Forslag til tillæg nr. 3 til lokalplan nr. 310 "Teglværkshavnen" med tilhørende forslag til tillæg til kommuneplan 2005 - Udsat - (Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget)

Økonomiudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde tirsdag den 6. februar 2007

 

 

 

J.nr.             ØU 32/2007

 

 

14.                Forslag til tillæg nr. 3 til lokalplan nr. 310 "Teglværkshavnen" med tilhørende forslag til tillæg til kommuneplan 2005 - Udsat - (Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget)

 

 

 

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

at forslag til tillæg nr. 3 til lokalplan nr. 310 "Teglværkshavnen" vedtages med henblik på offentliggørelse 

at indsigelsesfristen fastsættes til 2 måneder

at vedtage den foreslåede dialogstrategi bestående af en hjemmeside for planen, en udstilling i lokalområdet, et borgermøde tilrettelagt som et orienteringsmøde samt offentliggørelse i områdets lokalaviser

 

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,

at det til ovennævnte lokalplanforslag hørende forslag til tillæg til  Kommuneplan 2005 vedtages med henblik på fælles offentliggørelse

at indsigelsesfristen fastsættes til 2 måneder

at vedtage den foreslåede dialogstrategi bestående af en hjemmeside for planen, en udstilling i lokalområdet, et borgermøde tilrettelagt som et orienteringsmøde samt offentliggørelse i områdets lokalaviser.

 

 

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 24. januar 2007

Sagen blev udsat

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 30. januar 2007

Sagen blev udsat ved mødets start.

 

 

RESUME

Teknik- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget drøftede i maj 2006 forvaltningernes redegørelse med henblik på udarbejdelse af forslag til tillæg nr. 3 til lokalplan nr. 310 "Teglværkshavnen" og forslag ti l tillæg til Kommuneplan 2005. Disse planforslag skal ses som led i omdannelse af de udtjente havnearealer i Sydhavnen til et nyt attraktivt område. Planforslagene udgør et væsentligt element i realiseringen af kommunens boligpolitik. Der vil på sigt kunne bygges over 9.000 nye boliger på arealerne omkring Teglværkshavnen og omkring H.C. Ørstedsværket hvoraf omkring 1/3 indgår i de aktuelle planforslag. Sydhavnens relativt centrale placering i København giver mulighed for at udnytte den allerede udbyggede infrastruktur samt eksisterende kulturtilbud. Dertil kommer de gode rekreative muligheder, som vandet og Amager Fælled kan tilbyde.

Udgangspunktet for planforslagene er den helhedsplan, som kommunen udarbejdede i 2002 sammen med Københavns Havn og den hollandske tegnestue Soeters Van Eldonk Ponec Architecten for den del af sydhavnsområdet, der ligger langs vestsiden af havneløbet. En nord-sydgående boulevard binder via broer bebyggelserne på Sluseholmen, Teglholmen, Enghave Brygge og Havneholmen sammen og sikrer flere adgange til det overordnede vejnet. Den fremtidige busbetjening af området indgår i arbejdet med Busplan 2008 med afsæt i HUR-rapporten "Sydhavnen – ringen sluttes med bus, vision for kollektiv trafikbetjening", der foreslår en A-busforbindelse seks gange i timen mellem Hovedbanen, Teglholmen, Sjælør S-togsstation og videre til Valby Station.

Den nye bebyggelse forudsættes overvejende udformet som karreer omgivet af kanaler. Desuden indgår stibroer over havnen ved Fisketorvet og ved Teglhol­men i forlængelse af den grønne kile. Udviklingen er påbegyndt såvel på Sluseholmen Nord som ved Fisketorvet.

Gennem det interne vejnets opbygning og udformning sikres, at gennemkørende trafik begrænses, og at flere gader bliver anvendelige til leg og ophold. Begrænsning af terrænparkering til ca. 20 pct. af parkeringsdækningen skal yderligere være med til at skabe bilfrie miljøer.

Planforslagene fastlægger to områder til boliger, serviceerhverv og offentlige formål med en samlet rummelighed på ca. 430.000 m². Der åbnes mulighed for at opføre op til ca. 325.000 m² boligareal, og mindst 60.000 m² serviceerhverv samt en 2-sporet skole, der kan udvides til 3 spor.

Det er en forudsætning for lokalplanens endelige vedtagelse, at der samtidig vedtages et tillæg til Kommuneplan 2005, som fastlægger planområdet på den østlige del af Teglholmen samt på den sydlige del af Sluseholmen til områder for boliger og serviceerhverv med bestemmelser om bebyggelsens omfang og placering, om bebyggelse med mere end 6 etager og om mindre opfyldninger langs Sydhavnsløbet og Fordgraven. I tillægget fastlægges bl.a. en ny bydelsgade fra Støberigade til Enghave Brygge, et lokalcenter omkring Støberigade og Sluseholmen samt et område til butikker med særlig pladskrævende varer langs Sjællandsbroen og Sydhavnsgade. 

Børne- og Ungdomsforvaltningen ønsker at opføre skolen samt institutions- og idrætsfaciliteter langs Støberigade ved det centralt placerede havnebassin. Med baggrund i den planlagte boligudbygning omkring Teglværkshavnen muliggøres en udvidelse af den traditionelle skoleidrætshal på 700m² til en idrætshal på 2.000m² med mulighed for foreningsidræt.

Borgerrepræsentationen vedtog den 15. december 2005 "Boliger for alle – boligplan for Københavns Kommune 2005 – 08" (BR755/05), der har som mål at ud­vikle København som en alsidig og attraktiv boligby, herunder at de forskellige boligområder skal have et varieret udbud af boliger i forskellige størrelser, ejerformer, kvalitet og pris. Borgerrepræsentationen besluttede også, at der over en femårig periode skal bygges 5.000 boliger til en husleje på max. 5.000 kr. om måneden. I overensstemmelse hermed indgår der i Kommuneplan 2005 en målsætning om at sikre billige nye boliger. Efterfølgende har Borgerrepræsentationen på mødet den 23. marts 2006 i forbindelse med ind­stilling om billige boliger (BR 114/06) besluttet, at der i samarbejde med investorer og bygherrer arbejdes for social mangfoldighed således, at der i nyt byggeri er minimum 10 % boliger, der er økonomisk overkommelige for personer med jævne indkomster.

