Aflæggelse af 13 af Økonomiudvalgets anlægsregnskaber
Økonomiforvaltningen forelægger regnskaber for 13 anlægsprojekter til godkendelse. Sagen vedrører anlægsbevillinger på i alt 562,0 mio. kr. Med afslutningen af anlægsprojekterne er 2,3 mio. kr. tilført kassen. Desuden anmodes der om, at der videreføres restbevillinger på i alt 10,7 mio. kr. til videreudvikling af tre fælles IT-systemer.
Indstilling
Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,
- at vedlagte anlægsregnskaber, jf. bilag 1-3, godkendes,
- at restbevillinger på i alt 10,7 mio. kr. anvendes til videreudvikling af tre fælles IT-systemer, jf. tabel 2.
Problemstilling
Økonomiforvaltningen aflægger løbende anlægsregnskaber for færdige anlægsprojekter. Med denne sag regnskabsforklarer Københavns Ejendomme og Indkøb, Koncern IT og Koncernservice 13 færdige projekter, jf. tabel 1.
Tabel 1. Overblik over anlægsregnskaber (netto, 1.000 kr., løbende priser)
Enhed |
Projekt |
Rådigheds-beløb |
Forbrug |
Afvigelse |
Afvigelse i procent |
Københavns Ejendomme og Indkøb |
Køb af ejerlejlighed til daginstitution, Grønttorvsparken |
55.438 |
55.022 |
416 |
0,8% |
Køb af ejerlejlighed til daginstitution, Enghave Brygge, byggefelt F |
28.011 |
28.194 |
-183 |
-0,7% |
|
Køb af to nøglefærdige opgangsfællesskaber i Nordhavn |
38.465 |
37.570 |
895 |
2,3% |
|
Køb af ejerlejlighed til daginstitution i Sassnitzgade Nordhavn |
33.934 |
34.193 |
-259 |
-0,8% |
|
Investering i erhvervslejemål i Kødbyen |
5.767 |
6.303 |
-536 |
-9,3% |
|
Københavns Ejendomme og Indkøb |
161.615 |
161.282 |
333 |
0,2% |
|
Koncern IT |
Udfasning af Københavns Kommunes Mainframe |
10.813 |
5.606 |
5.206 |
48,0% |
Koncern IT i alt |
10.813 |
5.606 |
5.206 |
48,0% |
|
Koncernservice |
Opgradering af Rubinmiljøet |
6.493 |
5.277 |
1.216 |
18,7% |
Betryggende internt Kontrolmiljø |
3.512 |
3.311 |
201 |
6,0% |
|
Udskiftning af Rubin på ferie og fravær |
5.830 |
5.667 |
162 |
2,8% |
|
Serviceplatform og procesautomatisering |
27.404 |
24.732 |
2.672 |
9,8% |
|
Nyt økonomisystem |
306.583 |
302.916 |
3.666 |
1,2% |
|
Nyt vagtplansystem |
29.462 |
26.633 |
2.828 |
9,6% |
|
Effektivisering af det tidligere Betaling og kontrol |
10.300 |
9.948 |
352 |
3,4% |
|
Koncernservice i alt |
389.584 |
378.484 |
11.097 |
2,9% |
|
Total |
Økonomiudvalget i alt |
562.012 |
545.372 |
16.636 |
3,0% |
Syv anlægsprojekter har afvigelser over 5 procent eller 1 mio. kr., som skal forklares særskilt. Afvigelsesforklaringerne fremgår af de enkelte regnskaber i bilag 1-3.
Som det fremgår af tabel 1, har projekterne en samlet restbevilling på 16,6 mio. kr. Restbevillinger på i alt 2,3 mio. kr. fra ni anlægsprojekter bliver tilført kassen. Projektet ”Nyt økonomisystem” har en restbevilling på 3,7 mio. kr., som Borgerrepræsentationen den 25. marts 2021 besluttede at bruge til finansieringen af Kvantum-opgraderingen.
