Halvårsstatus på sygefravær i Københavns Kommune 2019

Halvårsstatus på sygefravær i Københavns Kommune 2019 viser sygefraværet for de ansatte i første halvår samt prognosen for resten af året. Formålet er at følge, om kommunen under et og de enkelte forvaltningerne hver især opnår årets måltal. Hovedresultatet er, at sygefraværet for kommunen er stigende, og i følge prognosen forventes måltallet for 2019 for forvaltningerne ikke at blive opnået.

Indstilling

Økonomiforvaltningen indstiller over for Økonomiudvalget,

1. at status på sygefraværet i Københavns Kommune pr. første halvår 2019 tages til efterretning, jf. bilag 1 og 2.

Problemstilling

Fortsat svagt stigende tendens i sygefraværet i Københavns Kommune
Efter 10 år med fald i sygefraværet i Københavns Kommune (KK) steg sygefraværet en anelse i 2018 med 0,2 dag, og det lå på 11,5 dage i gennemsnit pr. medarbejder i 2018 (figur 1, bilag 1). 

Tendensen med svagt stigende sygefravær ser ud til at fortsætte i 2019. I 1. halvår ligger sygefraværet på 6,1 dage, hvilket er 0,1 dag højere end tilsvarende periode i 2018 (figur 4, bilag 1). Som det fremgår af figur A nedenfor, viser prognosen, der også medtager sygefraværet i juli måned i 2019, at sygefraværet vil ende på 11,8 dage i 2019. Dette vil være 0,3 dag højere end sygefraværet i 2018. Hvis prognosen for KK holder, vil sygefraværet ende 0,9 dag højere end måltallet for 2019 på 10,9 dage. Ingen af forvaltningerne vil i følge prognosen nå deres måltal for 2019.

Figur A: Prognose for sygefravær, måltal for sygefravær og målopfyldelse
(alle tal i gns. fraværsdagsværk)

 

Som det fremgår af figur 4 i bilag 1, har tre forvaltninger højere sygefravær i 1. halvår 2019 sammenlignet med samme periode sidste år. Det drejer sig om Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen (BIF), Sundheds- og Omsorgsforvaltningen (SUF) og Børne- og Ungdomsforvaltningen (BUF). Sygefraværet i Økonomiforvaltningen (ØKF) er uændret sammenlignet med første halvår sidste år. Sygefraværet har udviklet sig i positiv retning i dele af kommunen, idet sygefraværet er faldet i 1. halvår 2019 ift. samme periode sidste år i både Teknik- og Miljøforvaltningen (TMF), Socialforvaltningen (SOF) og Kultur- og Fritidsforvaltningen (KFF).

Stigningerne skyldes højere langtidssygefravær
I de forvaltninger, der har stigende sygefravær i det første halvår, er det alene langtidssygefraværet, der er steget (figur 5, bilag 1). Langtidssygefraværet er samlet set steget med 0,3 dag i 1. halvår 2019 ift. samme periode i 2018. Det korte sygefravær er faldet med 0,2 dag.

Sygefraværet steg generelt i landets kommuner i 2018
Det var ikke kun i KK, at sygefraværet steg i 2018. Således steg det samlede gennemsnitlige sygefravær for alle landets kommuner med 0,3 dag i 2018, og det endte på 11,9 dage (figur 2, bilag 1). Dette betyder, at KK på trods af stigningen i sygefraværet i 2018 på 0,2 dag, er rykket op på listen over kommuner med lavest sygefravær, og KK ligger nu på 28. pladsen mod tidligere en 36. plads (figur 3, bilag 1). KK nærmer sig således det af Økonomiudvalget besluttede mål om at ligge i den bedste fjerdedel af landets 98 kommuner, når disse sorteres efter stigende sygefravær.

Tre 6-by kommuner (Aarhus, Randers og Esbjerg) har markant lavere sygefravær end KK, og de ligger placeret på 6.-8. pladsen på listen over kommuner med lavest sygefravær (figur 3, bilag 1). I lighed med tidligere opgørelser ligger KK godt placeret, når der sammenlignes med Københavns nabokommuner. Det er således kun to ud af de i alt syv nabokommuner, der har lavere sygefravær end KK.

Halvårsstatus på sygefravær i KK 2019 rummer figurer, der viser udviklingen i sygefraværet i opgjort på forvaltninger, faggrupper, institutions- og serviceområder mv.

Løsning

Implementering af 'Sygefraværsstrategi 2020', herunder 'tydelig ledelse'
Forvaltningerne følger udviklingen i sygefraværet tæt, og fokus rettes løbende på de områder, hvor sygefraværet er stigende. Der er bred enighed om at fortsætte de nuværende tiltag i forvaltningerne og de tværgående tiltag, samt at professionalisere indsatsen yderligere. Dette fremgår også af det igangværende arbejde med implementering af 'Sygefraværsstrategi 2020', som blev vedtaget af Økonomiudvalget den 3. oktober 2017. Omdrejningspunktet for strategien er at sikre fælles ejerskab om sygefraværsindsatsen på arbejdspladserne, sikre tydelig ledelse og systematik i sygefraværssamtalerne samt at skabe synlighed om sygefraværet. Disse elementer arbejdes der fortsat målrettet med i forvaltningerne med henblik på at håndtere udviklingen i sygefraværet.

Med Økonomiudvalgets vedtagelse af 'Charter for arbejdsfællesskaber' den 13. august 2019, er der sat yderligere politisk fokus på styrkelse af arbejdsfællesskaber, som en vej til at øge trivslen og nedbringe sygefraværet for herigennem at skabe mere kvalitet i opgaveløsningen til gavn for borgerne. 

Økonomi

Sagen har ingen direkte økonomiske konsekvenser, men et stigende sygefravær kan medføre stigende lønudgifter til vikarer.

Videre proces

Sygefraværsstrategi 2020
Forvaltningerne har i august 2019 redegjort for status på deres implementering af Sygefraværsstrategi 2020 og de dertilhørende redskaber. Efter drøftelse i det centrale samarbejdsorgan i KK (CSO) den 31. oktober 2019 forelægges midtvejsstatus for strategien for Økonomiudvalget.

Nye måltal for 2020-21
Forslag til nye måltal for sygefravær i 2020-21 forelægges Økonomiudvalget i december 2019.

Årsrapport om sygefravær for 2019
Økonomiudvalget forelægges Årsrapport om sygefravær i Københavns Kommune 2019 i marts/april 2020.

 

Søren Tegen Pedersen     /      Mads Grønvall          

 

Dagsordenspunkt 2: Halvårsstatus på sygefravær i Københavns Kommune 2019 (2019-0175480)

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 1. oktober 2019

Indstillingen blev taget til efterretning uden afstemning.