Regnskabsprognose for 2005 pr. oktober 2005

Økonomiudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde søndag den 1. januar 2006

ØU 519/2005

2.                   Regnskabsprognose for 2005 pr. oktober 2005

Økonomiforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget at

1.      Økonomiudvalget meddeler Revisionsdirektoratet, Borgerrådgiveren, Sundheds- og Omsorgsudvalget, Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget, og Miljø- og forsyningsudvalget, at indberetningen om forventet regnskab tages til efterretning.

2.      Uddannelses- og Ungdomsudvalgets indberetning om forventet regnskab for 2005 tages til efterretning med en bemærkning om, at udvalget skal anvise dækning for det forventede merforbrug i 2005. Det indstilles videre, at Børne- og Ungdomsudvalget senest januar 2006 skal aflevere en revideret prognose, der lever op til de fastsatte krav til økonomirapportering, hvor udvalget i budget 2006 vil anvise dækning for det resterende forventede merforbrug i 2005. I den forbindelse bedes udvalget foretage en opgørelse af de økonomiske konsekvenser af problemerne i budget 2006 og frem. Endelig indstilles, at Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen (pr. 1. januar 2006 Børne- og Ungdomsforvaltningen) i forlængelse af den endelige afrapportering for merforbruget i regnskab 2004 skal fremlægge en plan for, hvordan økonomistyringen og budgetopfølgningen på udvalgets område kan forbedres.

3.      Kultur- og Fritidsudvalgets indberetning om forventet regnskab for 2005 tages til efterretning med en bemærkning om, at Kultur- og Fritidsudvalget senest den 3. februar 2006 skal fremsende en fornyet vurdering af merforbruget i KI,  med angivelse af hvordan udvalget vil anvise dækning for merforbruget.

4.      Bygge- og Teknikudvalgets indberetning om forventet regnskab for 2005 tages til efterretning med bemærkninger om, at det forventede underskud i KTK i 2005 kan finansieres af et internt lån til udvalget jf. Borgerrepræsentations beslutning BR 152/04.

5.      Økonomiudvalget tager tidsplanen for budgetopfølgningen for 2006 til efterretning, jf. bilag 1.

RESUME

Denne sag indeholder den samlede regnskabsprognose 2005 for Københavns Kommune baseret på årets tre første kvartaler. Prognosen viser, at:

·        Kommunen forventer et samlet mindreforbrug på den rammebelagte drift og anlæg på henholdsvis 208 mill. kr. og 1.053 mil. kr.

·        Den reelle kasse ventes på dette grundlag at udgøre 552 mill. kr. Den reelle kasse blev i regnskabsprognosen pr. juli 2005 blev opgjort til 927 mill. kr. I den reelle kasse var der ikke taget hensyn til mulige engangsudgifter på op til 50 mill. kr., som led ændringen af kommunens forvaltningsstruktur og udskillelsen af opgaver til staten. Den korrigerede kasse i juliprognosen kan således opgøres til 877 mill. kr. Budgetaftalen medførte, at den reelle kasse blev reduceret til med 277 mill. kr. til 600 mill. kr. Den reelle kasse opgøres i denne prognose til 522 mill. kr. Der er således sket et fald på 48 mill. kr. Faldet er sammensat af modsatrettede bevægelser bl.a. medfører sagen om bevillingsmæssige ændringer, der fremlægges parallelt med denne sag, et kassetræk på 37 mill. kr. Herudover indgår der i prognosen en mindre forværring af kommunens finansposter.

·        En del af stigningen 87 mill. kr. kan henføres til, at der er forudsat en korrektion af kommunens gældsafdrag således, at merudgifter til finansering af afdrag i denne prognose er forudsat finansieret af mindreudgifter /merindtægter på byfornyelse. Endvidere indgik der i den tidligere opgørelse en reservation af midler til overførsler fra 2004 til 2005, der ved en fejl var medtaget i opgørelsen to gange.

·        Kommunens langfristede gæld ventes ved udgangen af 2005 at udgøre 2,8 mia. kr.

