Måltal for særlige jobordninger i Københavns Kommune som arbejdsplads for 2020-2021

Der skal tages stilling til måltal for ordningerne virksomhedspraktik, nytteindsats, løntilskud og fleksjob i Københavns Kommune som arbejdsplads for 2020-2021.

Indstilling

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen og Økonomiforvaltningen indstiller, at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget og Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,

1. at status for opfyldelse af måltal for de særlige jobordninger i Københavns Kommune for januar-september 2019 tages til efterretning,

    

2. at det godkendes, at måltallene vedtages for en toårig periode 2020-2021,

    

3. at forslag om måltal for 2020 og 2021 for virksomhedspraktik, nytteindsats og løntilskud (1.237 helårspersoner årligt) og måltallet for fleksjob (850 fleksjobansatte årligt) godkendes.

    

4. at Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen og Økonomiforvaltningen med inddragelse af de øvrige forvaltninger kan tilpasse måltallet for 2021 indenfor den fastlagte model, såfremt der sker ændringer i arbejdsmarkedsbalancen (stillinger med mangel på arbejdskraft mv.)

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget anbefalede indstillingen på sit møde den 25. november 2019.

Problemstilling

Københavns Kommune (KK) har med de politisk besluttede måltal for de særlige jobordninger en ambition om at være en rummelig arbejdsplads og støtte ledige borgere i at opnå ordinær beskæftigelse eller fastholde beskæftigelse på særlige vilkår.

Måltallene understøtter kommunens ambition om, at andelen af medarbejdere ansat på særlige vilkår eller i forløb på særlige vilkår svarer til 6 pct. af ordinært ansatte). Generelt er der sket en stigning i andelen af medarbejdere på særlige vilkår i KK siden 2016. I 2016 svarede forløb og ansættelser i de særlige jobordninger til 5 pct. af det gennemsnitlige antal ordinært ansatte medarbejdere. I 2018 svarede forløb og ansættelser i særlige jobordninger til 5,9 pct. af det gennemsnitlige antal ordinært ansatte i perioden.

Den overordnede ambition i 2019 er, at forløb og ansættelser på særlige vilkår skal svare til 6 pct. af de ansatte i KK’s forvaltninger. Opfyldes måltallene og fastholdes omfanget af personer i seniorjob og jobrotation på samme niveau som i 2018, vil det samlede antal personer i særlige jobordninger i KK i 2019 svare til 6,4 pct. af de ordinært ansatte, fordelt med

• 5,9 pct. i virksomhedspraktik, nytteindsats og løntilskud, samt fleksjob (svarende til 1.237 helårspersoner for virksomhedspraktik, nytteindsats og løntilskud og 850 fleksjobansatte)

• 0,5 pct. i seniorjob og jobrotation (svarende til 54 helårspersoner i jobrotation og 254 seniorjobbere)

Løsning

Med denne indstilling foreslår Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen (BIF) og Økonomiforvaltningen (ØKF) måltal for de særlige jobordninger for 2020 og 2021.

Indstillingen vedrører særlige jobordninger, der overordnet kan opdeles i to kategorier:

• Virksomhedsrettede forløb (løntilskud, virksomhedspraktik og nytteindsats) til personer, der som led i at opnå varig ordinær beskæftigelse modtager tilbud om en midlertidig virksomhedsrettet indsats.

• Fleksjob til personer, som har varige og væsentlige begrænsninger i arbejdsevnen, men vurderes at kunne varetage et fleksjob på særlige, beskyttede vilkår efter konkret visitering. En fleksjobstilling tager højde for personens arbejdsevne og kan variere fra få timer om ugen til op til 37 timer ugentligt.

Hertil kommer som nævnt ovenfor borgere i seniorjob og jobrotation, som der ikke er meldt specifikke måltal ind for. Det skyldes, hhv. at målgruppen for seniorjob er meget lille og at jobrotation administrativt er en meget ressourcekrævende ordning. Udviklingen for anvendelsen af ordningerne i KK som arbejdsplads fremgår af bilag 3.

Opfølgning og udvikling i målopfyldelsen i perioden 2016-2019

For 2019 blev der vedtaget et samlet måltal pr. forvaltning for ordningerne løntilskud, virksomhedspraktik og nytteindsats. Det betyder, at alle tre ordninger tæller med, når forvaltningerne skal opnå deres måltal, og at forvaltningerne har frihed til selv at afgøre hvilke ordninger, de ønsker at benytte. Måltallet er fastsat som antal helårspersoner. Der er endvidere vedtaget et separat måltal pr. forvaltning for fleksjob, som er opgjort som antal ansatte.

Af bilag 1 fremgår målopfyldelsen for de enkelte forvaltninger for perioden januar til og med september 2019 fordelt på de enkelte jobordninger. KK’s samlede målopfyldelse for virksomhedspraktik, nytteindsats og løntilskud fremgår af tabel 1. Tallene skal læses sådan, at hvis indsatsen i resten af året fastholdes på samme niveau som i januar til september 2019, vil KK opnå en målopfyldelse på 86 pct. på løntilskud, virksomhedspraktik og nytteindsats og 97 pct. på fleksjob.

Tabel 1: Opfyldelse af måltal for de særlige jobordninger for perioden januar til og med september 2019

Af tabel 2 fremgår status for perioden januar til og med september i 2017, 2018 og 2019. Målopfyldelsen har i perioden været stigende for såvel virksomhedspraktik, løntilskud og nytteindsats samt for fleksjob.

