Virksomhedskontrakt med Københavns Brandvæsen
Virksomhedskontrakt med Københavns Brandvæsen
Økonomiudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde tirsdag den 8. august 2006
J.nr. ØU 280/2006
10. Virksomhedskontrakt med Københavns Brandvæsen
INDSTILLING
Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget tiltræder
at Økonomiudvalget ikke indtræder i virksomhedskontrakten 2000-2004 med senere tillæg mellem Teknik- og Miljøudvalget og Københavns Brandvæsen,
at Økonomiforvaltningen udarbejder udkast til ny virksomhedskontrakt med Københavns Brandvæsen med ikrafttræden 1. januar 2007, som forelægges Økonomiudvalget til godkendelse inden udgangen af 2006, og
at Økonomiforvaltningen, indtil den nye kontrakt er godkendt, indgår aftale med Brandvæsnet om, hvorledes styringen af Brandvæsnet skal foregå.
RESUME
Københavns Brandvæsen overgik organisatorisk til Økonomiudvalget pr. 1. maj 2006. Da den hidtidige virksomhedskontrakt mellem det tidligere Bygge- og Teknikudvalg og Københavns Brandvæsen på væsentlige punkter er forældet som følge af de beslutninger, som Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen har truffet på beredskabsområdet i 2006, indstilles det, at Økonomiudvalget ikke indtræder i kontrakten.
Det indstilles, at Økonomiforvaltningen udarbejder udkast til ny virksomhedskontrakt med Københavns Brandvæsen med ikrafttræden 1. januar 2007, som forelægges Økonomiudvalget til godkendelse inden udgangen af 2006
Endelig inds tilles det, at Økonomiforvaltningen, indtil den nye kontrakt er godkendt, indgår aftale med Brandvæsnet om, hvorledes styringen af Brandvæsnet skal foregå. Styringen vil lægge sig op af retningslinierne i den gamle kontrakt, i det omfang disse ikke er forældet.
SAGSBESKRIVELSE
Borgerrepræsentationen besluttede den 27. april 2006, at Københavns Brandvæsen pr. 1. maj 2006 organisatorisk skulle overgå fra Teknik- og Miljøudvalget til Økonomiudvalget. (BR 203/06)
Det blev endvidere besluttet, at der igangsættes en administrationsanalyse af Brandvæsnet. Rapporten skal være færdig den 15. august 2006. Rapporten skal – foruden de administrative forhold i Brandvæsnet – belyse eventuelle samdriftsfordele inden for IT, personale og økonomi mellem Økonomiforvaltningen og Brandvæsnet. Rapporten skal desuden indeholde anbefalinger, der kan bruges i forbindelse med udarbejdelse af en ny virksomhedskontrakt mellem Økonomiudvalget og Brandvæsnet.
Hidtil er kontraktstyringen af Brandvæsnet sket i henhold til virksomhedskontrakten 2000-2004 mellem det daværende Bygge- og Teknikudvalg og Københavns Brandvæsen. Kontrakten er den 12. oktober 2005 forlænget til 31. december 2005. Som følge af overvejelserne omkring den ressortmæssige flytning af Brandvæsnet har Teknik- og Miljøforvaltningen ladet en eventuel yderligere forlængelse af kontrakten afventet resultatet af disse overvejelser. Kontrakten med senere tillæg vedlægges til orientering, jf. bilag 1.
Som følge af de beslutninger, som Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen har truffet på beredskabsområdet i 2006, er oplysningerne om økonomi og forretningsgange i kontrakten nu forældet. Det indstilles derfor, at Økonomiudvalget ikke indtræder i kontrakten med Brandvæsnet.
Økonomiforvaltningen vil snarest udarbejde udkast til ny virksomhedskontrakt med Brandvæsnet, der tager højde for de beslutninger, som Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen har truffet på beredskabsområdet, og anbefalingerne fra administrationsanalysen af Brandvæsnet. Den nye kontrakt skal træde i kraft pr. 1. januar 2007. Udkast til ny kontrakt forelægges Økonomiudvalget til godkendelse inden udgangen af 2006.
Indtil den nye kontrakt er godkendt, vil
Økonomiforvaltningen aftale med Brandvæsnet, hvorledes styringen af Brandvæsnet
skal foregå. Styringen vil lægge sig op af retningslinierne i den gamle
kontrakt, i det omfang disse ikke er forældet.
ØKONOMI
-
MILJØVURDERING
-
ANDRE KONSEKVENSER
-
HØRING
Københavns Brandvæsen. Ingen bemærkninger.
BILAG
1. Virksomhedskontrakt 2000-2004 mellem Teknik- og Miljøudvalget og Københavns Brandvæsen med tilhørende tillæg.
Claus Juhl
/ Bjarne Winge