Kapeller på Københavns kirkegårde

Vælg mellem tre kapeller
I kan vælge mellem 3 kapeller på Københavns 5 kirkegårde:
- Søndre Kapel på Bispebjerg Kirkegård
- Nordre Kapel på Vestre Kirkegård
- Sundby Kirkegårds kapel
Uniformerede kapelbetjente hjælper jer til rette ved højtideligheden, og kapellerne er alle særligt indrettede til begravelseshandlinger.
Hold højtideligheden, som I ønsker det
Som pårørende behøver I ikke at føle jer bundet af traditionelle begravelsesritualer. I har mulighed for selv at tilpasse højtideligheden efter eget ønske.
Sådan booker du
Book ved at ringe til os på telefon 33 66 91 00, så aftaler vi tid og sted og hvad du i øvrigt har af ønsker til højtideligheden, fx aftaler om musik - orgel og sang.
Læs om kapellerne og hvornår en højtidelighed kan foregå
Fold alle ud
Hvornår kan højtideligheden foregå?
Højtideligheder fra Bispebjerg Kirkegårds Søndre Kapel og fra Sundby Kirkegårds Kapel kan afholdes tirsdag til lørdag kl. 11:00-11:30, 13:00-13:30 og 15:00-15:30.
Højtideligheder fra Vestre Kirkegårds Nordre Kapel kan afholdes tirsdag til fredag kl. 13:00-14:00.
Kontakt Københavns Kirkegårde på telefon 33 66 91 00 for at bestille tid.
Vær opmærksom på, at der er lukket for kapelhøjtideligheder på søn- og helligdage samt 1. maj, Grundlovsdag, Juleaftensdag og Nytårsaftensdag.
Søndre Kapel på Bispebjerg Kirkegård
Søndre Kapel rummer
- 48 siddepladser
- Kørestolsvenlige adgangsforhold
- Teleslynge
- To syvarmede kandelabre
- Elektronisk (kirke-)orgel
- Musikanlæg til CD, telefon og tablet
- Trækors, der kan stilles frem efter ønske
Se billede af salen ovenfor.
Der er ca. 12 parkeringspladser til følget bag kapellet.
Du kan bestille organist og sanger hos os, når du booker kapellet.
Ifølge Brandtilsynet må der max. være 50 personer i salen.
Sundby Kirkegårds kapelsal
Sundby Kirkegårds kapelsal rummer
- 64 siddepladser
- Kørestolsvenlige adgangsforhold
- Teleslynge
- Fast udsmykning i form af en række lys bag kisten
- Elektronisk orgel
- Musikanlæg til CD, telefon og tablet
Se billede af salen nederst på siden.
Der er ca. 20 parkeringspladser til følget foran og bagved kapellet.
Du kan bestille organist og sanger hos os, når du booker kapellet.
Ifølge Brandtilsynet må der max. være 150 personer i salen.
Store sal i Nordre Kapel på Vestre Kirkegård
Nordre Kapels store sal rummer
- 225 siddepladser opstillet som traditionelle kirkerækker
- Kørestolsvenlige adgangsforhold
- To syvarmede kandelabre
- Messingholdere på hver bænkerække til LED-lys eller blomster
- Nyrestaureret I.P. Henriksen-pibeorgel
- Korsmotivet, der kan tildækkes med gardin
- Musikanlæg (Thornton Axis 10 spors mixer). Trådløs mikrofon, musikafspilning via CD, Bluetooth, USB og kabel (6 indgange, også til fx sangmikrofon eller keyboard)
- Klokkeringning ved højtidelighed (kan fravælges)
Se billede af salen nederst på siden.
Der er ca. 12 parkeringspladser til følget foran kapellet.
Du kan bestille organist og sanger hos os, når du booker kapellet.
Ifølge Brandtilsynet må der max. være 300 personer i salen.
Find vej
GPS-koordinaterne for Søndre Kapel på Bispebjerg Kirkegård er 55.71296370418123, 12.52414624018987
GPS-koordinaterne for Sundby Kirkegårds kapelsal er 55.65673489755579, 12.61735294018688
GPS-koordinaterne for Nordre Kapel på Vestre Kirkegård er 55.661302336879295, 12.528306366263083
Se også vores kort over kirkegårdene med kapellernes beliggenhed


Kontakt
Kirkegårde og Krematorier
Frederiksborgvej 125