Legat til Stadens Forskønnelse og Almene Bedste

Søg et legat til kunst- og udsmykningsprojekter i det offentlige rum.

Legatet støtter projekter, der har til formål at støtte kunst- og udsmykningsprojekter i Københavns Kommune. Du kan under afsnittet ’betingelser for at søge’ læse om de uddybende kriterier for at søge legatet.

Ansøgningsperioden er hvert år fra den 1. august til 30. september, og legatet uddeles kun én gang årligt.

Formål

Legatet til Stadens Forskønnelse og Almene Bedste har til formål at støtte kunst- og udsmykningsprojekter i Københavns Kommune.

Tidligere uddelinger

Der er i 2021-2023 uddelt legatportioner mellem 52.000 kr. og 338.000 kr. til projekter.

I 2021 blev der uddelt 250.000 kr., i 2022 blev der uddelt 338.000 kr., og i 2023 blev der uddelt samlet 398.000 kr.

Eksempler på projekter, der har opnået støtte:

  • Opsætning af lysskulptur ved indgang til Sundholm
  • Restaurering af statuen Luna besøger Endymion.
  • Udstillingen The Lure of Local i Byparken i Ørestad
  • Skabelsen af to gavlmalerier og et dobbeltsidet murmaleri i det offentlige rum i Nordvest.
  • Etablering af værket KOM IND/KOM UD i viadukten ved Vigerslev Allé Station i samarbejde med Områdefornyelsen Kulbanekvarteret

Betingelser for at søge

Legatet uddeles i henhold til fire overordnede principper, hvoraf et eller flere skal være opfyldt:

  • Det involverende projekt, hvor der via inddragende, involverende og frivillige processer skabes kunst – og/eller grønne projekter.
  • Et højt profileret kunstprojekt, fortrinsvis i samarbejde med kunstfaglige institutioner, organisationer eller myndigheder. Kan også omfatte privatinitierede projekter
  • Indbudt projekt, hvor der etableres et samarbejde om et projekt med et af Områdefornyelses-sekretariaterne, boligselskaber og andre offentlige selskaber mv.
  • Udbud og konkurrence, hvor der via en konkurrence skabes en større, mere permanent udsmykning på et på forhånd udpeget sted.

Legatet kan også yde støtte til kommunens egne vedligeholdelsesforpligtigelser af kunstværker i byrummet.

Ansøgningen skal indeholde

En ansøgning til legatet skal indeholde:  

  • En projektbeskrivelse
  • Et specificeret budget indeholdende udgifter til løn og materialer
  • Oplysning om hvilke af legatets 4 formål, der søges støtte fra
  • En finansieringsplan
  • Om der er søgt og opnået støtte fra anden side og i så fald, hvor meget.

Sådan søger du

Du skal sende din ansøgning ved at bruge kontaktknappen længere nede på siden.

Sådan bevilges og udbetales legatet

Ansøgninger til legatet behandles af Kultur- og Fritidsudvalget. Alle ansøgere får svar fra Kultur- og Fritidsforvaltningen i november.

Fundats

Legatet hedder Legat til Stadens Forskønnelse og Almene Bedste, og af fundatsen fremgår:

”Udbyttet af legatkapitalen skal uddeles til formål vedrørende stadens forskønnelse og almene bedste.”

Kontakt

Sekretariat for Kunst og Historie

Sekretariat for Kunst og Historie

Stormgade 20

1555 København V

Kenni Antonsen

Kenni Antonsen

Stormgade 20

1555 København V