Fredningsforslag for Vigerslevparken, Damhussøen, Damhusengen, Krogebjergparken og Grøndalsparken (Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget)
Fredningsforslag for Vigerslevparken, Damhussøen, Damhusengen, Krogebjergparken og Grøndalsparken (Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget)
Økonomiudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde tirsdag den 8. august 2006
J.nr. ØU 260/2006
14. Fredningsforslag for Vigerslevparken, Damhussøen, Damhusengen, Krogebjergparken og Grøndalsparken (Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget)
INDSTILLING
Teknik-
og Miljøforvaltningen og Økonomiforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget
og Økonomiudvalget overfor Borgerrepræsentationen anbefaler,
at Københavns Kommune i fællesskab med Danmarks
Naturfredningsforening rejser fredningssag for Vigerslevparken, Damhussøen,
Damhusengen, Krogebjergparken og Grøndalsparken ved fremsendelse af vedlagte
fredningsforslag til Fredningsnævnet for København.
Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 7. juni 2006
Anbefalet
RESUME
Københavns
Kommunes Økonomiudvalg og Bygge- og Teknikudvalg godkendte i november 2003, at
Københavns Kommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening påbegyndte
gennemførelse af den samlede fredning for Vigerslevparken, Damhussøen,
Damhusengen, Krogebjergparken og Gr
øndalsparken. Arbejdet skulle varetages i
fællesskab mellem Økonomiforvaltningen og Bygge- og Teknikforvaltningen med
Bygge- og Teknikforvaltningen som den hovedansvarlige.
På
den baggrund har der været nedsat en arbejdsgruppe med deltagelse af Økonomiforvaltningens
8. kontor, Vej & Park og Danmarks Naturfredningsforening samt med deltagelse
af Plan- og Arkitektur, Miljøkontrollen og Kultur- og Fritidsforvaltningen.
Det er hovedformålet med fredningsbestemmelserne at sikre
Viger-slevparken, Damhussøen, Damhusengen, Krogebjergparken og Grøn-dalsparken
som sammenhængende rekreative og grønne områder. Herunder er det formålet, at
fredningsbestemmelserne skal sikre og muliggøre en forbedring af parkernes
biologiske, landskabelige og rekreative værdier under hensyntagen til den
historiske baggrund for områdernes nuværende udformning, herunder at muliggøre
en forbedring af biodiversiteten i områderne.
Fredningsbestemmelserne indeholder generelle bestemmelser for
alle parkerne samt særbestemmelser for de enkelte parker om pleje- og udvikling
og brugen af parkerne, herunder er det anført om tiltagene kan udføres enten af
Københavns Kommune som plejemyndighed, eller på grundlag af en udviklingsplan
for områderne eller efter dispensation fra Fredningsnævnet.
Fredningen
er ikke til hinder for at parkerne udvikles og ændres i de kommende år. Der vil
efterfølgende blive udarbejdet en udviklingsplan som beskriver mulighederne for
at anlægge nye rekreative tilbud. Udviklingsplanen vil samtidig redegøre for
den overordnede pleje af de karakterskabende beplantninger i de enkelte parker.
Deltagerne
i arbejdsgruppen er enige i indholdet af udkastet til fredningsforslaget. Dog
ønsker Danmarks Naturfredningsforening ikke, at det fremgår af
fredningsbestemmelserne, at der kan etableres en vej i Grøndalsparken til en
kommende genbrugsstation, da foreningen finder, at vejen vil være ødelæggende
for parken på denne strækning. Det må derfor forventes, at Danmark
Naturfredningsforening i den med Københavns Kommune fælles skrivelse til Fredningsnævnet
for endelig rejsning af fredningssagen vil have indføjet, at
naturfredningsforeningen ikke er enig med Københavns Kommune på dette punkt.
SAGSBESKRIVELSE
Baggrund
I 1959 nedlagde
Naturfredningsnævnet for København fredningspåstand for hovedparten af
Københavns parker, vandarealer mv., og i 1963 vedtog Borgerrepræsentationen at
tinglyse fredningsdeklaration på alle disse områder. Langt størstedelen af
områderne er i dag fredede, men der mangler forsat et mindre antal, herunder
Vigerslevparken, Krogebjergparken og Grøndalsparken. Damhussøen og Damhusengen
blev fredet i 1966, men fredningsdeklarationen bør moderniseres.
