Mødedato: 04.05.2010, kl. 15:15
Nørrebrogade 1. etape, anlægsbevilling
Se alle bilag
Til top
Nørrebrogade 1. etape, anlægsbevilling
8. Nørrebrogade 1. etape, anlægsbevilling (2010-23815)
Der skal frigives midler til ombygning af Nørrebrogade fra Jagtvej til Søtorvet og udvikling af en plan for Elmegade.
INDSTILLING OG Beslutning
Teknik- og Miljøudvalget anbefaler overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen,
at der frigives en anlægsbevilling til anlæg af Nørrebrogade fra Jagtvej til Søtorvet på 36 mio. kr. fordelt med 16 mio. kr. i 2010 og 20 mio. kr. i 2011 på Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Ordinær anlæg, funktion 2.28.23.3., samt
at der frigives en anlægsbevilling til udvikling af en plan for Elmegade på 1,5 mio. kr. i 2010 på Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Ordinær anlæg, funktion 2.28.23.3.
Økonomiforvaltningen indstiller at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæringer:
Bredden af busperronerne bør øges til minimum 3 meter, så venteforholdene kan matche antallet af buspassagerer. Eksempelvis kan fortovsbredden på netop dette stykke reduceres, idet dette stykke af Nørrebrogade - busgaden - vil fungere som omskiftningsterminal for mange buspassagerer.
Der er i dag er der sparet 1,4 mio. kr. på busbudgettet som konsekvens af Nørrebrogadeforsøget mod en forventet besparelse på 2,3 til 2,9 mio. kr., da den oprindelige bevilling blev tildelt. Dermed mangler der en besparelse på 0,9-1,5 mio. kr. per år. Økonomiforvaltningen anbefaler derfor, at der søges løsninger, der sikrer den politisk lovede besparelse.
Der er vedlagt et bilag (bilag 2), som redegør nærmere for de trafikale og økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune og som indeholder to kort, som viser TMF?s og ØKF?s/Movias forslag til busperroner.
Økonomiudvalget har i henhold til Kommuneplanen ingen bemærkninger til det planmæssige aspekt af sagen, idet det samtidig forudsættes, at eventuelle merudgifter som følge af sagen afholdes inden for Teknik- og Miljøudvalgets budgetramme.
Problemstilling
Den 8. oktober 2009 godkendte Borgerrepræsentationen et projektforslag for Nørrebrogade fra Jagtvej til Søtorvet. Borgerrepræsentationen godkendte samtidig, at der skal udvikles en plan for Elmegade.
Borgerrepræsentationen skal med denne indstilling tage stilling til frigivelse af en anlægsbevilling på 36 mio. kr. til anlæg af Nørrebrogade og frigivelse af en anlægsbevilling på 1,5 mio. kr. til udvikling af en plan for Elmegade.
Løsning
Efter projektets godkendelse i Borgerrepræsentationen den 8. oktober 2009 har forvaltningen igangsat hovedprojekteringen af Nørrebrogade og udarbejdelsen af en plan for Elmegade.
Forvaltningen har indarbejdet de ændringer Borgerrepræsentationen godkendte, idet Borgerrepræsentationen inkluderede strækningen mellem Elmegade og Kapelvej. Denne strækning er nu udformet i henhold til Helhedsplanen for Nørrebrogade, godkendt af Borgerrepræsentationen 28. august 2008. Der kommer derved også på denne strækning bredere cykelstier og fortove, ligesom der oprettes læssezoner med små pladsdannelser i 3 af sidegaderne. Bilag 1 viser et oversigtskort over den samlede strækning af Nørrebrogade, der søges anlægsmidler til.
Udarbejdelsen af en plan for Elmegade, der skal forankre den trafikale fredeliggørelse og dermed styrke bylivet i gaden, er påbegyndt i samarbejde med områdets interessentgrupper. Denne anlægsbevilling indeholder alene midler til udvikling af planen.
Økonomi
Med denne indstilling frigives 36 mio. kr til anlæg af Nørrebrogade fra Jagtvej til Søtorvet og 1,5 mio. kr. til udvikling af en plan for Elmegade på Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Ordinær anlæg funktion 2.28.23.3. Bevillingen til Nørrebrogade skal fordeles med 16 mio. kr. i 2010 og 20 mio. kr. i 2011.
Periodiseret budget for internt lønforbrug, rådgiverydelser og fysisk anlæggelse af projektet fremgår af skemaet.
Udgifter (mio. kr.)
2010
2011
Elmegade: Rådgivning og internt lønforbrug i CAU (BR 7/5 2009)
1,5
Nørrebrogade: Rådgivning og internt lønforbrug i CAU (BR 7/5 2009)
0,5
1,0
Fysisk anlæggelse af Nørrebrogade
15,5
19,0
Total pr. år (mio. kr.)
17,5
20,0
Det forventes, at projektet vil påvirke forvaltningens driftsøkonomi marginalt.
Videre proces
For Nørrebrogade forventes det at kunne afholde licitation på arbejderne i juni og have anlægsstart i juli 2010.
For Elmegade udbydes rådgiverydelsen i begrænset licitation. Denne anlægsbevilling indeholder alene midler til udvikling af planen, hvorfor den udarbejdede plan inklusive anlægsbudget vil blive forelagt til godkendelse i august 2010.
Hjalte Aaberg Torben Gleesborg
Oversigt over politisk behandling
Nørrebrogade 1. etape, anlægsbevilling
Borgerrepræsentationen skal frigive midler til ombygning af Nørrebrogade fra Jagtvej til Søtorvet og udvikling af en plan for Elmegade.
INDSTILLING OG Beslutning
Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,
at der frigives en anlægsbevilling til anlæg af Nørrebrogade fra Jagtvej til Søtorvet på 36 mio. kr. fordelt med 16 mio. kr. i 2010 og 20 mio. kr. i 2011 på Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Ordinær anlæg, funktion 2.28.23.3.
at der frigives en anlægsbevilling til udvikling af en plan for Elmegade på 1,5 mio. kr. i 2010 på Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Ordinær anlæg, funktion 2.28.23.3.
Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 22. marts 2010
Der blev stemt om indstillingen:
For indstillingen stemte 7 udvalgsmedlemmer: Bo Asmus Kjeldgaard (F), Signe Goldmann (F), Peter Thiele (F), Morten Kabell (Ø), Lise Thorsen (A), Lars Weiss (A) og Anna Mee Allerslev (B).
Imod indstillingen stemte 3 udvalgsmedlemmer: Lars Berg Dueholm (V), Jakob Næsager (C) og Karin Storgaard (O).
Ingen udvalgsmedlemmer undlod at stemme.
Indstillingen blev anbefalet.
Venstre, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti afgav protokolbemærkning:
"Venstre, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti er ikke enig i, at Nørrebrogade bør lukkes. Vi mener, at byens hovedstrøg skal være åbne for gennemkørende trafik. Vi mener desuden, at de 37,5 mio. kr. som det koster permanent at lukke Nørrebrogade, kan anvendes bedre til andre formål."
bilag
1 - Oversigtskort over 1. etape af Nørrebrogade
2 - Trafikale og økonomiske konsekvenser på Nørrebrogade
3 - Notat af 15. april 2010 til ØU