Mødedato: 11.06.2024, kl. 15:30
Mødested: Rådhuset, Udvalgsværelse F på 2. sal

Afrapportering på Sikker By Tryghedspartnerskaber

Se alle bilag

Økonomiudvalget orienteres om status på trygheds- og kriminalitetsmålsætningerne for Københavns Kommunes tre tryghedspartnerskaber på Amager, i Tingbjerg-Husum og i Folehaven. Yderligere orienteres Økonomiudvalget om status på de tre tryghedspartnerskabers igangsatte aktiviteter i 2024.

Indstilling

Økonomiforvaltningen indstiller over for Økonomiudvalget,

  1. at status på tryghed og kriminalitet, samt aktiviteterne i tryghedspartnerskaberne, jf. bilag 1, 2 og 3, tages til efterretning.

Problemstilling

Ved Økonomiudvalgets behandling af tryghedsplanerne 2021 for Amager og Tingbjerg-Husum Partnerskab den 8. december 2020 blev det besluttet, at Økonomiudvalget årligt forelægges afrapportering på kriminalitet og tryghed i tryghedspartnerskaberne på samme møde, som behandlingen af tryghedsundersøgelsen. Økonomiudvalget traf samme beslutning for tryghedspartnerskabet i Folehaven den 14. december 2021. Dermed får Økonomiudvalget forelagt en samlet status for udviklingen i kriminalitet og tryghed i de tre partnerskabsområder og for hele byen. Økonomiudvalget har derudover besluttet, at der i den forbindelse for partnerskaberne fortsat skal afrapporteres på anmeldelser af kriminalitetsformerne hærværk, narkotika, trusler og chikane.

Tryghedspartnerskabernes målsætninger

For de tre partnerskabsaftaler er målsætningerne, at

  1. Andelen af utrygge borgere i dagtimerne samt i aften- og nattetimerne i Amager Partnerskab og Tingbjerg-Husum Partnerskab skal nærme sig københavnerniveau i 2024. Det samme gælder for Tryghedspartnerskabet Folehaven i 2025. Der måles ud fra Københavns Kommunes Tryghedsundersøgelse.
  2. Udviklingen i kriminalitet i partnerskabsområdet:
    • Det samlede antal anmeldelser af borgervendt kriminalitet per 1.000 indbyggere i partnerskabsområdet, skal som minimum fastholdes på 2020-niveau (Tingbjerg-Husum og Amager) og 2021-niveau (Folehaven).
    • Antal anmeldelser på tre udvalgte gerningstyper - indbrud, tyveri/røveri og vold/våben - i partnerskabsområdet skal som minimum fastholdes på 2020-niveau (Amager og Tingbjerg-Husum) og 2021-niveau (Folehaven).

I 2021 blev det geografiske område for tryghedspartnerskaberne på hhv. Amager og Tingbjerg-Husum udvidet. Derfor kan årets resultater omkring tryghed kun direkte sammenlignes med 2021, 2022 og 2023. Kriminalitetstallene for 2020 udgør baseline for partnerskabsperioden 2021-2024.

Tryghedspartnerskabet Folehaven blev med budget 2022 forlænget fra 2022 til og med 2025. Kriminalitetstallene for 2021 udgør derfor baseline for partnerskabsperioden 2022-2025.

Løsning

Herunder afrapporteres på status på tryghed og kriminalitet i de tre partnerskaber, først sammenfattende og derefter uddybet. Tallene er derudover uddybet i bilag 1, 2 og 3.

I Amager Partnerskab er den generelle utryghed i 2023 og 2024 på samme niveau. Der ses en lille stigning i utrygheden i aften- og nattetimerne i samme periode. Disse udviklinger er ikke statistisk signifikante. Fra 2022 til 2023 er der sket et fald i anmeldelser af borgervendt kriminalitet, og niveauet er fortsat under gennemsnittet for hele København.

For Tryghedspartnerskabet Folehaven ses et fald i den generelle utryghed fra 2023 til 2024. Udviklingen er statistisk signifikant. Det samme gælder for utrygheden i aften- og nattetimer, som også er faldet signifikant. Fra 2022 til 2023 er antallet af anmeldelser af borgervendt kriminalitet pr. 1000 indbyggere uændret. Niveauet er i 2023 under gennemsnittet for hele København.

For Tingbjerg-Husum Partnerskab ses der både et fald i den generelle utryghed og i utrygheden i aften- og nattetimerne fra 2023 til 2024. Ingen af udviklingerne er statistisk signifikante. Fra 2022 til 2023 er der sket en stigning i anmeldelser af borgervendt kriminalitet. Niveauet er dog fortsat under gennemsnittet for hele København.