I Kommuneplan 2001 er det
derfor foreslået, at der gennemføres en fælles fredning af det sammenhængende
parkområde Vigerslevparken, Damhussøen, Damhusengen, Krogebjergparken og
Grøndalsparken, herunder vil den eksisterende fredningsdeklaration for
Damhussøen og Damhusengen blive erstattet af den fælles fredningsdeklaration.
Københavns Kommunes
Økonomiudvalg og Bygge- og Teknikudvalg godkendte i november 2003, at
Københavns Kommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening påbegyndte
gennemførelse af den samlede fredning for Vigerslevparken, Damhussøen,
Damhusengen, Krogebjergparken og Grøndalsparken. Arbejdet skulle varetages i
fællesskab mellem Økonomiforvaltningen og Bygge- og Teknikforvaltningen med
Bygge- og Teknikforvaltningen som den hovedansvarlige.
På den baggrund har der været
nedsat en arbejdsgruppe med deltagelse af Økonomiforvaltningens 8. kontor, Vej
& Park og Danmarks Naturfredningsforening samt med deltagelse af Plan- og
Arkitektur, Miljøkontrollen og Kultur- og Fritidsforvaltningen.
Deltagerne i arbejdsgruppen
er enige i indholdet af udkastet til fredningsforslaget med de anførte
fredningsbestemmelser. Dog ønsker Danmarks Naturfredningsforening ikke, at det
fremgår af fredningsbestemmelserne, at der kan etableres en vej i
Grøndalsparken til en kommende genbrugsstation, jævnfør afsnittet om "Høring".
Fredningsområdet
Parkerne
ligger i ådalene omkring Harrestrup Å og Grøndalsåen og er en del af den ydre
parkring langs kommunegrænserne i København. Gennem parkerne mod Hvidovre og
Rødovre kommuner løber Harrestrup Å/Damhusåen, medens den rørlagte Grøndals Å
ligger under Grøndalsparken. På nær nogle mindre indhegnede områder er parkerne
åbne for offentligheden og betragtes som væsentlige rekreative åndehuller i
byen.
Der
er i fredningsforslaget udover de nævnte parker medtaget Harrestrup Å med bredarealer
fra Gammel Køge Landevej til Kalveboderne samt den del af åen, der ligger på
Islevbro Vandværks grund med bredarealer for at få hele åen i Københavns
Kommune med i fredningen. Endvidere er der medtaget arealer syd for ringbanen
omkring Godthåbsvej i Grøndalsparken, da den rørlagte Grøndals Å ligger i
området. Endelig omfatter fredningsforslaget de dele af parkerne, der ligger i
Hvidovre, Rødovre og Frederiksberg kommuner, men også er ejet af Københavns
Kommune.
Det
samlede areal af fredningsområdet er ca. 165 ha.
Fredningsbestemmelsernes formål
Det er hovedformålet med fredningsbestemmelserne at sikre
Viger-slevparken, Damhussøen, Damhusengen, Krogebjergparken og Grøn-dalsparken
som sammenhængende rekreative og grønne områder. Herunder er det formålet, at
fredningsbestemmelserne skal sikre og muliggøre en forbedring af parkernes
biologiske, landskabelige og rekreative værdier under hensyntagen til den
historiske baggrund for områdernes nuværende udformning, herunder at muliggøre
en forbed-ring af biodiversiteten i områderne.
Parkerne vil endvidere ved fredningsbestemmelserne blive
sikret som en del af det regionale system af grønne om
råder ved kommunens
grænser mod Hvidovre, Rødovre og Frederiksberg Kommuner og herunder samenhængen
med Valbyparken, Kystagerparken, Stadion-parken og Vestvolden.
Generelle fredningsbestemmelser
Det skal
særligt bemærkes:
At fredningen
ikke er til hinder for anlæg i parkerne med det formål at hindre udløb af
spildevand i åer og søer i parkerne. Fredningen er endvidere ikke til hinder
for ændringer af Harrestrup Å, så åen får et mere naturligt forløb samt for
frilægning af hele eller dele af den rørlagte Grøndals Å.
At
fredningsområdet skal være offentligt tilgængeligt overalt bortset fra de
områder med anlæg og bygninger, som efter deres formål og karakter samt af
hensyn til almenhedens sikkerhed skal være hegnede. Reglerne for publikums
færden i området fastsættes i en udviklingsplan.