I den aktuelle planproces har der været en løbende dialog med investorerne om muligheder for at sikre et alsidigt boligkvarter, herunder om indpasning af billige boliger. Én investor har fundet, at det med de nuværende økonomiske betingelser vil være svært at opføre billige boliger. De øvrige investorer i området overvejer muligheden for indpasning af billige boliger. Forvaltningen vil i den forestående høringsperiode fortsætte dialogen med investorerne og anmode dem om efter endte overvejelser at give en tilkende­givelse herom til kommunen, der vil kunne forelægges Borger­repræsentationen i forbindelse med en indstilling om endelig vedtagelse af planforslaget.

Investorer og borgere kan i høringsperioden fremkomme med forslag og synspunkter, ligesom forvaltning og politikere frem til en endelig vedtagelse af planen, kan stille ændringsforslag, herunder også hvis forudsætninger ændres.

Det forventede kommunale investeringsbehov fremgår af tabel 1. Det er beregnet til at udgøre i størrelsesordenen ca. 330 mio. kr. til skole, daginstitutioner samt bro over Frederiksholmløbet. Dertil kommer en række mulige inve­steringer på ca. 300 mio. kr. til udvidelse af skolen, udvidelse af idrætsfaciliteter og stibro til Ama­ger Fælled. Beregninger af de forventede samlede kommunaløkonomiske konsekvenser ved byomdannelsen af områderne ved Teglholmen og Sluseholmen peger i retning af en positiv økonomisk effekt på kom­munens skatteindtægter.

 

 

 

Tabel 1: Investeringsprofil for Teglholmen

Mio. kr., 2006 p/l	2007	2008	2009	2010	2011	2012	2013	2014	I alt
Finansierede investeringer	56	10	5						71
Ufinansierede investeringer		91	91	54	20				256
Afledt drift				4	4	4	4	4	20
Mulige investeringer			20	28	88	75	75	28	314

 

For investeringer i skoler og daginstitutioner har især befolkningsudviklingen betydning, mens investeringer i infrastruktur mv. kan påvirkes af ændringer i udbygningstakten. Ufinansierede investeringer vil skulle afsættes i budget 2008 og vedrører altovervejende opførelse af en ny skole på Teglholmen. Københavns Kommune kan træffe beslutning om skolestrukturen, idet det påhviler Kommunen at tilbyde folkeskoleundervisning, men kommunen er ikke forpligtet til at opføre skoler i et nyt byområde eller til at indarbejde skoler i lokalplan mv. Kommunens villighed til at planlægge skoler i et nyt byområde kan være afgørende for byområders attraktivitet og hermed for potentielle beboere og for investors byggevalg. Befolkningsudviklingen frem mod 2012 i Vesterbro bydel, som Teglholmen indgår i, giver umiddelbart anledning til at bydelens samlede skolebehov skal øges med 2-3 skolespor, hvilket kan ses i forhold til en mindre restkapacitet på bydelens eksisterende skoler. Det øgede skolebehov svarer stort set til det fremtidige behov i selve byomdannelsesområdet i Sydhavnen.

Eventuelle mulige investeringer, der ønskes gennemført, skal afsættes i budget 2009. For hvert anlægsprojekt vil der fremkomme særskilte indstillinger om endelig behovsvurdering, projektindhold, tidsplan, ansvar og bevillinger.

Med hensyn til miljøforholdene viser en konsulentundersøgelse, at lav­frekvent støj fra virksomheden MAN Diesel A/S overskrider Miljøstyrelsens grænseværdier for natperioden ved de nærmeste boligkarreer. Som nabo til MAN Diesel A/S mod øst fastlægger lokalplanforslaget en erhvervsbebyggelse. Syd for virksomheden placeres skolen. De nærmeste boligkarreer vil komme til at ligge øst for erhvervsbebyggelsen ca. 60m fra virksomhedens skel. Den lavfrekvente støj er lufttransmitteret og stammer enten fra MAN Diesel A/S´s skorsten og/eller selve testbygningen. Problemet kan løses ved støjdæmpning ved kilden eller ved facadeisolering af de planlagte boligbebyggelser. Forvaltnin­gerne forsøger inden den endelige vedtagelse af planforslagene at finde en løsning ved forhandlinger med virksom­heden og de omkringliggende grundejere. Miljøkontrollen har med hjemmel i Miljøbeskyttelsesloven mulighed for nu at skærpe kravene til virksomheden, herunder stille krav til lavfrekvent støj. Skærpede krav til virksomheden vil påvirke virksomhedens muligheder for fremtidig drift og udvikling på adressen.

Der er foretaget sædvanlig høring af kommunens forvaltninger, og der er med lokalplanforslaget taget højde for de væsentlige bemærkninger.

Der er udarbejdet en miljøvurdering på baggrund af høring af de relevante parter. Hovedkon­klusionen er, at den kommende byudvikling vil have en positiv miljøeffekt, idet eksisterende miljø­belastende erhverv forsvinder og hermed også de miljømæssige gener såsom lugt, støv, støj, tung transport, risiko mm.

 

 

SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

Teknik- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget drøftede i møderne henholdsvis den 10. maj 2006 (TMU 240/2006), 9. maj 2006 (ØU 123 /2006) og den 4. maj 2006 (KFU 217/2006) forvaltningernes redegørelse med henblik på udarbejdelse af forslag til tillæg nr. 3 for lokalplan nr. 310 for "Teg lværkshavnen" samt forslag til kommuneplantillæg.

Redegørelsesindstillingen var baseret på forslag til bebyggelses­planer, som de store grundejere i området havde fået udarbejdet i samarbejde med kommunens planafdelinger. Efterfølgende er bebyggelsesplanerne blevet viderebearbejdet til et niveau, hvor de kan danne baggrund for de aktuelle planforslag, hvori også er konkretiseret emner som fordelingen mellem boliger og erhverv og omfanget af publikumsorienterede funktioner samt indpasning af detailhandel, skole, daginstitution og husbåde.

Forslag til kommuneplantillæg

En realisering af det foreliggende forslag til bebyggelsesplan for Teglholmen Øst samt af den planlagte byudvikling på den sydlige del af Sluseholmen til boligbebyggelse med en afskærmende erhvervsbebyggelse langs Sjællandsbroen/Sydhavnsgade forudsætter udarbejdelse af et tillæg til Kommuneplan 2005.

I forslaget til kommuneplantillæg, som indgår i vedlagte bilag 1, foreslås kommuneplanens hovedstruktur suppleret med en ny bydelsgade fra Støberigade/Teglholmsgade til en ny bro over Frederiksholmsløbet til Enghave Brygge, med et nyt lokalcenter omkring Støberigade og en udvidelse af lokalcentret omkring Sluseholmen, samt med et område til butikker med særlig pladskrævende butikker langs Sjællandsbroen og Sydhavnsgade.

