller, herunder frit valg på ældreområdet.

Økonomiforvaltningen har i efteråret 2012 gennemført en evaluering af udlicitering i Københavns Kommune. Evalueringen er afgrænset til kun at omfatte nye opgaver, der er udliciteret i perioden 1. januar 2007 til 31. december 2011, og hvor der samtidig har været en overdragelse af medarbejdere til den private leverandør. Evalueringen og dens konklusioner omfatter således kun udliciteringer, hvor der er sket overflytning af medarbejdere, og som udgør en mindre del af kommunens samlede udbud.

Undersøgelsen har vist, at der i Københavns Kommune foregår en begrænset overførsel af driftsopgaver og personale fra den offentlige sektor til den private sektor. Udlægningen af opgaver har et moderat omfang. Der er ikke baggrund for at tale om hverken en stærk vækst i udliciteringsomfanget, eller om at udlicitering ikke benyttes i Københavns Kommune.

Ovenstående understøttes af, at Københavns Kommunes PLI (Privat-leverandør-indikator) i 2011 var 28,6 pct. sammenlignet med et landsgennemsnit på 24,9 pct.

 

Evalueringen viser samtidig, at de opgaver, der udliciteres i Københavns Kommune er opgaver inden for teknik- og miljøområdet og tekniske hjælpefunktioner. Dermed bekræfter undersøgelsen den generelle tendens, at der er længere og større tradition for udlicitering på de tekniske områder (AKF Nyt, 2011 (3)).

 

Undersøgelsens øvrige hovedkonklusioner sammenfattes nedenfor.

 

De økonomiske konsekvenser ved udlicitering

På baggrund af evalueringen kan det konkluderes, at Københavns Kommune samlet set opnår økonomiske besparelser ved de gennemførte udliciteringer. Evalueringen viser dog også, at det ikke er alle de udliciterede opgaver, der er en økonomisk gevinst ved. Ved tre af de udliciterede opgaver opnår Københavns Kommune ingen årlig gevinst/besparelse, og der er derfor negative økonomiske konsekvenser ved at udlicitere opgaverne på baggrund af følgeomkostningerne ved udliciteringen.

Konsekvenser for medarbejdere berørt af udlicitering

Der er i evalueringen foretaget en vurdering af konsekvenserne for de medarbejdere, som har været berørt af undersøgelsens udliciteringer. Evalueringen viser, at der hvor forvaltningerne har ført kontrol af de virksomhedsoverdragede medarbejders forhold, er der ikke sket ændringer i de virksomhedsoverdragede medarbejderes forhold. To forvaltninger og Intern Revision har dog ikke fulgt de virksomhedsoverdragede medarbejderes forhold efter udliciteringen, hvilket vedrører 4 ud af de 19 udliciterede opgaver og 15 medarbejdere.

Udliciteringens konsekvenser for kvalitet og brugertilfredshed

Evalueringen viser generelt, at kvaliteten af de udliciterede opgaver er tilfredsstillinde. Opgaverne bliver løst til det aftalte kvalitetsniveau og i de fleste tilfælde er dette niveau højere end før, at opgaven blev udliciteret. I forhold til niveauet af klager har der inden for de fleste af de udliciterede opgaver været et klart fald i antallet af klager, mens der ikke er angivet, at udliciteringen af opgaverne har medført en stigning i antallet af klager. Brugertilfredsheden er blevet bedre inden for de fleste af de udliciterede opgaver, mens der ikke har været oplevet en faldende brugertilfredshed. Det kan på baggrund heraf konkluderes, at de udliciterede opgaver har medført enten øget kvalitet og brugertilfredshed eller ingen ændring i kvalitet og brugertilfredshed.

Udliciteringsprocessen og kontrol af de indgåede kontrakter.

Evalueringen har påvist, at de fleste forvaltninger generelt gør sig overvejelser omkring udlicitering af opgaver, også selvom det er de færreste forvaltninger, der foretager en direkte og systematisk opgørelse af, hvorvidt forvaltningens opgaver skal udliciteres. Forvaltningerne gør sig i stedet overvejelser om, at der er opgaver, som ikke egner sig til udbud. Hertil er der en lang række grunde, der dækker over både eksterne og interne faktorer. Mange af de samme faktorer vurderer forvaltningerne ligeledes udgør en væsentlig barrierer for gennemførelsen af en udlicitering.

 

Når forvaltningerne vælger ikke at udlicitere en opgaver finder forvaltningerne andre måder, hvorpå forvaltningerne vurderer, at opgaven kan organiseres/styres. Det gør sig typisk gældende inden for de bløde velfærdsområder.

 

På baggrund af evalueringen kan det konkluderes, at det er Teknik- og Miljøforvaltningen, der fører den mest omfattende kontrol med sine udliciterede opgaver af de tre forvaltninger samt Intern Revision, der udliciterer opgaver inden for evalueringens afgrænsning.

Yderligere viser evalueringen, at af de opgaver, der har været udliciteret i perioden er ingen af opgaverne hjemtaget igen.

