Når du har kontaktet kommunen

Når Borgercenter Børn og Unge får en henvendelse om en bekymring for et barn eller en ung - en såkaldt underretning - har vi pligt til at vurdere, om barnet kan have behov for særlig støtte. Det gør vi i langt de fleste tilfælde ved at tale med forældrene først. Her drøfter vi de bekymringer, der er for barnet eller den unge. Vi taler også om, hvordan forældrene selv oplever barnets eller den unges trivsel og udvikling. Vi vil også som udgangspunkt tale med barnet eller den unge. Hvis underretningen drejer sig om overgreb fra forældrenes side, skal vi tale med barnet, inden vi orienterer forældrene. 

Hvis Borgercenter Børn og Unge vurderer, at barnet eller den unge ikke har behov for særlig støtte, lukker vi sagen igen, og vi vil ikke foretage os yderligere. Vi er dog forpligtet til fortsat at opbevare underretningen, referat af samtaler, børne- og ungerådgiverens overvejelser m.m. Rådgivere er underlagt tavshedspligt.

Borgercenter Børn og Unge består af 5 lokale distrikter, der tilsammen dækker København. Det vil være distriktet i det område, hvor barnet eller den unge bor, der vil behandle sagen.

Når du får en sag i Borgercenter Børn og Unge, vil der næsten altid blive tilknyttet en børne- og ungerådgiver til din sag. Din rådgiver er den, der har ansvaret for din sag, koordinerer og er din primære kontakt i Borgercenter Børn og Unge.

Se videoen "Hvem behandler min sag" her.

Hvis Borgercenter Børn og Unge vurderer, at der muligvis er behov for særlig støtte, undersøger vi barnets situation nærmere. Det kan være i form af en afdækning eller en børnefaglig undersøgelse. Vi skal vurdere, om der er behov for særlig støtte til barnet/familien, samt hvilken støtte, der kan hjælpe bedst muligt.

En afdækning eller en børnefaglig undersøgelsen foregår i samarbejde med forældrene og barnet. Vi ser fx på barnets udvikling og adfærd, familieforhold, skoleforhold, sundhed, fritidsforhold, venskaber, mv. Efter aftale med forældrene, taler vi også med andre personer omkring barnet, fx en lærer, en pædagog eller familie.

Den børnefaglige undersøgelse skal ifølge loven være færdig senest fire måneder efter, at vi har modtaget en henvendelse om, at nogen er bekymret for et barn. Barnet/familien kan også få støtte, inden afdækningen eller den børnefaglige undersøgelse er færdig.

Hvis undersøgelsen viser, at barnet ikke har behov for særlig støtte, lukkes sagen. Selvom sagen lukkes, har familien mulighed for at få rådgivning hos borgercentrets familie- eller ungerådgivning, hvis der er behov for det. Vi kan også hjælpe med at henvise til organisationer, hvor man kan få hjælp.

Se videoen "Hvad er en børnefaglig undersøgelse" her. 

Hvis der er behov for særlig støtte, træffer vi afgørelse om, hvilken indsats vi fagligt vurderer, er det bedste for barnet eller den unge. En indsats kan eksempelvis være kontaktperson, psykologhjælp, aflastning eller anbringelse hos plejefamilie eller på døgninstitution. Er forældrene uenige i afgørelsen, har de mulighed for at klage. 

I forbindelse med afgørelsen om støtte, tager vi stilling til, om der er behov for en barnets plan eller en ungeplan. Planen skal beskrive konkrete mål for støtten, og hvordan der skal arbejdes for, at barnet eller den unge kan udvikle sig og trives. Hvis barnet eller den unge skal anbringes uden for hjemmet, skal vi altid udarbejde en barnets plan eller en ungeplan.

Efter støtten er sat i gang, vil den løbende blive tilpasset barnets eller den unges aktuelle behov. Ifølge loven skal vi senest vurdere indsatsen tre måneder efter, at den er iværksat. Derefter fastsættes opfølgningskadencen ud fra en faglig vurdering af sagens konkrete forhold.

Barnets eller den unges sag lukkes igen, når vi vurderer, at det ikke længere har brug for særlig støtte. En sag kan vare fra et par måneder til flere år.

Se videoen "Hvad er en handleplan" her.

Hvis du har forældremyndigheden over dit barn, har du en række rettigheder. De samme rettigheder gælder som udgangspunkt for børn og unge over 10 år:

Ret til bisidder eller partsrepræsentant: 

• Du må tage en anden person med til møderne med kommunen. Det kaldes en bisidder og kan fx være en ven eller et familiemedlem. Bisidderen må støtte dig, men ikke tale på dine vegne.
   