På den østlige del af Teglholmen foreslås det nuværende C2- og C2*-område slået sammen til et C2*-område til boliger og serviceerhverv.

C2-rammen betyder, at arealet i kommuneplanen udlægges til boliger og serviceerhverv med en maksimal bebyggelsesprocent på 150. C2 er en fleksibel ramme i forhold til at muliggøre en blanding af bymæssige formål. Stjernen i benævnelsen C2* betyder, at der i den konkrete sammenhæng foreslås særlige bestemmelser om, at den maksimale bebyggelsesprocent og friarealkrav gælder for området under ét, om udpegning af arealer til skole med tilknyttede idræts- og kulturfaciliteter, om publikumsorienterede erhverv, om bebyggelse i ind til 7 etager og om mindre opfyldninger langs Sydhavnsløbet.

På Sluseholmen Syd foreslås det nuværende C2*-område Ved Stigbordene samt E1-området (E1 vil sige et område til blandet erhverv) nord for Sjællandsbroen (Nauticon mm) og en del af E1*-område Frederikskaj ("Ford-grunden" og "Metro-grunden") slået sammen til nye C2*-områder med særlige bestemmelser om, at den maksimale bebyggelsesprocent og friarealkrav gælder for området under ét, om en afskærmende erhvervsbe­byggelsens langs Sjællandsbroen/Sydhavnsgade, om publikumsorienterede erhverv, om bebyggelse i ind til 9 etager og om mindre opfyldninger ved Ford-graven.

Rammerne for detailhandel suppleres med det nye lokalcenter omkring Støberigade og det nye område til butikker med særlig pladskrævende varer butikker ved Sjællandsbroen. Rammerne for husbåde justeres og suppleres på en række kajstrækninger i planområderne, f.eks. med indpasninger hhv. parallelt og vinkelret på kajerne, afhængigt af hvordan der bedst skabes samspil med den nye bebyggelse.

Lokalplanforslaget

Lokalplanforslaget indgår i det vedlagte bilag 1. Bilagets hovedafsnit "Baggrund for lokalplanen og kommuneplantillægget" er en del af det materiale, der trykkes sammen med lokalplanen, når denne bekendtgøres endeligt. Materialet danner samlet grundlag for efterfølgende administration af lokalplanen samt redegør for lokalplanens baggrund og intentioner for den, der senere ønsker at orientere sig herom. Dette er særlig vigtigt i en sag som denne, hvor realiseringen må forventes at strække sig over en årrække, og hvor der planlægges på tværs af ejendomsgrænser og forudsættes en række markante fællesanlæg. Et andet vigtigt element i realisering af planen er etablering af en grundejerforening, hvorom der er optaget bestemmelser i lokalplanforslaget.

Lokalplanforslaget bygger videre på det unikke erhvervs- og boligkoncept ved vandet og vil muliggøre opførelse af op til 325.000 m² boliger, mindst 60.000 m² serviceerhverv samt en 2-sporet skole, der kan udvides til 3 spor. Det nye byområde vil rumme særlige kvaliteter og er en naturlig fortsættelse af Sluseholmen Nord med bebyggelsen overvejende udformet som karreer omgivet af kanaler med centrale nye bypladser, promenader og havnebassiner. Udformningen af disse skal understøtte funktionelle, varierede, oplevelsesrige og trygge muligheder for adgang, ophold og rekreation.

Krav om indretning af 8.000 m² udadvendte funktioner i bebyggelsens stueetager mod havne­promenaden, de primære pladser og bydelsgaderne, skal yder­ligere understøtte intentionen om et bykvarter med varieret byliv og oplevelser.

Gennem det interne vejnets opbygning og udformning sikres, at gennemkørende trafik begrænses, og at flere gader bliver anvendelige til leg og ophold. Begrænsning af terrænparkering til ca. 20 pct. af parkeringsdækningen skal yderligere være med til at skabe bilfrie miljøer.

I tilknytning til den nye folkeskole på Teglholmen skal der etableres idrætsfaciliteter. Med baggrund i boligudbygningen omkring Teglværkshavnen planlægges den tradi­tionelle skoleidrætshal på 700 m² (inkl. omklædning) udvidet til en idrætshal på 2.000 m² med mu­lighed for også at rumme foreningsidræt. En sådan idrætshal kan eventuelt etableres i samarbejde med private. Skolegrunden fastlægges med lokalplanforslaget til skole- og institutionsformål samt idrætsfaciliteter.

Mål om alsidig boligby, herunder om billige boliger

Borgerrepræsentationen vedtog på sit møde d en 15. december 2005 "Boliger for alle – boligplan for Københavns Kommune 2005 – 08" (BR755/05). Ifølge boligplanen er det kommunens mål at ud­vikle København som en alsidig og attraktiv boligby med et boligudbud, der modsvarer københav­nernes behov og ønsker. Kommunen vil således arbejde for, at de forskellige boligkvarterer får en alsidig befolkningssammensætning. Derfor er det et centralt mål i boligpolitikken, at de forskellige boligområder skal have et varieret udbud af boliger i forskellige størrelser, ejerformer, kvalitet og pris. I forbindelse med vedtagelsen af boligplanen besluttede Borgerrepræsentationen, at der over en femårig periode skal bygges 5.000 boliger til en husleje på max. 5.000 kr. om måneden.

I overensstemmelse hermed indgår der i Kommuneplan 2005 en målsætning om at sikre billige nye boliger.

Efterfølgende har Borgerrepræsentationen på mødet den 23. marts 2006 i forbindelse med ind­stilling om billige boliger (BR 114/06) besluttet, at der i samarbejde med investorer og bygherrer arbejdes for social mangfoldighed således, at der i nyt byggeri er minimum 10 % boliger, der er økonomisk overkommelige for personer med jævne indkomster.

Planloven er kommunernes væsentligste styringsværktøj i forhold til byens udvikling. I forhold til at sikre mangfoldighed i bolig­udbuddet i byudviklingsområder giver planloven primært mulighed for at regulere fysiske forhold som lejlighedsstørrelser, den fysiske udformning af bebyggelsesplaner, bygningernes udformning og arkitektur.

For kommunen er det samtidig helt centralt at gennemføre en dialog med bygherrer med henblik på at virke for kommunens boligpolitik. Derudover kan kommunen have et politisk ønske om at påvirke de lovgivningsmæssige rammer med henblik på at opnå forbedrede styringsredskaber, der kan bidrage til yderligere at sikre mang­foldighed i boligudbuddet.

