Støtte til teater på pleje- og aktivitetscentre
Alle puljemidler er uddelt for 2024. Der kan derfor ikke længere søges til forestillinger i 2024. Det er muligt at søge til forestillinger i 2025.
Puljen til teater på pleje- og aktivitetscentre uddeles til teateroplevelser til beboerne på Københavns Kommunens pleje- og aktivitetscentre. Puljen er med budgetaftalen for 2024 gjort varig, og der uddeles årligt ca. 400.000 kr. til teaterforestillinger.
Puljens finansiering er knyttet op på Statens Refusionsordningen og indebærer, at de enkelte forestillinger finansieres 50 % fra refusionsordningen og 50 % fra denne pulje.
Der kan derfor kun søges til refusionsgodkendte forestillinger, som kan findes på www.scenen.dk.
De teatre, der ønsker at være en del af ordningen, skal søge Kulturministeriets refusionsudvalg om refusionsgodkendelse, hvis de ikke allerede er godkendt.
Det enkelte pleje- og aktivitetscenter søger Scenekunstudvalget om tilskud til en ønsket teaterforestilling (senest 3 uger før Scenekunstudvalgets møder).
Ansøgning
- Pleje- og aktivitetscentre indsender udfyldt ansøgningsskema (findes herunder) og vedlagt forestillingsmateriale til udvalgssekretær for Scenekunstudvalget, Line Gluud, på lf9y@kk.dk.
- Ansøgningen skal være modtaget senest 3 uger før et udvalgsmøde (se frister og mødedatoer via link til højre)
- Midlerne fordeles på et møde i Scenekunstudvalget, hvorefter ansøger modtager svar på ansøgningen ca. en uge efter mødedato.
- Ved godkendt ansøgning, skal faktura fremsendes til udvalgssekretær efter afholdt forestilling, og PSP-element og artskonto vedlægges til udbetaling af bevilling.
Refusion hos Statens Refusionsordning
- Kommunale institutioner skal oprettes hos Teaterrefusion (Statens Refusionsordning). Dette gøres ved henvendelse til udvalgssekretær Line Gluud på lf9y@kk.dk.
- Refusion ansøges af institutionen direkte på www.teaterrefusion.dk senest 30 dage efter forestillingens afholdelse.
- Nødvendig dokumentation til ansøgning om refusion:
- Forestillingens titel
- Spilledato(er)
- Pris ekskl. moms
- Bilag (faktura i PDF)
- Publikumstal opdelt efter Børn 0-15 år, Unge 16-24 år og Voksne (skønnet eller optalt)
- Når ansøgningen er godkendt, udbetales refusionen.
Ansøgningsskema
For pleje- og aktivitetscentre
For teatre
Søg om at blive refusionsgodkendt hos Kulturministeriets refusionsudvalg: