Når du bliver udskrevet

Når du bliver udskrevet fra et behandlingsforløb på en psykiatrisk afdeling, kan Københavns Kommune tilbyde dig forskellige støttetilbud.

Overgangen fra behandling til socialt tilbud

I Danmark er det psykiatriske system delt op i tre arbejdsområder:

Sygehuspsykiatrien

Sygehusenes opgave i forhold til psykisk sygdom er at tilbyde undersøgelse, diagnosticering og behandling ved indlæggelse.

Distriktspsykiatrien

En distriktspsykiatrisk enhed giver ambulant, tværfaglig psykiatriskbehandling og er etableret lokalt, men tilknyttet sygehuspsykiatrien. 

Læs mere om distriktspsykiatrien i Region Hovedstaden

Socialpsykiatrien

Socialpsykiatrien er kommunale tilbud, der gør det lettere at få hverdagen til at hænge sammen, efter en indlæggelse. Konkret er det fx botilbud, støtte fra en hjemmevejleder eller samværs- og aktivitetstilbud. Du kan se nogle af støttemulighederne til højre på siden.

Se tilbuddene i Socialpsykiatri København

Din sagsbehandler hjælper dig videre

I forbindelse med, at du bliver udskrevet, finder du - sammen med en sagsbehandler i et af Region Hovedstadens psykiatriske centre - ud af, hvad du har brug for.

Det kan være alt fra bolig eller hjemmevejledning til uddannelse, job eller kontanthjælp.

Herefter sender sagsbehandleren en ansøgning til de relevante enheder i Københavns Kommune, som hjælper dig videre.

Kontakt

Psykiatrienheden

Valdemarsgade 6

1665 København V

Åben modtagelse

Griffenfeldsgade 46
2200 København N
Telefon: 33 17 42 62

Åbningstid:

Mandag - fredag 10-15

Telefontid:

Mandag - fredag 10-13

Personlig henvendelse efter aftale

Valdemarsgade 6
1665 København V
Telefon: 33 17 68 96