Koncept og rammer for bydelsplanlægning i Københavns Kommunes 10 bydele -?10 i én?

Økonomiudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde tirsdag den 5. februar 2008

ØU 44/2008

17.                Koncept og rammer for bydelsplanlægning i Københavns Kommunes 10 bydele -'10 i én'

indstilling og Beslutning

Økonomiudvalget skal tage stilling til '10 i én'-konceptet, der udstikker rammerne for udviklingen af de fremtidige bydelsplaner i Københavns Kommunes 10 bydele.

Problemstilling

På møde den 1. december 2005 vedtog Borgerrepræsentationen regulativ og fordeling af midler til lokaludvalgene (BR 663/05). Regulativ og kommissorium for lokaludvalg er yderligere blevet tiltrådt af Borgerrepræsentationen i 2. behandling den 13. juni 2007 (BR 167/07). I kommissoriet (bilag A) fastslås, at Økonomiudvalget i tæt samarbejde med de enkelte lokaludvalg skal udarbejde en bydelsplan for hver bydel.

Bydelsplaner indgår ikke som del af Planloven, og der stilles således ingen formelle krav til bydelsplanernes indhold, tilvejebringelse eller offentliggørelse. Bydelsplaner er ikke juridisk bindende. Økonomiforvaltningen har udarbejdet et koncept for bydelsplanlægning kaldet '10 i én', der tager udgangspunkt i en bred dialog med borgere og lokale aktører om byens og bydelenes udvikling.

Løsning

Konceptet for bydelsplanlægningen - '10 i én' - har to primære og overordnede formål:

·        At igangsætte en sammenhængende og fremadrettet dialog mellem Borger-repræsentationen og københavnerne om byens udvikling, og hvordan bydelene kan indgå som del heraf.

·        At formulere lokale principper for bydelenes fremtidige udvikling i relation til byens centrale målsætninger, der fremgår af den til en hver tid gældende kommuneplanstrategi.

De fremtidige bydelsplaner skal for hver bydel bestå af to delelementer: en bydelsvision og et bydelskatalog. Disse beskrives nedenfor.

Bydelsvisionen

Bydelsvisionen er den enkelte bydels formulerede værdigrundlag og skal udtrykke, hvilke hovedtemaer, der i den fremtidige udvikling i den pågældende bydel ønskes prioriteret. Bydelsvisionen skal afspejle bydelens egen-identitet og tage udgangspunkt i lokale udviklingspotentialer og særlige problemstillinger, der findes i den enkelte bydel.

Derudover skal bydelsvisionen omfatte en beskrivelse af, hvordan den enkelte bydel kan medvirke til at trække København i den retning, som Borgerre præsentationen har vedtaget i den til en hver tid gældende kommuneplanstrategi.

De i alt 10 bydelsvisioner skal være 10 visioner, der samlet medvirker til at fremme Københavns udvikling som én samlet mangfoldig metropol – heraf navnet '10 i én'.

Bydelskataloget

Som supplement til bydelsvisionen skal der for hver bydel udarbejdes et bydelskatalog, der uddyber, hvordan bydelsvisionen ønskes udmøntet. Konkret skal der i bydelskataloget opstilles en række forslag til hovedtemaer for den fremtidige udvikling i bydelene. Bydelskataloget kan omhandle temaer af både fysisk, social, kulturel, integrationsmæssig, rekreativ, sundhedsmæssig og miljømæssig art mm.

Indeholder bydelsvisionen i en bydel eksempelvis ønsket om et styrket miljøtema eller en forbedret ældreindsats, skal der i bydelskataloget redegøres for, hvilke aspekter af disse hovedtemaer, der i fremtiden bør prioriteres; trafikregulering, affaldssortering, naturresurseforvaltning henholdsvis ældrepleje, ældretilbud mm. Endvidere skal bydelskataloget - i det omfang det er muligt - anvise, hvor i bydelen de pågældende tiltag ønskes tilvejebragt, hvem der er målgruppe samt hvilke aktører, der forventes involveret.

For udarbejdelsen af bydelskatalogets hovedtemaer er det afgørende, at det tydeligt fremgår, hvordan byens overordnede strategier, der fremgår af den til en hver tid gældende kommuneplanstrategi, indgår som en del af bydelskataloget. Bydelskatalogets temaer skal endvidere fremstå prioriterede. I bilag C beskrives konceptet yderligere.

Den lokale proces - lokaludvalgene som dynamisk omdrejningspunkt

Lokaludvalgene er ansvarlige for, at der sker en lokal proces i bydelen, hvor inter-esserede beboere og lokale aktører kan deltage i udarbejdelsen af bydelsvision og bydelskatalog. Gennem en borgerinddragelsesproces, der tilrettelægges i et samarbejde mellem lokaludvalgene og Økonomiforvaltningen, skal der med bydelsplanlægningen gennemføres en ny og styrket dialogform mellem bystyret og det lokale niveau. Dette forventes at ske ved afholdelse af workshops, seminarer og lignende samt andre og nye mødeformer.

