§ 18-særpulje til Pulje til mentorprojekt for udsatte og sårbare børn 2025-2028

Frivillige sociale organisationer kan nu og indtil mandag den 21. oktober 2024 kl. 12.00 søge om midler til mentorprojekt for udsatte og sårbare børn for perioden 2025-2028.

Med Budgetaftalen 2025 blev der afsat 0,4 mio. kr. årligt til en særpulje vedr. mentorprojekter for udsatte og sårbare børn i perioden 2025-2028. 

Frivillige sociale organisationer kan derfor nu søge om midler til et mentorprojekt, hvor udsatte og sårbare børn bliver tildelt en ung rollemodel med henblik på at styrke barnets trivsel i årene 2025, 2026, 2027 og 2028. Midlerne uddeles via en særpulje efter § 18 i serviceloven. Det er en betingelse for at søge puljen, at der er frivillige tilknyttet indsatsen.

Målgruppen for mentorprojektet er udsatte børn fra familier med få ressourcer, som har svært ved at indgå i sociale netværk. Barnet kan have vanskeligt ved at få venner og have fritidsinteresser, kan være udsat for mobning og/eller har svært ved at klare sig i skolen fagligt og socialt. 

Uddeling af midler til brug i 2025-2028

Socialudvalget uddeler 0,4 mio. kr. årligt i årene 2025, 2026, 2027 og 2028, som frivillige sociale organisationer kan søge til Mentorprojekt for udsatte og sårbare børn i Københavns Kommune. Puljen har til formål at øge udsatte og sårbare børns netværk og deltagelse i skole- og fritidsaktiviteter gennem en frivillig mentorstøtte.

Enkeltpersoner eller kommunale tilbud kan ikke søge. 

Socialudvalget træffer afgørelse om, hvilke ansøgninger, der opnår økonomisk støtte. 

I vurderingen af ansøgningerne lægges der vægt på, hvorvidt projektet lever op til følgende kriterier:

  • Ansøgninger, som er målrettet målgruppen af børn som har få ressourcer og svært ved at indgå i sociale netværk
  • Ansøgninger, hvor mentorstøtten ydes ugentligt af en frivillig mentor i minimum 1 år, dvs. at den frivillige mentor og barnet mødes på ugentlig basis
  • Ansøgninger, hvor mentorstøtten bidrager til at styrke barnets trivsel og sociale udvikling.
  • Ansøgninger, hvor mentorstøtten giver barnet opbakning til dets skolegang
  • Ansøgninger, hvor mentorstøtten er med til at introducere barnet til det lokale fritids-, forenings- og kulturliv
  • Ansøgninger, hvor mentorstøtten bidrager til at skabe sjove og lærerige oplevelser for barnet gennem sociale relationer og aktiviteter
  • Ansøgninger, der klart beskriver hvilke aktiviteter, som foreningen forventer at afholde for tilskuddet, samt de forventede resultater af disse aktiviteter
  • Ansøgninger der beskriver samarbejdet med Københavns Kommune
  • Ansøgninger fra foreninger, der har ydet en længerevarende solid indsats på det sociale område i København.

Ansøgningerne skal opfylde betingelserne for støtte efter servicelovens § 18. 

Du kan læse betingelserne for Støtte til frivilligt socialt arbejde § 18 her

Ansøgningsskema

Ansøgere skal anvende ansøgningsskemaet, der findes nedenfor på siden.

Ansøgningsskemaet skal sendes via linket 'skriv sikkert' nederst på siden her, med følgende tekst i emnefeltet ”Ansøgning til særpulje vedr. mentorprojekt for udsatte og sårbare børn 2025-2028”. 

Husk at have dit MitID Erhverv/medarbejdersignatur klar, når du skal sende ansøgningen. 

Ansøgningsskema til § 18-særpulje til mentorprojekt for udsatte og sårbare børn 2025-2028

Ansøgningsfrist

Ansøgningsfristen er mandag den 21. oktober 2024 kl. 12.00. 

Ansøgninger, der modtages efter ansøgningsfristens udløb, vil ikke blive taget i betragtning.

Ansøgere kan forvente at modtage svar fra Socialforvaltningen i december 2024.

Har du spørgsmål?

Har du spørgsmål til ansøgningsprocessen eller andet, kan du kontakte § 18-sekretariatet på telefon 2053 6156 eller på mail til paragraf18@kk.dk

I Københavns Kommune kommunikerer vi sikkert for at beskytte dine data over for uvedkommende personer. Skriftlige henvendelser skal derfor ske gennem kontaktboksen her på siden. 

Når du sender post til os, skal du have dit MitID Erhverv/medarbejdersignatur klar. Henvendelser bliver besvaret gennem foreningens CVR-nummer og kan derfor findes i den digitale postkasse, som hører til foreningens CVR-nummer. 

Send din ansøgning via sikker post her

Socialpolitik og Udvikling

1577 København V