Tabel 2: Opfyldelse af måltal for de særlige jobordninger for perioden januar til og med september i 2017, 2018 og 2019

Måltal for en toårige periode

Hidtil er måltallene for de særlige jobordninger i KK som arbejdsplads blevet vedtaget for en etårig periode. Det foreslås med denne indstilling, at der vedtages måltal for perioden 2020-2021. Toårige måltal vil give bedre mulighed for forvaltningerne til at planlægge deres indsats og spare administrative ressourcer i forvaltningerne. Der forventes ikke store udsving i forhold til arbejdsmarkedsbalancen over de 2 år, og der forventes heller ikke store forandringer ift. faggrupperne i forvaltningerne i løbet af en toårig periode, som vil påvirke måltallene væsentligt.

Forslag til måltal for 2020-2021

Den overordnede ambition i 2019 er, at forløb og ansættelser på særlige vilkår skal svare til 6 pct. af de ansatte i KK’s forvaltninger. I fordelingsmodellen for 2019 blev der taget højde for, at der er faggrupper i forvaltningerne, som er vanskelige at rekruttere, da der er få ledige med de nødvendige kompetencer og dermed også mindre behov for støttet beskæftigelse til disse grupper, jf. bilag 2, som viser Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings arbejdsmarkedsbalance. Dette er gjort, da det ellers kan være svært for forvaltningerne at leve op til måltallet. Flere forvaltninger har derfor et måltal i 2019, der udgør mindre end 6 pct. af ansatte i forvaltningen.

Med denne indstilling foreslås måltal i 2020 og 2021 for løntilskud, virksomhedspraktik, nytteindsats og fleksjob efter samme model som i 2019.

Det samlede måltal i 2020 udgør 1.237 helårspersoner for løntilskud, virksomhedspraktik og nytteindsats og 850 ansatte i fleksjob jf. tabel 3. Der er lavet en ny fordeling af det samlede måltal mellem forvaltningerne på baggrund af en opdateret opgørelse over faggrupper med mangel og omfattende mangel på arbejdskraft fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings arbejdsmarkedsbalance, jf. bilag 2.

Det bemærkes, at særligt Børne- og Ungdomsforvaltningen tildeles et stigende måltal i forhold til 2019. Det skyldes, at folkeskolelærer ikke længere fremgår som en faggruppe med omfattende mangel på arbejdskraft, jf. arbejdsmarkedsbalancen. 

Der kan foretages en administrativ tilpasning af måltallet for 2021 såfremt der sker ændringer med arbejdsmarkedsbalancen når Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings opdaterer medio 2020. Den administrative tilpasning sker efter samme model som anvendt i denne indstilling, og skal sikre, at der bliver taget højde for, at der er faggrupper i forvaltningerne, som er vanskelige at rekruttere.

Fordelingen af måltallene mellem forvaltninger vil administrativt blive tilpasset løbende ved større overflytninger af personale mellem forvaltningerne (fx sammenlægning af rengøringsområdet). Tilpasningen vil blive foretaget, når der er en endelig afklaring af overflytning af årsværk mellem forvaltninger.

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen og Økonomiforvaltningen vil forelægge en evt. tilpasning for kredsen af administrerende direktører.

Ensretning af lønudgifter til ikke-forsikrede ledige

Med Aftale om Kommunernes Økonomi for 2020 ensrettes konteringen af udgifter til løntilskud. Udgifter til kontanthjælpsmodtagere i kommunalt løntilskud skal fremover konteres på servicerammen i lighed med udgifter til forsikrede ledige i kommunalt løntilskud.

I dag konteres løntilskud til kontanthjælpsmodtagere på en central pulje i BIF på overførsler, mens konteringen af løntilskud til dagpengemodtagere og integrationsydelser ligger i de enkelte forvaltninger som en serviceudgift. Med regeringen og KL’s forenkling af registreringen af kommunernes udgifter på beskæftigelsesområdet, vil der ske en ensretning af den fremtidige kontering for de tre målgrupper på service.

Det følger af budgetaftalen, at Økonomiforvaltningen og Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen ultimo 2019 i samarbejde med de øvrige forvaltninger vil revurdere den administrative organisering af kommunens udgifter til løntilskud i lyset af ensretningen, jf. BI44 vedr. ensretning af lønudgifter til løntilskud.

Økonomi

Udgifter til administration af ordningerne samt oplæring af medarbejderne i særlige jobordninger afholdes inden for forvaltningernes egen ramme.

I forhold til løntilskud gælder det, at forvaltningerne selv afholder lønudgifter til forsikrede ledige. Dog er der afsat en pulje på 3 mio. kr. årligt til medfinansiering arbejdsgivernes lønudgifter i forbindelse med løntilskud til forsikrede ledige på KK’s arbejdspladser. Midlerne bliver fordelt kvartalsvis ud fra forvaltningernes brug af løntilskudsordningen.

Videre proces

Indstillingen forventes at blive behandlet i Økonomiudvalget den 3. december 2019 og Borgerrepræsentationen den 12. december 2019.

Vedtages det, at måltallene skal gælde for en toårig periode, forelægges indstilling om nye måltal for Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen ultimo 2021. Vedtages det ikke, forelægges indstillingen om måltal for 2021 ultimo 2020.

Status på måltallene for hele året forelægges fortsat Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen årligt i starten af det følgende år.

Tanja Franck                  /             Søren Tegen Pedersen