Status uddybes herunder.

Status på utryghed i tryghedspartnerskaberne

Andel utrygge i Amager Partnerskab

Tryghedsundersøgelsen indikerer, at andelen af beboere i partnerskabsområdet, som føler sig utrygge i 2024 (10 %) er den samme som i 2023 (10 %). Denne udvikling er ikke statistisk signifikant. Tryghedsundersøgelsen indikerer derudover et fald i andelen af beboere i partnerskabsområdet, som føler sig utrygge i 2024 (10 %) sammenlignet med hhv. 2014 (16 %) og baseline 2020 (15 %). Det er ikke muligt at sige, om disse udviklinger er statistisk signifikante. Det skyldes, at tryghedsundersøgelsen nu har fokus på tryghed frem for utryghed og derfor ikke indeholder alle signifikansniveauer for udviklingen i utryghed.

Tryghedsundersøgelsen indikerer en lille stigning i andelen af beboere, der føler sig utrygge i aften- og nattetimerne fra 2023 (19 %) til 2024 (20 %). Denne udvikling er ikke statistisk signifikant. Tryghedsundersøgelsen indikerer derudover et fald i andelen af beboere, der føler sig utrygge i aften- og nattetimerne i 2024 (20 %) sammenlignet med 2014 (34 %) og baseline 2020 (29 %). Det er ikke muligt at sige, om disse udviklinger er statistisk signifikante.

Andel utrygge i Tryghedspartnerskabet Folehaven

Tryghedsundersøgelsen viser et fald i andelen af beboere i partnerskabsområdet, som føler sig utrygge fra 2023 (21 %) til 2024 (13 %). Udviklingen er statistisk signifikant. Andelen af utrygge beboere i Folehaven er dermed også lavere end første måling i 2017 (19 %) og baseline 2021 (17 %). Det er ikke muligt at sige om forskellen er signifikant.

Undersøgelsen viser et fald i andelen af utrygge københavnere i partnerskabsområdet i aften- og nattetimerne fra 2023 (29 %) til 2024 (23 %). Udviklingen er statistisk signifikant. Dette er også et fald siden den første måling i 2017 (32 %) og baseline 2021 (26 %). Udviklingen fra 2017-2024 er statistisk signifikant.

Andel utrygge i Tingbjerg-Husum Partnerskab

Tryghedsundersøgelsen indikerer et lille fald i andelen, der er utrygge i partnerskabsområdet fra 2023 (12%) til 2024 (11%). Denne udvikling er ikke statistisk signifikant. Tryghedsundersøgelsen indikerer derudover et fald i andelen, der er utrygge i partnerskabsområdet fra 2014 (22% utrygge) og baseline 2020 (16 %) til 2024 (11%). Dette er den laveste andel utrygge siden målingen i 2014. Utrygheden er faldet markant siden 2022, hvor 26% var utrygge. Udviklingen fra 2022-2024 er statistisk signifikant.

Tryghedsundersøgelsen indikerer et lille fald i andelen, der er utrygge i aften- og nattetimerne i partnerskabsområdet, i perioden fra 2023 (21 %) til 2024 (19 %). Denne udvikling er ikke statistisk signifikant. Tryghedsundersøgelsen indikerer derudover et fald i andelen, der er utrygge i aften- og nattetimerne i partnerskabsområdet fra 2014 (35 %) og baseline 2020 (28 %) til 2024 (19 %). Det er ikke muligt at sige, om disse udviklinger er statistisk signifikante.

Tabel 1: Udviklingen i utryghed i de tre partnerskabsområder 2023- 2024

Partnerskabsområde

2023

Generel

2024

Generel

2023

Aften/nat

2024

Aften/nat

Amager

10 %

10 %

19 %

20 %

Folehaven

21 %

13 %

29 %

23 %

Tingbjerg-Husum

12 %

11 %

21 %

19 %

 

Kilde: Tryghedsundersøgelsen 2024

Status på kriminalitet i tryghedspartnerskaberne

Amager Partnerskab

I 2023 blev der i partnerskabsområdet anmeldt 121 tilfælde af borgervendt kriminalitet, som fx lommetyveri, tyveri fra køretøjer og vold. Det svarer til 17 anmeldelser pr. 1000 indbyggere, hvilket er et fald siden 2022 (19). Antallet er lavere end gennemsnittet for hele København (39). Det fremgår derudover af tabel 1, at der i 2023 var 8 anmeldelser af indbrud, 30 anmeldelser af tyveri/røveri og 31 anmeldelser af vold/våben.