I den aktuelle planproces har der været en løbende dialog med investorerne om muligheder for at sikre et alsidigt boligkvarter, herunder om indpasning af billige boliger. Én investor har fundet, at det med de nuværende økonomiske betingelser vil være svært at opføre billige boliger. De øvrige investorer i området overvejer muligheden for indpasning af billige boliger. Forvaltningen vil i den forestående høringsperiode fortsætte dialogen med investorerne og anmode dem om efter endte overvejelser at give en tilkende­givelse herom til kommunen, der vil kunne forelægges Borger­repræsentationen i forbindelse med en indstilling om endelig vedtagelse af planforslaget.

Investorer og borgere kan i høringsperioden fremkomme med forslag og synspunkter, ligesom forvaltning og politikere frem til en endelig vedtagelse af planen, kan stille ændringsforslag, herunder også hvis forudsætninger ændres.

Høring

I forbindelse med udarbejdelse af planforslagene har Plan & Arkitektur foretaget høring af samtlige forvaltninger samt Københavns Energi og Københavns Bymuseum, Banestyrelsen, Sund og Bælt, Kystdirektoratet og Københavns Havn.

Børne- og Ungdomsforvaltningen anfører, at man fra Økonomiforvaltningen har modtaget en ny prognose for udviklingen i børnetallet og ændrede forudsætninger om det forventede boligbyggeri i Sydhavn. I forhold hertil må der forventes en yderligere stigning i antal førskolebørn og skolesøgende børn.

For så vidt angår skoleudbygningen vil dette indebære, at der på sigt må forventes tilvejebragt yderligere skolekapacitet i det samlede byområde i Sydhavn ud over den på nuværende tidspunkt planlagte og disponerede 2 sporede skole, jf. Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning i mødet den 21. juni 2006 om iværksættelse af en arkitektkonkurrence om nyt skole- og institutionsbyggeri. Endvidere indebærer det øgede børnetal i Sydhavn, at Børne- og Ungdomsforvaltningen må nedtone mulighederne af, at skolen i Sydhavn via en mulig broforbindelse kan bidrage til en delvis skoledækning af den forventede befolkningsudvikling som følge af nyt boligbyggeri i lokalplan­området for Artillerivej Syd.

For så vidt angår daginstitutioner er der på nuværende tidspunkt disponeret 1 daginstitution (0-5 årige) på Sluseholm, og samtidig har den tidligere Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltning tilken­degivet behovet for tilvejebringelse af yderligere institutionskapacitet i Sydhavnen. I forbindelse med ovennævnte arkitektkonkurrence for nyt skole- og institutionsbyggeri på Teglholm er der yderligere indarbejdet 1 daginstitution (0-5 årige), ligesom fritidstilbud til de skolesøgende børn er tilgodeset. Den forventede øgede befolkningsudvikling i Sydhavn indebærer, at Børne- og Ungdomsforvaltningen må forudse, at der på kortere sigt herudover skal skabes mulighed for indpasning af yderligere 2 daginstitutioner (0-5 årige) i området.  Bl.a. af hensyn til krav til friareal, lysforhold m.v. forudsætter Børne- og Ungdomsforvaltningen, at disse institutioner ikke indpasses i karrestrukturen men evt. i forbindelse med fritliggende bebyggelse.

Bemærkninger. Ifølge lokalplanforslagets § 4, der fastlægger områdernes anvendelse, er der i lokalplanen fastsat mulighed for indretning af institutioner i bygningerne på vestsiden af Fordgraven såvel som i forbindelse med den planlagte skole. Der kan derudover i hele området indrettes institutioner, hvorfor den mere præcise placering af daginstitutioners beliggenhed må foretages i samråd med Børne- og Ungdomsforvaltningen, når det findes hensigtsmæssigt.

Sundhedsforvaltningen har ikke bemærkninger til planforslagene.

Kultur- og Fritidsforvaltningen oplyser, at i København er knap to tredjedele af byens voksne befolkning idrætsaktive, og blandt børnene er andelen endnu højere. Aktiviteterne foregår i såvel organiseret som selvorganiseret regi. Navnlig i København er andelen af borgere, der dyrker idræt uden for idrætsforeningerne særlig høj. Det stiller krav til faciliteterne, der også skal rumme den mere spontane form for idræt, som jogging, løb, rulleskøjtelø b og svømning i havnen etc. Hvis for­holdet mellem antal indbyggere pr. idrætsfacilitet skulle være det samme på Teglholmen (med mere end 13.000 nye borgere i området omkring Teglværkshavnen), som resten af København, svarer det til, at der bl.a. skulle etableres én idrætshal og 4 stk. 11-mands fodboldboldbaner.

Kultur- og Fritidsforvaltningens bemærker, at et blomstrende og aktivt fritids- og idrætsliv er forud­sætningen for den dynamik og det liv, helhedsplanen lægger op til. Derfor vurderes det nødvendigt, at der i lokalplanen indarbejdes nicher, som sikrer forankringen af udfoldelsesmuligheder. Navnlig for børn og mindre mobile ældre er mulighederne for udfoldelse i nærmiljøet afgørende.

Det foreslås, at der med bestemmelserne i lokalplantillæget indarbejdes en mulighed for etablering af en bevægelses- og oplevelsesrig kajkant. Det vil sige en "flosset" kant med slisker, ramper og nedgange til det våde element. I tilknytning hertil skal der være depotmuligheder for vandoriente­rede idrætsklubber. Derudover foreslås en bevægelsessti, der løber gennem hele området og skaber sammenhæng mellem bydelens aktiviteter og faciliteter. Stien bør være 3,5 meter bred og skabe rammer for rulleskøjteløbere, cyklister, joggere og gående. I tilknytning til stien placeres enkelte nicher for bevægelse og leg.

Bemærkninger. Økonomiforvaltningen og Teknik- og Miljøforvaltningen er enige i, at et blomstrende og aktivt fritids- og idrætsliv er en forud­sætning for den dynamik og det liv, som byomdannelsen af Sydhavnen lægger op til. Lokalplanforslaget tager i den sammenhæng udgangspunkt i, at Sydhavnen skal omdannes til et integreret byområde med relativ stor tæthed og med udnyttelse af de kvaliteter som nærheden til vandet kan give. Lokalplanforslaget muliggør således etablering af en "flosset" kant med, ramper og ned­gange til det våde element bl.a. langs Fordgravens østkaj hvor der også er placeret bådebroer. Derudover giver vandtrapper på Sluseholmen og på Teglholmens syd- og østkaj samt adskillige træbrygger og pladsdannelser kontakt til vandet. I tilknytning til promenaderne er der generelt mu­lighed for depoter til vandorienterede idrætsklubber, for så vidt den fysiske udformning ikke strider mod andre bestemmelser i lokalplanen. Det bemærkes, at der såvel ved Fordgraven som mod Sluseløbet kan etableres mindre pavilloner, som eventuelt også kan indeholde depotmuligheder for kajakker m.v., ligesom der mellem træbrygger og bolværkshammeren efter nærmere aftalte med forvaltningen evt. vil kunne indrettes et antal ophæng til kajakker.

