Nattelivspuljen

Nattelivspuljen støtter projekter og særlige indsatser i Københavns natteliv.

Københavns Nattelivsudvalg har til opgave at bevilge støtte til projekter og særlige indsatser i Københavns natteliv ved minimum to årlige uddelinger af Nattelivspuljen. Der er afsat 1 mio. kr. årligt til Nattelivspuljen.

Ansøgningsfrister til Nattelivspuljen i 2025 er:

  • Den 24. januar 2025 (behandles i udvalget den 20. februar 2025)
  • Den 4. april 2025 (behandles i udvalget den 7. maj 2025)
  • Den 22. august 2025 (behandles i udvalget den 23. september 2025)

Ansøgninger til Nattelivspuljen sendes til Nattelivsudvalgets Sekretariat. Kontaktoplysninger på sekretariatet findes nederst på siden.

Ansøgningsvejledning

Inden du søger

Inden du søger om midler fra Nattelivspuljen, er det en god ide at orientere sig i grundlaget for Nattelivsudvalgets vurdering af ansøgningen og betingelserne for at komme i betragtning til at opnå støtte fra Nattelivspuljen.

Indgivelse af en ansøgning om støtte fra Nattelivspuljen skal ske ved udfyldelse af Nattelivspuljens ansøgningsblanket. Blanketten findes nederst på siden.

Betingelser for at opnå støtte:

  • Ansøgningen skal overholde ansøgningsfristerne
  • Ansøgningen skal indgives via Nattelivspuljens blanket
  • Projektet skal foregå i Københavns Kommune
  • Projektet skal være afviklet inden for det år, som ansøgningen indgives

Hvis ovenstående betingelser ikke overholdes, vil der blive meddelt administrativt afslag på ansøgningen.

Ansøgningen skal indeholde information om:

  • Projekttitel
  • Projektejer
  • Kontaktperson
  • Projektets geografiske placering
  • Slut- og startdato
  • Tidligere ansøgninger til Nattelivspuljen
  • Ønsket støttebeløb
  • Øvrige tilskud til projektet/medfinansiering
  • Projektbeskrivelse
  • Tids- og procesplan
  • Budget

Ansøgningsblanketten indeholder felter og vejledning til oplysning af ovenstående informationer.

I vurderingen af ansøgningen lægges vægt på følgende:

At ansøgningens formål er i overensstemmelse med visionen i den gældende restaurations- og nattelivsplan i Københavns Kommune.

Ansøgninger hvor projektejer bidrager med 50 pct. medfinansiering prioriteres. Kriteriet kan fraviges, såfremt ansøgningen vedrører realisering af et konkret initiativ i den gældende restaurations- og nattelivsplan. Medfinansiering kan også udmønte sig i arbejdstimer.

Ansøgninger indbragt af en lokal indsatsgruppe til løsning af konkrete udfordringer lokalt i nattelivet prioriteres.

Nattelivsudvalget prioriterer derudover:

  • Ansøgninger til projekter/indsatser, der har et bredt sigte og kan bidrage til en positiv udvikling af nattelivet i København. Enkeltstående arrangementer kan støttes, hvis de forventes at skabe en varig effekt og ikke blot giver bedre forhold for deltagerne til det enkelte event.
  • Ansøgninger til projekter/indsatser, der bidrager med at frembringe data og viden nattelivet i København til gavn for udvikling af nattelivsområdet.
  • Ansøgninger til projekter/indsatser, der bidrager med anbefalinger og konkrete værktøjer til udvikling af nattelivet i København.
  • Ansøgninger til projekter/indsatser, som skabes i samarbejde på tværs af forskellige aktører i Københavns natteliv.

Det bemærkes, at ansøgninger som falder inden for andre samlede fordelinger, som Festivalpulje, Megaeventpulje og kommunens musikaftaler, henvises til disse.

