Klippekort til ekstra hjælp og støtte - under 65 år

Klippekort er til dig, der får kommunal støtte til personlig pleje i hverdagen, og som samtidig enten har en indkøbsordning eller tøjvaskeordning, eller har et meget begrænset netværk.

Klippekortet giver dig en ekstra halv time om ugen sammen med en medarbejder fra hjemmeplejen.   

Det er dig, der vælger, hvad tiden på klippekortet skal bruges til. Afhængigt af, hvad du ønsker, kan det både være til sociale aktiviteter eller praktisk hjælp. Du kan for eksempel bruge den ekstra tid til at besøge familie og venner, en gåtur, rengøring, gå på café eller indkøb eller hyggeligt samvær med din nærmeste hjælper. 

Sådan kan du bruge klippekortet

Du kan bruge et klip hver uge eller vælge at gemme klip og dermed ”opspare” tid: 

  • en gang ugentligt en halv time 
  • en gang hver anden uge en time 
  • en gang hver fjerde uge to timer 

Du kan maksimalt opspare tre timers samlet hjælp. Aktiviteten skal kunne nås inden for den tid, du har sparet op. Du mister altså ikke dine klip efter seks uger, men du kan ikke spare mere op end tre timer. Vi gør alt for, at det er en hjælper fra din faste gruppe af medarbejdere, der deltager i din valgte aktivitet.  

Du kan ikke bruge klippekortet til håndværksmæssige opgaver eller havearbejde. 

Praktiske oplysninger

Transport  

Hvis du i forbindelse med brug af klippekortet uden for dit hjem har behov for særlig hjælp til transport, skal du bruge Movias kørselsordning. Du kan få mere at vide hos hjemmeplejen. 

Når du visiteres til personlig pleje, vurderer visitatoren om du kan få et klippekort. 

Sådan søger du