Om fritidsinstitutioner

For børn i børnehaveklasse til 3. klasse. Du tilmelder dit barn til fritidsinstitution samtidig med, at du skriver dit barn op til skole. Ved senere skolestart eller ved skoleskift kan du skrive op via Digital Pladsanvisning

Spørgsmål og svar om fritidsinstitutioner

Vis alle

Er der pasningsgaranti?

Ja, vi tilbyder alle børn, der er bosat i Københavns Kommune, fra børnehaveklasse til 3. klasse en plads på en fritidsinstitution, der er tilknyttet den skole, hvor barnet skal starte.

Hvis du i forbindelse med skoleindskrivningen, har klikket ja til at dit barn skal gå på fritidsinstitution, vil du i løbet af perioden februar - juni modtage et indmeldelsesbrev fra Pladsanvisningen med information om opstart i fritidsinstitutionen.

I Københavns Kommune starter kommende børnehaveklasser i fritidsinstitution mellem den 1.april til 1.august.

Hvordan fordeles børnene i fritidsinstitutionen?

Mange fritidsinstitutioner har flere bygninger lige omkring skolen. Det er den enkelte fritidsinstitution, der fordeler børnene i de forskellige bygninger. Hvis du har spørgsmål til fordelingen, skal du kontakte fritidsinstitutionen. 

Kan mit barn skifte fritidsinstitution?

Ja, hvis du ønsker dit barn skal skifte fritidsinstitution i forbindelse med, at dit barn skifter skole. Du kan skrive dit barn på venteliste til fritidsinstitution i Digital Pladsanvisning

Kan mit barn få plads i en fritidsinstitution, hvis det går på en privat skole?

Ja, det kan det, hvis der er plads på den enkelte fritidsinstitution. Du kan skrive dit barn på venteliste til fritidsinstitution i Digital Pladsanvisning

Får mit barn mad i fritidsinstitutionen?

Ja, fritidsinstitutionen tilbyder morgenmad til de børn, som møder tidligt ind inden skolen åbner.

Herudover tilbyder de fleste fritidsinstitutioner et mindre måltid om eftermiddagen.

Hvordan melder jeg mit barn ud af en fritidsinstitution?

Der er 1 måned opsigelsesvarsel til den 15. eller sidste dag i en måned. Du kan udmelde dit barn af fritidsinstitution i Digital Pladsanvisning

Kontakt

Pladsanvisningen

Nyropsgade 7, 1

1602 København V

Åbningstider

Mandag

09:00 - 13:00

Tirsdag

09:00 - 13:00

Onsdag

09:00 - 13:00

Torsdag

13:00 - 18:00

Fredag

09:00 - 13:00

Telefontider

Mandag

09:00 - 13:00

Tirsdag

09:00 - 13:00

Torsdag

13:00 - 18:00

Fredag

09:00 - 13:00

- Pladsanvisningen er lukket fra den 24. december 2024 til og med den 1. januar 2025.