10.000 flere børn og unge i idrætsforeningerne frem mod 2027
DGI Storkøbenhavn, DIF og Københavns Kommune har indgået et samarbejde, der skal sikre, at endnu flere børn og unge bliver aktive i de lokale idrætsforeninger. Det er parternes ambition, at 10.000 flere børn og unge bliver medlem i en idrætsforening i perioden 2024-2027.
Samarbejdet handler blandt andet om at støtte og styrke idrætsforeningerne lokalt, så de kan rekruttere flere børn og unge og motivere dem ved at sikre, at de bliver en del af et attraktivt idrætsmiljø i deres hverdag.
Samarbejdet bygger på erfaringer og indsigter fra et lignende partnerskab i perioden 2020-2023, hvor antallet af københavnske børn og unge under 18 år, der er aktive idrætsforening, steg med mere end 13.000.