Tryghedsundersøgelsen 2021

Københavns Tryghedsundersøgelse 2021 forelægges til efterretning. Tryghedsundersøgelsen viser udviklingen i tryghed siden 2009 i København som helhed og i de enkelte bydele. Desuden følger undersøgelsen udviklingen i borgervendt kriminalitet, herunder udvikling for udvalgte kriminalitetstyper. 

Årets undersøgelse viser, at utrygheden i København i 2021 generelt er på niveau med 2020 med 9 %. I aften- og nattetimerne er utrygheden steget til 16 % fra 15 % i 2020 (ikke statistisk signifikant). Antallet af anmeldelser af borgervendt kriminalitet er fortsat faldende og er på det laveste niveau i perioden 2009-2020.

En dybdegående analyse ser på forklaringer af utryghed på baggrund af den enkelte borgers individuelle situation, betydning af forhold i borgerens nære nabolag og betydning af forhold i borgerens bydel.

Indstilling

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,

1. at Københavns Tryghedsundersøgelse 2021 og den dertil hørende dybdegående analyse, jf. bilag 1 og 2, tages til efterretning.

Problemstilling

Med Budget 2020 blev det besluttet at afsætte midler til at fortsætte den årlige undersøgelse af udviklingen i københavnernes tryghed i perioden 2020 til 2023. Tryghedsundersøgelsen viser udviklingen i tryghed siden 2009 i København som helhed og i de enkelte bydele.

Tryghedsundersøgelsen består af to datakilder. Den ene kilde er en spørgeskemaundersøgelse blandt et repræsentativt udsnit af beboerne i de enkelte bydele. 14.340 københavnere blev inviteret til at deltage i årets undersøgelse. Heraf har 4.922 deltaget, hvilket giver en svarprocent på 34. Det er på niveau med de foregående år. Undersøgelsen er foretaget i perioden den 1. december 2020 til den 6. februar 2021. Deltagerne er blevet bedt om at forholde sig til deres oplevelse af tryghed og kriminalitet i de seneste 12 måneder. Undersøgelsen er siden 2017 gennemført af Epinion.

Den anden datakilde er registrerede politianmeldelser for borgervendt kriminalitet i 2020. Rigspolitiet har leveret en samlet opgørelse over politianmeldelser for borgervendt kriminalitet for København og de enkelte bydele. Opgørelsen omfatter både anmeldelser indgivet af borgerne til politiet og politiets egne registreringer. Det bemærkes, at udviklingen i anmeldelser påvirkes af politiets aktuelle indsatser og fokusområder, hvorfor det ikke nødvendigvis afspejler en faktisk udvikling i kriminalitet.

Siden 2020 har Epinion udarbejdet en dybdegående analyse af årsager til utryghed, som supplerer tryghedsundersøgelsen. I 2021 består analysen af to datakilder. For det første anvendes avancerede statistiske analyser af de over 65.000 besvarelser af tryghedsundersøgelsens spørgeskema, der er indsamlet fra 2009 til 2021. Analyserne identificerer og visualiserer mulige forklaringer på forskelle i københavnernes oplevelse af utryghed. For det andet anvendes kvalitative beretninger fra et etnografisk studie, der bidrager med dybe og nuancerede perspektiver på københavnernes oplevede tryghed. Analysen stiller skarpt på, om oplevelsen af utryghed kan henføres til den enkelte borgers individuelle situation, om det skyldes det nære nabolag som borgeren bor i, eller om det kan tilskrives karakteristika ved hele den bydel, hvor borgeren har adresse. Der er altså tre lag i analysen, som alle giver relevant viden om, hvad man skal fokusere på for at forstå utryghed blandt københavnerne.

Løsning

Tryghedsundersøgelsens resultater:

Hovedresultater for udviklingen i utryghed i København

• I 2021 er 9 % af københavnerne utrygge i deres nabolag. Det er på niveau med 2019 og 2020. I 2021 er utrygheden lavere end ved første måling i 2009, hvor 11 % af københavnerne var utrygge i deres nabolag. Udviklingen fra 2009-2021 er statistisk signifikant, mens udvikling fra 2020-2021 ikke er signifikant. Kommunes mål i Sikker By strategien 2018-2021 er, at utrygheden skal falde kontinuerligt og ikke overstige 5 % i 2021.
• I 2021 er 16 % af københavnere utrygge i aften- og nattetimerne. Det er en stigning ift. 2020, hvor 15 % var utrygge i aften- og nattetimerne. Niveauet er lavere end ved første måling i 2009, hvor 24 % var utrygge i aften- og nattetimerne. Udviklingen fra 2009-2021 er statistisk signifikant, mens udvikling fra 2020-2021 ikke er signifikant.
• Der er i fire ud af 13 bydele mere end 10 % utrygge i 2021. Det drejer sig om bydelene Bispebjerg (17 %), Brønshøj-Husum (16 %), Ydre Nørrebro (11 %) og Indre Nørrebro (11 %). Dermed er antallet af bydele med mere end 10 % utrygge lavere end antallet i 2020 (fem bydele). Kommunens mål er, at andelen af utrygge beboere ikke må overstige 10 % i nogen bydel i 2021.
• I fem ud af 13 bydele er utrygheden i nabolaget steget siden 2020. Det drejer sig om bydelene Brønshøj-Husum, Christianshavn, Indre Nørrebro, Vanløse og Vesterbro. I seks ud af 13 bydele er utrygheden faldet siden 2020. Det drejer sig om bydelene Amager Vest, Indre By, Kgs. Enghave, Valby, Ydre Nørrebro og Østerbro. For de øvrige to bydele, Amager Øst og Bispebjerg, er andelen af utrygge på niveau med 2020. Udviklingerne siden 2020 er dog ikke statistisk signifikante for nogle af de 13 bydele.
• I otte ud af 13 bydele er utrygheden i aften- og nattetimerne steget siden 2020. Det drejer sig om Amager Vest, Bispebjerg, Brønshøj-Husum, Christianshavn, Indre Nørrebro, Valby, Vanløse og Vesterbro. I fem ud at 13 bydele er utrygheden i aften- og nattetimerne faldet siden 2020. Det drejer sig om Amager Øst, Indre By, Kgs. Enghave Yder Nørrebro og Østerbro. Udviklingerne siden 2020 er dog ikke statistisk signifikante for nogle af de 13 bydele.

Hovedresultater for udviklingen i borgervendt kriminalitet

• I 2020 blev der i hele København anmeldt 23.974 tilfælde af borgervendt kriminalitet. Det svarer til 37,9 anmeldelser pr. 1000 indbyggere. Det er det laveste anmeldelsesniveau i perioden 2009-2020. Kommunens mål er, at antallets af anmeldelser skal falde kontinuerligt og ikke overstige 72 pr. 1000 indbyggere i 2021.
• Lommetyveri er den hyppigst anmeldte kriminalitetstype i 2020 med et niveau på 13,9 anmeldelser pr. 1000 indbyggere. Der er sket en lille stigning i antallet af anmeldelser af røveri mod pengeinstitut/forretning/tankstation fra 2019 til 2020, mens anmeldelsesniveauet for de resterende kriminalitetstyper er faldet siden 2019. I perioden 2009-2020 er anmeldelsesniveauet for vold og våbenbesiddelse steget, mens de resterende kriminalitetstyper er faldet.

Yderligere resultater

Rapporten med årets tryghedsundersøgelse er vedlagt i bilag 1 og kan downloades på www.kk.dk/artikel/tryghedsundersoegelsen. Her findes yderligere resultater for hele København samt for de enkelte bydele og de tre områder med tryghedspartnerskaber.

Den dybdegående analyses resultater:

Den enkelte borgers individuelle situation som tryghedsforklaring

• Både utrygheden i ens nabolag og i aften- og nattetimerne er mest udbredt blandt københavnere med grundskole eller en elevuddannelse som højest fuldførte uddannelse og mindst udbredt blandt københavnere med en lang videregående uddannelse. Dette mønster genfindes i alle de år, Tryghedsundersøgelsen er gennemført.
• Utryghed i ens nabolag og i aften- og nattetimerne er mere udbredt blandt personer med dansk statsborgerskab end hos personer uden dansk statsborgerskab. Dette er et forholdsvis nyt mønster: Fra 2012 til 2015 var utryghed mere udbredt blandt personer uden dansk statsborgerskab. Siden 2017 har andelen af utrygge været størst blandt danske statsborgere.
• Utryghed i aften- og nattetimerne er mere udbredt blandt kvinder end blandt mænd i København. Flere kvinder udtrykker en bevidsthed om, hvilke situationer, steder og mennesker, der giver dem en følelse af utryghed og tager flere forholdsregler, når de bevæger sig rundt i aften- og nattetimerne. Forskellen på mænd og kvinders utryghed har dog tidligere har været langt større, end den er i dag.
• Utryghed i aften- og nattetimerne er mere udbredt blandt de københavnere, der bor sammen med børn. Dette skyldes ikke så meget en utryghed på egne vegne som et udtryk for utryghed på vegne af ens børn.
• Også personlige erfaringer udgør en individuel forklaring på utryghed: Borgere, der har været udsat for ubehagelige hændelser, er generelt mere utrygge. De steder, hvor hændelserne fandt sted, opleves særligt utrygge, men utrygheden påvirker også i andre sammenhænge og på andre lokationer.
• Utryghed er langt mere udbredt blandt de borgere, der har lav tillid til deres medborgere og myndighederne.

Det nære nabolag, borgeren bor i, som tryghedsforklaring

• Borgernes oplevelse af byrummet har en betydning for deres tryghed. Utryghed er mindre udbredt blandt borgere, der oplever deres nabolag som godt. Utryghed i ens nabolag er også mere udbredt blandt borgere, der oplever, at deres nabolag er i dårlig stand. I aften- og nattetimerne er belysningen vigtig for trygheden.
• Også beboersammensætningen i et nabolag spiller en rolle for trygheden: Utryghed i ens nabolag og i aften- og nattetimerne er mere udbredt blandt borgere i nabolag med en højere andel af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere. Nogle oplever, at etnisk homogenitet skaber tryghed, mens kulturel og etnisk mangfoldighed for andre skaber respekt og forståelse.
• Utryghed i ens nabolag og i aften- og nattetimerne er mindre udbredt blandt borgere, der bor i nabolag med en højere medianindkomst og en mindre andel af beboere på offentlig forsørgelse.
• Også personlige relationer i nærheden er vigtige for tryghed. Oplevelsen af at have familie og venner i nærheden samt tilstedeværelsen af godt naboskab hænger tæt sammen med borgernes tryghed.
• Endelig påvirker kriminaliteten i et nabolag trygheden. Utryghed er mere udbredt blandt borgere i nabolag med flere personrøverier. Trygheden varierer ikke entydigt med de øvrige typer af borgervendt kriminalitet. For borgere, der har været udsat for eller vidne til kriminalitet, afhænger den oplevede utryghed altså af, hvilken form for kriminalitet, man har været vidne til.

Karakteristika ved den bydel, borgeren bor i, som tryghedsforklaring

• Utryghed er generelt mere udbredt blandt borgere bosat i bydele med en højere andel af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, en højere gennemsnitsalder og en større andel af borgere på offentlig forsørgelse. Omvendt er utryghed generelt mindre udbredt blandt borgere, der bor i en bydel med en højere medianindkomst.
• Kriminaliteten i en bydel påvirker også borgernes tryghed. Utryghed er generelt mere udbredt blandt borgere, der bor i bydele med flere indbrud i beboelse og flere personrøverier.
• Fortællinger og fordomme spiller en væsentlig rolle for borgernes oplevede tryghed. Analysens kvalitative del afdækker nogle negative fortællinger om en række bydele og finder, at de negative fortællinger står stærkere for borgere, der ikke selv bor i de pågældende bydele. Den kvalitative analyse viser derudover, at disse fortællinger og fordomme om specifikke bydele i vid udstrækning lader til at stamme fra medierne.

Tryghedsundersøgelsens anvendelse

Tryghedsundersøgelsens resultater anvendes af flere parter. Sikker By anvender undersøgelsens resultater til at målrette tryghedsskabende indsatser, f.eks. anvendes særmålingerne for tryghedspartnerskaberne til at følge deres årlige målopfyldelse. Resultaterne indgår også i vurderingen af, hvor der skal udføres tryghedsløft i byen, når der afsættes midler hertil. Derudover anvender Københavns Kommunes Sikker By-strategi (2018-2021) tryghedsundersøgelsen som datagrundlag til at følge mål om udviklingen i tryghed og kriminalitet.

En række lokale aktører anvender tryghedsundersøgelsen til at følge udviklingen i deres lokalområde eller bydel. F.eks. bruger flere boligsociale helhedsplaner tryghedsundersøgelsens resultater som baseline for deres strategiske mål. Derudover anvender Københavns Politi tryghedsundersøgelsens resultater i deres operationsbefaling.

Økonomi

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Tryghedsundersøgelsen anvendes som beskrevet i løsningsafsnittet. Resultaterne videreformidles desuden til lokaludvalg, bydelsbestyrelser, områdefornyelser m.fl.

 

Søren Hartmann Hede                 /             Søren Tegen Pedersen 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 8. juni 2021

Indstillingen blev anbefalet over for Borgerrepræsentationen uden afstemning.