Tabel 2: Anmeldelser af borgervendt kriminalitet i Amager Partnerskab

Gerningstype

Mål

2020

(baseline)

2021

2022

2023

Ændring

2020-2023

Antal anmeldelser af borgervendt kriminalitet

Minimum fastholdelse

25 anmeldelser pr. 1000 indbyggere

 

28 anmeldelser pr. 1000 indbyggere

19 anmeldelser pr. 1000 indbyggere

17 anmeldelser pr. 1000 indbyggere

-8

Indbrud

Minimum fastholdelse

11

 

8

7

8

-3

Tyveri/Røveri

Minimum fastholdelse

46

33

19

30

-16

Vold/Våben

Minimum fastholdelse

44

62

46

31

-13

Kilde: Københavns Tryghedsundersøgelse 2024. Betegnelsen borgervendt kriminalitet følger politiets definition og omhandler følgende sagsområder: drab (mv.), færdselslov, indbrud, narkotika og smugling, røveri, sædelighed, tyveri, vold og øvrig straffelov, herunder brugstyveri. Det bemærkes, at data er dynamisk. Dynamiske tal opdateres løbende, hvorfor de er behæftet med usikkerhed. For eksempel kan der frafaldes sigtelser, efter opgørelsen er foretaget.

Tabel 3 viser udviklingen i antal anmeldelser for chikane, hærværk, narkotika og trusler for perioden 2020-2023. Der ses et stort fald i antal anmeldelser af chikane fra 81 i 2020 til 34 i 2023 og et mindre fald i antal anmeldelser af hærværk fra 33 i 2020 til 29 i 2023. Der ses desuden et fald i antal anmeldelser af narkotika fra 75 i 2020 til 56 i 2023 og i antal anmeldelser af trusler fra 24 i 2020 til 7 i 2023.

Tabel 3: Anmeldelser af udvalgte gerningstyper i Amager Partnerskab

Gerningstype

2020 (baseline)

2021

2022

2023

Ændring 2020-2023

Chikane

81

62

55

34

-47

Hærværk

33

40

20

29

-4

Narkotika

75

124

75

56

-19

Trusler

24

22

16

7

-17

Total

213

248

166

126

-87

 

Kilde: Rigspolitiet. Det bemærkes, at tallene er dynamiske.

Tryghedspartnerskabet Folehaven

I 2023 blev der i partnerskabsområdet anmeldt 58 tilfælde af borgervendt kriminalitet. Det svarer til 26 anmeldelser pr. 1000 indbyggere, hvilket er samme niveau som i 2022. Antallet er en del lavere end gennemsnittet for hele København (39). Når der ses bort fra lommetyveri, ligger antallet af anmeldelser pr. 1000 indbyggere på samme niveau i Folehaven, som i hele København i 2023 (24).

Det fremgår derudover af tabel 4, at der i 2023 var 1 anmeldelse af indbrud, 7 anmeldelser af tyveri/røveri og 12 anmeldelser af vold/våben. Det er generelt et fald siden 2021, med undtagelse af anmeldelser af tyveri/røveri, som er på 2021-niveau (7), men er faldet meget siden 2022 (18).

Tabel 4: Udvikling i anmeldelser af udvalgte gerningstyper i Folehaven

Gerningstype

Mål

2021
Baseline

2022

2023

Ændring 2021-2023

Antal anmeldelser af borgervendt kriminalitet

Minimum fastholdelse

32 anmeldelser pr. 1.000 indbyggere

26 anmeldelser pr. 1.000 indbyggere

 

26 anmeldelser pr. 1.000 indbyggere

-6

Indbrud

Minimum fastholdelse

6

2

1

-5

Tyveri/Røveri

Minimum fastholdelse

7

18

7

0

Vold/Våben

Minimum fastholdelse

22

19

11

-11

 

Kilde: Københavns Tryghedsundersøgelse 2024. Betegnelsen borgervendt kriminalitet følger politiets definition og omhandler følgende sagsområder: drab (mv.), færdselslov, indbrud, narkotika og smugling, røveri, sædelighed, tyveri, vold og øvrig straffelov, herunder brugstyveri. Det bemærkes, at tallene er dynamiske. Dynamiske tal opdateres løbende, hvorfor de er behæftet med usikkerhed. For eksempel kan der frafaldes sigtelser, efter opgørelsen er foretaget.

