Video: Kognitive og adfærdsmæssige følger efter en hjerneskade
Mange er ikke klar over, at man også kan få forskellige kognitive og adfærdsmæssige følger, når man bliver ramt af en hjerneskade. Det betyder, at ens tanker, følelser og adfærd kan være påvirket.
Det kan for eksempel give problemer med koncentrationen, indlæringen og hukommelsen, som knytter sig til de kognitive funktioner.
Disse tanker og følelser kan lede til ændret adfærd i form af nedsat impulsivitet, social inkompetence, reduceret empati og "kort lunte".
Hvis en person med en hjerneskade føler frustration og desperation, kan personen fx reagerer med vrede. Det skyldes, at al adfærd er et produkt af en følelse.
Video om kognitive og adfærdsmæssige følger efter en hjerneskade
Hør neuropsykolog Love Vesterager Martinus fortælle om, hvad der kan ske med de kognitive og adfærdsmæssige funktioner, når man får en hjerneskade samt hvordan følelser påvirker adfærd.
Hun forklarer også, hvordan ændringerne i følelser og adfærd både kan stamme fra hjerneskaden, den umiddelbare krise, man befinder sig i efter en skade, og ens grundlæggende personlighed.
Genoptræning og rehabilitering efter en hjerneskade
Efter en hjerneskade kan du have behov for forskellige former for genoptræning og rehabilitering. Formålet er, at du får samme eller flest mulige funktioner tilbage som før hjerneskaden.
Flere videoer om livet med en hjerneskade
Vi har samlet tolv, kort videoer, som kan gøre dig klogere på livet efter en hjerneskade. Der er også god viden at hente for dig som pårørende.