Salg af boliger og ommærkning til ungdomsboliger i Gyldenrisparken (Teknik- og Miljøudvalget)
Salg af boliger og ommærkning til ungdomsboliger i Gyldenrisparken (Teknik- og Miljøudvalget)
Økonomiudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde tirsdag den 8. april 2008
ØU 135/2008
18. Salg af boliger og ommærkning til ungdomsboliger i Gyldenrisparken (Teknik- og Miljøudvalget)
Orientering om salg af en af Lejerbo Københavns ejendomme og godkendelse
af den foreslåede fremgangsmåde til opfyldelse af kravet om ommærkning af små
familieboliger til ungdomsboliger.
INDSTILLING OG BESLUTNING
Teknik- og Miljøudvalget anbefaler
over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen,
1.
at det godkendes,
at levering af de ommærkede ungdomsboliger, som Lejerbo tidligere har
forpligtet sig til at levere i forbindelse med udbud af kommunal grundkapital,
gennemføres på nedenfor skitserede måde.
PROBLEMSTILLING
Lejerbo Københavns afdeling
128 Gyldenrisparken har længe haft udlejningsproblemer i en ejendom i 7 etager
('tårnet') beliggende Amagerbrogade 268, matr.nr. SV2360, der tidligere har
været udlejet til erhverv og institutioner.
Lejerbo har, i forbindelse
med opførelse af 181 almene boliger på Sluseholmen karré C, 31 almene
familieboliger i Parkhusene og 72 "fælles 4'ere" i Signalhuset, i
2003 vundet opgaven som driftsherre ved udbud af kommunal grundkapital. Det var
et vilkår for udbudene, at den vindende driftsherre forpligtede sig til at
ommærke små familieboliger til ungdomsboliger. Lejerbo har derved forpligtet
sig til at ommærke 362 små familieboliger til ungdomsboliger.
Lejerbo har foreslået at
ommærke 141 små familieboliger til ungdomsboliger i forskellige afdelinger - se
bilag 3.
Derefter resterer der 221
boliger, som skal ommærkes. Lejerbo Købehavn råder ikke over så mange
afdelinger med små familieboliger og de resterende ommærkninger skal således
alle findes i Gyldenrisparken.
Dertil kommer de 90
ungdomsboliger, som den private investor vil etablere i 'tårnet'. Antallet af
ungdomsboliger i Gyldenrisparken vil da komme op på 311. Lejerbo har udtrykt
betænkelighed ved at have så mange ungdomsboliger samlet på et så begrænset
område.
Samtidig er der vedtaget en
helhedsplan for området (BR 380/07), der bl.a. forudsætter sammenlægning af små
lejligheder til større familieegnede boliger. Der er således modstridende
hensyn: Flere større boliger til familier contra kravet om ommærkning af familieboliger
til ungdomsboliger.
Helhedsplanen har til hensigt
at give området et løft, både boligsocialt og bygningsmæssigt. Helhedsplanen
omfatter imidlertid ikke 'tårnet', der er en meget markant bygning i området.
Bygningen trænger til vedligeholdelse samt en facadebehandling for at bygningen
kan indpasses i forhold til de øvrige tiltag, der gennemføres i henhold til helhedsplanen.
For at imødegå tomgangstab har Lejerbo besluttet at sælge ejendommen
'tårnet' til en privat investor, der vil etablere 90 støttede private ungdomsboliger
med støtte fra staten. Forvaltningen er indstillet på at godkende salget.
Salget kan forventes at medfører en kommunal indtægt fra frikøb af
tilbagekøbsklausul samt tillægskøbesum, idet der, i overensstemmelse med den
for området gældende lokalplan nr. 378 med tillæg 1, påbygges 2 etager. Se bilag
1.
Som nævnt nærer Lejerbo betænkeligheder ved at få 311 ungdomsboliger
samlet i Gyldenrisparken. Forvaltningen foreslår derfor, at de 90 støttede private
ungdomsboliger, som etableres i 'tårnet', fradrages i det samlede antal
familieboliger, som Lejerbo København har forpligtet sig til at ommærke til
ungdomsboliger (362 boliger).
Det antal ungdomsboliger, som Lejerbo 'skylder' efter fradraget af de
90 støttede ungdomsboliger, andrager 272 små familieboliger.
Heraf etableres 131 som forudsat ved ommærkning af en del af de
eksisterende små familieboliger i den del af afdeling Gyldenrisparken, der
benævnes 'Store Krog'. Se oversigtskort i bilag 2.
Det resterende antal boliger, 141 stk., etableres i nogle af Lejerbo Københavns
øvrige afdelinger.
Se bilag 3.
Derved vil antallet af ungdomsboliger i Gyldenrisparken og 'tårnet'
udgøre 221, hvilket Lejerbo og den private investor vurderer at være en
passende udlejningskapacitet i forhold til efterspørgslen og beboersammensætningen.
Forvaltningen mener, at man bør sigte mod at opnå det ved udbudene
forudsatte antal ungdomsboliger. Det bør ikke i den forbindelse være afgørende,
om boligerne er ommærkede små familie- eller ældreboliger eller er ombyggede
institutionsboliger/erhvervslejemål. Ungdomsboligerne etableres på foranledning
af Lejerbos salg af ejendommen og Lejerbo har på den måde bidraget til
etablering af ungdomsboligerne. Samtidig løser salget af 'tårnet' et problem
for en i forvejen økonomisk udsat afdeling. Endelig afstedkommer salget, at der
gives mulighed for at få 'tårnets' facade og udtryk tilpasset de øvrige
bygningsmæssige tiltag i forhold til helhedsplanen, så hele Gyldenrisparken
herefter vil fremstå i renoveret stand.
Det kan i den forbindelse oplyses, at renoveringen af de knapt 500 boliger
forventes at blive påbegyndt i år samt, at der aktivt forhandles med entreprenøren
om opførelsen af de nye plejeboliger. Fritidshjemmet og -klubben i den tidligere
Røde Kors-bygning færdiggøres her i foråret, mens der stadig er økonomiske
uklarheder knyttet til opførelsen af de øvrige børneinstitutioner. Den samlede
investering i Gyldenrisparken beløber sig til ca. ½ mia. kr.
Som alternativ til at regne de 90 boliger i 'tårnet' med ved opgørelsen
af de 362 boliger, har Lejerbo bl.a. foreslået, at boligerne etableres som
"fælles 2'ere". Forvaltningen vil undersøge mulighederne herfor, hvis det
bliver relevant, jf. bilag 3.
ØKONOMI
VIDERE PROCES
Teknik- og
Miljøforvaltningen vil formelt godkende salget af 'tårnet' og fortsætte
sagsbehandlingen angående etableringen af de støttede private ungdomsboliger.
Der vil blive indgået aftale med Lejerbo København om
ommærkning af 131 ungdomsboliger i 'Store Krog' i afdeling Gyldenrisparken,
samt ommærkning af 141 små familieboliger på under
Forvaltningen
og Lejerbo vil efterfølgende løbende følge op på eventuelle
udlejningsvanskeligheder, og iværksætte nødvendige foranstaltninger til imødegåelse
heraf.
BILAG
- Oversigt
over politisk behandling
1.
Notat om salg af
'tårnet'
2.
Oversigtskort
3.
Ommærkning til
ungdomsboliger
Hjalte Aaberg Ulrik
Winge