Tabel 5 viser antal anmeldelser for chikane, hærværk, narkotika og trusler i 2021-2023. Den viser, at der i 2023 var 16 anmeldelser for chikane, hvilket er et fald på 21 sammenlignet med 2021, 4 anmeldelser for hærværk, hvilket er et fald på 5 siden 2021, 5 anmeldelser for narkotika, hvilket er et fald på 4 siden 2021, og 3 anmeldelser for trusler, hvilket er 2 mere end i 2021.

Tabel 5: Anmeldelser af udvalgte gerningstyper i Tryghedspartnerskabet Folehaven i 2023

Gerningstype

2020

2021

(baseline)

2022

2023

Ændring 2021-2023

Chikane

42

37

15

16

-21

Hærværk

7

9

11

4

-5

Narkotika

8

9

12

5

-4

Trusler

5

5

3

7

2

Total

62

60

41

32

-28

 

Kilde: Rigspolitiet. Det bemærkes, at tallene er dynamiske.

Tingbjerg-Husum Partnerskab

I 2023 blev der i partnerskabsområdet anmeldt 273 tilfælde af borgervendt kriminalitet. Det svarer til 16 anmeldelser pr. 1000 indbyggere, hvilket er en lille stigning siden 2022, hvor det var 14 anmeldelser pr. 1000 indbyggere. Antallet er lavere end gennemsnittet for hele København (39). Det fremgår derudover af tabel 6, at der i 2023 var 10 anmeldelser af indbrud, 90 anmeldelser af tyveri/røveri og 50 anmeldelser af vold/våben.

Tabel 6: Anmeldelser af borgervendt kriminalitet i Tingbjerg-Husum Partnerskab

Gerningstype

Mål

2020 (baseline)

2021

2022

2023

Ændring 2020-2023

Antal anmeldelser af borgervendt kriminalitet

Minimum fastholdelse

24 anmeldelser pr. 1000 indbyggere

 

17 anmeldelser pr. 1000 indbyggere

14 anmeldelser pr. 1000 indbyggere

16 anmeldelser pr. 1000 indbyggere

-8

Indbrud

Minimum fastholdelse

23

 

27

10

10

-13

Tyveri/Røveri

Minimum fastholdelse

51

32

39

90

39

Vold/Våben

Minimum fastholdelse

73

69

57

50

-23

 

Kilde: Københavns Tryghedsundersøgelse 2024. Betegnelsen borgervendt kriminalitet følger politiets definition og omhandler følgende sagsområder: drab (mv.), færdselslov, indbrud, narkotika og smugling, røveri, sædelighed, tyveri, vold og øvrig straffelov, herunder brugstyveri. Det bemærkes, at tallene er dynamiske. Dynamiske tal opdateres løbende, hvorfor de er behæftet med usikkerhed. For eksempel kan der frafaldes sigtelser, efter opgørelsen er foretaget.

Tabel 7 viser udviklingen i antal anmeldelser for chikane, hærværk, narkotika og trusler for perioden 2020-2023. Der ses en stigning i antal anmeldelser om chikane fra 67 (2020) til 76 (2023) og en mindre stigning i anmeldelser om trusler fra 24 (2020) til 28 (2023). Der ses et fald i antal anmeldelser om narkotika fra 89 (2020) til 75 (2023) og et mindre fald i anmeldelser om hærværk fra 45 (2020) til 43 (2023).

Tabel 7: Anmeldelser af udvalgte gerningstyper i Tingbjerg-Husum Partnerskab

Gerningstype

2020 (baseline)

2021

2022

2023

Ændring 2020-2023

Chikane

67

77

64

76

9

Hærværk

45

31

22

43

-2

Narkotika

89

109

55

75

-14

Trusler

24

21

9

28

4

Total

225

238

150

222

-3

 

Kilde: Rigspolitiet. Det bemærkes, at tallene er dynamiske.

Status på aktiviteter i tryghedspartnerskaberne

I bilag 1, 2 og 3 gives status på aktiviteterne i de tre tryghedspartnerskaber i perioden januar til ultimo april. Aktiviteterne er fastlagt i årlige tryghedsplaner for hvert partnerskab.

Det er for nuværende forventningen, at alle aktiviteter kan gennemføres inden årets udgang. I alle tre partnerskabet opfyldes målet om, at minimum 75 % af tryghedsplanens aktiviteter skal indeholde to eller flere samarbejdspartnere.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Tryghedspartnerskaberne Tingbjerg-Husum og Amager har budgetudløb i 2024.

Videre proces

Økonomiudvalget vil modtage en ny afrapportering for de tre tryghedspartnerskaber i december 2024.

 

Søren Hartmann Hede / Nanna Westerby Jensen

Beslutning

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 11. juni 2024

Indstillingen blev taget til efterretning uden afstemning.

Til top