At der kan
foretages mindre ændringer indenfor fredningsområdets afgrænsning, som er
nødvendige til udvidelse og regulering af de tilgrænsende og krydsende veje og
jernbaner. Fredningen er endvidere ikke til hinder for, at der gennemføres en
ny jernbaneforbindelse København – Ringsted/Køge på tværs af Vigerslevparken.
Særbestemmelser for de enkelte parker
Det skal
særligt bemærkes:
Harrestrup Å/Damhusåens udløb:
At der kan
udføres en ny gang- og cykelsti langs åen, således at stinettet i Vigerslevparken
forbindes med stierne langs Kalveboderne.
Vigerslevparken:
At
vandværksgrunden med vandværksted er medtaget i fredningsforslaget, samt at stedet
kan fortsætte med sin nuværende anvendelse og herunder brugen til undervisning.
Damhussøen/Damhusengen:
At Københavns
Kommunes børneinstitution, sejlklubben "Damhussøen" og kiosken ved Damhussøen
kan fortsætte med den nuværende anvendelse.
At fredningen
ikke er til hinder for opfyldning eller etablering af øer i Damhussøen eller
ændringer af søens form eller anbringelse af broer, både, flåder og lignende i
søen, hvis det er angivet i en udviklingsplan.
Krogebjergparken:
At de
nuværende hegnede områder ved Islevbro Vandværk kan forblive hegnede.
At der kan
udføres en sti langs Harrestrup Å på vandværksgrunden, hvis det er angivet i en
udviklingsplan.
Grøndalsparken:
At
børneinstitutionen "Damhuset" samt institutionslegepladsen samme sted kan anvendes
som hidtil og forblive hegnet.
At der må
foretages mindre ændringer i fredningsområdets afgrænsning ved Flintholm
Station af hensyn til brugen af stationsområdet.
At fredningen
ikke er til hinder for en grøn cykelrute gennem Grøndalsparken, hvis det er
angivet i en udviklingsplan.
At fredningen
ikke er til hinder for opretholdelse af kolonihaveområdet syd for ringbanen.
At der kan
etableres en adgangsvej fra en mulig genbrugsstation til Borups Allé gennem den
nordligste del af Grøndalsparken, hvis udformningen og placeringen kan
godkendes af Fredningsnævnet.
Bestemmelser om pleje af fredningsområdet
Københavns
Kommune er plejemyndighed i fredningsområdet. Kommunen har endvidere tilsynet
med overholdelse af fredningsbestemmelserne.
Københavns
Kommune skal som plejemyndighed udarbejde en udviklingsplan for fredningsområdet.
Udviklingsplanen skal redegøre for de pleje- og udviklingsarbejder, som
påtænkes udført i de første 10 år efter fredningens gennemførelse, og herunder
eventuelle ændringer i almenhedens adgangsret.
Danmarks
Naturfredningsforening, Friluftsrådet, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk
Botanisk Forening, Københavns Energi samt de 3 nabokommuner og lokaludvalgene
(eller indtil disse er etableret lokalrådene) i områderne skal have lejlighed
til at udtale sig om udviklingsplanen. Såfremt der er uenighed om indholdet af
planen, forelægges spørgsmålet for Fredningsnævnet til afgørelse.
Udviklingsplanen
skal revideres hvert 10. år, men kan tages op til revision hvert 5. år.
Økonomi
Der
er ingen omkostninger forbundet med fredningsforslaget.
Miljøvurdering
Indstillingen er miljøvurderet, da sagstypen
er omfattet af Teknik- og Miljøforvaltningens positivliste. Til sagstypen er
knyttet følgende miljømål:
I henhold til Kommuneplan 2001 er målet med
"naturbeskyttelse" i den tæt bebyggede Københavns Kommune bl.a. at søge at
følge Naturbeskyttelseslovens intentioner ved at bevare og beskytte de
naturtyper, der er omfattet af Naturbeskyttelseslovens bestemmelser, samt at
beskytte konkrete natur- og parkområder ved at udarbejde fredningsforslag og
udviklingsplaner for områderne.
Det er netop indstillingens hovedformål at
sikre bevarelse og beskyttelse af naturtyper, i den tæt bebyggede Københavns
kommune.
