Tunge dyner
Denne vurdering er sket ud fra en udvikling på området og tunge dyner er nu ikke længere kun forbundet med at afhjælpe nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, men anbefales nu generelt til alle, både med og uden funktionsnedsættelse, for bl.a. at hjælpe med at få en bedre søvn.
Tunge dyner findes i almindelig handel i forskellige vægt- og prisklasser med forskelligt fyld. Tunge dyner forhandles over hele landet, for eksempel i Jysk og Ikea med den almindelige befolkning som målgruppe.
Vi henviser til principmeddelelse 36-22.
Det er fortsat muligt at få bevilget en dyne som et hjælpemiddel. Hjælpemidler er produkter, der er fremstillet specielt med henblik på at afhjælpe en nedsat funktionsevne. Dette kan fx være dyner som har en primær handikapkompenserende funktion.
Vær opmærksom på, at du fortsat kan søge om en tung dyne hos regionen, hvis du er i et forløb ved regionen/sygehuset, og en tung dyne er et led i din behandling.