Effekten på kommunens muligheder for tilrettelæggelse af hensigtsmæssig driftsorganisering på områder med delvis konkurrenceudsættelse og godkendelsesmodeller.

Muligheden for at organisere sig mest hensigtsmæssigt på områder med delvis konkurrenceudsættelse og godkendelsemodeller er også blevet undersøgt i evalueringen, selvom der ikke er tale om udlicitering af opgaverne.

 

Med virkning fra 1. januar 2013 ændres servicelovens bestemmelser om borgernes frie leverandørvalg, således at kommunerne får større frihed i forhold til organiserings- og afregningsmodeller for kommunale og private leverandører.

Sundheds- og Omsorgsudvalget vil på baggrund heraf ultimo 2012 og primo 2013 drøfte fremtidige modeller for organisering på fritvalgsområdet, og i den forbindelse vil fordele og ulemper ved forskellige modeller blive belyst.  

Socialforvaltningen vurderer, at fritvalgsordningerne ingen indflydelse har haft på, hvorvidt forvaltningen tilrettelægger sin drift på området.

Samlet set viser evalueringen, at det svageste led ved udliciteringen af nye opgaver med virksomhedsoverdragelse af medarbejdere i Københavns Kommune er på kontrol og opfølgningsdelen. Kun en af de forvaltninger, der har haft udliciteret opgaver inden for evalueringens afgræsning følger op på forholdene for de virksomhedsoverdragede medarbejdere. Endvidere viser evalueringen også, at de fleste af de forvaltninger, der har udliciteret opgaver inden for evalueringens afgræsning, kun følger op på kvaliteten i opgaveløsningen som eneste parameter efter udliciteringen af opgaven.

Det indstilles derfor, at der fremover sikres en bedre opfølgning med de udliciterede opgaver, således at forvaltningerne følger op på medarbejdernes trivsel og vilkår, legalitet, pris og kvalitet.Medarbejdernes trivsel og vilkår efter overflytning skal således fremover som minimum følges til overenskomstperiodens udløb. Opfølgningen skal sikres gennem bedre uddannelse af de medarbejdere, der sidder med opfølgning på kontrakterne. Økonomiforvaltningen sørger for, at der bliver udbudt kurser til disse medarbejdere i aftalestyring. Herudover skal en øget opfølgning sikres gennem arrangementer i udbudsnetværket, hvor der bl.a. hentes inspiration fra andre offentlige institutioner, der er allerede planlagt et arrangement med SKAT, og hvor der samtidig sker en videndeling inden for kommunen på området. Til sidst skal en øget opfølgning sikres ved, at Københavns Kommunes fælles værktøjskasse vedr. udbud indeholder en fælles guide til god aftalestyring.

 

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Tiltagene til den øgede opfølgning på kontrakterne iværksættes med det samme.

Undersøgelsen skal herudover medvirke som grundlag for revideringen af Københavns Kommunes udbudsstrategi i 2014.

 

 

 

Claus Juhl                           /Bjarne Winge

Økonomiudvalgets beslutning på mødet den 11. december 2012

Enhedslisten stillede følgende ændringsforslag:

“Det foreslås, at de faglige organisationer inddrages i bestræbelserne på at afdække evt. konsekvenser for løn og arbejdsvilkår i forbindelse med udlicitering, og at undersøgelsen derfor suppleres med disse informationer.”

 

Socialistisk Folkeparti stillede følgende ændringsforslag:

”Det foreslås, at der tilføjes følgende til 3. at-punkt:

”herunder, at der er særligt fokus på medarbejderes trivsel og sygefravær samt arbejds- og lønvilkår. De enkelte forvaltninger skal årligt orientere det politiske udvalg om opfølgningen på de udliciterede opgaver indenfor fagområdet.””

 

Der ønskedes endvidere delt afstemning om selve indstillingen.

 

Det af Enhedslisten stillede ændringsforslag blev vedtaget med 9 stemmer imod 0. 3 undlod.

For stemte: A, F og Ø

Følgende undlod at stemme: B, V og O.

 

Det af Socialistisk Folkeparti stillede ændringsforslag blev vedtaget med 9 stemmer imod 0. 3 undlod at stemme.

For stemte: A, F og Ø

Følgende undlod at stemme: B, V og O.

 

Indstillingens 1. at-punkt blev taget til efterretning med 12 stemmer imod 0.

For stemte: A, F, Ø, B, V og O.

 

Indstillingens 2. at-punkt blev godkendt med 12 stemmer imod 0.

For stemte: A, F, Ø, B, V og O.

 

Indstillingens således ændrede 3. at-punkt blev godkendt med 9 stemmer imod 0. 3 undlod at stemme.

For stemte: A, F og Ø

Følgende undlod at stemme: B, V og O.

 

Det Radikale Venstre, Venstre og Dansk Folkeparti afgav følgende protokolbemærkning:

”Det Radikale Venstre, Venstre og Dansk Folkeparti støtter initiativerne i SFs ændringsforslag men mener det er op til de enkelte udvalg at sikre medarbejdernes trivsel, jf. tillidsdagsordenen i Københavns Kommune.”