Tre af de afsluttede anlægsprojekter er IT-projekter, hvor der er restbevillinger på i alt 10,7 mio. kr., og hvor det indstilles, at midlerne anvendes til videreudvikling af de pågældende systemer.
Fælles for de tre systemer gælder det, at der skal aflægges anlægsregnskab et år efter ibrugtagningstidspunktet af it-systemet, jf. forretningsgangen for anlægsregnskaber, hvorfor evt. videreudvikling skal ske ved at overføre midlerne til nye anlægsprojekter. De tre projekter fremgår af tabel 2 og er nærmere beskrevet nedenfor.
Tabel 2. IT-projekter, der ønskes videreført (1.000 kr., 2022 p/l)
Enhed |
Projekt |
Rådigheds-beløb |
Forbrug |
Beløb, der ønskes videreført |
Koncernservice |
Nyt vagtplansystem |
29.462 |
26.633 |
2.828 |
Serviceplatform og procesautomatisering |
27.404 |
24.732 |
2.672 |
|
Koncern IT |
Udfasning af Københavns Kommunes Mainframe |
10.813 |
5.606 |
5.206 |
|
I alt |
67.679 |
56.971 |
10.706 |
Nyt vagtplansystem
I forhold til det nye vagtplansystem, udestår der en række implementeringstiltag, blandet andet udvikling af en række e-læringsmoduler, der skal understøtte det lokale uddannelsesbehov i forvaltningerne samt etablering af et ”kr./øre modul” til understøttelse af vagtplansopgaven i forvaltningerne. Etableringen vil i første omgang være som et pilotforløb i en enkelt forvaltning i 2022.
Serviceplatformen og procesautomatisering
Serviceplatformen er et af kommunens største administrative systemer, hvorfor der er stort ønske om fortsat fokus på stabilisering af driften og videreudvikling af systemet. Det gøres i tæt dialog med forvaltningerne. Blandt de prioriterede indsatser er øget driftsstabilitet på en række integrationer på platformen samt yderligere implementeringstiltag i forhold til Ny Digital Post.
Udfasning af Københavns Kommunes Mainframe
Der er etableret en midlertidig cloudløsning til opbevaring af de data, som lå på mainframen, men færdiggørelsen af dataplatformen udestår, og kan først gennemføres, når konsekvenser af Schrems II afgørelsen fra EU-domstolen er håndteret i cloudleverandørens tekniske setup, på samme måde som den generelle migrering af kommunens infrastruktur til cloud.
Af bilag 4 fremgår en uddybende beskrivelse af de tre projekter.
Løsning
Med Økonomiudvalgets og Borgerrepræsentationens godkendelse af anlægsregnskaberne, afsluttes nærværende 13 anlægsprojekter.
Restbevilling fra projekterne ”Nyt økonomisystem”, ”Nyt vagtplansystem”, ”Serviceplatform og procesautomatisering” og ”Udfasning af Københavns Kommunes Mainframe” er overført til nye projekter med 4. sag om bevillingsmæssige ændringer, således der kan aflægges anlægsregnskaber på de ibrugtaget IT-systemer.
Økonomi
Såfremt 2. at-punkt i nærværende indstilling ikke godkendes af Borgerrepræsentationen tilbageføres anlægsbevillingerne til kassen i forbindelse med 1. sag om bevillingsmæssige ændringer 2022.
Videre proces
Borgerrepræsentationen forelægges løbende nye regnskaber.
Søren Hartmann Hede /Mads Grønvall
Beslutning
Dagsordenspunkt 5: Aflæggelse af 13 af Økonomiudvalgets anlægsregnskaber (2021-0353112)
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 7. december 2021
Indstillingens 1. at-punkt blev anbefalet over for Borgerrepræsentationen med 9 stemmer mod 0. Ingen medlemmer undlod at stemme.
For stemte: A, Ø, Å, B, V og C.
Imod stemte: ingen.
Indstillingens 2. at-punkt blev anbefalet overfor Borgerrepræsentationen med 8 stemmer mod 0. 1 medlem undlod at stemme.
For stemte: A, Ø, Å, B, og C.
Imod stemte: ingen.
Undlod at stemme: V.