·        På Uddannelses- og Ungdomsudvalgets område forventes et merforbrug på 93 mill. kr. inkl. merforbrug på 57 mill. kr. fra regnskab 2004, der er overført til 2005. Det indstilles i prognosen, at udvalget skal indsende en revideret prognose med anvisning af dækning af merforbruget i 2005 samt det igangværende arbejde med at afdække merforbruget i 2004 skal suppleres med en plan for, hvordan udvalget vil forbedre styringen fremadrettet.

·        På Kultur- og Fritidsudvalgets område forventes der et merforbrug på mindst 10 mill. kr. i 2005 i KI. Det indstilles i prognosen, at Kultur- og Fritidsudvalget senest den 3. februar 2006 skal fremsende en fornyet vurdering af merforbruget i KI,  med angivelse af hvordan udvalget vil anvise dækning for merforbruget.

·        Der forelægges en tidsplan for budgetopfølgningen i 2006 med forslag om ændring af regnskabsprognosernes hyppighed og kadence, jf. bilag 1.

Udviklingen i udvalgte nøgletal er sammenfattet i tabel 1.

Tabel 1. Udviklingen i nøgletal i regnskabsprognoserne for 2005

Der fremlægges parallelt med denne sag en sag om tidlig overførsel mellem årene og bevllingsmæssige ændringer. Sagen håndterer en række af de afvigelser, der optræder i prognosen.

SAGSBESKRIVELSE

Udvalgene har indberettet den fjerde og sidste regnskabsprognose for 2005. Denne sag indeholder den samlede regnskabsprognose for Københavns Kommune 2005. Prognosen viser, at kommunen som helhed ventes at få et mindreforbrug på 1.261 mill. kr. på de rammebelagte områder. Sammensætningen af mindreforbruget fremgår af tabel 2, og fordelingen på udvalg er vist i tabel 3.

Tabel 2. Forventet regnskab 2005 for Københavns Kommune.

[1] Tiltrådt af BR ultimo september 2005.

[2]  - angiver merudgift/mindreindtægt

Tabel 3. Udvalgenes, Borgerrådgiverens og Revisionsdirektoratets forventede afvigelser.

Noter: - angiver en merudgift/mindreindtægt.

* Finansposter for ØU omfatter også skatter- og udligning

Der fremlægges parallelt med prognosen en sag om tidlig overførsel af midler og bevillingsmæssige ændringer. I sagen håndteres en del af de afvigelser mellem budget og forvantet regnskab, der optræder i prognosen.

1. Muligheder og risici i det forventede regnskab for 2005

Regnskabsprognosen peger både på områder med særlige muligheder/styrker og områder, der udgør en potentiel risiko/svaghed for kommunens økonomi. I tabel 4 vises de områder, som Økonomiforvaltningen vurderer at være de væsentligste.

Tabel 4. Muligheder og risici i regnskabsprognosen pr. oktober 2005

1.1. Muligheder / styrker for kommunens økonomi

Kommunen har en sund økonomi

Regnskabsprognosen viser, at Københavns Kommune har en sund økonomi med mindreforbrug, hvor udgifterne ikke overstiger indtægterne, hvilket bl.a. ses af at der er et samlet mindreforbrug på drift og anlæg. Mindreforbrugene er dog ulige fordelt mellem udvalgene. En væsentlig del af mindreforbruget søges parallelt med regnskabsprognosen overført til 2006. Det må dog forventes, at der i det endelige regnskab for 2005 vil være et yderligere mindreforbrug, og dette kunne danne grundlag for en omprioritering i mellem udvalgene. Samtidig ventes kommunen at nå målene om, at udgifterne samlet set ikke må overstige indtægterne i budgettet, og at gælden skal ned.

Opsparing i daginstitutionerne

Daginstitutionerne under Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget har i de seneste år haft en opsparing på i størrelsesordenen 70 mill. kr. Dette giver en velkonsolideret økonomi, hvilket er en styrke for kommunen og giver institutionerne fleksibilitet i styringen og reducerer deres økonomiske sårbarhed. Området overføres til Børne og Ungdomsudvalget kommunen.

