Vedligeholdelse af private fællesveje

Kommunen tilser løbende, at de private fællesveje er i forsvarlig stand.

Er der skader på vejen, som er til gene eller fare for trafikanterne, påbyder kommunen de tilstødende grundejere at bringe forholdene i orden.

Der er forskel på, om der er tale om et enkelt hul i asfalten eller så store problemer, at vejen skal igennem en samlet istandsættelse. Det er grundejerne selv, der skal betale.

Se kort med vores seneste vurdering af tilstanden på din private fællesvej.

Mindre reparationer er nødvendige ved småskader som hul i asfalten, nogle knækkede fliser eller andre fejl, som kan udgøre en fare for trafikanterne.

De tilstødende grundejere får varsel om, at de skal reparere skaden for egen regning og inden en bestemt frist.

Grundejerne bestiller og betaler selv håndværkerne, og giver kommunen besked, når reparationen er udført. Bliver vejen ikke repareret trods varslet, får grundejerne et påbud, hvorefter kommunen udfører reparationen for grundejernes regning.

Større istandsættelser er nødvendige, hvis en længere vejstrækning er i så dårlig stand, at den udgør en fare for trafikanterne. Det kan være hele kørebanen, der behøver ny belægning, alle kantsten der skal rettes op, eller fortovet på en længere strækning som skal skiftes.

De tilstødende grundejere – nogle gange alle på vejen – får varsel om, at vejen skal igennem en sådan større istandsættelse. Herefter er tiden knap, for grundejerne skal både blive enige om belægningstype, indhente tilbud fra asfaltentreprenører, tale med banken om finansiering etc.

Det en god ide at etablere et vejlav eller en grundejerforening, inden kommunen kræver vejen istandsat. Det allerbedste er, hvis grundejerne også i god tid finder sammen om at hensætte midler til løbende vedligeholdelse af deres private fællesvej, så kommunen ikke behøver at sende jer påbud.

Hvis I som grundejere ikke kan blive enige om at istandsætte jeres vej, vil kommunen sørge for, at arbejdet bliver udført. Det er en dyrere løsning, og hele regningen bliver sendt til alle berørte grundejere, som skal betale efter den fordelingsnøgle, kommunen har lavet.

Derfor er det altid bedst, at I i fællesskab bliver enige og selv sørger for, at arbejdet bliver udført. Det giver jer størst mulig indflydelse på løsningen og sparer jer for unødvendige ekstraudgifter.

Det er nemmest at nå til enighed i vejspørgsmål, hvis vejens grundejere har et vejlav eller en grundejerforening. Her kan grundejerne aftale alt, hvad der har med vejens indretning og forbedringer at gøre, fx vejtræer, bænke, bump, parkering, fartdæmpning, småreparationer, større istandsættelser osv.

I vejlavet eller grundejerforeningen vil man typisk aftale, at hver grundejer indbetaler et fast, årligt beløb øremærket eventuelle fremtidige vedligeholdelsesarbejder, så privatøkonomien ikke pludselig bliver belastet af større udgifter til vejen.

Har I ikke allerede fundet sammen i et vejlav eller en grundejerforening, anbefaler vi at gøre det hurtigst muligt.

Læs mere om, hvordan I danner et vejlav i ”Vejledning om private fællesveje” (findes på side 16 i publikationen)