Bostøtte til dig, der har autisme

Bostøtte kan være en stor hjælp, hvis du har autisme og har brug for socialpædagogisk støtte i din hverdag.

Bostøtte kan være en stor hjælp, når man har autisme - og har ressourcer til at kunne klare sig selv på nogle områder, men har behov for støtte på andre områder. Bostøtte kan bl.a. hjælpe dig med at få struktur på din hverdag og støtte dig i, at du udvikler færdigheder og strategier til at kunne håndtere dagligdagens opgaver.

Målet er, at dine færdigheder udvikles og holdes ved lige, så du kan klare en selvstændig tilværelse bedst muligt.

Hvad består bostøtte af? 

Bostøtte gives til bestemte formål. Når du får bevilget bostøtte fra Borgercenter Handicap gennem din sagsbehandler, får du derfor støtte til de specifikke opgaver, som er mest relevant for dig.  Det kan for eksempel være:

 

  • Støtte til at skabe mere struktur og overblik i din hverdag
  • Støtte til at håndtere din post 
  • Støtte til at skabe sociale netværk eller deltage i fritidsaktiviteter
  • Støtte til mere selvindsigt og mere viden om austisme, så du kan udvikle gode strategier 
  • Støtte til kontakt og samtaler med offentlige instanser 

Metoder og tilgange

Hos os møder du dygtige hjemmevejledere med pædagogisk eller ergoterapeutisk uddannelse. Hjemmevejlederne arbejder med forskellige metoder, der er virker godt i samarbejdet med personer med autisme. På den måde kan de støtte dig bedst muligt i, at I når de udviklingsmål, som I arbejder med. 

Her kan du læse om nogle af de metoder og tilgange, vi bruger:  

  • Fokus på ressourcer og rehabilitering:

    Der er fokus på dét, du kan. Vi arbejder med dine kompetencer og ønsker som drivkraft for udvikling og mestring af dit eget liv. 
  • Psykoedukation:

    Samtaler om, hvad det betyder for dig, at du har en autisme. Samtalerne skal støtte dig i, at du kan skabe et så selvselvstændigt liv som muligt. 
  • Struktureret pædagogik:

    Der vil være fokus på at skabe regelmæssighed og struktur i din hverdag. Formålet er at opbygge et overskueligt og struktureret miljø sammen med dig, som giver dig de mest optimale udviklingsmuligheder. 
  • Kognitiv tilgang:

    I bostøtten bruger hjemmevejlederne forskellige redskaber, der kan støtte jeres dialog om de tanker og følelser, der nogle gange kan være svære at få styr på. 
  • Motiverende samtaler:

    Gennem motiverende samtaler kan I finde frem til, hvad din indre motivation for forandring er, så I kan arbejde hen mod forandringen. 
  • Stresshåndtering:  

    Autisme og stress er tæt forbundet. Hjemmevejledere kan støtte dig i, at du håndterer stress på en hensigtsmæssig måde.