Budgetopfølgning for 2. kvartal 2007 (Teknik- og Miljøudvalget)
Budgetopfølgning for 2. kvartal 2007 (Teknik- og Miljøudvalget)
Økonomiudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde tirsdag den 9. oktober 2007
J.nr. ØU 354/2007
16. Budgetopfølgning for 2. kvartal 2007 (Teknik- og Miljøudvalget)
Indberetning af Teknik- og Miljøudvalgets
regnskabsprognose, dvs. forventet regnskab for 2007 og kvartalsregnskab for 2.
kvartal 2007.
INDSTILLING OG BESLUTNING
Teknik- og Miljøudvalget
anbefaler over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen,
1. at der til Miljøkontrollen gives en tillægsbevilling i
form at et rammeløft i 2008 og frem på 1,55 mio.kr. til fkt. 0.52.89.1 - Øvrige
planlægning, undersøgelse, tilsyn mv. til ufinansierede myndighedsopgaver
overtaget fra KE. Rammeløftet vil blive finansieret ved at regulere
gældsafdraget jf. BR 603/04 med en tillægsbevilling på -1,55 mio. kr. til
Økonomiudvalget, bevillingen Finansposter, funktion 8.55.64.6-8.55.76.6
Forskydninger i langfristet gæld (afdrag),
2. at det tages til efterretning at der forventes
mindreindtægter fra byggesagsområdet, og at Teknik- og Miljøforvaltningen og
Økonomiforvaltningen frem til oktober-budgetopfølgningen vil belyse
problemstillingen nærmere.
Økonomiforvaltningen
indstiller over for Økonomiudvalget, at Økonomiudvalget oversender sagen til
Borgerrepræsentationen med følgende erklæring: "Økonomiudvalget anbefaler,
at indstillingens 5. at-punkt udgår og erstattes af følgende at-punkt: - at der til
Miljøkontrollen, funktion 0.52.89.1 – øvrig planlægning, undersøgelse, tilsyn
m.v. gives en tillægsbevilling i 2007 på 1,55 mio. kr. Tillægsbevillingen
finansieres ved at regulere gældsafdraget jf. BR 603/04 med en
tillægsbevilling på -1,55 mio. kr. til Økonomiudvalget, bevillingen
Finansposter, funktion 8.55.64.6-8.55.76.6 Forskydninger i langfristet gæld
(afdrag). Rammeløftet i 2008 og frem
på 1,55 mio. kr. indarbejdes i sagen om tekniske ændringer til budgetforslaget
2008 jf. BR 603/04. Økonomiudvalget har ingen yderligere bemærkninger til
sagen. Der henvises i øvrigt til
vedlagte notat." Økonomiudvalgets
beslutning i mødet den 9. oktober 2007: Indstillingen blev anbefalet. |
PROBLEMSTILLING
Teknik- og Miljøforvaltningen
har - jf. indkaldelsesbrev af 21. juni 2007 - udarbejdet regnskabsprognosen for
august 2007, og den 24. august 2007 sendt de centrale dele til
Økonomiforvaltningen med forbehold for udvalgets godkendelse. Materialet
fremlægges hermed til Teknik- og Miljøudvalgets godkendelse.
LØSNING
Teknik- og
Miljøforvaltningen har med baggrund i en budgetopfølgning basseret på
regnskabet fra årets første 7 måneder udarbejdet en ny prognose for 2007.
Budgetopfølgning
er på flere områder præget af omlægningen til Det Ny TMF. Dels er
rapporteringen udarbejdet efter den gamle organisation, da vi afventer BR's
godkendelse af budgetombrydningen. Dels giver etableringen til Det Ny TMF
anledning til en vis usikkerhed i organisationen hos de, som har adgang til at
disponere. Usikkerheden skyldes dels lønbogføringen, der først falder endeligt
på plads ved udbetalingen af augustlønnen, og dels medfører det, at mange
medarbejdere og ledere fungerer i nye roller, en yderligere usikkerhed, hvilket
opleves at give en vis forsigtighed i disponeringen af midler. Herudover har
Teknik- og Miljøforvaltningen som øvrige forvaltninger en usikkerhed i forhold
til bevillingsbinding i forhold til Koncernservice-IT. Det er vurderingen at bevillingsbindingen
for Te
knik- og Miljøforvaltningen er for høj. Samlet er den ledelsesmæssige
vurdering, at forvaltningen i år "får" et mindreforbrug på en række konti.
Udviklingen følges nøje og der disponeres løbende i takt med at
budgetsikkerheden stiger.
Prognose
Forvaltningens
enheder har på baggrund af de realiserede tal for årets første 7 måneder,
estimeret et forventet resultat for 2007.