Eksempler på projekter/indsatser, der tidligere er støttet af Nattelivspuljen: 

  • Rapporten ”Diskrimination og grænseoverskridende adfærd i det københavnske natteliv” med 145.000 kr. (Alliance for et tryggere natteliv – Københavns Frie Promotere, Sex & Samfund og Copenhagen Pride)
  • Opstart af lokal indsats med Natteravne på Islands Brygge med 20.000 kr. (Foreningen Natteravnene på Islands Brygge)
  • Etablering af et tryghedsteam under Copenhagen Pride Week/rapport med erfaringer ift. tryghedsteams til arrangementer med 45.000 kr. (Copenhagen Pride)
  • Udvikling af awareness-politik og kompetencer/skriftlig rapport med erfaringer og værktøjer til at styrke awareness-arbejdet andre steder i Københavns natteliv med 100.000 kr. (Den Anden Side)

Myndighedstilladelser

Ansøgere til Nattelivspuljen selv skal indhente relevante myndighedstilladelser til ansøgningsformålet. Behandlingen af myndighedstilladelser til projekter med finansiering fra Nattelivspuljen behandles på samme vilkår som alle andre i Københavns Kommune.

Sådan bevilges og udbetales støtten

Nattelivsudvalget vurderer hver enkel ansøgning om konkrete projekter i forhold til de øvrige indkomne ansøgninger og ud fra det økonomiske råderum.

Hvis udvalget vælger at støtte et projekt, tildeles støtten som udgangspunkt via underskudsgarantier.

Underskudsgarantien udbetales helt eller delvist, når regnskabet for projektet er modtaget og godkendt af Nattelivsudvalgets Sekretariat.

Nattelivsudvalget kan i særlige tilfælde vælge at yde et tilskud i stedet for at udstede en underskudsgaranti.

Det skal bemærkes, at hvis man som ansøger får momsudgifter dækket, må momsbeløbet ikke medtages i regnskabet. Det er altid tilskudsansøgers/-modtagers ansvar at overholde gældende regler fra SKAT eller anden ordning om momsrefusion.

Om ophavsret i ansøgninger

Ansøgninger bliver offentliggjort på Københavns Kommunes hjemmeside (kk.dk) sammen med dagsordenen.  Derfor skal man sikre sig, at eventuelle ophavsretlige spørgsmål og lignende er afklarede, når ansøgningen bliver offentlig tilgængelig. Det kan f.eks. være brug af billeder, tegninger og fotos i ansøgningen, som man ikke har rettigheder til at anvende og offentliggøre mv.

Københavns Kommune forbeholder sig ret til at afkræve et eventuelt erstatningsbeløb, hvis kommunen bliver erstatningsansvarlig for en ophavsretskrænkelse i forbindelse med offentliggørelse af ansøgningen på kommunens hjemmeside.

Københavns Kommune behandling af dine persondata

Vis alle

Information om Københavns Kommunes behandling af persondata og dine rettigheder

Din ansøgning offentliggøres

Kort tid efter du har indsendt din ansøgning elektronisk vil du modtage en e-mail med kvittering for, at vi har modtaget din ansøgning. Hvis du ikke modtager kvitteringsmailen, skal du kontakte sekretæren for det respektive udvalg, for at få bekræftet din ansøgning er modtaget. Når ansøgningen skal behandles i fagudvalget, vil din ansøgning og eventuelle bilag blive offentliggjort på kommunens hjemmeside www.kk.dk/musik

Rettelser til din ansøgning:

Hvis der er fejl eller du skal have rettet noget i din ansøgning, kan du kontakte den ansvarlige sekretær for fagudvalget (fremgår af hjemmesiden, hvor du har ansøgt fra).

Fortrolige og følsomme personoplysninger

Din ansøgning må ikke indeholde fortrolige og personfølsomme oplysninger, så som personnummer, helbredsoplysninger, politisk/religiøst tilhørsforhold eller lignende. Hvis det er vigtigt for forståelsen af din ansøgning, at du medtager fortrolige eller følsomme personoplysninger, er det vigtigt du kontakter den relevante sekretær forud for indsendelsen, så din ansøgning kan blive håndteret korrekt. Kontaktoplysninger fremgår nederst på hjemmesiden på selve udvalgets side.

