Gratis gældsvejledning
Sådan kan du få hjælp med gratis gældsvejledning
Har du brug for vejledning i, hvordan du kan komme af med din kommunale gæld, kan du booke et gratis møde med gældsvejledningen.
Ring og book et møde på tlf. 70 80 70 10. Mandag til fredag fra 9:00 -15:00.
Du kan også skrive til gældsvejledningen med Digital Post.
Sådan foregår et møde med gratis gældsvejledning
Til mødet om gældsvejledningen, gennemgår vi sammen din økonomi. På den baggrund hjælper vi dig med, at:
- Lægge dit budget (og du får generel økonomisk vejledning)
- Prioritere dine udgifter
- Finde ud af hvilken økonomisk hjælp, du eventuelt har ret til
- Lave en oversigt over dine kommunale gældsposter
- Kontrollere din forskuds- og årsopgørelse og fradragsmuligheder i forhold til SKAT.
Samarbejdspartnere
Gældsvejledningen samarbejder med Forbrugerrådet Tænks gældsrådgivning, samt Den Sociale Retshjælps Fond, for at sikre borgerne den bedst mulige vejledning.
Fleksible betalingsaftaler
Gældsvejledningen kan tage hensyn til din sociale og økonomiske situation. I nogle tilfælde kan vi vurdere, at du har brug for en aftale om at få udskudt, hvornår betalingen skal starte. Det kan være, hvis du allerede har en aftale om at afdrage på gæld til andre kreditorer. Denne gæld kan du have fordel af at få væk, inden din aftale med Københavns Kommune går i gang.
Et møde i gældsvejledningen
Kontakt
Gældsvejledningen
Borups Allé 177
Åbningstid telefon
Mandag - fredag kl. 9:00 - 15:00