Bevillingsområder |
Korrigeret |
Forventet |
Forventet |
Nettoudgifter i mio. kr. |
Budget |
Regnskab |
Afvigelse |
|
|
|
|
Rammebelagte
områder, drift |
919,1 |
877,1 |
-42,0 |
Ordinært driftsområde |
964,7 |
954,5 |
-10,2 |
Særlige/isolerede
driftsområder |
-45,7 |
-77,6 |
-31,8 |
|
|
|
|
Rammebelagte
områder, anlæg |
629,2 |
173 |
-456,2 |
Ordinært anlægsområde |
424,9 |
233 |
191,8 |
Særlige/isolerede anlægsområder |
204,3 |
-60,1 |
-264,4 |
|
|
|
|
Finansposter |
167 |
201 |
34 |
|
|
|
|
I
alt |
1.715 |
1.251 |
-464 |
På det ordinære driftsområde forventes der ved
udgangen af 2007 et netto mindreforbrug på 10,2 mio.kr., men fratrukket midler
under Sekretariatet, der er reserveret til KTK, RIA samt bundne midler
vedrørende miljøpuljer, viser prognosen et reelt merforbrug på 15,6 mio. kr. Merforbruget
skyldes primært mindreindtægter i Byggeri & Bolig på netto ca. 11,5 mio.
kr. og merudgifter i Vej & Park på 2,6 mio. kr. (toilethandlingsplanen). Forvaltningen vil i
dialog med Økonomiforvaltningen arbejde på løsning af udfordringen omkring
mindreindtægterne i Byggeri og Bolig (jf. TMU 266/2007). Teknik- og Miljøudvalget
vil desuden snarest blive forelagt en indstilling omkring underfinansieringen
af toilethandlingsplanen hos Vej & Park.
På forvaltningens særlige/isolerede driftsområder
forventes mindreindtægter hos Parkering København på 41,1 mio.kr., mindreindtægter
hos KTK på 10,4 mio.kr. og mindreudgifter på Miljøkontrollens takstfinansierede
område på 79,7 mio.kr.
Mindreindtægten hos Parkering København skyldes, at
der forventes en væsentlig nedgang i betalingsparkering. Som lovet i
april-prognosen har Parkering København udarbejdet en redegørelse for den
lavere omsætning. Redegørelsen er vedlagt som bilag 2. Det skal
i den sammenhæng nævnes, at det i forbindelse med parkeringsforliget (BR
398/05) blev aftalt, at mer-/mindreindtægter fra Parkering København reguleres
direkte over kommunekassen, hvorfor resultatet ikke påvirker økonomien på TMUs
område.
I forbindelse med aprilprognosen blev det besluttet
at Teknik- og Miljøforvaltningen i denne prognose skulle anvise dækning for
ubalancen under KTK. Ubalancen er reserveret på forvaltningspuljen.
På anlægsområdet forventes samlede afvigelser
på 456 mio.kr. Afvigelsen forklares primært forskydninger i konkrete projekter,
og en betydelig merindtægt i forbindelse med salg af råde over-ejendomme.
Serviceudgifter
Hele Teknik- og Miljøforvaltningens
driftsområde - bortset fra Miljøkontrollens takstfinansierede område – er
serviceudgifter.
I forhold til det vedtagne budget viser prognosen et
samlet merforbrug på serviceudgifterne på 123,7 mio.kr. Afvigelsen skyldes
tillægsbevillinger på 86,1 mio. kr. samt et samlet netto merforbrug på 37,7 mio.kr.
Af tillægsbevillingerne på 86,1 mio. kr. udgør de 52,7 mio. kr. overførsel af
serviceudgifter fra 2006 til 2007.
Nettomerforbruget på 37,7
mio. kr. kan primært henføres til forventelige mindreindtægter fra
parkeringsområdet.
Ydelsers priser og mængder
Efter aftale
med Økonomiforvaltningen afrapporteres der i denne prognose ikke vedrørende
ydelsers pris og mængde aht. Teknik- og Miljøforvaltningens budgetombrydning.
Pengestrømme R 98
Jf. beslutningen i
forbindelse med vedtagelsen af BR 658/06: Affaldsbudget 2007 og affaldstakster
2007 vedlægges i bilag 3 en redegørelse for betalingsstrømmene i forhold til
R98.
ØKONOMI
Se
problemstilling og løsning
VIDERE PROCES
Behandling i Økonomiudvalget
og Borgerrepræsentationen.
BILAG
- Oversigt over politisk
behandling
- Notat til
Økonomiforvaltningens indstilling
1. Teknik- og Miljøudvalget Budgetopfølgning august 2007
2. Notat om P-indtægter
3. Notat om Betalingsstrømme
4. Tekniske bevillingsmæssige ændringer
Pernille Andersen