I tilknytning til den nye folkeskole på Teglholmen skal der desuden etableres idrætsfaciliteter. Med baggrund i boligudbygningen omkring Teglværkshavnen planlægges den tradi­tionelle skoleidrætshal på 700 m² udvidet til en idrætshal på 2.000 m² med mu­lighed for også at rumme foreningsidræt. En sådan idrætshal kan eventuelt etableres i samarbejde med private, hvilket Kultur- og Fritidsforvaltningen og Økonomiforvaltningen vil fremsætte særskilt indstilling om.

Ligeledes forventes fremsat særskilt indstilling om etablering af et havnebad på Sluseholmen.

For så vidt angår stiforbindelser, skal det anføres, at der i den grønne kile på Teglholmen, er udlagt fodgængersti og cykelsti begge i 2,5 m bredde. Derudover vil den gennemgående promenade langs havnefronten give muligheder for oplevelser m.v. Det kan anføres, at andre initiativer i denne sammenhæng må søges indpasset i området i forbindelse med mere konkrete initiativer fra bl.a. Kultur- og Fritidsforvaltningen. Med etablering af en stibro over havneløbet vil der kun være ca. 200 meter til Amager Fælled, hvor der i henhold til "Kalvebodkilefredningen" kan tillades anlæg til intensive fritidsformål, sådanne anlæg vil kunne udvikles yderligere gennem kommende plejeplaner.

Københavns Ejendomme anfører, at deres svar er indeholdt i skrivelsen fra Kultur- og Fritids for­valtningen.

Københavns Bymuseum oplyser, at der er udført en undersøgelse som ikke afslørede kendte arkæo­logiske forekomster. Dette udelukker dog ikke, at der ved større gravearbejder kan dukke væsent­lige arkæologiske forekomster op.

Museet vurderer i øvrigt, at områdets karakter af tidligere industri- og erhvervsområde er udvisket i en sådan grad, at det nuværende forslag ikke yderligere kan forringe områdets mangel på historisk identitet.

Kulturmiljørådet vurderer, at rådet principielt er positive overfor planen, som man mener, vil give mulighed for fine bykvaliteter, der er kendte fra andre europæiske kanalbyer. Rådet gør opmærksom på, at bygningshøjden i bydelen maksimalt skal være 6 etager af hensyn til, at kanal­rummene skal præges af lys og luft samt, at infrastrukturen i det nye område skal tilgodese Syd­havnskvarteret og Vesterbro med rekreative forbindelser. Med henblik på at fastholde et varieret havnemiljø anbefaler man, at større havnebassiner ikke opfyldes.

Rådet finder ikke, at området indeholder bevaringsværdige bygninger eller andre kulturhistoriske kilder i nævneværdigt omfang, hvorfor man ikke kan sige, at lokalplanen har en negativ indflydelse på områdets kulturhistoriske kvaliteter.

Bemærkninger. Det bemærkes, at bebyggelse i 7 etager eller mere i lighed med den eksisterende plan for Sluseholm Nord, kun foreslås muliggjort mod de større vandflader som Fordgraven, mens bebyggelsen mod kanalerne typisk er i 4- 6 etager bl.a. for at tilgodese lysforholdene. Endvidere er cykel- og stiforbindelser til Vesterbro, Sydhavnen og Amager Fælled foreslået tilgodeset med de ovenfor nævnte stiforbindelser i den grønne kile på Teglholmen, ved fastlæggelse af cykelstier på Teglholmsgade, Støberigade og Sluseholmen m.fl. og ved fastsættelse af promenader, herunder cykel- og gangforbindelse fra Fordgraven til Slusen.

Københavns Energi bemærker, at der etableres bygas i Sluseholmen, og at ledningen føres videre til Teglholmen, og at lokalplanområdet således vil ligge inden for bygassens forsynings område. Det oplyses, at bygas først og fremmest anvendes til madlavningsformål i boliger m.v. For så vidt angår broerne på Sluseholmen, gøres opmærksom på, at nyligt etablerede ledningsanlæg til forsyning af Sluseholmen nord vil skulle omlægges samt at oplukkelige broer vil fordyre en forsyning, da alternative ledningsføringer må benyttes eventuelt via underføringer.

For så vidt angår afløb, oplyses det, at kommunens spildevandsplan ikke er tilpasset det her omhand­lede lokalplanforslag, herunder at overløb/aflastninger til havnen ikke opfylder badevandskravet, samt at der er kloakker, som endnu ikke er overtaget og ikke umid­delbart kan indgå i den samlede kloakdisponering. Der arbejdes dog på en kloakdisponeringsplan, som muligvis skal følges op med et tillæg til spildevandsplanen. De 3 kanalkrydsninger på Slusehol­men betyder etablering af mindre pumpestationer og regnvandsseparatorer, hvilket betyder forøgede udgifter til drift og vedligeholdelse. Endelig kan inddragelse af arealet ved Fordgraven give proble­mer i forbindelse med store ledningstracéer, pumpestation og udløb/udløbsbygværk. Det vil endvi­dere være et tidsmæssigt problem, at få det afløbsmæssige på plads inden 2007.

For så vidt angår vand bemærkes, at broerne skal etableres i tilstrækkelig bredde så ledningsanlæg kan anlægges hensigtsmæssigt.

Bemærkninger. Der er ikke i planloven hjemmel til at optage bestemmelser i lokalplanen om til­slutning til bygasnettet. Tilslutning af nybyggeri til Københavns Energis forsyning med bygas må ske på frivilligt grundlag eller som betingelse for kommunal støtte.

For så vidt angår pumpestationen, bygværker, ledninger, kloakker og bassinledninger må det forudsættes, at disse i lighed med området på Sluseholmen Nord tilpasses lokalplanen.

Etablering af et havnebad ved Sluseholmen forventes at måtte afvente KE's planlagte etablering af endnu et forsinkelsesbassin. Dette er planlagt færdigbygget i 2010.

