Mødedato: 08.01.2008, kl. 15:15

Borgerrettede kvalitetsstandarder 2008 (Sundheds- og Omsorgsudvalget)

Se alle bilag

Borgerrettede kvalitetsstandarder 2008 (Sundheds- og Omsorgsudvalget)

Økonomiudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde tirsdag den 8. januar 2008

 

  ;


J.nr. ØU 13/2008

 

5. Borgerrettede kvalitetsstandarder 2008 (Sundheds- og Omsorgsudvalget)

Der skal præsenteres for kommunens borgerrettede kvalitetsstandarder for 2008. Kvalitetsstandarderne for hjemmeplejen har været i høring og fremlægges, inden den overgives til videre behandling i Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.

 

INDSTILLING OG Beslutning

Sundheds- og Omsorgsudvalget anbefaler over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen,

1.      at Københavns Kommunes kvalitetsstandarder 2008 godkendes (bilag 1).

 

Økonomiforvaltningen indstiller over for Økonomiudvalget, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form, idet det dog forudsættes, at eventuelle merudgifter i forbindelse med projektet afholdes indenfor Sundheds- og Omsorgsudvalgets egen ramme".

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 8. januar 2008:

Indstillingen blev anbefalet.

 

 

Problemstilling

Sundheds- og Omsorgsudvalget godkendte den 25. oktober 2007, at de borgerrettede kvalitetsstandarder i hjemmeplejen for 2008 blev sendt i høring. Udkastet har været i høring i perioden den. 26.oktober til den 20. november 2007.

Sundheds- og Omsorgsudvalget skal drøfte det reviderede forslag til Københavns Kommunes borgerrettede kvalitetsstandarder i hjemmeplejen og anbefale overfor Borgerrepræsentationen, at de borgerrettede kvalitetsstandarder for 2008 godkendes.

På baggrund af den endelige udgave udarbejder Sundheds- og Omsorgsforvaltningen borgerrettede kvalitetsstandarder målrettet plejehjem.

 

Løsning

Hermed fremlægges endeligt forslag til Københavns Kommunes kvalitetsstandarder for hjemmeplejen 2008. De borgerrettede kvalitetsstandarder beskriver det serviceniveau, som Sundheds- og Omsorgsudvalget har fastlagt for kommunens borgere over 65 år. De borgerrettede kvalitetsstandarder skal sikre, at der er sammenhæng mellem de politiske mål, og den hjælp borgerne modtager i hverdagen.

Kvalitetsstandarderne fremstår i denne form mere gennemskuelige overfor borgerne og er lette at orientere sig i. Derved kan borgerne få kendskab til deres muligheder og rettigheder. Der udarbejdes efter samme skabelon en lignende publikation, som henvender sig målrettet til beboere på plejehjem.

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har modtaget 10 høringssvar. Høringssvarerne er behandlet i forvaltningen og, i den udstrækning det er hensigtsmæssigt, indarbejdet i kvalitetsstandarderne (bilag 2-4).

På baggrund af Sundheds- og Omsorgsudvalgets godkendelse færdiggøres layout mm. til godkendelse i ØU og BR med henblik på implementering af de borgerrettede kvalitetsstandarder i 2008.

 

 

 

Økonomi

Implementeringen af de borgerrettede kvalitetsstandarder for 2008 afholdes indenfor rammerne af Sundheds- og Omsorgsudvalgets budget.

 

Videre proces

Københavns Kommunes borgerrettede kvalitetsstandarder fremsendes til behandling i Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen i februar 2008.

 

Bilag

- Oversigt over politisk behandling

 

1.      Borgerrettede kvalitetsstandarder

2.      Liste over høringsparter

3.      Sammenfatning af høringssvar med Sundheds- og Omsorgsforvaltningens bemærkninger

4.      Høringssvar

 

 

                      Hanne Baastrup                   /Mette Lindgaard

 

 


 

Til top