I relation til formålet at igangsætte en ny fremadrettet dialogform mellem Borgerrepræ-sentationen og københavnerne ønskes med '10 i én'-konceptet, at der gennemføres nye metoder, der kan forny borgerinddragelsesaspektet. I den lokale proces åbnes derfor mulighed for en åben proces, hvor der kan gennemføres nytænkende borgerinddragende metoder, som defineres i et samarbejde mellem de pågældende lokaludvalg og Økonomiforvaltningen. Det er afgørende, at der som forudsætning for arbejdet med bydelsvisionen og bydelskataloget gennemføres en proces, der kan sikre et fælles værdigrundlag og et fælles udgangspunkt for bydelenes beboere, lokaludvalg og øvrige aktører samt planlæggere og politikere.

Samspillet mellem bydelsplanerne og den øvrige kommunale planlægning

Bydelsplanerne skal efter afsluttet proces behandles i Økonomiudvalget og efter-følgende Borgerrepræsentationen med henblik på endelig godkendelse. Derefter kan bydelsplanerne – i det omfang de politiske udvalg beslutter sig herfor – indarbejdes i de dele af sektorplanlægningen, der berører bydelene og herigennem medvirke til konkrete løsninger af bydelens fremtidige udfordringer og tiltag. 

Bydelsplanerne kan ligeledes fungere som referenceramme for lokaludvalgene, når de skal afgive høringssvar i sager med betydning for bydelene. Indholdet i bydelsplanerne skal på den måde kvalificere det lokale niveaus samspil med det politiske niveau i henholdsvis udvalgene og Borgerrepræsentationen.

Bydelsplanernes formulerede principper kan bruges af både lokaludvalg, lokale beboere og aktører, det politiske niveau og andre politiske institutioner samt forvaltningerne i henhold til såvel det fremtidige arbejde med bydelenes udvikling som byens udvikling som helhed.

Forud for endelig politisk behandling foreslås, at Økonomiudvalget sender de udar-bejdede forslag til bydelsplaner til høring i de politiske udvalg med henblik på en vurdering af, i hvordan bydelsplanernes indhold kan indgå i det fremtidige arbejde med kommuneplan, lokalplaner og øvrig sektorplanlægning.

Økonomiudvalget, der er ansvarlig for udarbejdelsen af bydelsplanerne, er forud for endelig politisk behandling af bydelsplanerne forpligtet til at sende de udarbejdede forslag til bydelsplaner i høring i de respektive lokaludvalg

I forbindelse med udgivelse af kommuneplan 2009 indgår de færdige bydelsplanerne for bydelene i bølge 1 (Valby, Vanløse og Østerbro) som bilag (se tidsplan for bydelsplanlægningen i bilag C side 5). Bydelsplanerne vedlægges ikke til kommuneplanen som et særligt afsnit heraf, men som bilag med status som planer, der udarbejdes som handlings- og temaplaner, hvortil der hverken er tilknyttet økonomi eller lovmæssige kompetencer. For de resterende bydele – dvs. dem i bølge 2 og 3 - indgår de færdige bydelsplaner på samme vilkår som bilag til kommuneplan 2013.

Arbejdsplan

Kommissoriet for lokaludvalg fastlægger, at der forud for arbejdet med bydelsplanerne skal udarbejdes en arbejdsplan, der fastlægger forslag til hovedtemaer (vision), overordnede mål for udviklingen, strategi for dialog og borgerinddragelse samt procesforløb. Arbejdsplanen fastlægges af Økonomiudvalget efter udtalelse fra lokaludvalget. Skabelon for arbejds-plan fremgår af bilag D. De færdige arbejdsplaner forelægges Økonomiudvalget til orientering på aflæggerbordet. 

Forvaltningernes deltagelse i bydelsplanlægningen

I det politiske beslut­ningsgrundlag er det forudsat, at bydelsplanerne skal have samme faglige niveau som kommuneplanarbejdet. For at sikre en god koordination og en løbende kvalificering af den lokale proces forpligtes fagforvaltningerne til at støtte op og deltage i de lokale processer bl.a. med bidrag inden for de enkelte sektorområder. Uddybning herfor kan ses i bilag C.  

Økonomi

Jf. Borgerrepræsentationens beslutning på møde den 1. december 2005 (BR 663/05) bidrager de eksisterende l okaludvalg hvert år med 500.000 kr. (i 2005 P/L) til bl.a.  bydelsplanlægningen i Økonomiforvaltningen. Heraf anvendes 65 % til lønudgifter til selve arbejdet med bydelsplanerne, mens de øvrige 35 % anvendes til backupfunktioner som fx opstart af lokaludvalg mm. Lokaludvalgene skal selv finansiere udgifter til dialogaktiviteter og lokale processer for udarbejdelsen af forslag til bydelsplan - herunder også trykning og offentliggørelse af materialer.

Videre proces

Forud for Økonomiudvalgets behandling af nærværende indstilling har indstillingen været i høring i de eksisterende lokaludvalg. De indkomne høringssvar herfra fremgår af bilag E. 

Bilag

A   Kommissorium for lokaludvalg (BR 167/07)

B   Udrulningsplan for lokaludvalgene

C   Retningslinjer for arbejdet med bydelsplanlægning

D   Arbejdsplan som grundlag for proces

E    Høringssvar fra de i høringsperioden udrullede lokaludvalg

F    Økonomiforvaltningens vurdering af de indkomne høringssvar

Claus Juhl                                                /Henrik Plougmann Olsen