Sund & Bælt nævner, at en mulig station på Øresundsbanen, som anført i høringsskrivelsen af forvaltningen, har været drøftet i forbindelse med fastlæggelsen af udformningen af Øresundsforbindelsen i 1992-93. Her blev den vurderet til at medføre uacceptabel kapacitetsmæssig forringelse for Øresundsbanens hovedspor mellem Københavns Hovedbanegård og Kastrup. Denne vurdering gælder stadigvæk, og etablering af en station på stedet vil være en teknisk kompliceret og omfattende opgave. Sund & Bælt finder det derfor ikke muligt at etablere en station ved Frederikskaj ud for Fordbygningen, men anfører, at det i 1992-93 blev vurderet, at det ville være muligt at etablere en station på den gren af Øresundsbanen, der forløber på strækningen Gl. Køge Landevej-Fiskerihavnen, og at dette skulle ses i relation til ringbane­projektet. Man foreslår, at det undersøges, om der kan placeres en station mellem banebroen over Kalvebodløbet og "Hotel Clarion"(ved Sjællandsbroen), tæt på udbygningsområdet, idet en station her skal baseres på genoptagelse af passagertrafik samt etablering af perroner på Øresundsbanen på Ny Ellebjerg Station.

 

Bemærkning. Oplysningerne tages til efterretning, idet det bemærkes, at en station ved Frederikskaj kunne forbedre den kollektive trafikbetjening af området, hvorfor den har indgået som en mulighed men ikke en forudsætning for byomdannelsesplanerne for Sydhavnen. Forvaltningen foreslår, at der i forbindelse med planerne om flytning af engrosvirksomheden Metro til området mellem Sjællandsbroen/Sydhavnsgade og banen sikres, at dette ikke er til hinder for placering af en station her. Det bemærkes, at dette område ikke er omfattet af det her omhandlede lokalplanforslag, men af den eksisterende lokalplan nr. 324 "Borgmester Chri­stiansens Gade", der blev vedtaget af Borgerrepræsentationen i 2000.

Trafikstyrelsen oplyser, at det er tvivlsomt, om det potentielle passagertal for en station ved Frederikskaj kan stå mål med omkostningerne til stationen, idet man udover anlægsudgiften også vil have omkostninger af det tidstab, som eksisterende rejsende på Øresundsbanen vil opleve som en konsekvens af stop ved en ny station, hvor ca. 23.000 rejsende på en gennemsnitlig hverdag passer det pågældende sted. Stationen vil ligeledes koste banekapacitet, idet en ny station vil resultere i forringet regularitet og/eller i, at andre stationer ikke kan betjenes i samme omfang som i dag. Det oplyses, at DSB for et par år siden på skitseniveau udarbejdede planer for en supplerende adgang fra Sydhavn Station, set i sammenhæng med en cykel/gangsti placeret på en bro over de stærkt trafikerede veje ved Sydhavn Station. Dette projekt ville for et væsentligt lavere beløb end udgiften til en station ved Frederikskaj kunne forbedre tilgængeligheden med tog til de nye erhvervs- og boligkvarterer i Sydhavnen.

Bemærkning. Forvaltningen tager oplysningerne til efterretning, idet det bemærkes, at en station ved Frederikskaj kunne forbedre den kollektive trafikbetjening af området, hvorfor den har indgået som en mulighed men ikke en forudsætning for byomdannelsesplanerne for Sydhavnen. Forvaltningen vil indlede en dialog med Trafikstyrelsen om en bedre adgang til Sydhavn Station fra den grønne kile m.v., idet det dog bemærkes, at de aktuelle boligområder ikke vil blive "stationsnære" om end mere tilgængelige ved en mere direkte forbindelse til Tegl­holmen og Frederikskaj fra stationen.

Kystdirektoratet oplyser, at kanalerne bliver søterritorium og indfatningerne mod land dermed i princippet anlæg som Kystdirektoratet skal give tilladelse til, og at man ønsker en bestemmelse i lokalplanen om, at der skal gives tilladelse fra Kystdirektoratet, før der foretages foranstaltninger på søterritoriet i medfør af § 7, stk. 2, og 3, i lov nr. 474 af 31. maj 2004, som Kystdirektoratet er bemyndiget til at administrere. Herudover henstilles det, at der i lokalplanen tages stilling til, hvem der skal vedligeholde indfatningerne for kanalerne. Hidtidig praksis med en tinglyst deklara­tion om vedligeholdelsespligt er ikke egnet i en sag som den aktuelle, hvor der er flere ejere af tilstødende ejendomme og måske ejerforeninger, fordi en tinglysning forudsætter accept fra hvert enkelt medlem af ejerforeningen.

Kystdirektoratet ønsker, at grundejerforeningen pålægges vedligeholdelsespligten og, såfremt det er muligt, også pligten til at oprense kanalerne og vandarealerne i øvrigt. Man ønsker ligeledes bestemmelser om, at f.eks. grundejerforeningen forestår administration af bådpladser, såfremt kanale r og søterrito­riet udlægges som fællesarealer og ikke som havneområde. Hvis planloven giver hjemmel til det, anbefaler Kystdirektoratet, at der tages stilling til sikkerheden i området.

Københavns Havn, bemærker til Kystdirektoratets skrivelse, at man fortsat vil kræve sædvanlig bol­værksdeklaration tinglyst på ejendommene, hvor havnen er påtaleberettiget og at nye bolværker fremover også vil indgå i den fastlagte inspektionsturnus, som foretages af Bro og Bolværkskom­missionen ved Københavns Havn. Man mener derfor ikke, at der i det aktuelle lokalplanområde er særlige problemer i denne sammenhæng. Ifølge Havnereglementet, Københavns Havn juni 2005, § 1 bliver kanalerne en del af søterritoriet, hvorfor pligten til at renholde kanalers vandområde som udgangspunkt vil være Københavns Havn. Havnen har dog pålagt de tilstødende grundejere pligten til at ren- og vedligeholde disse som en del af grunderforeningens ansvarsområde. For så vidt angår administrationen af bådpladser, vil Havnen sædvanligvis forlange, at der oprettes et bådelaug eller en bådeklub til at varetage den daglige drift af bådpladserne.

Bemærkning Kystdirektoratets anmodning om, at der optages en bestemmelse under "Tilladelser i henhold til anden lovgivning" med henvisning til, at der som foreslået ikke må foretages opfyld­ninger inden for havnens søområde uden Kystdirektoratets godkendelse, er imødekommet i lokal­planforslagets afsnit om kommentarer af generel karakter.

Det bemærkes i øvrigt, at bestemmelser om vedligeholdelse og renholdelse af bolværker og kanaler ikke kan medtages i lokalplanen men, at det som nævnt ovenfor af Københavns Havn vil kunne være en del af en grundejerforenings forpligtelser. For så vidt angår sikkerhedspørgsmålet skal anføres, at Københavns Havn oplyser, at grundejerne har pligt til at sørge for redningsudstyr, idet Køben­havns Havn som regel opsætter udstyret på grundejernes regning. Der henvises i øvrigt til bemær­kningerne fra Københavns Havn.

