Danskuddannelse til nyankomne udlændinge

Danskuddannelse tilbydes voksne udlændinge, som for nylig er kommet til Danmark.

Hvad er danskuddannelse?

Danskuddannelse er en uddannelse, hvor du lærer at forstå, læse, skrive og tale dansk. Uddannelsen tilbydes på tre forskellige niveauer – lige fra begynderniveau til øvet niveau.

Formålet med danskuddannelse er at give voksne udlændinge forudsætningerne for at klare sig i job, i uddannelse og som borgere i Danmark.

Din uddannelse afsluttes med både en skriftlig og mundtlig danskprøve.

Du lærer også om dansk kultur og samfundsforhold                    

Undervejs i din uddannelse lærer du også om danske samfundsforhold i bred forstand, herunder dansk kultur, og hvordan du skal begå dig på arbejdsmarkedet.

Sådan foregår undervisningen

Selve undervisningen foregår både på hold, i mindre grupper og som pararbejde. Der vil også være selvstændig opgaveløsning og lektier til forberedelse hjemmefra.

Har du et arbejde eller studerer du, kan du vælge mellem undervisning med fremmøde, ren online-undervisning eller blanding, som består af både fysisk fremmøde og online-undervisning.

Hvis er i job eller studerer, kan du også vælge mellem undervisning morgen, eftermiddag eller aften fra mandag til lørdag.

Danskuddannelsen er inddelt i moduler, og hvert modul afsluttes med en test.

Typiske spørgsmål om danskuddannelse

Vis alle

Hvad koster det at få danskuddannelse?

Danskuddannelsen er gratis.

Du skal dog betale et depositum på 2.000 kr., før du kan starte på undervisningen (dette gælder IKKE for au pairs og udlændinge, der er omfattet af et program efter integrationsloven).

Dit sprogcenter vil informere dig mere om betalingen af depositum, og hvilke betingelser der er for at få tilbagebetaling af depositummet.

Hvad hvis jeg får et arbejde?

Du kan fortsat tage danskuddannelse hos en privat sprogskole i din fritid.  Kontakt os i jobcentret, så finder vi den bedste løsning til dig.

Kan jeg holde pause fra undervisningen?

  • Hvis du får hjælp til forsørgelse, har du pligt til at deltage i den danskundervisning, som du er henvist til. Ellers kan du risikere at blive trukket i din ydelse. Kontakt jobcentret, hvis du er forhindret i at deltage i danskundervisning, fx på grund af sygdom, barsel mv.
     
  • Hvis du er selvforsørgende, har et arbejde eller er studerende, kan du godt holde pause fra undervisningen. Mens du holder pause, bruger du dog stadig af din ret til danskuddannelse. Du skal orientere dit sprogcenter om, at du planlægger at holde pause.

Hvornår kan jeg gå til danskprøve?

Du finder information om prøveterminer og gebyrer mv. på integrationsviden.dk.

Hvordan får jeg udleveret mit prøvebevis?

Hvis du har spørgsmål vedr. udlevering af prøvebevis, kan du kontakte Jobcenter København – Sprog og Integration . Se kontaktoplysninger nedenfor.

Kontakt

Jobcenter København - Sprog og Integration

Emdrupvej 72

2400 København NV

Åbningstider

Mandag

08:30 - 15:30

Tirsdag

08:30 - 15:30

Onsdag

08:30 - 15:30

Torsdag

08:30 - 15:30

Fredag

08:30 - 13:00

Telefontider

Mandag

08:30 - 15:30

Tirsdag

08:30 - 15:30

Onsdag

08:30 - 15:30

Torsdag

08:30 - 15:30

Fredag

08:30 - 13:00