Viden og værktøjer til bedemænd
Vejviser for fagfolk
Fold alle ud
Tidsfrister for bestilling af kapel, begravelse eller urnenedsættelse
Kapellet skal være bestilt senest to hverdage før den ønskede dag. I kan bruge ovenstående link til vores bookingsystem.
Hvis kapellet skal benyttes i forbindelse med en begravelse, skal dag og tid aftales med os på tlf. 3366 9100.
Kapellet, men desværre ikke selve begravelsen, kan bookes online.
Begravelser og urnenedsættelser skal bestilles senest to hverdage før den ønskede dag. Begravelser og urnenedsættelser på lørdage skal dog bestilles senest om onsdagen.
Vi afholder ikke bisættelser eller foretager begravelser eller urnenedsættelser om mandagen.
Erklæring om nedsættelse
I kan her udfylde den erklæring, vi skal bruge, når en afdød skal nedsættes i et eksisterende gravsted på en af Københavns kirkegårde.
Erklæringen signeres med MitID.
Hvis et gravsted skal have ny ejer
Hvis et gravsted skal have en ny ejer, skal den eller de eksisterende ejere og brugsberettigede skrive under på, at gravstedet overdrages.
Vi kan ikke tilbyde digital selvbetjening på dette område, så her skal I skrive til os på kirkegaarde@kk.dk for at rekvirere den relevante blanket. Blanketten skal printes, udfyldes, scannes og returneres.
Vær opmærksom på, at der er to forskellige blanketter alt efter, om der er én eller flere nuværende ejere af gravstedet.
Når vi har påtegnet overdragelsen af gravstedsretten, udsteder vi et nyt gravstedsbrev.
Priser og betalingsbetingelser
Brug vores informationsmateriale
Se gravstedstyper på Københavns kirkegårde
I kan her hente vores brochurer om gravsteder, der rummer beskrivelser og billeder af de mest udbredte slags gravsteder på vores 5 kirkegårde:
Gravsteder på Assistens Kirkegård
Gravsteder på Bispebjerg Kirkegård
Gravsteder på Brønshøj Kirkegård
Gravsteder på Sundby Kirkegård
Gravsteder på Vestre Kirkegård
Brug vores brochure "Dødsfald - hvad du skal vide"
I er også meget velkomne til at bruge vores brochure om "Dødsfald - hvad du skal vide". Vi sender den gerne til jer, så I kan have den liggende fremme i jeres forretning.
Find vej - hent et kort over kirkegårdene
Hent vores kort over kirkegårdene med blandt andet blomsterpladser:
Takstregulativ, tidsregulativ, betalingsbetingelser og vedtægt
Krav til kistemål m.v.
På Københavns to krematorier modtager vi kun kister, der ikke overstiger følgende maksimale mål:
- Længde: 215 cm
- Bredde (på bredeste sted): 85 cm
- Højde: 70 cm
Kistens samlede vægt må desuden ikke overstige 250 kg.
Vær opmærksom på, at I ikke må lægge andet i kisten end afdøde og let brændbare materialer. Det skyldes, at andre genstande kan beskadige ovnene.
I øvrigt gælder de generelle krav, som Danske Krematoriers Landsforening (DKL) stiller til kister indleveret til krematorier i Danmark.
Kontakt
Kirkegårde og Krematorier
Frederiksborgvej 125
Åben for personlig betjening mandag-fredag kl. 9-14.