Økonomiudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde tirsdag den 5. december 2006

 

 

 

J.nr.             ØU 455/2006

 

 

18.                Forslag til ændring af planlovens bestemmelser om detailhandel

 

 

INDSTILLING

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget vedtager,

 

at Københavns Kommune i det væsentligste kan tiltræde det fremsendte forslag til lov om ændring af planlovens bestemmelser om detailhandel

at der ønskes en supplering af centerstrukturen for detailhandel for hovedstadsområdet, således at den suppleres med et yderligere niveau – et kvarter-niveau - svarende til de nuværende større lokalcentre i Københavns Kommuneplan 2005

at lovforslagets bestemmelse om lokalisering af butikker til særligt pladskrævende varegrupper bør suppleres med muligheden for at integrere disse butikker i andre centertyper i hovedstadsområdet. Den maksimale butiksstørrelse bør også her fastsættes af kommunen.

at overborgmesteren bemyndiges til at fremsende vedlagte høringssvar, som fremgår af bilag A og B, til Miljøministeriet vedr. forslag til lov om ændring af planlovens detailhandelsbestemmelser.

 

 

RESUME

Miljøministeriet har fremsendte et udkast til forslag til lov om ændring af planlovens detailhandelsbestemmelse. Ministeriet anmoder om bemærkninger til forslaget senest den 8. december 2006.

 

Lovforslaget følger i hovedtræk de anbefalinger, som et flertal af Detailudvalgets medlemmer – herunder også KL og Københavns Kommune - offentliggjorde i en betænkning om planlægning og detailhandel fra juni 2006.

 

Allerede under udvalgsarbejde stod det klart, at befolknings-koncentrationen og tætheden i den centrale del af hovedstadsområdet stiller særlige krav til rammer og muligheder for detailhandels-udviklingen – herunder især centerstrukturen. Udvalget anbefalede derfor Miljøministeren, at de særlige forhold behandles i et særskilt samarbejde mellem Miljøministeriet og de berørte kommuner ved udarbejdelse af et kommende landsplandirektiv om detailhandel for hovedstadsområdet.

 

Det fremsendte lovforslag åbner ikke i tilstrækkelig grad mulighed for en centerstruktur, der afspejler de faktiske forhold i hovedstaden. Det samme gør sig gældende for placeringen af butikker til særligt pladskrævende varegrupper.

 

Da der er tale om særlige forhold for hovedstadsområdet, anbefaler Økonomiforvaltningen, at der fremsendes særskilt høringssvar til denne del af lovforslaget, mens øvrige forhold i lovforslaget behandles gennem Kommunernes Landsforening. Her overvejes det for nuværende, hvorvidt eventuelle bemærkninger vil ligge indenfor det forhandlingsmandat, som blev udstukket af bestyrelsen i august 2006.

 

SAGSBESKRIVELSE

Planlovens nuværende bestemmelser om detailhandel blev vedtaget af Folketinget i 1997 og ændret i 2002. Det er målet med planlægningen til butiksformål

·        at fremme et varieret butiksudbud i mindre og mellemstore byer, og i de enkelte bydele i de større byer

·        at sikre udlæg af arealer til butiksformål, hvor der er god tilgængelighed for alle trafikarter, især den gående, cyklende og kollektive trafik

·        at fremme en samfundsmæssig bæredygtig detailhandelsstruktur, hvor transportafstande til indkøb er begrænsede

 

I planlægningen anvendes tre styringsmidler: Afgrænsning af bymidter og bydelscentre, maksimalt butiksareal for hvert centerområde, samt maksimale butiksstørrelser. Der skelnes mellem dagligvare- og udvalgsvarebutikker, samt butikker til særlig pladskrævende varegrupper, som f.eks. byggemarkeder, planteskoler, biler og campingvogne.

 

Lovforslagets hovedtræk

-         Udviklingen i detailhandlen skal ske med udgangspunkt i bymidten.

-         Miljøministeren bemyndiges til at fastsætte regler om afgrænsning af bymidter og bydelscentre.

-         Der fastsættes regler om bydels- og lokalcentres størrelse.

-         I hovedstadsområdet fastlægger miljøministeren fremover beliggenheden af bymidter, bydelscentre og aflastningsområder i et landsplandirektiv. I det indre storbyområde i hovedstadsområdet kan der udlægges mere end en bymidte.

-         Den gældende "særlige planlægningsmæssige begrundelse" ved kommunernes planlægning for butikker, der er større end lovens hovedregel, afskaffes.

-         Der fastsættes regler om butiksstørrelser i bymidter og bydelscentre, samtidig med, at der sker en generel opjustering af de maksimale butiksstørrelser til 3.500 m² for dagligvarebutikker og 2.000 m² for udvalgsvarebutikker. Dertil kommer at der fremover åbnes mulighed for op til 200 m² til personalefaciliteter, som motionsrum, pauserum og toiletter ikke skal medregnes i den maksimale butiksstørrelse. Den maksimale butiksstørrelse i lokalcentre foreslås fastsat til 1.000 m².