Færre kontanthjælpsmodtagere

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget forventer en mindreudgift til kontanthjælp på 109 mill. kr. som følge af et fortsat fald i antallet af kontanthjælpsmodtagere. Det øger kommunens råderum.

Ny regulering af vand og afløb under Københavns Energi

Det ventes, at der i 2006 indføres en ny regulering af vand og afløb, der giver kommunen mulighed for at sikre værdien af sine aktiver og kan give kommunen en øget finansiel fleksibilitet. Der ventes fremlagt en indstilling herom inden årsskiftet.

Afslutningen af salget af Københavns Energi – el

Salget af Københavns Energi (eldelen) ventes endeligt afsluttet i 2006, hvilket giver indtægter til kommunen. Det er politisk aftalt at arbejde for, at midlerne anvendes i København – primært til forbedringer af infrastruktur. Ifølge aftalen udmøntes midlerne til Metro Cityring efter aftale med staten og til afdrag på kommunens gæld.

1.2. Risici / svagheder

Økonomistyring i Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen

Regnskabsprognosen viser et merforbrug på driften på 93 mill. kr., og Økonomiforvaltningen vurderer, at der bør ske en forbedring af økonomistyringen og budgetopfølgningen udvalgets område. Der er risiko for, at det endelige regnskabsresultat kommer til at afvige betydeligt herfra. Se også udvalgsafsnittet nedenfor.

Merforbrug på hjemmeplejen

På hjemmeplejen ventes et merforbrug på 35 mill. kr., der dækkes af centrale puljer i Sundheds- og Omsorgsudvalget. Merforbruget skyldes problemer med at tilpasse kapaciteten til den demografiske udvikling. Der ventes også problem er med budgetoverholdelse på området i 2006. Se også udvalgsafsnittet nedenfor.

Forventet merforbrug på i Københavns Idrætsanlæg (KI)

Kultur- og Fritidsudvalget forventer et ikke ubetydeligt merforbrug (mindst 10 mill. kr.) på Købehavns Idrætsanlæg. Det er oplyst, at der er iværksat en række tiltag for at få overblik over økonomien i KI. Se også udvalgsafsnittet.

Merforbrug til førtidspension

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget har indrapporteret en forventet merudgift til førtidspension på 36 mill. kr. Merudgiften skyldes, at nedgangen i antallet af førtidspensionister har været mindre end forventet. Udviklingen mindsker kommunens råderum. 

Håndtering af lønbetalingerne af Accenture

Accenture har overfor Økonomiforvaltningen oplyst, at der i 2005 i alt pr. 30. september 2005 er bogført 10 mill. kr. der vedrører 2004., hvortil kommer yderligere 4 mill. kr. De i alt 14 mill. kr. vurderes af Accenture at være behæftet med en usikkerhed på plus/minus 15 mill. kr. primært som følge af gennemgang af pensioner og afstemning af løn.

Der er endvidere i 2005 foretaget rettelser vedrørende 2005 med en samlet driftseffekt på 9 mill. kr., hvilket betyder, at de bogførte lønudgifter i 2005 er 9 mill. kr. for lave. Uddannelses- og Ungdomsudvalget og Familie- og Arbejdsudvalget har til prgonosen fremhævet, at der fortsat er usikkerhed forbundet med deres forventede regnskab pga. sikkerhed på lønnen. 

Det skal bemærkes, at en række såkaldte debitorsager, hvor medarbejdere har fået for meget udbetalt, er under afklaring. Accenture har oplyst, at disse udgør 45 mill. kr. (i kommunens favør) for sager i Accenture regi. Herudover har forvaltningerne tilkendegivet, at der i forvaltningerne udestår debitorsager, som ikke er håndteret af Accenture, hvortil kommer afklaring af feriepengeområdet. Der forelægges snarest en sag for Økonomiudvalget med forslag til håndering af debitorsagerne.

3. Realvækst og langfristet gæld

Økonomiforvaltningen følger i 2005 op på realvæksten i kommunens vækst i serviceudgifter og udviklingen i den langsigtede gæld, der alle indgår som del af kommunens aftale med regeringen om økonomien for 2005. Væksten i det forventede regnskab 2005 i forhold til regnskab 2004 udgør i oktoberprognosen 1,8 pct. Der er ikke fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets side fastlagt retningslinier for, hvordan kommunerne skal følge op på vækstmålet, herunder om det skal ske på baggrund af regnskabstal eller budgettal.