Høring
En
mindre del af de arealer, der er omfattet af fredningsforslaget, er beliggende
i Hvidovre, Rødovre og Frederiksberg kommuner. Endvidere er der medtaget mindre
arealer i fredningsområdet, der ikke ejes/administreres af Københavns Kommune,
Vej & Park.
Der
er derfor fremsendt en anmodning til de kommuner og amter, der har arealer i
fredningsområdet, samt til de offentlige myndigheder og private, der har
arealer, der ikke ejes/administreres af Københavns Kommune, Vej & Park om
godkendelse samt evt. bemærkninger til, at disse områder medtages i
fredningsforslaget.
På
den foranledning er fredningsforslaget godkendt af Københavns Amt, Hvidovre
Kommune, Rødovre Kommune, Banedanmark, grundejerforeningen SlotsherrensVænge,
Københavns Energi, Miljøkontrollen, Kultur- og Fritidsforvaltningen og Københavns
Brandvæsen.
Frederiksberg
Kommune har meddelt, at kommunen ikke for nærværende har taget stilling til
fredningsforslaget, idet man bl.a. ønsker at undersøge muligheden for dels at
mageskifte arealer mellem de to kommuner og dels at foretage hensigtsmæssige
reguleringer af kommunegrænsen langs Grøndalsparken. Frederiksberg Kommune vil
rette særskilt henvendelse til Økonomiforvaltningen herom.
Der
fremkom endvidere flere bemærkninger til fredningsforslaget fra de hørte
parter. Bemærkningerne er med følgende undtagelse indarbejdet i fredningsbetingelserne:
·
Rødovre Kommune anbefalede, at Københavns Amt og hermed Rødovre Kommune
efter strukturreformen bliver plejemyndighed for den del af fredningsområdet,
der ligger i Rødovre. Da området i Rødovre Kommune kun omfatter en forsvindende
lille del af det samlede fredningsområde, og da langt hovedparten af dette
område e
jes af Københavns Kommune, finder forvaltningen, at det ikke vil være
hensigtsmæssigt med flere plejemyndigheder indenfor fredningsområdet.
Københavns
Kommune planlægger for tiden at anlægge en genbrugsstation på vandværksgrunden
ved den nordligste ende af Grøndalsparken. Adgangen til genbrugsstationen kan
enten etableres mod Hillerødgade, hvilket kan medføre miljøgener for beboerne i
området, eller over en privat ejendom, hvis der kan opnås enighed med ejeren herom,
eller som en 150 m lang og 7 m bred kørevej i Grøndalsparken frem til Borups
Allé. Hvis der ikke kan opnås en aftale om tilkørsel til genbrugsstationen over
den private ejendom, finder forvaltningen, at vejen gennem Grøndalsparken
miljømæssigt vil være den bedste løsning.
Da
det af rekreative hensyn er væsentligt at sikre en forbindelse til
Grøndalsparken fra Borups Allé for gående og cyklende uanset bredden, medtages
hele parkområdet frem til Borups allé i fredningsforslaget. I
fredningsbestemmelserne er der således indføjet en bestemmelse om, at der kan
etableres en vej til genbrugsstationen, men at vejen skal fjernes og arealet
overgå til park, når denne anvendelse ophører.
Fredningsforslaget
har endvidere været drøftet af Det grønne Råd i Københavns Kommune. Danmarks
Naturfredningsforening, der er medlem af Det grønne Råd og endvidere har været
medlem af arbejdsgruppen, har dog meddelt, at foreningen ikke ønsker en vej til
genbrugsstationen anlagt gennem Grøndalsparken, da vejen vil være ødelæggende
for parken. Det må derfor forventes, at Danmarks Naturfredningsforening i den
med Københavns Kommune fælles skrivelse til Fredningsnævnet for København for
endelig rejsning af fredningssagen vil have indføjet, at naturfredningsforeningen
ikke er enig med Københavns Kommune på dette punkt.
Endelig
skal det bemærkes, at Fredningsnævnet for København, efter at fredningsforslaget
er modtaget, vil holde offentlige møder om fredningsforslaget i henhold til Naturbeskyttelsesloven.
BILAG VEDLAGT
Udkast
til "Fredningsforslag for Vigerslevparken, Damhussøen, Damhusengen, Krogebjergparken
og Grøndalsparken".
Mette Lis Andersen Claus Juhl