Regler for brug af byens faciliteter
Som bruger af Kultur- og Fritidsforvaltningens kultur- og fritidslokationer er du med til at skabe det liv og fællesskab, der gør dem mangfoldige, udfordrende og lærerige at besøge, og som er en stor del af deres DNA.
Der er vide rammer og højt til loftet i forhold til, hvordan du kan bruge lokationerne. Det gælder også, når du benytter vores lokationer til debatarrangementer om udenrigspolitiske forhold og humanitære indsamlinger.
Vi har i denne FAQ samlet de hyppigste spørgsmål om, hvilke regler og retningslinjer der gælder, hvis du ønsker at afholde debatarrangementer om udenrigspolitiske forhold og lave humanitære indsamlinger i byens kultur- og fritidslokationer. Du finder også svar på, hvad du må og ikke må i vores lokaliteter, hvis du modtager tilskud fra Kultur- og Fritidsforvaltningen.
Denne information om de gældende regler om brug af byens faciliteter (FAQ) erstatter den tidligere kommunikation herom, jf. forvaltningens brev af 24. juni 2024.
Spørgsmål og svar om debatarrangementer og humanitære indsamlinger
Fold alle ud
Må jeg holde et debatarrangement om udenrigspolitiske forhold?
Du er velkommen til at bruge vores lokationer til at holde debatarrangementer om udenrigspolitiske forhold.
Det er din grundlovssikrede ytringsfrihed at debattere udenrigspolitik. Dog er denne ytringsfrihed ikke ubegrænset. For eksempel kan ytringer, der opfordrer til vold, truer offentlig sikkerhed, krænker andres privatliv, er ærekrænkende eller udgør hadefuld tale, straffes efter straffeloven. Og i folkeoplysningsloven er der forbud mod at låne lokaler ud til foreninger, der modarbejder eller underminerer demokratiet mv.
Du skal betale leje for det lokale mv., du benytter til et debatarrangement. Prisen afhænger af, hvem du er, f.eks. privatperson, forening eller erhvervsdrivende.
I denne FAQ kan du under spørgsmålet om pris- og brugertyper se, hvad der gælder for dig.
På webportalen Book Byen kan du se alle vores kultur- og fritidslokationer og reservere dem.
Er der forskel på, om jeg afholder et debatarrangement som privatperson eller forening?
Der er som udgangspunkt ikke forskel på, om du er privatperson eller en forening, når du benytter vores kultur- og fritidslokationer til et debatarrangement, f.eks. om udenrigspolitiske forhold. Du skal blot dokumentere, at du ikke bruger lokationen som erhvervsdrivende. Foreninger kan dokumentere dette via foreningens vedtægter.
Hvis du er erhvervsdrivende, skal du nemlig betale markedsleje, hvis du vil afholde et debatarrangement i kommunens lokationer.
Hvad skal jeg betale for at bruge forvaltningens lokationer til et debatarrangement om udenrigspolitiske forhold?
Hvis du ønsker at leje en lokation til et debatarrangement, afhænger prisen af, hvem du er, f.eks. privatperson, forening eller erhvervsdrivende. Der er tre typer priser:
Takstpris – en fast pris, der er politisk bestemt
- Gælder for f.eks. privatpersoner, der vil leje mødelokaler.
- Foreninger betaler også takstpris, medmindre de varetager kommunale opgaver, f.eks. kulturelle opgaver som musikaktiviteter, teatervirksomhed mv., hvor de betaler kostpris, se nedenfor.
Kostpris – dækker kommunens udgifter til lejemålet
- Gælder for f.eks. statsanerkendte fri- og privatskoler samt ved intern brug i kommunen.
- Foreninger med kommunale opgaver, f.eks. kulturelle opgaver som musikaktiviteter, teatervirksomhed mv., betaler også kostpris.
Markedspris – den pris, der svarer til tilsvarende kommercielt udbudte lokaler
- Betales af erhvervsdrivende og offentlige myndigheder (f.eks. ministerier og andre kommuner).
- Gælder også, hvis en forening eller organisation bruger lokationerne til opgaver, der ikke er kommunale, f.eks. en humanitær indsamling.
Særlige tilfælde
- Folkeoplysende foreninger betaler et gebyr. Københavns Kommune indførte i 2019 et gebyr for folkeoplysende foreningers brug af lokaler. Gebyret er hjemlet i folkeoplysningsloven.
Hvis du ønsker flere oplysninger om priserne for leje af lokaler mv. i Kultur- og Fritidsforvaltningen, ser du det på Book Byen - lej nemt baner og lokaler i København (eksternt link). Her kan du læse mere om pristyper og brugertyper og finde ud af, hvad der gælder for dig.
Jeg kommer fra en folkeoplysende forening. Hvad må jeg?