• Du kan også vælge at lade en anden tale din sag. Så deltager den anden i møder og træffer beslutninger på dine vegne eller sammen med dig. Det kaldes en partsrepræsentant. Du kan deltage på møder sammen med din partsrepræsentant, eller lade partsrepræsentanten deltage på dine vegne alene.

Ret til at blive hørt og få oplysninger om din egen sag: 

• Du har som part i en sag som udgangspunkt ret til at få indsigt i din egen sag og få adgang til at læse oplysningerne om dig selv. Dette kaldes aktindsigt.
• For at sikre dig den bedste mulighed for at varetage dine egne interesser, har du som udgangspunkt ret til at blive hørt ift. de oplysninger vi er i besiddelse af, inden der træffes afgørelse i din sag. Dette kaldes partshøring.
• Kommunen har notatpligt. Det betyder, at når vi modtager oplysninger, der er af betydning for en sags afgørelse, skal oplysningerne skrives ned og gemmes som en del af sagen. Du har ret til at få adgang til oplysningerne ved at søge om aktindsigt.
• Hvis vi kender navnet på den person, der har henvendt sig med en bekymring for dit barn (en såkaldt underretning), har du som udgangspunkt ret til at få oplyst navnet. Og du har altid ret til at få at vide præcis, hvad bekymringen handler om. 
• Det er kommunen, der har ansvaret for at undersøge din sag og for at indhente de oplysninger, som er nødvendige for at kunne træffe en korrekt afgørelse. Dette kaldes officialprincippet.

Ret til at klage: 

• Du har ret til at klage over vores afgørelser. Vi har pligt til at fortælle dig, hvilke muligheder du har for at klage.

Ret til tolk: 

• Hvis du ikke forstår tilstrækkeligt dansk, har du ret til tolkning under møderne. Fortæl os, hvis du har brug for tolk, så sørger vi for at bestille en.

Hvis man ikke har del i forældremyndigheden over sit barn, har man færre rettigheder:

• Man har ikke ret til at blive hørt, inden der træffes afgørelser. Man har som udgangspunkt heller ikke ret til at klage over afgørelserne.
• Hvis ens barn er anbragt, har man ret til at klage over afgørelser om ens samvær med barnet.
• Man har ret til at få at vide, hvordan det går med ens barn. Herunder en ret til at få udleveret dokumenter om barnets forhold, fx en skoleudtalelse eller dokumenter fra social- og sundhedsvæsenet. Det gælder dog ikke, hvis vi vurderer, at det vil være til skade for barnet. 
• Man har ret til at få udleveret det materiale i barnets sag, hvor ens navn eller person er nævnt.

Du kan læse mere om dine rettigheder og lovgrundlaget i Forvaltningsloven.

Se videoen "Hvad er dine rettigheder" her.

Du har altid ret til at klage over de afgørelser, Borgercenter Børn og Unge træffer i din sag.

Du kan klage ved at kontakte din sagsbehandler direkte. Du kan også skrive til Borgercenter Børn og Unge og sende din klage med sikker, digital post. Du skal bruge dit MitID til dette. Hvis du ønsker at klage, skal vi have modtaget klagen senest 4 uger efter, du har modtaget afgørelsen.

Når du klager over en afgørelse, undersøger vi din sag igen for, om vi kan give dig medhold i klagen og ændre afgørelsen. Vi skal behandle din klage og give dig svar senest inden 4 uger.

Hvis vi ikke giver dig medhold i din klage og ændrer vores afgørelse, sender vi din klage videre til Ankestyrelsen. Ankestyrelsen er en uafhængig klageinstans, der vil behandle din klage. Vi skal sende din klage videre til Ankestyrelsen senest 4 uger efter, at du har modtaget svar på din klage.

Når vi videresender en klage til Ankestyrelsen, så vedlægger vi de dokumenter, der er brugt ved vores afgørelse af sagen. Det kan fx være en ansøgning, økonomiske oplysninger, lægeerklæringer, journalnotater m.v. Ankestyrelsen sender dig straks en kvittering, når den har modtaget din klage fra os.  

Nogle sager kan ikke behandles af Ankestyrelsen. Det kan være, fordi klagefristen er overskredet, eller fordi Ankestyrelsen ikke kan tage stilling til det, klagen handler om. Hvis Ankestyrelsen ikke kan behandle sagen, får du besked om det hurtigst muligt.

Du kan altid spørge din rådgiver om mulighederne for at klage. 

Se videoen "Hvordan klager du over vores afgørelse" her.