-         Der åbnes mulighed for placering af udvalgsvarebutikker på mere end 2.000 m² i byer med mere end 40.000 indbyggere og i aflastningsområder i de 5 største byer.

-         Eksisterende aflastningsområder udenfor byerne kan ikke udvides.

-         Gruppen af særlig pladskrævende udvalgsvarebutikker begrænses, så møbler og køkkenbutikker ikke længere indgår i denne gruppe

-         Områder til butikker, der alene forhandler særlig pladskrævende varegrupper, kan fortsat placeres uden for bymidten. Butiksstørrelser fastsættes fremover af kommunerne.

-         Der indføres særlige regler for lokalisering af større møbelbutikker, der ikke kan indpasses i bymidterne.

-         Nybyggeri opført efter gamle lokalplaner skal overholde lovens grænser for så vidt angår butiksstørrelser.

 

Lovforslaget følger i hovedtræk de anbefalinger, som et flertal i Detaihandelsudvalget afgav i en betænkning i sommeren 2006. Forslaget adskiller sig dog på enkelte punkter fra anbefalingerne. Det gælder mulighederne for ikke at medregne 200 m² til personalefaciliteter i den maksimale butiksstørrelse, muligheden for at etablere store udvalgsvarebutikker i alle byer over 40.000 indbyggere, muligheden for at etablere store udvalgsvarebutikker i aflastningscentre ved de 5 største byer og særlige bestemmelser for lokalisering af store møbelbutikker.

 

Detailhandelsudvalget

Med baggrund i strukturreformen, hvor det regionale planlægnings- niveau nedlægges og der træder nye planlægningsbestemmelser i kraft, samt den generelle udvikling indenfor detailhandelsbranchen, hvor nye butikskoncepter og brancheglidning til stadighed udfordrer det gældende regelsæt, besluttede miljøministeren i september 2006 at nedsætte Udvalget for Planlægning og Detailhandel. Formålet var, at give planlovens bestemmelser om detailhandel et serviceeftersyn, idet den gældende overordnede målsætning for detailhandelsplanlægningen ikke var til debat.

 

Udvalget bestod af en lang række repræsentanter fra myndigheder og detailhandelsbranchen. Københavns Kommune repræsenterede også Frederiksberg Kommune på embedsmandsniveau i forhold til de særlige forhold og problemstillinger, der gør sig gældende i det indre storbyområde i hovedstadsregionen. Kommunernes Landforening var også repræsenteret i udvalget.

 

Udvalgets drøftelser var fokuseret omkring 4 hovedproblemstillinger:

-         Regional afvejning

-         Byer og bykvalitet

-         Butikstyper og butiksstørrelser

-         Reguleringsformer

 

Udvalget afgav betænkning den 8. juni 2006 med en anbefaling fra flertallet af udvalgets medlemmer til miljøministeren om en samlet model for den fremtidige planlægning for detailhandel.

 

Betænkningen kan findes på Skov og Naturstyrelsens hjemmeside www.skovognatur.dk/emne/planlægning/detailhandel. Det er en velskrevet gennemgang af bl.a. detailhandlens udvikling, de kommende års udfordringer og udenlandske erfaringer. Dertil kommer detailhandelsudvalgets overvejelser og anbefalinger i uddybet form.

 

Udvalget tog ikke stilling til de særlige befolknings- og planlægningsforhold i hovedstadsområdet. Udvalget anbefalede, at reglerne om detailhandel i det kommende landsplandirektiv for hovedstadsområdet tager udgangspunkt i udvalgets generelle anbefalinger under hensyntagen til de særlige forhold i hovedstaden.

 

Økonomiforvaltningens bemærkninger til lovforslaget

Hovedstadsområdet er et stort sammenhængende storbysamfund med en befolkningstæthed og koncentration, der adskiller området fra forholdene i stort set hele det øvrige land.

 

Københavns Kommuneplan 2005 tegner en centerstruktur for detailhandel, der er udtryk for dette forhold. Det er Økonomiforvaltningen vurdering, at hovedstadsområdets særlige forhold ikke afspejles tilstrækkeligt tydelig på to punkter i lovforslaget:

 

Centerstruktur bygger på tre regionale centre, nemlig City, Fisketorvet og Ørestad City Center. Disse centre trækker et opland, der ligger ud over kommunens grænser.  Dertil kommer bydelscentrene, f.eks. Nørrebrogade, Østerbrogade, Vesterbrogade, samt Valby og Vanløse Bymidte, der alle dækker et opland på 40 – 50.000 indbyggere, hvilket svarer bymidterne i de største danske provinsbyer. De københavnske bydelscentre har derfor en ganske anden karakter end de bydelscentre, der indgår i lovforslaget.

