Book et kapel på Københavns kirkegårde

I kan både som troende og ikke troende bruge kommunens kapeller til at holde den højtidelighed, I ønsker, når I skal sige farvel til en nærtstående

Københavns Kommune driver tre kapeller.

Når I benytter et af de kapeller, som drives af Københavns Kommune, behøver I ikke at føle jer bundet af traditionelle begravelsesritualer. Her har I som pårørende mulighed for at tilpasse højtideligheden efter eget ønske.

Kapellerne er alle særligt indrettede til begravelseshandlinger, og uniformerede kapelbetjente hjælper jer til rette ved højtideligheden

Book et kapel ved at ringe til os på telefon 33 66 91 00.  Her aftaler vi også, hvad I ellers har af ønsker til højtideligheden, fx aftaler om musik.

Københavns Kommunes tre kapeller

Fold alle ud

Søndre Kapel på Bispebjerg Kirkegård

Højtideligheder fra Søndre Kapel kan afholdes tirsdag til lørdag på følgende tidspunkter:

  • 11:00-11:30
  • 13:00-13:30
  • 15:00-15:30

Søndre Kapel rummer

  • 48 siddepladser (ifølge Brandtilsynet må der max. være 50 personer i salen)
  • Kørestolsvenlige adgangsforhold
  • Teleslynge
  • To syvarmede kandelabre
  • Elektronisk (kirke-)orgel
  • Musikanlæg til CD, telefon og tablet
  • Trækors, der kan stilles frem efter ønske

Der er ca. 12 parkeringspladser til følget bag kapellet.

Se kort over Bispebjerg Kirkegård med placering af kapel (pdf)

GPS-koordinaterne for Søndre Kapel er 55.71296370418123, 12.52414624018987

Sundby Kirkegårds kapelsal

Højtideligheder fra Sundby Kirkegårds Kapel kan afholdes tirsdag til lørdag på følgende tidspunkter:

  • 11:00-11:30
  • 13:00-13:30
  • 15:00-15:30

Sundby Kirkegårds kapelsal rummer

  • 64 siddepladser (ifølge Brandtilsynet må der max. være 150 personer i salen)
  • Kørestolsvenlige adgangsforhold
  • Teleslynge
  • Fast udsmykning i form af en række lys bag kisten
  • Elektronisk orgel
  • Musikanlæg til CD, telefon og tablet

Der er ca. 20 parkeringspladser til følget foran og bagved kapellet.

Se kort over Sundby Kirkegård med placering af kapel (pdf)

GPS-koordinaterne for Sundby Kirkegårds kapelsal er 55.65673489755579, 12.61735294018688

Nordre Kapel på Vestre Kirkegård

Højtideligheder fra Nordre Kapel (store sal) kan afholdes tirsdag til fredag i tidsrummet kl. 13:00-14:00.

Nordre Kapels store sal rummer

  • 225 siddepladser opstillet som traditionelle kirkerækker (ifølge Brandtilsynet må der max. være 300 personer i salen)
  • Kørestolsvenlige adgangsforhold
  • To syvarmede kandelabre
  • Messingholdere på hver bænkerække til LED-lys eller blomster
  • Nyrestaureret I.P. Henriksen-pibeorgel
  • Korsmotivet, der kan tildækkes med gardin
  • Musikanlæg (Thornton Axis 10 spors mixer). Trådløs mikrofon, musikafspilning via CD, Bluetooth, USB og kabel (6 indgange, også til fx sangmikrofon eller keyboard)
  • Klokkeringning ved højtidelighed (kan fravælges)

Der er ca. 12 parkeringspladser til følget foran kapellet.

Se kort over Vestre Kirkegård med placering af kapel (pdf)

GPS-koordinaterne for Nordre Kapel er 55.661302336879295, 12.528306366263083

Billede
Søndre Kapel på Bispebjerg Kirkegård
Søndre Kapel på Bispebjerg Kirkegård
Billede
Sundby Kirkegårds kapelsal
Sundby Kirkegårds kapelsal
Billede
Store sal i Nordre Kapel på Vestre Kirkegård
Store sal i Nordre Kapel på Vestre Kirkegård

Sådan booker I et kapel

I kan booke et kapel ved at ringe til os på telefon 33 66 91 00. Her taler vi også om, hvad I ellers har af ønsker til højtideligheden.

Vær opmærksom på, at der er lukket for kapelhøjtideligheder på søn- og helligdage samt 1. maj, Grundlovsdag, Juleaftensdag og Nytårsaftensdag.

Kontakt

Kirkegårde og Krematorier

Frederiksborgvej 125

2400 København NV