Figur 1. Udviklingen i væksten i serviceudgifter i forhold til regnskab 2004

Som det fremgår af figur 2 har kommunens langfristede gæld været faldende i 2005 primært som følge af udskillelsen af Københavns Energi, hvor indfrielsen af tilgodehavender m.v. i forhold til kommunen betød at gælden blev reduceret med knap 4 mia. kr. Den langfristede gæld ventes i oktoberprognosen ultimo 2005 at udgøre 2,8 mia. kr. En del af gælden er nedbragt ved, at kommunen samtidig har overtaget forpligtelser vedr. tjenestemandspensionerm i Københavns Energi.

Figur 2. Udvikling i kommunens langfristede gæld 

4. Udvikling i aktiviteter og enhedspriser i forhold til budgettet

Økonomiforvaltningen har i 2005 fulgt udviklingen i aktiviteter og enhedspriser. Der har specielt været fokus på serviceområderne i henholdsvis Uddannelses- og Ungdomsudvalget, Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget og Sundheds- og Omsorgsudvalget. Der er primært tale om aktiviteter på de områder, der i budget 2006 er defineret som efterspørgselsstyrede områder.

Udvalgenes driftsbudgetter er på disse områder i varierende omfang underbygget med aktivitetsforudsætninger. Afvigelserne i aktivitet og enhedspriser har betydning for udvalgenes økonomi. Således kan der ud fra udvalgenes indberetninger beregnes et mindreforbrug på 179 mill. kr. på rammebelagte områder, hvor der er indmeldt aktiviteter og enhedspriser. Mindreforbruget er mindre end det konstaterede i prognosen.

Medtages udelukkende effekten af en større eller mindre aktivitet i forhold til den budgetterede aktivigtet og ikke afvigelser i enhedspriser, forventes der samlet leveret en lavere aktivitet for 32 mill. kr. end budgetteret.

I budgetopfølgningen i 2006 vil Økonomiforvaltningen have ekstra fokus på opfølgningen på aktiviteter og enhedspriser i forbindelse med indførelsen af den nye budgetmodel. Økonomiforvaltningen vil primo 2006 fremlægge et oplæg til efterregulering af aktivitetsforudsætninger i den nye budgetmodel, d.v.s. rammerne for overførslerne på det efterspørgselstyrede område. 

5. Likviditetsprognose

Københavns Kommune havde primo 2005 en kassebeholdning på 2.808 mill. kr. Kassebeholdningen forventes ultimo 2005 at udgøre 1.948 mill. kr.

Kommunens reelle kasse forventes ultimo året at udgøre 552 mill. kr. I den reelle kasse er kassebeholdningen fratrukket beløb, som Borgerrepræsentationen har disponeret over i budgetoverslagsårene 2006-2008. 

Økonomiforvaltningen har tidligere anbefalet en reel kasse på 6-700 mill. kr.  Anbefalingen bygger på, at kommunens kasse skal kunne fungere som buffer i forhold til ændringer i indtægter og udgifter som følge af stigende ledighed, ændringer i tilskuds- og udligningssystemet eller lignende.

Det er Økonomiforvaltningens vurdering, at den reelle kasse er i underkanten af hvad der er en passende størrelse set i forhold til kommunens størrelse.

Den reelle kasse ventes at udgøre 552 mill. kr. Den reelle kasse blev i regnskabsprognosen pr. juli 2005 opgjort til 927 mill. kr. I den reelle kasse var der ikke taget hensyn til mulige engangsudgifter på op til 50 mill. kr., som led ændringen af kommunens forvaltningsstruktur og udskillelsen af opgaver til staten. Den korrigerede kasse i juliprognosen kan således opgøres til 877 mill. kr. Budgetaftalen medførte, at den reelle kasse blev reduceret til med 277 mill. kr. til 600 mill. kr. Den reelle kasse opgøres i denne prognose til 552 mill. kr. Der er således sket et fald på 38 mill. kr. Faldet er sammensat af modsatrettede bevægelser bl.a. medfører sagen om bevillingsmæssige ændringer, der fremlægges parallelt med denne sag, et kassetræk på 37 mill. kr. Herudover indgår der i prognosen en mindre forværring af kommunens finansposter.