 

Grundet befolkningstætheden er der udpeget 24 større lokalcentre som supplement til bydelscentrene. Det største lokalcenter ligger ved Lyngbyvejen på det ydre Østerbro og har et samlet bruttoetageareal på over 15.000 m2. Andre eksempler er Søndre Frihavn, Blågaardsgade, Tagensvej, Ålekistevej, Øresundsvej, samt et nyt lokalcenter i Ørestad Syd og på Østamager. 

 

Kundegrundlaget for disse lokalcentre er i gennemsnit 5-10.000 indbyggere, hvilket er bæredygtigt for butikker på op til 1500 m2, hvilket er mere end de foreslåede 1000 m2 i lovforslaget.

 

Disse centre, der typisk betjener kvarterer med 5 – 15.000 indbyggere, falder helt uden for lovforslagets centerstruktur. Hver af disse "kvarter-centre" har et samlet bruttoetageareal på mere end det i lovforslaget foreslåede 3000 m² for lokalcentre. Det større kundegrundlag indebærer samtidigt, at disse kan rumme større butikker, end de i lovforslaget foreslåede 1000 m² for lokalcentre.

 

Lovforslaget vil ikke få indflydelse på den gældende centerstruktur i København og muligheden for at etablere større butikker i de større lokalcentre, hvis disse er lokalplanlagte. Det gælder f.eks. for den nye bydel Ørestad Syd, der er lokalplanlagt til en udbygning med 5000 boliger. Men det vil give ændrede forudsætninger butiksforsyningen i de kommende byudviklingsområder i bl.a. Århusgade og på Nordøstamager.

 

Kommuneplan 2005 åbner mulighed for at etablere 3 nye butikker til særlig pladskrævende varegrupper i bydelscentrene. Butikkerne kan være op til 3000 m². Dertil kommer en pulje på 7 store butikker til særligt pladskævende varegrupper, der kan placeres i særlig udpegede erhvervsområder. Det er f.eks. ved Rovsinggade, Gammel Køge Landevej, Slotsherrensvej og Jagtvej. Butikkerne kan være op til 5.000 m².

 

Det er Økonomiforvaltningens opfattelse, at lovforslaget kun åbner mulighed for udpegning af særlige områder til denne type butikker. Samtidig vil det være afgørende, at kommunen har mulighed for at fastlægge butiksstørrelse til dette formål, der er større end de maksimale butiksstørrelser i bymidter og bydelcentre, der lægges op til i lovforslaget.

 

Økonomiforvaltningen finder den foreslåede begrænsning uhensigtsmæssig i en tæt og koncentreret bystruktur, som København.  Erfaringer fra udlandet viser, at f.eks. bilforretninger gennemgår en konceptudvikling, der både indebærer etablering af meget store bilhuse, der typisk lokaliserer sig udenfor byerne – men også stærkt specialiserede bilforretninger, hvor konceptet er tilpasset de centrale strøg i de store byer. Lovforslaget bør derfor opblødes på dette punkt, således at de gældende retningslinier for lokalisering af d butikker til særligt pladskrævende varegrupper i København kan opretholdes.

 

Økonomi

Kommunernes Landsforening har anmodet om en vurdering af de økonomisk-administrative konsekvenser af lovforslaget. Det er Økonomiforvaltningens vurdering, at indførelse af en statistisk bymidte- og bydelsafgrænsning, det øgede dokumentationskrav til planlægning for udvalgsvarebutikker over 2.000 m², og indførelse af et fradrag i butikkers samlede bruttoetageareal vil ind ebære øgede udgifter til sagsbehandling og tilsyn i Københavns Kommune.

 

Miljøvurdering

Lovforslaget lægger op til en fortsat fokusering på bymidter i relation til placering af nye butikker. Det er Miljøministeriets vurdering, at en øget lokalisering i bymidter samlet set vil give en mere bæredygtig detailhandelsstruktur med mindre trafikarbejde og dermed mindre miljøbelastning. Placering af butikker i bymidter og i bydele giver gennemsnitlig kortere rejsetid for kunderne. Butikker i de såkaldte aflastningscentre – dvs. centre placeret udenfor byerne - har typisk et større opland end butikker i bymidter, og generere derfor et langt større trafikarbejde og biltrafik. Samtidig har disse centre har en større effekt på detailhandelsstrukturen i de mindre byer i oplandet.

 

Hovedstadsområdet bygger på stationsnærhed som et regionalt lokaliseringsprincip for arbejdsplads- og besøgsintensive virksomheder – herunder større butikker. Lovforslaget lægger op til en styrkelse af dette princip.

 

 

Andre konsekvenser

-

 

Høring

-

 

Bilag (Publiceret på nettet)

Bilag A: Københavns Kommunes bemærkninger til udkast til forslag til lovforslag om ændring af planlovens detailhandelsbestemmelser

Bilag B: Notat med forslag til ændrede formuleringer i lovforslaget

 

 

Claus Juhl                                               

 / Henrik Plougmann Olsen