Sådan behandler Københavns Kommune dine oplysninger:

Identitet og kontaktoplysninger

Københavns Kommune

Borups Allé 177

2400 København NV

mod CVR-nr.: 64942212

Københavns Kommune er dataansvarlig for behandlingen af dine personoplysninger.

Generelle spørgsmål om blanketten kan rettes til den respektive sekretær for fagudvalget, du søger støtte fra. 

Kontaktoplysninger for Københavns Kommunes Databeskyttelsesrådgiver:

Københavns Kommunes Databeskyttelsesrådgiver

Intern Revision

Københavns Rådhus

Rådhuspladsen 1

1550 København K

Telefonnummer: 71745454

(Telefontider: tirsdag og torsdag fra kl.9-12)

Skriftlige henvendelser:

Kontakt databeskyttelsesrådgiveren via web formular på Københavns Kommunes hjemmeside www.kk.dk ("Om kommunen - Databeskyttelsesrådgiveren)

Formålene med den behandling, som personoplysningerne skal bruges til, og retsgrundlaget for behandlingen

Københavns Kommune behandler dine oplysninger i den politiske beslutningsproces.

Københavns Kommune behandler dine oplysninger på baggrund af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e.

Kategorierne af de indsamlede oplysninger:

For at opfylde ovenstående formål behandler Københavns Kommune alene almindelige personoplysninger såsom navn, adresse, postnummer, by, samt eventuelle oplysninger du måtte afgive i din ansøgning og tilhørende bilag.

Modtagere eller kategorier af modtagere af personoplysningerne:

Da din ansøgning vil blive offentliggjort på fagudvalgets hjemmeside www.kk.dk/musik og i forbindelse med den politiske beslutningsproces, vil dine oplysninger blive udbredt til en ukendt kreds af personer. Herudover vil Københavns Kommune i visse tilfælde selvstændigt videregive dine oplysninger til myndigheder, organisationer, virksomheder og personer, som vi skal kontakte i forbindelse med høring efter forvaltningsretlige krav.

Det tidsrum, hvor dine personoplysninger vil blive opbevaret:

Dine oplysninger og tilhørende ansøgning med bilag vil være tilgængelig på www.kk.dk/politik i forbindelse med den politiske beslutningsproces i 2 år. Desuden vil dine oplysninger blive opbevaret og journaliseret internt i Københavns Kommune, hvorefter de vil blive arkiveret efter arkivlovens bestemmelser.

Du har ret til at få indsigt i de personoplysninger, som Københavns Kommune behandler om dig, med visse undtagelser, der er fastsat i lovgivningen. Derudover kan du gøre indsigelse mod indsamling og videre behandling af dine personoplysninger. Du har herudover ret til berigtigelse af dine personoplysninger eller anmode Københavns Kommune om at begrænse behandlingen af dine personoplysninger.

Du kan også bede Københavns Kommune om at slette oplysninger om dig. I så fald vil dine oplysninger blive slettet i det omfang, som lovgivningen tillader. Københavns Kommune behandler som udgangspunkt kun oplysninger på baggrund af lovkrav, hvorfor kommunen kun i meget begrænset omfang kan imødekomme anmodninger om sletning.

Hvis du ønsker at gøre brug af dine rettigheder, som beskrevet ovenfor, er du velkommen til at kontakte Københavns Kommune (se kontaktoplysninger ovenfor).

I forbindelse med henvendelser vedrørende dine rettigheder, kan du blive bedt om at give tilstrækkelige oplysninger til, at din anmodning kan besvares. Din henvendelse vil blive besvaret hurtigst muligt og senest inden for en måned.

Retten til at indgive en klage til en tilsynsmyndighed

Hvis du er uenig i den måde, som Københavns Kommune behandler dine personoplysninger på, er du velkommen til at kontakte Københavns Kommune (se kontaktoplysninger ovenfor).

Du kan også indgive en klage til:

Datatilsynet

Borgergade 28, 5. sal

Dt@datatilsynet.dk

Kontakt Nattelivsudvalgets sekretariat

Nattelivsudvalgets Sekretariat

Kultur- og Fritidsforvaltningen

Nyropsgade 3

1602 København V