Søg

Slægtsforskning

Hvis du har brug for at finde oplysninger om afdøde familiemedlemmer, der har boet i Københavns Kommune, kan Folkeregisteret hjælpe dig.

Vi kan hjælpe dig med at finde oplysninger om personer fra 1. februar 1923 og frem til ca. 1968, hvor CPR-registeret blev oprettet. 

Vi må kun videregive oplysninger

  • der er over 30 år gamle
  • som ikke findes i CPR-registeret
  • om afdøde personer.

Det koster 416 kroner pr. time (2021) at få hjælp til slægtsforskning hos Folkeregisteret. 

Du kan få følgende oplysninger om personen:

  • Samtlige navne, herunder tidligere navne
  • Fødselsdato og -sogn
  • Civilstandsdatoer og vielsessted
  • Dødsdato og sidst registrerede adresse
  • Samtlige adresser i København med angivelse af til- og fraflytningsdatoer
  • Slægtsskabsforhold til afdøde med angivelse af slægtningens navn samt fødselsdato og -sogn. Vi kan kun give oplysninger om slægtninge, som er døde før 1968.

Hvis du ikke har NemID/MitID, kan du sende et brev til Folkeregisteret, Borgerservice Vesterbro, Nyropsgade 7, 1602 København V eller aflevere det i vores postkasse.

I brevet skal du oplyse mindst to af følgende oplysninger om personen: Navn, fødselsdato, en tidligere adresse i Københavns Kommune.

Slægtsforskning på nettet

Hos Rigsarkivet kan du få information om, hvordan du kan slægtsforske online.

Kontakt

Telefontider

Mandag

08:00 - 17:00

Tirsdag

08:00 - 17:00

Onsdag

08:00 - 17:00

Torsdag

08:00 - 17:00

Fredag

08:00 - 17:00