Forenings- og aftenskolepakken
Folkeoplysende foreninger og aftenskoler kan søge til at optimere eller forbedre faciliteter. Der kan søges til både offentlige og private faciliteter, der stilles til rådighed af Københavns Kommune (der kan ikke søges til private lokaler, hvor foreningen har eksklusivret til brugen af lokalet).
Der kan søges om at optimere eller forbedre faciliteter, så de er bedre egnet til folkeoplysende aktiviteter. Det kan være mindre eller større investeringer. Tidligere er der f.eks. søgt og givet tilsagn til etablering af depotrum, opsætning af basketballkurve, indkøb af musikanlæg m.m.
Det vigtigste er, at det, der søges til, løfter rammerne om de folkeoplysende aktiviteter.
Bemærk, at alle ansøgninger offentliggøres på Københavns Kommunes hjemmeside i forbindelse med Folkeoplysningsudvalgets møder.
Ansøgning og kriterier for forbedring af faciliteter
Fold alle ud
Hvem kan søge Forenings- og aftenskolepakken
Alle godkendte folkeoplysende foreninger og aftenskoler i Københavns Kommune kan søge om at optimere eller forbedre faciliteter i forhold til foreningens folkeoplysende aktiviteter.
Kriterier for ansøgning om forbedring af faciliteter
Folkeoplysende foreninger og aftenskoler kan søge om at optimere eller forbedre faciliteter i forhold til foreningens folkeoplysende aktiviteter.
- Der kan søges til udstyr, der løfter eller udvider de folkeoplysende aktiviteter.
- Hvis der ansøges til forbedring af faciliteter på et kommunalt anlæg eller et anlæg, hvor kommunen udbyder tider, skal anlægget være medunderskriver på ansøgningen.
- Der kan gives midler til indkøb af inventar, men der følger ikke driftsmidler med til vedligehold af inventar i Forenings- og aftenskolepakken.
- Der kan gives støtte til større redskaber, der opfattes som en fast del af faciliteten, og som det ikke kan forventes, at foreninger og aftenskoler medbringer fra gang til gang. Lette og personlige rekvisitter som f.eks. bolde, ketsjere, bat, ærteposer og violiner kan ikke støttes af Forenings- og aftenskolepakken.
- Puljen støtter ikke transport.
Ansøgningsform
Der er ikke noget formkrav til ansøgning, det kan være som mail eller PDF, alle ansøgninger sammenfattes i en oversigt, der fremlægges Folkeoplysningsudvalget, som herefter kan anmode om yderligere dokumenter efter behov.
Ansøgninger om forbedring af faciliteter skal indeholde:
- En kort beskrivelse af projektet, der ansøges til.
- En beskrivelse af, hvordan forbedringen understøtter de folkeoplysende aktiviteter.
- Et budget - herunder det præcise beløb inkl. moms, der ansøges om.
- En oversigt over hvilke foreninger og institutioner, der er med i ansøgningen.
Søges der til udstyr eller andet til opstilling/benyttelse på et anlæg, fx en given skole/idrætsanlæg, skal ansøgningen også indeholde dokumentation på aftale med ledelsen på det pågældende anlæg. Det kan være i form af en vedhæftet mail eller dokument, som bekræfter, at der er indgået en aftale.
Vær opmærksom på, at ansøgninger om større installationer/ophængning af udstyr i lofter kan kræve omfattende tekniske undersøgelser, som involverer flere kommunale enheder må forventes at tage længere tid at behandle, da disse oftest kræver større tekniske undersøgelser. - En kort beskrivelse fra foreningen/foreningerne om, hvilket behov forbedringen dækker.
- Et tidsestimat over gennemførelse af projektet.
Ansøgninger sendes til folkeoplysningspakken@kk.dk - ved modtagelse efter fristen, overføres ansøgningen til næstkommende ansøgningsrunde.
Alle ansøgninger bliver behandlet af Folkeoplysningsudvalget.
Ansøgningsfrister for 2025
- 12. januar - ansøgninger behandles på Folkeoplysningsudvalgets møde d. 18. februar 2025
- 6. april - ansøgninger behandles på Folkeoplysningsudvalgets møde d. 17. maj 2025
- 10. august - ansøgninger behandles på Folkeoplysningsudvalgets møde d. 16. september 2025
- 26. oktober (for midler i 2026) - ansøgninger behandles på Folkeoplysningsudvalgets møde d. 2. december 2025
Der kan forventes svar på ansøgninger senest 10 hverdage efter Folkeoplysningsudvalgets møde.