Som folkeoplysende forening planlægger og tilrettelægger du selv foreningens aktiviteter og indholdet af disse inden for lovens rammer og de fastsatte retningslinjer i Københavns Kommunens tilskudsmodel. Du finder reglerne nedenfor.
På folkeoplysningsområdet stilles der som udgangspunkt ikke herudover krav til foreningernes aktiviteter. Foreningerne må f.eks. gerne afholde et debatarrangement med udenrigspolitisk indhold, ligesom de gerne må lave humanitære indsamlinger, da rammerne for foreningens aktiviteter vurderes efter folkeoplysningslovgivningen (se herom denne FAQ om humanitær humanitære indsamlinger i et kulturhus).
Læs mere om oplysninger om retningslinjer og lovgrundlag for folkeoplysende foreninger.
Hvis din folkeoplysende forening også har en brugsaftale med Kultur- og Fritidsforvaltningen, finder du oplysninger herom i denne FAQ.
Jeg modtager tilskud i form af retten til at bruge kommunens lokaler (brugsaftale). Hvad må jeg?
Som tilskudsmodtager med en brugsaftale har du en eksklusiv brugsret til det/de lokaler, som er aftalt.
De lokaler, der er omfattet af din brugsaftale, må bruges til aktiviteter, som kommunen lovligt kan varetage.
Du må gerne afholde et debatarrangement med udenrigspolitisk indhold i de lokaler, der er omfattet af din brugsaftale. Det er din grundlovssikrede ytringsfrihed at debattere udenrigspolitik. Dog er denne ytringsfrihed ikke ubegrænset. For eksempel kan ytringer, der opfordrer til vold, truer offentlig sikkerhed, krænker andres privatliv, er ærekrænkende eller udgør hadefuld tale, straffes efter straffeloven. Og i folkeoplysningsloven er der et forbud mod lokaleudlån til foreninger, der modarbejder eller underminerer demokrati mv.
Jeg modtager tilskud til aktiviteter, som ikke foregår i kommunens lokaler. Hvad må jeg?
Ved en sådan tilskudsaftale om aktivitetsstøtte har du en aftale med kommunen, som er øremærket lovlige kommunale aktiviteter, som f.eks. en koncert mv., uden at aktiviteterne finder sted i kommunens lokaler.
Så længe tilskuddet bliver brugt til de øremærkede aktiviteter, må du gøre, hvad du vil indenfor lovens rammer, herunder også debattere udenrigspolitiske forhold.
Det tilskud, du får fra kommunen, må dog ikke bruges til andre formål end de aktiviteter, du har aftalt med kommunen.
Må jeg gerne lave en humanitær indsamling i et kulturhus?
Du er velkommen til i byens kulturhuse og øvrige lokationer at lave humanitære indsamlinger, f.eks. en støttekoncert for Gaza, hvis du betaler markedsleje. Du kan et andet sted i denne FAQ finde svar på, hvad markedsleje er.
Folkeoplysende foreninger planlægger og tilrettelægger selv deres aktiviteter og indholdet af disse inden for folkeoplysningslovens rammer og de fastsatte retningslinjer i Københavns Kommunens tilskudsmodel. På folkeoplysningsområdet stilles der som udgangspunkt ikke herudover krav til foreningernes aktiviteter. Foreningen må f.eks. gerne lave en humanitær indsamling, da rammerne for foreningens aktiviteter vurderes efter folkeoplysningslovgivningen.
Hvis du laver en humanitær indsamling, skal du være opmærksom på, at indsamlingen skal være godkendt af Indsamlingsnævnet. Hos Indsamlingsnævnet kan du læse mere om, hvilke regler der gælder for indsamlinger, og søge om tilladelse til at stå for en indsamling.
Læs mere om Indstillingsnævnet (eksternt link).
Som det fremgår af linket, gælder reglerne om indsamlinger, hvis du beder om bidrag, støtte eller donationer til et forud angivet formål.
Kommunerne og udenrigspolitik
Der er vide rammer og højt til loftet i forhold til, hvordan du kan bruge forvaltningens lokationer, så længe det er indenfor lovens rammer og ordensregler på Københavns Kommunes kultur- og fritidslokationer. Det gælder også, når du benytter forvaltningens lokationer til debatarrangementer om udenrigspolitiske forhold og humanitære indsamlinger.
Ifølge loven er det staten, der varetager udenrigspolitik. Derfor må kommunerne ikke være afsender af en udenrigspolitisk meningstilkendegivelse, dvs. en ytring, der fremstår som kommunens mening om fremmede staters dispositioner.
Når du afholder et debatarrangement om udenrigspolitiske forhold i kommunens kulturhuse og øvrige lokationer, er der en risiko for, at udefrakommende vil opleve arrangementet som kommunalt. Hvis dette er tilfældet, bør du som arrangør tydeliggøre, at det ikke er udtryk for en tilkendegivelse fra kommunens side, men derimod er deltagernes tilkendegivelse.