Miljøforhold

Miljøkontrollen oplyser vedrørende miljøforholdene, at en konsulentundersøgelse viser, at lav­frekvent støj fra virksomheden MAN Diesel A/S overskrider Miljøstyrelsens grænseværdier for natperioden ved de nærmeste boligkarrer. Den lavfrekvente støj er lufttransmitteret og stammer enten fra MAN Diesel A/S´s skorsten og/eller selve testbygningen. Problemet kan løses ved støjdæmpning ved kilden eller ved facadeisolering af de planlagte boligbebyggelser. 

Det skal herudover anføres, at grænseværdierne for den traditionelle virksomhedsstøj kan overholdes ved den foreslåede erhvervsbebyggelse umiddelbart øst for MAN Diesel A/S og ved den planlagte skole sydøst for virksomheden. Det må dog forventes, at der skal opsættes støjafskærmninger ved virksomhedens matrikelskel ud for portåbningerne i erhvervsbebyggelsen, såfremt støjkilden ikke dæmpes direkte på virksomheden. Forvaltnin­gerne forsøger inden den endelige vedtagelse af planforslagene at finde en løsning ved forhandlinger med virksom­heden og de omkringliggende grundejere.

MAN Diesel A/S er miljøgodkendt i 1988 og 1991. Efter udløb af retssikkerhedsperioden reviderede Miljøkontrollen miljøgodkendelsen i 2003.

Miljøkontrollen har med hjemmel i Miljøbeskyttelsesloven nu mulighed for at skærpe kravene til virksomheden, herunder stille krav til lavfrekvent støj. Skærpede krav til virksomheden vil påvirke virksomhedens muligheder for fremtidig drift og udvikling på adressen.

Det skal bemærkes, at det ikke kan udelukkes, at de planmæssige konflikter mellem bolig- og erhvervsområder, der opstår ved ændringer i det fysiske plangrundlag, kan udløse erstatningskrav mod kommunen i situationer, hvor virksomheder bliver mødt med væsentlige skærpede miljøkrav.

Motorsportsbanerne på Amager ligger ca. 500 m. øst for lokalplanområdet. På banerne køres moto­cross, minicross og speedway. Banerne drives af Kultur- og Fritidsforvaltningen og driften reguleres af en miljøgodkendelse. På baggrund af de nyeste beregninger af banernes støjpå­virkning af de omkringliggende arealer vurderes det, at banerne også giver en væsentlig støjpå­virkning af området på Sluseholmen. Miljøkontrollen har indskærpet, at banerne skal overholde grænseværdierne i forhold til de nærliggende kolonihaver og vandrerhjemmet på Amager Fælled. Dette vil også reducere støjpåvirkningen af Sluseholmen. Miljøkontrollen afventer konkrete oplysninger fra motorsportsbanerne om, hvordan støjen kan nedbringes og kan derfor på nuværende tidspunkt ikke vurdere, om støjgrænserne vil være overholdt på Sluse­holmen efter den forestående støjreduktion. 

For så vidt angår jordforurening på Sluseholmen og Teglholmen og nærmere beskrivelse af miljø­forholdene henvises til bilag nr. 1, hvor redegørelsen i lokalplanforslaget omhandler emnet.

 

Miljøvurdering

Lokalplanforslaget med tilhørende kommuneplantillæg er omfattet af forvaltningernes positivliste over indstillinger, hvortil der skal foretages en miljøvurdering. Da planforslagene tillige er af en sådan karakter, at forvaltningen har skønnet, at der skal udarbejdes en miljørapport i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer henvises til denne rapport, der er vedlagt som bilag 2. Miljørapportens ikke-tekniske resumé gengives nedenfor:

"Den byudvikling, der skal ske, vil have en positiv miljøeffekt, idet en række miljøbelastende virksomheder forsvinder og hermed også de mulige miljømæssige gener, der kan være forbundet hermed såsom lugt, støv, støj, tung transport og risiko i øvrigt. Dertil kommer, at der må regnes med, at der skal fjernes en ikke ubetydelig del forurenet jord, hvilket vil være positivt, da der i dag er tale om et område med væsentlig jordforurening.

Området er ikke stationsnært, da det ligger mere end 1.000m fra nærmeste S-togsstation (Sydhavn Station). Det betyder, at den kollektive trafikbetjening ikke er optimal. Området betjenes af buslinie 4 A, der med hyppige afgange kører ad Sjællandsbroen. Buslinien har forbindelse til såvel S-tog som Metro. Den kommende kollektive trafikbetjening vil være baseret på buskørsel via de planlagte broforbindelser. Når broen over Teglværksløbet er bygget vil busbetjeningen af planområdet således forbedres væsentligt.

Udbygningen vil medføre øget trafik i området med deraf følgende mere støj, hvilket vil blive søgt imødegået med blandt andet anvendelse af støjdæmpende asfalt på Teglholmsvej, Støberigade og Sluseholmen.

Byomdannelsesområde og krav om grundejerforening

Lokalplanområdet er i henhold til Planlovens § 15, stk. 2, nr. 13, fastlagt som byomdannelses­område og i henhold hertil stilles der krav om oprettelse af en grundejerforening til at forestå etablering, drift og vedligeholdelse af fællesarealer og fællesanlæg. Der kan i grundejerforeningsvedtægten optages bestemmelser om, at foreningen kan opkræve de økonomiske midler hos medlemmerne, der er nødvendige for udførelsen af foreningens opgaver, samt til at kræve fornøden sikkerhed herfor.

 

Økonomi

På baggrund af den seneste befolkningsprognose har Økonomiforvaltningen vurderet afledte investeringer i infrastruktur, kommunal service mv. som følge af lokalplansforslaget.

Det forventede kommunale investeringsbehov er beregnet til at udgøre i størrelsesordenen 330 mio. kr. til skole, daginstitutioner samt bro over Frederiksholmløbet. Dertil kommer en række mulige inve­steringer på ca. 300 mio. kr. til udvidelse af skolen, udvidelse af idrætsfaciliteter og stibro til Ama­ger Fælled, som kan vise sig nødvendige eller ønskværdige på lidt længere sigt. Der forhandles om privat medfinansiering af broen over Frederiksholmsløbet. Investorerne på Teglholmen har foreløbig tilkendegivet at de gennem grundejerforeningen på Teglholmen vil yde et bidrag på ca.10 mio. kr. til broen over Frede­riksholmsløbet. Samlet forventes der privat medfinansiering i størrelsesordenen 30-40 mio. kr.