Udviklingen i den reelle kasse er vist i figur 3.

Figur 3. Udviklingen i den reelle kasse 2002-2005.

6. Kvartalsregnskabet pr. oktober 2005

Kvartalsregnskabet viser et samlet merforbrug på 15 mil. kr. Sammensætningen for udvalgene fremgår af tabel 5.

Tabel 5. Kvartalsregnskabs afvigelser

Noter: - angiver en merudgift/mindreindtægt.

* Finansposter for ØU omfatter også skatter- og udligning

Som det fremgår, er der et samlet mindreforbrug på de rammebelagte områder på 669 mill. kr. I juli var der et mindreforbrug på de rammebelagte områder på 444 mill. kr. ifht. kvartalsregnskabet.

På finansposter er en samlet afvigelse på 797 mill. kr. Afvigelsen stammer hovedsageligt fra Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget, primært som følge af

·        en fejl i en lønkørsel vedr. plejeløn på 223 mill. kr., som rettelig skulle have været driftsboført.

·        en formindsket kortfristet gæld på 221 mill. kr., der alt overvejende skyldes mellemregning mellem årene, som er udlignet i 2005.

På Bygge- og Teknikudvalget, primært betalinger af leverandørgæld på 251 mill. kr. bogført i 2004.

Udvalgene forventer ikke at afvigelserne påvirker udvalgenes regnskaber. Det har ikke været muligt at sandsynliggøre om alle bevægelserne i kvartalsregnskabet udlignes ved årsskiftet, hvorfor der er en risiko for at finansposterne påvirker kommunes regnskaber og dermed kommunens kasse beholdning negativt.

7. Indberetninger fra Revisionsdirektoratet, Borgerrådgiveren og udvalgene

Som bilag 2 vedlægges udvalgenes indsendte bidrag (aflæggerbordet).

Revisionsdirektoratet, Borgerrådgiveren, Sundheds- og Omsorgsudvalget, Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget og Miljø- og Forsyningsudvalget

Ovennævnte forventer at overholde deres rammebevilling for 2005.

Sundheds- og Omsorgsudvalgets forventer at overholde deres ramme for 2005, idet udvalget dog indberetter et forventet merforbrug på 9 mill. kr. på driften efter forventede overførsler af mindreforbrug fra 2005 til 2006. Økonomiforvaltningen forudsætter, at Sundheds- og Omsorgsudvalget anviser dækning for et eventuelt merforbrug så det endelige regnskab for 2005 vil balancere.

For så vidt angår hjemmeplejen venter Sundheds- og Omsorgsudvalget et merforbrug på 35 mill. kr., der dækkes af centrale puljer. Merforbruget er et udtryk for at hjemmeplejeenhederne fortsat har vanskeligt ved at til passe sig til den demografiske udvikling. Sundhedsforvaltningen oplyser, at der er fokus på økonomistyringen, herunder forbedret ledelsesinformation og styrket kompetenceudvikling.

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget forventer at overholde deres ramme for 2005, idet udvalget dog indberetter et forventet merforbrug på 6 mill. kr. på driften efter forventede overførsler til 2006. Økonomiforvaltningen forudsætter, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget sikrer, at det endelige regnskab for 2005 kommer til at balancere. Et underskud på udvalget regnskab grundet tidlige overførsler, vil blive korrigeret i forbindelse med den endelige overførselssag.

Det indstilles, at Revisionsdirektoratets, Borgerrådgiverens, Sundheds- og Omsorgsudvalgets, Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets og Miljø- og Forsyningsudvalgets indberetninger om forventede regnskaber for 2005 tages til efterretning.

Økonomiforvaltningen har indberettet, at Økonomiudvalgets rammebevilling for 2005 kan overholdes.

Kultur- og Fritidsudvalget

Kultur- og Fritidsudvalget forventer et merforbrug på den rammebelagte drift på 3 mill. kr. svarende til manglende huslejeindtægt fra Vartov. Økonomiudvalget har besluttet, at der skal tages endelig stilling til finansieringen heraf i forbindelse med regnskab 2005, når det endelige merforbrug kendes, jf. ØU 252/05.

På Kultur- og Fritidsudvalgets område forventes der et mindreforbrug på mindst 10 mill. kr. i 2005 grundet budgetoverskridelser i KI. Merudgifterne er opdaget i forbindelse med kommunaliseringen af KI. Det blev med indstillingen om komunalisering vedtaget, at udgifterne forbundet med kommunaliseringen skulle afholdes indenfor Kultur- og Fritidsforvaltningens egen budgetramme.

Det indstilles derfor, at Kultur- og Fritidsudvalgets indberetning om forventet regnskab for 2005 tages til efterretning med en bemærkning om, at Kultur- og Fritidsudvalget senest den 3. februar 2006 skal fremsende en fornyet vurdering af merforbruget i KI,  med angivelse af hvordan udvalget vil anvise dækning for merforbruget.

Uddannelses- og Ungdomsudvalget

Uddannelses- og Ungdomsudvalget har rapporteret et forventet merforbrug på 36 mill. kr., hvortil kommer et merforbrug på regnskab 2004 på 57 mill. kr., som er overført til 2005. Dette giver et forventet merforbrug på den rammebelagte drift på 93 mill. kr.

De foreløbige undersøgelser af merforbruget peger blandt andet på, at der er ændret administration på ferieområdet, og at der har været en række fejl i lønadministrationen, jf. bilag 3. Forklaringerne vil blive verificeret yderligere i det videre arbejde.

I regnskabsprognosen pr. oktober peger Uddannelses- og Ungdomsudvalget i deres prognose på en række forhold, der kan være med til at forklare merforbruget. Der er dog betydelige usikkerheder forbundet med disse forhold, ligesom der ikke i prognosen er foretaget en vurdering af mer- og mindreforbrug som følge af de fleste af disse.

Det er Økonomiforvaltningens vurdering, at der er tale om et betydeligt merforbrug, og det bør som led i undersøgelsen af merforbruget vurderes, om der er tale om en permanent ubalance i udvalgets økonomi.

Uddannelses- og Ungdomsudvalgets regnskabsprognose bør derfor følges op med yderligere initiativer fra udvalgets side – både på kort sigt for at få en sikker opgørelse af det forventede regnskab og angivelse af modgående poster - og på længere sigt for at opnå en bedre økonomistyring og budgetopfølgning på udvalgets område, jf. nedenfor. Ligeledes bør udvalget opgøre, hvilke økonomiske konsekvenser problemerne har for budget 2006 og frem.

Det indstilles, at Uddannelses- og Ungdomsudvalgets indberetning om forventet regnskab for 2005 tages til efterretning med en bemærkning om, at udvalget skal anvise dækning for det forventede merforbrug i 2005. Det indstilles videre, at Børne- og Ungdomsudvalget senest januar 2006 skal aflevere en revideret prognose, der lever op til de fastsatte krav til økonomirapportering, hvor udvalget i budget 2006 vil anvise dækning for det resterende forventede merforbrug i 2005. I den forbindelse bedes udvalget foretage en opgørelse af de økonomiske konsekvenser af problemerne i budget 2006 og frem. Endelig indstilles, at Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen (pr. 1. januar 2006 Børne- og Ungdomsforvaltningen) i forlængelse af den endelige afrapportering for merforbruget i regnskab 2004 skal fremlægge en plan for, hvordan økonomistyringen og budgetopfølgningen på udvalgets område kan forbedres.

