Metroselskabet I/S - 3. kvartal 2011 - Kvartalsregnskab og økonomiopfølgning
Metroselskabet I/S har fremsendt selskabets kvartalsrapport og økonomiopfølgning for 3. kvartal 2011 til interessenternes orientering.
Indstilling og beslutning
Økonomiforvaltningen indstiller over for Økonomiudvalget,
1. at orienteringen om Metroselskabets kvartalsrapport for 3. kvartal 2011 tages til efterretning.
Problemstilling
Metroselskabet I/S ejes af Københavns Kommune (50 pct.), Staten v/ Transportministeriet (41,7 pct.) og Frederiksberg Kommune (8,3 pct.). Selskabets formål er at varetage projektering og anlæg af en Cityring og stå for drift og vedligehold af den samlede Metro.
Metroselskabet har offentliggjort kvartalsrapporten for 3. kvartal 2011 og det samlede resultat blev et underskud på 11.083 mio. kr., hvilket skyldes, at Metroselskabet har foretaget en regnskabsmæssig hensættelse på 9,3 mia. kr. i forbindelse med indgåelsen af Cityringskontrakterne i januar 2011. Desuden er der i 3. kvartal 2011 registeret en markedsværdiregulering (udgift) på 1,8 mia. kr. i forbindelse med selskabets finansielle aftaler (swaps).
Løsning
Kvartalsrapporten for 3. kvartal 2011 blev godkendt på Metroselskabets bestyrelsesmøde den 27. oktober 2011.
Kvartalsrapporten forelægges Økonomiudvalget til orientering med følgende supplerende økonomital og bemærkninger:
Resultatopgørelse – 3. kvartal 2011
Mio. kr. |
3. kvartal 2011 |
Budget 3. kvartal 2011 |
Takstindtægter |
467 |
310 |
Andre indtægter |
255 |
184 |
Omsætning i alt |
722 |
494 |
|
|
|
Omkostninger |
565 |
411 |
Resultat før ned- og afskrivninger |
157 |
83 |
|
|
|
Ned- og afskrivninger |
-9.436 |
-97 |
Resultat før finansposter |
-9.279 |
-14 |
Markedsværdireguleringer |
-1.778 |
0 |
Finansielle poster |
-27 |
-28 |
3. kvartal 2011 resultat |
-11.084 |
-42 |
Det fremgår af tabellen over resultatopgørelsen, at resultatet før ned- og afskrivninger i 3. kvartal 2011 er 157 mio. kr., hvilket er 74 mio. kr. bedre end budgettet på 83 mio. kr. (89 pct. over budget). Forbedringen skyldes blandt andet, at der har været flere passagerer med Metroen i de tre første kvartaler af 2011 end budgetteret. Der var 40,1 mio. passagerer med Metroen i perioden mod forventet 39,1 mio. (3 pct. over budget). Metroselskabet fastholder budgettet for hele 2011 på 53,5 mio. passagerer, da det højere passagertal forudsættes udlignet i 4. kvartal 2011.
Metroselskabets samlede resultat efter finansielle poster og markedsværdireguleringer (finansielle aftaler / swaps) for 3. kvartal 2011 udgør et underskud på 11,1 mia. kr. Underskuddet kan henføres dels til investeringerne i Cityringen på 9,4 mia. kr., der nedskrives med det samme, dels til selskabets afskrivninger på den ibrugtagne Metro på 143 mio. kr., og endelig til de finansielle poster inkl. markedsreguleringer, der fremviste et underskud på 1,8 mia. kr.
Balance
Mio. kr. |
3. kvartal 2011 |
31.12. 2010 |
Aktiver: |
|
|
Anlægsaktiver heraf |
5.990 |
6.431 |
- Metro i drift |
4.907 |
5.024 |
Omsætningsaktiver |
1.683 |
3.011 |
Aktiver i alt |
7.673 |
9.442 |
Passiver: |
|
|
Samlet gæld / hensatte forpligtelser |
-9.617 |
303 |
Kapitalindestående (egenkapital) |
-1.944 |
9.139 |
Passiver i alt |
7.673 |
9.442 |
Markedsværdireguleringerne på minus 1,8 mia. kr., som Metroselskabet ikke har budgetteret, dækker over, at selskabet har indgået en række renteswaps, som giver renteudsving over tid, men som totalt set over en given periode vil give et fornuftigt fast renteafkast af Metroselskabets kapital.
Det skal nævnes, at den store hensættelse på 9,3 mia. kr. som følge af indgåelsen af Cityringskontrakterne, og den deraf følgende reduktion i egenkapitalen, ikke påvirker de indgåede renteswaps, som fortsætter uændret til udløb.
Metroselskabets resultat for de første 3 kvartaler af 2011 på minus 11,1 mia. kr. er – jf. tabellen ovenfor, som viser selskabets balance – fragået egenkapitalen, som pr. den 30. september 2011 udgør minus 1,9 mia. kr.
Økonomi
Kvartalsrapporten (3. kvartal 2011) fra Metroselskabet har ingen økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune.
Videre proces
Claus Juhl
/Paul Sax Møller
Beslutning
Økonomiudvalgets beslutning den 6. december 2011
Indstillingen blev taget til efterretning.