Tabel 1 viser en oversigt over forventelige investeringer, som kommunen på kortere sigt må påregne skal foretages. Tabel 2 viser en oversigt over mulige investeringer, som kan vise sig nødvendige eller ønskværdige på lidt længere sigt, afhængigt af områdets udvikling, fremtidige demografi mv.

I tabellerne er kun medtaget investeringer, som helt eller delvist forventes finansieret af kommunale midler. Ved delt finansiering er kun den kommunale andel medtaget.

For hver anlægsinvestering vil der fra de ansvarlige forvaltninger blive fremsat særskilte indstillinger med endelig behovsvurdering, projektindhold, tidsplan og bevillingsansøgning.

I budgettet for 2007 er afsat 50 mio. kr. under Økonomiudvalget til investeringer i nye boligområder. Desuden er afsat 28,6 mio. kr. til grundkøb. Herudover forudsættes finansiering fra den gældende børneplan samt udvalgenes investeringsplaner mv. at indgå. Ikke finansierede udgifter fra 2008 og frem skal prioriteres i budgetforhandlingerne.

I bilag 3 er der redegjort nærmere for de enkelte investeringer.

Tabel 1: Forventelige investeringer på Teglholmen

Mill. kr., 2006 p/l	2007	2008	2009	2010	2011	2012
Bro over Frederiksholmsløbet	10	10	5				Ikke finansieret, kan indgå i prioriteringen af afsatte midler til byudvikling i 2007 samt prioriteres i investeringsplaner mv.
Drift   og vedligehold				1,8	1,8	1,8	Ikke finansieret, kan indgå i budget 2008.
2-sporet skole på Teglholmen	36,4	80,5	80,6	46,9			2007 udgifter, herunder grundkøb, er finansieret på investeringsplanen i børneplan 1, resten er ufinansieret og skal indgå i børneplan 2 (budget 2008).
Øgede driftsudgifter for skolen				2,2	2,2	2,2	Forventes delvist kompenseret ved omplaceringer indenfor området.
Klub					12,5		Ikke finansieret, kan indgå i budget 2008.
2 daginstitutioner med hver 5 grupper	10	10	10	7	7		Ikke finansieret, skal finansieres på investeringsplanen i børneplan 1 eller 2. Èn institution lokaliseres ifm. skolebyggeriet.
Drift af daginstitutioner							Forventes finansieret via demografimidler iht afregningsmodel/frem­tidig budgetmodel.
I alt anlæg	56,4	100,5	95,6	53,9	19,5
I alt drift				4	4	4

Med de forventede investeringer som følge af lokalplanen for Artillerivej Syd (BR 668/06) og nærværende lokalplanforslag, er det oprindeligt afsatte beløb til byudvikling i 2007 på 50 mio. kr. disponeret.

Tabel 2: Mulige investeringer på Teglholmen

Mill. kr., 2006 p/l	2009	2010	2011	2012	2013	2014
Stibro Teglholmen til Amager Fælled	20	25	20				Ikke finansieret
Driftsudgifter til bro				1	1	1	Ikke finansieret
Idrætshal							Restbeløb på 23 mio. kr. Der vil blive forhandlet med private virksomheder om medfinansiering
Udvidelse af skolen på Teglholm med yderligere 2 spor		3	68	64	63	27	Ikke finansieret. Udvidelsen vil desuden kræve køb af yderligere byggeret
Driftsudgifter til de 2 nye skolespor						2,2	Ikke finansieret
1 daginstitution med 5 grupper				10	11		Ikke finansieret, ikke lokaliseret
Daginstitution, drift							Forventes finansieret via demografimidler iht afregningsmodel/fremtidig budgetmodel.
Samlede anlægsudgifter	20	28	88	75	75	28
Samlede driftsudgifter				1	1	3,2

Viser det sig nødvendigt at udvide skolen og etablere en ekstra daginstitution vil disse indgå i den samlede finansiering af demografiske ændringer til budget 2008. Øvrige mulige investeringer kan indgå i budget 2009, for idrætshallens vedkommende dog budget 2008.

I det omfang boligerne i de nye byområder tiltrækker tilflyttere til Københavns Kommune – eller fastholder familier, der ellers ville forlade byen - har byudviklingen og de afledte investeringer en positiv økonomisk effekt på kommunens skatteindtægter.

 

Forslag til dialogstrategi

På baggrund af den hidtidige praksis i forbindelse med lokalplanlægningen foreslås følgende initiativer til at opnå dialog med borgerne i offentlighedsperioden:

-         Etablering af en særlig hjemmeside bestående af en informationsdel og en dialogdel

-         Etablering af en plancheudstilling i lokalområdet

-        Gennemførelse af et borgermøde i lokalområdet. Borgermødet afholdes som et orienteringsmøde.

 

 

BILAG VEDLAGT

1.      Forslag til lokalplan tillæg 3 til lokalplan nr. 310 "Teglværkshavnen" med hovedafsnittene "Baggrund for lokalplan og kommuneplantillæg", "Lokalplanforslag" "Forslag til tillæg til Kommuneplan 2005" og "Forhold til øvrig planlægning og lovgivning"

2.      Rapport om de miljømæssige konsekvenser af lokalplan-forslag tillæg 3 til lokalplan nr. 310 med tilhørende kommuneplantillæg  

3.      Uddybning af økonomiafsnittet

 

 

BILAG TIL GENNEMSYN I BORGMESTER KLAUS BONDAMS FORKONTOR, RÅDHUSET, 1. SAL, VÆR. 36

 

A.     E-mail af 15. august 2006 fra Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen

B.     E-mail af 9. juni 2006 fra Hovedstadens Udviklingsråd

C.     E-mail af 23. maj 2006 fra Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

D.    Brev af 13. juni 2006 fra Kultur- og Fritidsforvaltningen

E.     Brev af 7. juni 2006 fra Københavns Bymuseum

F.      Brev af 8. juni 2006 fra Københavns Energi

G.    Brev af 27. september 2006 fra Miljøkontrollen

H.    E-mail af 8. juni 2006 fra Kulturmiljørådet

I.        E-mail af 9. juni 2006 fra Trafikstyrelsen for Jernbane og Færger

J.       E-mails af 24. juli 2006 fra Kystdirektoratet

K.    E-mails af 14. juli 2006 fra Sund & Bælt Holding A/S

L.     E-mails af 8. august 2006 fra Københavns Havn A/S

 

 

 < /b>

Claus Juhl                                                 Hjalte Aaberg