Bygge- og Teknikudvalget

Bygge- og Teknikudvalget forventer et mindreforbug på 45 mill. kr. vedrørende Byggeri & Bolig, som primært skyldes øgede indtægter fra byggesagsgebyrer. Det er aftalt, at merindtægter vedr. byggesagsgebyrer disponeres af forligskredsen. Indtægterne i budgettet for 2005 er i forbindelse med budgetforliget (BR 429/05) hævet med 40 mill.kr. Denne korrektion vil medføre, at den reelle budgetafvigelse forventes at være på 4 mill.kr. Hertil bidrager besparelser på hovedsageligt lønninger, på ca. 2 mill.kr. og merindtægter for stadskonduktørarbejder på 3 mill. kr.. Økonomiforvaltningen vil frem mod regnskabet følge udviklingen i merindtægterne fra byggesagsgebyrer med henblik på at Bygge- og Teknikudvalgets overførslesadgang reguleres herfor.

Bygge- og Teknikforvaltningen har modtaget et erstatningskrav mod RIA fra Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen på 12 mill.kr. Bygge- og Teknikforvaltningen udarbejder en redegørelse til Økonomiforvaltningen om mulige økonomiske konsekvenser af denne og eventuelle andre kommende erstatningssager mod RIA.

Bygge- og Teknikudvalget har i forbindelse med behandlingen af budgetopfølgning 3. kv. 2005 besluttet, at "BTU overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler, at den andel af KTK's forventede underskud der vedrører håndværksområdet (18 mill.kr.) og som ligger ud over et forventet disponibelt resultat i Bygge- og Teknikforvaltningen på 4,5 mill.kr., dækkes over det forventede provenu ved salget af Ragnhildgade 1. Det forventede beløb gives i forbindelse med regnskabsafslutningen og mellemfinansieres over kommunekassen indtil salget er realiseret." (BTU 606/2005). Borgerrepræsentationen har besluttet, at de samlede omkostninger forbundet med lukningen af håndværksområdet i KTK, herunder et ekstraordinært driftsunderskud i KTK i 2005, skal finansieres indenfor de 54 mill. kr. der er afsat til formålet. Merudgifter herudover skal afholdes af Bygge- og Teknikudvalgets egen ramme. Merudgifter i 2005 kan eventuelt finansieres gennem et internt lån til udvalget i henhold til BRs beslutning (BR 152/2004).

8. Tidsplan for budgetopfølgningen 2006 – 3 regnskabsprognoser i stedet for 4

Regnskabsprognoserne har hidtil været indberettet fire gange om året, i januar (dog kun forventet regnskab), april, juli og oktober.

I forbindelse med Revisionsdirektoratets undersøgelse af kommunens generelle økonomistyring har forvaltningerne blandt andet påpeget, at januarprognosen bør afskaffes, og at de øvrige prognoser ikke er hensigtsmæssigt placeret i året.

Da januarprognosens forventede regnskab i 2006 på grund af budgetomlægningen har begrænset informationsværdi, foreslås denne således afskaffet. Juliprognosen foreslås afløst af en augustprognose baseret på årets første syv måneder primært af hensyn til sommerferien.

Der foreslås således, at der i 2006 følges op på budgettet tre gange, i april, i august og i oktober. Økonomiudvalget vil tre gange om året få et overblik over kommunens økonomi, og der er mulighed for at rette op på problemer i tide og omprioritet. De tre opfølgninger i forvaltningerne vurderes ikke at indebære en forringelse af den sammenhængende økonomistyring.

Det indstilles, at Økonomiudvalget tager tidsplanen budgetopfølgningen for 2006 til efterretning, jf. bilag 1.

ØKONOMI

Se ovenfor.

MLJØVURDERING

Regnskabsprognosen har ingen miljømæssige konsekvenser.

HØRING

Tidsplanen for budgetopfølgningen for 2006 har været til høring i forvaltningerne, og de indkomne bemærkninger er indarbejdet.

ANDRE KONSEKVENSER

Ingen.

BILAG

Bilag 1. Tidsplan for budgetopfølgningen i 2006.

Bilag 2. Udvalgenes og Revisionsdirektoratets samt Borgerrådgiverens indberetninger (fremlægges på aflæggerbordet).

Bilag 3. Status for unde rsøgelse af merforbrug i Uddannelses- og Ungdomsudvalgets regnskab for 2004.

Bjarne Winge                                         

                                                                 /                     Henrik Plougmann Olsen